I aften mødes omkring 10 politiske men civile ildsjæle i et hus i Cambridge, som de har gjort det stort set hver mandag siden sommerferien. Nogle møder op i fysisk figur, mens andre toner frem via Skype-forbindelser fra London og andre britiske byer. Fælles for dem er en brændende interesse for at diskutere borgerdreven politik.

Missionen med mandagsmøderne er at samle 1.000 tilfældigt, men repræsentativt, udvalgte borgere i en stor sportshal på Cambridge Universitet til sommer. Her skal de diskutere, hvad der bør stå øverst på Cambridge-områdets politiske agenda i de kommende måneder og år, og efterfølgende udvikle anbefalinger til de lokale politikere.

Og ambitionerne på mandagsmøderne er høje: Måden, det britiske demokrati fungerer på, skal ændres radikalt.

”Det her er kun det første ud af en lang række stormøder, som vi planlægger at gennemføre landet over,” siger Brett Hennig, der er en af de personer, der fysisk møder op i huset i Cambridge i aften.

Brett Hennig er forfatter, softwareingeniør og ph.d. i astrofysik, og så er han medstifter af og direktør for den almennyttige organisation The Sortition Foundation, der formelt er initiativtager til mandagsmøderne.

”Vi er yderst kritiske over for det valgbaserede demokrati. Vores mission er at vise, at der er andre måder, man kan komme frem til demokratiske beslutninger på,” siger Brett Hennig.

Den måde, han og The Sortition Foundation især har i tankerne, er sjovt nok ’sortition’, eller på dansk ’lodtrækning’. I stedet for at borgerne som minimum kun bliver hørt en gang hvert fjerde år, når de på valgdagen sætter deres kryds i stemmeboksen, mener Brett Hennig, at borgerne i langt højere grad selv skal drive den politiske agenda. Det skal f.eks. ske på beslutningsdygtige borgermøder, hvor deltagerne er repræsentative for lokalområdet, men udvalgt via lodtrækning.

Det er netop et sådant borgermøde, Brett Hennig arbejder på at organisere og gennemføre i Cambridge til sommer. Hvis det går godt, er det tanken at udbrede modellen i hele Storbritannien. Missionen har fået medvind af den voksende politikerlede, der har fået ekstra næring i kølvandet på den britiske folkeafstemning om EU-medlemskab i juni sidste år og det efterfølgende Brexit-kaos.

”Jeg tror, at de fleste i dag anerkender, at demokratiet har slået fejl,” siger Brett Hennig, der ser Brexit-forløbet som et eksempel på, at de britiske politikere er ude af trit med befolkningen.

Han mener, at mange borgere primært har brugt folkeafstemningen til at få luft for frustrationer og skuffelse over politikerne, men at de kun har haft en meget begrænset forestilling om konsekvenserne af deres valg. Det giver nu bagslag i form af et kaos af ubeslutsomhed og politisk famlen.

”Havde borgerne fra start været bedre informeret og mere inddraget i velovervejede diskussioner af fordele og ulemper ved at forlade EU, havde situationen set anderledes ud,” mener Brett Hennig.

Det er den slags diskussioner, som borgermøderne skal være platform for. Og opbakningen fra resten af befolkningen skal sikres ved, at møderne netop er en repræsentativ og tilfældigt udvalgt spejling af det omgivende samfund. Med andre ord den ultimative borgerinddragelse.

Belgiere og gamle grækere

Brett Hennig og The Sortition Foundations begejstring for lodtrækning og borgergrupper kommer ikke ud af det blå. Faktisk kan der trækkes tråde helt tilbage til det antikke Grækenland, hvor valget af statens repræsentanter ofte blev foretaget ved lodtrækning. Dengang var tilfældigt sammensatte borgergrupper, der skulle sikre en repræsentativ spejling af befolkningen, en integreret del af demokratiet.

Sidenhen er lodtrækninger blevet erstattet af valg, og folkemøder af parlamenter. I dag forbindes demokrati over det meste af verden med borgernes ret til at vælge deres egne repræsentanter, som herefter mere eller mindre lydhøre over for befolkningens ønsker kører det politiske show, mens de oldgræske principper for borgerinddragelse er parkeret på museum.

Brett Hennig er dog langtfra alene om at have været forbi det oldgræske museum og støvet de urgamle demokratiprincipper af. Politiske ildsjæle andre steder i Europa har taget turen før ham og har videreudviklet de gamle principper i nye demokratimodeller, der er tilpasset moderne tider og teknologier. En af de mest populære er den såkaldte G1000-model, som er den, Brett Hennig nu vil introducere i Storbritannien.

Modellen blev udviklet under den politiske krise i Belgien i 2011 og går ud på at bruge moderne teknologi til i større omfang at inddrage borgerne og få dem til at udpege, hvad de mener er de væsentligste dagsordener for en given geografisk region, for herefter at udpege og involvere 1.000 tilfældigt udvalgte men repræsentative borgere i at diskutere og udvikle politik ud fra de valgte dagsordener. Se figur 1.

Det første G1000-møde fandt sted i Bruxelles i 2011 som en reaktion på den politiske nedsmeltning efter parlamentsvalget i 2010. Her sprængte de belgiske politikere alle internationale rekorder ved ikke at kunne blive enige om en regering i hele 541 dage.

Mødet i Bruxelles – og de efterfølgende diskussioner i mindre temagrupper – resulterede i 20 meget konkrete og velargumenterede råd til politiske pejlemærker inden for 6 temaer.

De vigtigste resultater var dog, at borgerne fik afløb for deres frustrationer, at demokratisk innovation kom på den offentlige dagsorden, og at der blev udviklet en model for rekruttering af borgere og for afvikling af møder og beslutningsprocesser.

Sidenhen er chefarkitekten bag modellen, den belgiske forfatter og fritænker David Van Reybrouck, blevet en rockstjerne for moderne demokrati-reformister verden over. Hans bog ’Against elections’ og en artikel som ’Why elections are bad for democracy’ er i dag bibler for folk som Brett Hennig.

”Udgivelserne har særligt efter Brexit skabt en betragtelig øget interesse for vores arbejde i Sortition Foundation,” siger Brett Hennig.

Flyvende hollændere

Mens G1000-mødet i Bruxelles stadig står som en milepæl for borgerinddragelse og demokratireformer verden over, er det imidlertid ikke i Belgien, at modellen er slået mest igennem. Det er den i nabolandet Holland, der alene i år forventer at afvikle 10 G1000-forløb i byer over hele landet.

Den hollandske G1000-maskine, som styres via selskabet og onlineplatformen G1000.nu, er endda begyndt at afvikle borgermøder på bestilling fra andre organisationer eller offentlige myndigheder.

”Men dem kalder vi ikke G1000-møder, fordi initiativet ikke kommer fra borgerne selv,” siger Harm Van Dijk, der er medstifter af G1000.nu.

Målet for den hollandske G1000-bevægelse er at gøre borgerdrevne G1000-møder til en integreret del af det hollandske demokrati.

Siden det første møde blev afviklet i byen Amersfoort i marts 2014, har Harm Van Dijk bidraget til at gennemføre G1000-møder i ni andre byer, herunder Eindhoven, Groningen og Apeldoorn. Og på længere sigt er ambitionen, at alle Hollands 600 kommuner hvert andet år skal afholde G1000-møder, hvor repræsentativt udvalgte borgere kan mødes med politikere og fritænkere og lægge planer for kommunens fremtid.

“Hovedformålet med G1000-møderne er at skabe en fælles platform for udvikling af samfundet. Tages det seriøst, taler vi om en helt ny form for rådgivende demokrati,” siger Harm Van Dijk.

Hvor David Van Reybrouck har udviklet grundmodellen og hele det filosofiske mindset bag G1000, har Harm Van Dijk og hans medstifter, Jerphaas Donner, gjort modellen ’flyveklar’ og udviklet en strategi for, hvordan den kan udbredes.

Send politikerne på pension

Det er med andre ord det fundament Brett Hennig og hans kumpaner bygger deres mandagsmøder på.

Ambitionen er at kopiere Harm Van Dijk og Jerphaas Donners succes med at udbrede konceptet, og Brett Hennig er da også i tæt dialog med de to herrer, som bl.a. har været til møder i Cambridge og London, hvor britiske demokrati-reformister har kunnet spørge ind til den hollandske model.

”Ligesom i Holland håber vi at kunne etablere en G1000-bevægelse i Storbritannien med møder over hele landet. Cambridge-mødet skal bruges til at opbygge kapacitet og viden og samle erfaringer,” siger Brett Hennig.

I øjeblikket består den britiske G1000-bevægelse af en kernegruppe på 10-15 dedikerede personer, der koordinerer og planlægger den videre færd. Men på sidelinjen følger en stærkt voksende interessentgruppe på nu flere hundrede personer, der bl.a. har tilmeldt sig en e-mail-liste, projektet. En af hovedopgaverne for kernegruppen bliver i den kommende tid at udvikle målrettede kampagner for at udbrede kendskabet til projektet.

“Vores førsteprioritet i de kommende måneder er at rekruttere studerende, lokale byrådsmedlemmer og civile organisationer. Vi er blandt andet i dialog med The Electoral Reform Organization (en uafhængig britisk organisation for borgernes stemmerettigheder, red.), som viser stor interesse i projektet,” siger Brett Hennig.

I sit stille sind håber han på, at Cambridge-mødet, ligesom Amersfoort-mødet i Holland, kan blive startskuddet til en større interesse for G1000-møder i England. Hans forsigtige mål er at gennemføre 2-3 møder i 2018 og derefter en stigende vækst i møder i de kommende år.

På længere sigt er ambitionerne dog langt større. I sidste ende arbejder Brett Hennig og The Sortition Foundation på helt at erstatte folkevalgte politikere med et system baseret på lodtrækning blandt repræsentative stikprøver af befolkningen. Som han skriver i forordet til sin nye bog, ’The end of politicians’:

”Vi behøver ikke politikere til at lede os mere. Vi kan fikse vores ødelagte politiske system og skabe et demokrati, der passer til det 21. århundrede uden dem.”

Om end det bliver særdeles vanskeligt at realisere, vil de kommende måneder og år vise, hvorvidt målsætningen kan fungere som motor for udbredelsen af G1000-konceptet i Storbritannien. Så længe der er kaos a la Brexit, er der i hvert fald brændstof nok.