Præstationsledelse giver tvivlsom bonus

En bølge af amerikansk ledelsesteori vinder frem i danske virksomheder og organisationer. Men gevinsterne ved performance-management er i bedste fald tvivlsomme. Hos Microsoft gik det helt galt.

Har du fået din bonus? Den amerikanske tradition for performance management, præstationsledelse, sætter i dag dagsordenen i flere og flere private og offentlige organisationer. Mange steder bruges tilgangen ud fra en antagelse om, at medarbejderne yder mere, hvis de konkurrerer med hinanden.

Præstationsledelse forudsætter bl.a., at medarbejdernes præstationer på udvalgte områder måles løbende. De, der klarer sig bedst, belønnes med bonus, mens taberne må rette op eller begynde at lede efter et andet job.

Tidligere på året havde jeg fornøjelsen af at spille ”forsvarer” i et iscenesat retsdrama, der som en alternativ debatform satte fokus på performance-management, i forbindelse med årsmødet i NOCA (Network of Corporate Academies). Under ”retssagen” havde vi en række garvede professionelle i vidnestolen, og selv om jeg var beskikket til at forsvare traditionel performance-management med næb og kløer, stod det hurtigt klart, at der i den grad er behov for at gøre op med vanetænkningen på området.

Alt for mange organisationer kopierer blindt amerikanske performance-management-doktriner uden at forholde sig kritisk til de underliggende antagelser og spørgsmålet om, hvordan tilgangen spiller sammen med den eksisterende virksomhedskultur.

Jeg ser grundlæggende virksomheder og organisationer gøre fire farlige antagelser:

1. Kontant belønning er motiverende

Performance-management tager ofte afsæt i en klassisk økonomisk forståelse af verden og en grundantagelse om the economic man – at mennesker er nyttemaksimerende og rationelle individer, der motiveres af økonomisk gevinst. Ud fra den logik er det nemt at lede: Man får, hvad man belønner. Verden er dog ikke så enkel. Det er dokumenteret i utallige forsøg, at de fleste af os agerer langt mindre nyttemaksimerende, end vi forestiller os, og at penge kan være direkte demotiverende, se f.eks. Dan Pinks legendariske TED talk om motivation.

Følg Ask Agger

Nobelpristageren Daniel Kahneman har bl.a. påvist, at vores forventninger har en voldsom indflydelse på vores motivation. Et beløb, som vi forventer at få, tillægger vi dobbelt så meget værdi, som hvis vi fik det tilsvarende beløb som en bonus ud over det normale. Kort sagt gør tab dobbelt så ondt som gevinster. Det betyder bl.a., at de fleste af os har en konservativ bias, der gør, at vi kæmper mere for at beskytte etablerede privilegier, end vi gør for at tilegne os nye.

Når det er sagt, er det klart, at økonomisk belønning betyder noget. Men det handler i mindre grad om pengene end om opmærksomheden og anerkendelsen. På mange arbejdspladser er det småt med ros og anerkendelse, og så bliver performancesystemet let stedet, hvor man kan få opmærksomhed.

Faktisk er der gode eksempler på, at performance-management virker bedst, hvis selve belønningen er ren symbolsk. Eller som konsulentvirksomheden McKinsey tidligere har konkluderet i en stor undersøgelse: ”Penge er den dyreste måde at motivere folk på”.

2. En indsats lader sig måle

En gammel anekdote fra det planøkonomiske DDR fortæller, at man i en femårsplan havde sat mål for, hvor mange par sko, der skulle produceres. I slutningen af perioden måtte man konkludere, at der var blevet produceret uforholdsmæssigt mange børnesko for at nå målene. For at undgå en gentagelse af dette problem besluttede man i den næste femårsplan, at skoproduktionen skulle opgøres i kiloton. Da de næste fem år var gået, havde man rigeligt med træsko.

Pointen er, at man – som med drillenissen i de gamle eventyr – i sidste ende sjældent får, hvad man efterspørger. Overført til præstationsledelse er et af problemerne, at mange af de forhold, som moderne organisationer har brug for at styrke, f.eks. tværgående samarbejde, nytænkning, tilpasningsevne og kundefokus, kun meget vanskeligt lader sig sætte på formel. Der er en stor fare for, at velmenende performance-management-systemer overser eller ligefrem straffer de kollegaer, der måske leverer den største værdi til virksomheden som vidensspredere, inspiratorer, provokatører etc. Mange steder er konsekvensen, at man indfører ekstremt finmaskede målesystemer med et utal af målepunkter (KPI’er) for at få det hele med. Og det skaber mere forvirring og frustration end motivation og klarhed.

3. De dårligste ”performere” må videre

Hvor er du i fødekæden? Et kontroversielt værktøj inden for performance-management er forced ranking. Det er et system, hvor lederne skal opstille deres medarbejdere i prioriteret rækkefølge efter, hvor meget de bidrager.

Systemet blev især udbredt af den tidligere topchef for General Electric (GE) Jack Welch, der mener, at man i ethvert team bør belønne de 10 pct. bedste og skille sig af med de 20 pct., der klarer sig dårligst.

Logikken er, at selv på det bedste hold er der svage led i kæden, som står i vejen for nye talenter. Jack Welch er en legende i forretningskredse pga. sin store succes som topchef for GE (hvis markedsværdi steg med 4.000 pct. under hans ledelse fra 1981 til 2001), men andre organisationer har haft meget svingende held med at kopiere hans metoder.

Microsoft er et af de steder, hvor forced ranking er gået helt galt. I en meget omtalt artikel i Vanity Fair udrulles historien om Microsofts nedtur under CEO Steve Ballmer i tåkrummende detaljer, og forced ranking bliver entydigt udpeget som den største synder. Systemet dræbte korpsånden i it-giganten, forsumpede al udvikling og betød, at de dygtigste folk i firmaet gjorde alt, hvad de kunne, for ikke at arbejde sammen.

Det er en artikel, som man må håbe, de læser i Saxo Bank og Danske Bank, som er nogen af de virksomheder, der har bragt metoden til Danmark.

4. Præstationsledelse lader sig implementere

Et sidste problem er, at mange organisationer er for optimistiske, når det gælder evnen til at implementere performance-management-systemer. Man antager, at man uden større forstyrrelser kan iagttage og måle på den gældende adfærd objektivt. Sandheden er snarere, at man ændrer adfærd og kultur, så snart man begynder at iagttage den. Faktisk kommer den kulturelle modstand mod præstationsledelse ofte, så snart man blot begynder at snakke om at indføre systemerne. Det er det klassiske videnskabelige paradoks, at man ikke kan iagttage et system uden at påvirke det. Her står HR og kvantefysikken med parallelle udfordringer.

Derfor undervurderer man de fleste steder den tålmodighed og indsats, der skal til for at få implementeret et nyt system og få det forankret i hverdagen. Og hvis der er én ting, som er værre end selv det dårligst implementerede performance-management-system, så er det en proces, som strander halvvejs i implementeringen. Meget lidt er mindre motiverende.

Selvfølgelig kan det lade sig gøre at indføre præstationsledelse i danske organisationer. Der findes varianter, som kan være både velfungerende og nødvendige.

Min erfaring er, at det typisk er de utilsigtede sideeffekter, som giver størst værdi for organisationen. F.eks. kan overvejelserne om, hvad man vil måle, hjælpe med at fokusere strategien; diskussionerne kan skabe klarhed om roller og forventninger, og kollegaerne kan blive opmærksomme på de mange gode ting, som allerede fungerer, men som vi typisk overser eller glemmer at anerkende i en travl hverdag.

Mange gange tror jeg faktisk, at det kunne være overflødigt at implementere systemet, hvis blot medarbejdere og ledelse gennemgik disse overvejelser. Vi må jo heller ikke glemme, at grisen ikke bliver tykkere af at blive vejet.

Læs flere af Ask Aggers indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Hvad er djøf’erens kald? Næste artikel Når olieselskabet bliver den lille mand

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.