Præstationsledelse giver tvivlsom bonus

En bølge af amerikansk ledelsesteori vinder frem i danske virksomheder og organisationer. Men gevinsterne ved performance-management er i bedste fald tvivlsomme. Hos Microsoft gik det helt galt.

Har du fået din bonus? Den amerikanske tradition for performance management, præstationsledelse, sætter i dag dagsordenen i flere og flere private og offentlige organisationer. Mange steder bruges tilgangen ud fra en antagelse om, at medarbejderne yder mere, hvis de konkurrerer med hinanden.

Præstationsledelse forudsætter bl.a., at medarbejdernes præstationer på udvalgte områder måles løbende. De, der klarer sig bedst, belønnes med bonus, mens taberne må rette op eller begynde at lede efter et andet job.

Tidligere på året havde jeg fornøjelsen af at spille ”forsvarer” i et iscenesat retsdrama, der som en alternativ debatform satte fokus på performance-management, i forbindelse med årsmødet i NOCA (Network of Corporate Academies). Under ”retssagen” havde vi en række garvede professionelle i vidnestolen, og selv om jeg var beskikket til at forsvare traditionel performance-management med næb og kløer, stod det hurtigt klart, at der i den grad er behov for at gøre op med vanetænkningen på området.

Alt for mange organisationer kopierer blindt amerikanske performance-management-doktriner uden at forholde sig kritisk til de underliggende antagelser og spørgsmålet om, hvordan tilgangen spiller sammen med den eksisterende virksomhedskultur.

Jeg ser grundlæggende virksomheder og organisationer gøre fire farlige antagelser:

1. Kontant belønning er motiverende

Performance-management tager ofte afsæt i en klassisk økonomisk forståelse af verden og en grundantagelse om the economic man – at mennesker er nyttemaksimerende og rationelle individer, der motiveres af økonomisk gevinst. Ud fra den logik er det nemt at lede: Man får, hvad man belønner. Verden er dog ikke så enkel. Det er dokumenteret i utallige forsøg, at de fleste af os agerer langt mindre nyttemaksimerende, end vi forestiller os, og at penge kan være direkte demotiverende, se f.eks. Dan Pinks legendariske TED talk om motivation.

Følg Ask Agger

Nobelpristageren Daniel Kahneman har bl.a. påvist, at vores forventninger har en voldsom indflydelse på vores motivation. Et beløb, som vi forventer at få, tillægger vi dobbelt så meget værdi, som hvis vi fik det tilsvarende beløb som en bonus ud over det normale. Kort sagt gør tab dobbelt så ondt som gevinster. Det betyder bl.a., at de fleste af os har en konservativ bias, der gør, at vi kæmper mere for at beskytte etablerede privilegier, end vi gør for at tilegne os nye.

Når det er sagt, er det klart, at økonomisk belønning betyder noget. Men det handler i mindre grad om pengene end om opmærksomheden og anerkendelsen. På mange arbejdspladser er det småt med ros og anerkendelse, og så bliver performancesystemet let stedet, hvor man kan få opmærksomhed.

Faktisk er der gode eksempler på, at performance-management virker bedst, hvis selve belønningen er ren symbolsk. Eller som konsulentvirksomheden McKinsey tidligere har konkluderet i en stor undersøgelse: ”Penge er den dyreste måde at motivere folk på”.

2. En indsats lader sig måle

En gammel anekdote fra det planøkonomiske DDR fortæller, at man i en femårsplan havde sat mål for, hvor mange par sko, der skulle produceres. I slutningen af perioden måtte man konkludere, at der var blevet produceret uforholdsmæssigt mange børnesko for at nå målene. For at undgå en gentagelse af dette problem besluttede man i den næste femårsplan, at skoproduktionen skulle opgøres i kiloton. Da de næste fem år var gået, havde man rigeligt med træsko.

Pointen er, at man – som med drillenissen i de gamle eventyr – i sidste ende sjældent får, hvad man efterspørger. Overført til præstationsledelse er et af problemerne, at mange af de forhold, som moderne organisationer har brug for at styrke, f.eks. tværgående samarbejde, nytænkning, tilpasningsevne og kundefokus, kun meget vanskeligt lader sig sætte på formel. Der er en stor fare for, at velmenende performance-management-systemer overser eller ligefrem straffer de kollegaer, der måske leverer den største værdi til virksomheden som vidensspredere, inspiratorer, provokatører etc. Mange steder er konsekvensen, at man indfører ekstremt finmaskede målesystemer med et utal af målepunkter (KPI’er) for at få det hele med. Og det skaber mere forvirring og frustration end motivation og klarhed.

3. De dårligste ”performere” må videre

Hvor er du i fødekæden? Et kontroversielt værktøj inden for performance-management er forced ranking. Det er et system, hvor lederne skal opstille deres medarbejdere i prioriteret rækkefølge efter, hvor meget de bidrager.

Systemet blev især udbredt af den tidligere topchef for General Electric (GE) Jack Welch, der mener, at man i ethvert team bør belønne de 10 pct. bedste og skille sig af med de 20 pct., der klarer sig dårligst.

Logikken er, at selv på det bedste hold er der svage led i kæden, som står i vejen for nye talenter. Jack Welch er en legende i forretningskredse pga. sin store succes som topchef for GE (hvis markedsværdi steg med 4.000 pct. under hans ledelse fra 1981 til 2001), men andre organisationer har haft meget svingende held med at kopiere hans metoder.

Microsoft er et af de steder, hvor forced ranking er gået helt galt. I en meget omtalt artikel i Vanity Fair udrulles historien om Microsofts nedtur under CEO Steve Ballmer i tåkrummende detaljer, og forced ranking bliver entydigt udpeget som den største synder. Systemet dræbte korpsånden i it-giganten, forsumpede al udvikling og betød, at de dygtigste folk i firmaet gjorde alt, hvad de kunne, for ikke at arbejde sammen.

Det er en artikel, som man må håbe, de læser i Saxo Bank og Danske Bank, som er nogen af de virksomheder, der har bragt metoden til Danmark.

4. Præstationsledelse lader sig implementere

Et sidste problem er, at mange organisationer er for optimistiske, når det gælder evnen til at implementere performance-management-systemer. Man antager, at man uden større forstyrrelser kan iagttage og måle på den gældende adfærd objektivt. Sandheden er snarere, at man ændrer adfærd og kultur, så snart man begynder at iagttage den. Faktisk kommer den kulturelle modstand mod præstationsledelse ofte, så snart man blot begynder at snakke om at indføre systemerne. Det er det klassiske videnskabelige paradoks, at man ikke kan iagttage et system uden at påvirke det. Her står HR og kvantefysikken med parallelle udfordringer.

Derfor undervurderer man de fleste steder den tålmodighed og indsats, der skal til for at få implementeret et nyt system og få det forankret i hverdagen. Og hvis der er én ting, som er værre end selv det dårligst implementerede performance-management-system, så er det en proces, som strander halvvejs i implementeringen. Meget lidt er mindre motiverende.

Selvfølgelig kan det lade sig gøre at indføre præstationsledelse i danske organisationer. Der findes varianter, som kan være både velfungerende og nødvendige.

Min erfaring er, at det typisk er de utilsigtede sideeffekter, som giver størst værdi for organisationen. F.eks. kan overvejelserne om, hvad man vil måle, hjælpe med at fokusere strategien; diskussionerne kan skabe klarhed om roller og forventninger, og kollegaerne kan blive opmærksomme på de mange gode ting, som allerede fungerer, men som vi typisk overser eller glemmer at anerkende i en travl hverdag.

Mange gange tror jeg faktisk, at det kunne være overflødigt at implementere systemet, hvis blot medarbejdere og ledelse gennemgik disse overvejelser. Vi må jo heller ikke glemme, at grisen ikke bliver tykkere af at blive vejet.

Læs flere af Ask Aggers indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Hvad er djøf’erens kald? Næste artikel Når olieselskabet bliver den lille mand

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.