Præstationsledelse giver tvivlsom bonus

En bølge af amerikansk ledelsesteori vinder frem i danske virksomheder og organisationer. Men gevinsterne ved performance-management er i bedste fald tvivlsomme. Hos Microsoft gik det helt galt.

Har du fået din bonus? Den amerikanske tradition for performance management, præstationsledelse, sætter i dag dagsordenen i flere og flere private og offentlige organisationer. Mange steder bruges tilgangen ud fra en antagelse om, at medarbejderne yder mere, hvis de konkurrerer med hinanden.

Præstationsledelse forudsætter bl.a., at medarbejdernes præstationer på udvalgte områder måles løbende. De, der klarer sig bedst, belønnes med bonus, mens taberne må rette op eller begynde at lede efter et andet job.

Tidligere på året havde jeg fornøjelsen af at spille ”forsvarer” i et iscenesat retsdrama, der som en alternativ debatform satte fokus på performance-management, i forbindelse med årsmødet i NOCA (Network of Corporate Academies). Under ”retssagen” havde vi en række garvede professionelle i vidnestolen, og selv om jeg var beskikket til at forsvare traditionel performance-management med næb og kløer, stod det hurtigt klart, at der i den grad er behov for at gøre op med vanetænkningen på området.

Alt for mange organisationer kopierer blindt amerikanske performance-management-doktriner uden at forholde sig kritisk til de underliggende antagelser og spørgsmålet om, hvordan tilgangen spiller sammen med den eksisterende virksomhedskultur.

Jeg ser grundlæggende virksomheder og organisationer gøre fire farlige antagelser:

1. Kontant belønning er motiverende

Performance-management tager ofte afsæt i en klassisk økonomisk forståelse af verden og en grundantagelse om the economic man – at mennesker er nyttemaksimerende og rationelle individer, der motiveres af økonomisk gevinst. Ud fra den logik er det nemt at lede: Man får, hvad man belønner. Verden er dog ikke så enkel. Det er dokumenteret i utallige forsøg, at de fleste af os agerer langt mindre nyttemaksimerende, end vi forestiller os, og at penge kan være direkte demotiverende, se f.eks. Dan Pinks legendariske TED talk om motivation.

Følg Ask Agger

Nobelpristageren Daniel Kahneman har bl.a. påvist, at vores forventninger har en voldsom indflydelse på vores motivation. Et beløb, som vi forventer at få, tillægger vi dobbelt så meget værdi, som hvis vi fik det tilsvarende beløb som en bonus ud over det normale. Kort sagt gør tab dobbelt så ondt som gevinster. Det betyder bl.a., at de fleste af os har en konservativ bias, der gør, at vi kæmper mere for at beskytte etablerede privilegier, end vi gør for at tilegne os nye.

Når det er sagt, er det klart, at økonomisk belønning betyder noget. Men det handler i mindre grad om pengene end om opmærksomheden og anerkendelsen. På mange arbejdspladser er det småt med ros og anerkendelse, og så bliver performancesystemet let stedet, hvor man kan få opmærksomhed.

Faktisk er der gode eksempler på, at performance-management virker bedst, hvis selve belønningen er ren symbolsk. Eller som konsulentvirksomheden McKinsey tidligere har konkluderet i en stor undersøgelse: ”Penge er den dyreste måde at motivere folk på”.

2. En indsats lader sig måle

En gammel anekdote fra det planøkonomiske DDR fortæller, at man i en femårsplan havde sat mål for, hvor mange par sko, der skulle produceres. I slutningen af perioden måtte man konkludere, at der var blevet produceret uforholdsmæssigt mange børnesko for at nå målene. For at undgå en gentagelse af dette problem besluttede man i den næste femårsplan, at skoproduktionen skulle opgøres i kiloton. Da de næste fem år var gået, havde man rigeligt med træsko.

Pointen er, at man – som med drillenissen i de gamle eventyr – i sidste ende sjældent får, hvad man efterspørger. Overført til præstationsledelse er et af problemerne, at mange af de forhold, som moderne organisationer har brug for at styrke, f.eks. tværgående samarbejde, nytænkning, tilpasningsevne og kundefokus, kun meget vanskeligt lader sig sætte på formel. Der er en stor fare for, at velmenende performance-management-systemer overser eller ligefrem straffer de kollegaer, der måske leverer den største værdi til virksomheden som vidensspredere, inspiratorer, provokatører etc. Mange steder er konsekvensen, at man indfører ekstremt finmaskede målesystemer med et utal af målepunkter (KPI’er) for at få det hele med. Og det skaber mere forvirring og frustration end motivation og klarhed.

3. De dårligste ”performere” må videre

Hvor er du i fødekæden? Et kontroversielt værktøj inden for performance-management er forced ranking. Det er et system, hvor lederne skal opstille deres medarbejdere i prioriteret rækkefølge efter, hvor meget de bidrager.

Systemet blev især udbredt af den tidligere topchef for General Electric (GE) Jack Welch, der mener, at man i ethvert team bør belønne de 10 pct. bedste og skille sig af med de 20 pct., der klarer sig dårligst.

Logikken er, at selv på det bedste hold er der svage led i kæden, som står i vejen for nye talenter. Jack Welch er en legende i forretningskredse pga. sin store succes som topchef for GE (hvis markedsværdi steg med 4.000 pct. under hans ledelse fra 1981 til 2001), men andre organisationer har haft meget svingende held med at kopiere hans metoder.

Microsoft er et af de steder, hvor forced ranking er gået helt galt. I en meget omtalt artikel i Vanity Fair udrulles historien om Microsofts nedtur under CEO Steve Ballmer i tåkrummende detaljer, og forced ranking bliver entydigt udpeget som den største synder. Systemet dræbte korpsånden i it-giganten, forsumpede al udvikling og betød, at de dygtigste folk i firmaet gjorde alt, hvad de kunne, for ikke at arbejde sammen.

Det er en artikel, som man må håbe, de læser i Saxo Bank og Danske Bank, som er nogen af de virksomheder, der har bragt metoden til Danmark.

4. Præstationsledelse lader sig implementere

Et sidste problem er, at mange organisationer er for optimistiske, når det gælder evnen til at implementere performance-management-systemer. Man antager, at man uden større forstyrrelser kan iagttage og måle på den gældende adfærd objektivt. Sandheden er snarere, at man ændrer adfærd og kultur, så snart man begynder at iagttage den. Faktisk kommer den kulturelle modstand mod præstationsledelse ofte, så snart man blot begynder at snakke om at indføre systemerne. Det er det klassiske videnskabelige paradoks, at man ikke kan iagttage et system uden at påvirke det. Her står HR og kvantefysikken med parallelle udfordringer.

Derfor undervurderer man de fleste steder den tålmodighed og indsats, der skal til for at få implementeret et nyt system og få det forankret i hverdagen. Og hvis der er én ting, som er værre end selv det dårligst implementerede performance-management-system, så er det en proces, som strander halvvejs i implementeringen. Meget lidt er mindre motiverende.

Selvfølgelig kan det lade sig gøre at indføre præstationsledelse i danske organisationer. Der findes varianter, som kan være både velfungerende og nødvendige.

Min erfaring er, at det typisk er de utilsigtede sideeffekter, som giver størst værdi for organisationen. F.eks. kan overvejelserne om, hvad man vil måle, hjælpe med at fokusere strategien; diskussionerne kan skabe klarhed om roller og forventninger, og kollegaerne kan blive opmærksomme på de mange gode ting, som allerede fungerer, men som vi typisk overser eller glemmer at anerkende i en travl hverdag.

Mange gange tror jeg faktisk, at det kunne være overflødigt at implementere systemet, hvis blot medarbejdere og ledelse gennemgik disse overvejelser. Vi må jo heller ikke glemme, at grisen ikke bliver tykkere af at blive vejet.

Læs flere af Ask Aggers indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Hvad er djøf’erens kald? Næste artikel Når olieselskabet bliver den lille mand

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.