Annonce

Praktikant på Mandag Morgen

5. april 2020 kl. 11.00

Praktikmesse og åbent hus på Mandag Morgen

Praktikmesse onsdag den 21. oktober online klokken 8.30 og 9.30: Tilmelding på mm@mm.dk - husk at skrive, hvilket tidspunkt, du vil være med. 

Åbent Hus og forsamtaler onsdag den 28. oktober klokken 11: Du er velkommen her på Ny Kongensgade 10 - eller digitalt. I begge tilfælde er der tilmelding på mm@mm.dk. Skriv også gerne, hvis du ønsker en forsamtale i forlængelse af det åbne hus. 

Synes du også, klimaet er vigtigere end dagens politiske slagsmål på Twitter? Er du brændende optaget af de helt store samfundsproblemer og deres løsninger, og elsker du journalistik, der løfter blikket fra den daglige nyhedsstrøm, så skal du i praktik på Mandag Morgen.

Du holder af at researche systematisk, du interesserer dig ligesom os for de strømninger, der trækker politik og mennesker i nye retninger, og du drømmer om at lave journalistik, der sætter dagsorden. På Mandag Morgen får du tid og plads til at gøre det ordentligt.

På Mandag Morgen kan du være med til at bedrive journalistik, der ikke kun beskriver verden, men som også har en ambition om at medvirke til at forandre den gennem veldokumenterede analyser af aktuelle problemstillinger.

Nørd igennem – også på løsningerne

Du kommer især til at skrive om Mandag Morgens kerneområder: digital omstilling, grøn omstilling og omstilling af økonomi og velfærdssamfund. Det kan for eksempel handle om højteknologiske superbyer, landbrugets klimaløsninger, reformer af sundhedssystemet, økonomien efter corona eller kriseledelse. 

Mandag Morgens læsere er meningsdannere og ledere, der træffer svære strategiske beslutninger i danske virksomheder, myndigheder og organisationer. Du skal være med til at give dem udsyn og vise dem nye sammenhænge, og du kommer til at bruge lige så mange kræfter på at jagte løsninger som at dokumentere de problemer, der skal løses. 

Denne form for journalistik kræver både præcision i detaljerne og en evne til at kunne hæve sig op i helikopteren og derfra levere den strategiske analyse. Det er de evner, vi gerne vil hjælpe dig med at udvikle i de tolv måneder, du skal være hos os..

Vores praktikanter plejer at komme godt videre i verden. Det gælder eksempelvis Carolina Kamil, der blev korrespondent i Tyrkiet for Berlingske, Villads Andersen, som blev taleskriver for Mette Frederiksen, og Andreas Baumann, der blev journalist for Weekendavisen og skrev om Afrika fra sin bopæl i Etiopien.

Her skal du arbejde 

Vi deler hus med Altinget, og praktikanterne her bliver også en del af dit netværk. Huset rummer også Tænketanken Mandag Morgen, som vi ofte laver live-events sammen med, og netværksarrangøren Arena, der står for Mandag Morgens faglige netværk.

I Ny Kongensgade 10 lige bag Christiansborg møder du ind på en journalistisk arbejdsplads i vækst, hvor ideerne flyver frit og ofte omsættes hurtigt til nye eventyr. Her er en usædvanlig stærk iværksætterånd kombineret med en solid faglighed med fokus på substans.

Det er et levende hus, hvor gården er indrettet til udendørs forsamlingshus for alt fra intern fredagsbar til talks for toppolitikere.

 

Annonce
Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23mm@mm.dkCVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2026