Prispresset på det danske mobilmarked piner nu de store operatører så meget, at de kan blive tvunget til at rykke tættere sammen gennem opkøb, fusioner eller strategiske netværkssamarbejder. Sådan lyder det fra flere analytikere med indsigt i telebranchen. 

De fire store mobiloperatører – Telia, Telenor, TDC og 3 – har i flere år været hårdt presset på indtjeningen. Derfor undrer det iagttagerne, at man ikke for længst har set en større konsolidering i branchen. 

Som teleanalytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Markets udtrykker det: ”For kunderne svarer det til fire ottesporede storebæltsbroer, der står ved siden af hinanden. For enden af broen står der så fire selskaber og taler for, at man skal køre over netop deres bro,” siger han.

John Strand fra teleanalysevirksomheden Strand Consult vurderer, at konsolidering i branchen er den eneste vej frem på den ene eller anden måde.

”I praksis er der to måder, at mobilmarkedet kan konsolidere sig på. Den ene måde er ved at en operatør køber en anden og slår to netværk sammen, som da Telia købte Orange. Den anden er ved at to eller flere operatører deler infrastruktur. Begge modeller er med til at øge netværkseffektiviteten i markedet,” siger John Strand.

Pilen peger på TeliaSonera 

Især det finsk-svenske TeliaSonera er presset på indtjeningen. Trods omkostningstilpasninger er driftoverskuddet (EBITDA) faldet til 12,6 pct. på mobilforretningen. Telenors danske forretning, der i går præsenterede sine tal for tredje kvartal, ligger en smule bedre med 23 pct., men har også oplevet en alarmerende nedgang i indtjeningen pr. kunde. Se også figur 1. Om TDC klarer sig værre eller bedre, vides ikke, da selskabet kun opgiver regnskabstallene for sin samlede privatkunde-forretning, der også omfatter fastnettelefoni.

[graph title="Indtjeningen falder" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e22e0-arb_ugebrev_indtjeningenfalder.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ca271-arb_ugebrev_indtjeningenfalder.png" text="Især Telia kæmper med en faldende indtjening i Danmark."]Kilde: Kvartalsregnskaber fra Telia, Telenor og Sydbank. [/graph]

Teleanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank forudser, at TeliaSonera vil være det første selskab, der bliver banket så mørt, at det begynder at undersøge konsolideringsmulighederne. 

"Danmark er et vigtigt marked for os, men tabene er uholdbare. Jeg tror, at vi må acceptere, at vi aldrig får et resultat i Danmark, som vi har på andre markeder. Men vi kan ikke leve med det nuværende tabsniveau," sagde Lars Nyberg, adm. direktør for TeliaSonera, tidligere på måneden til det svenske Nyhedsbyrån Direkt.

For TeliaSonera, der brander sig på at være et skandinavisk selskab, vil det være en voldsom beslutning at forlade markedet helt. Men Morten Imsgard øjner en model, hvor TeliaSoneras danske forretning sælges til Telenor, mens TeliaSonera sikrer sin skandinaviske position ved i stedet at købe en bid af TDC. 

”Det er rene spekulationer, og man kan hele tiden spørge, hvorfor det ikke er sket før. Men spørgsmålet er, hvornår en af aktørerne får nok. Pilen peger nok på TeliaSonera,” siger Morten Imsgard.

Teleanalytiker hos Danske Markets, Poul Ernst Jessen, påpeger, at selskaberne også kan have deres egne motiver til at signalere, at de er pressede.

”De har en interesse i at fortælle investorerne, at de gør noget, og at fortælle de regulatoriske myndigheder, at der kan komme til at ske en konsolidering,” siger han. Han peger på, at Telia og Telenor allerede har indgået en aftale om et strategisk netværkssamarbejde, men at effekterne først vil kunne ses i 2013. ”Indtil da slår de lidt på tomme tønder,” siger han.

Teleliberaliseringen virker

At de danske teleoperatører er pressede, er udtryk for, at den teleliberalisering, man gennemførte i slutningen af 1990’erne, har virket over al forventning. Siden den danske iværksætter Frank Rasmussen blæste konkurrencen i gang med etableringen af selskabet Telmore i 2000, har forbrugerne på det danske marked nydt godt af hård priskonkurrence.

I 2004 købte TDC Telmore for at bremse den negative prisspiral. Men andre udfordrere kom til i form af lavprisselskaber som CBB, Call Me og Bibob – sidstnævnte i øvrigt også etableret af Frank Rasmussen. De store kundeslugende lavprisselskaber er blevet købt af de fire store operatører, men lever videre under samme brands. På den måde går priskonkurrencen ikke direkte ud over de store selskabers brands.

Udfordrerne, der reelt blot lejer sig ind på de store operatørers netværk, har konkurreret på rent og skært købmandskab – typisk ved at tilbyde nye og attraktive betalingsmodeller: Telmore lancerede eksempelvis det forudbetalte onlinebaserede abonnement, mens det seneste skud på stammen af lavprisselskaber, Onfone, har tilbudt markedet nye former for pakkeløsninger.

Onfone er i sig selv en interessant historie, fordi den involverede flere af de store teleoperatører. Onfone indgik oprindelig en wholesale-kontrakt med Telenor – ifølge iagttagere en meget lukrativ aftale. Med en markedsføringsmaskine af de helt store lykkedes det at hive kunder ind i butikken i stort tal. Da Onfones forretning byggede på Telenors operatørnetværk, lurede resten af branchen nervøst på, hvornår Telenor ville sætte en stopper for underbydningen. Det skete bare ikke. 

Til sidst blev det så smertefuldt for branchen, at TDC købte Onfone – endnu før Onfone havde leveret økonomiske resultater. Onfone formåede at presse markedet for lånte penge.

Tjener ikke penge på data

Det er dog ikke den hårde priskonkurrence alene, der i øjeblikket presser branchen. Mobilselskaberne er også kommet på mellemhånd i den teknologiske udvikling og har slet ikke gearet deres forretningsmodeller til de adfærdsændringer, teknologien fører med sig. 

[quote align="left" author="Morten Imsgard, Sydbank"]De har vænnet forbrugerne til, at data ikke koster særlig meget. Man har rask givet et stort antal gigabytes til en fast månedlig pris, så man ikke tjener penge på forbruget.[/quote]

Mobilselskaberne har bygget deres forretning op om taletelefoni og sms-beskeder – indtægtskilder, der nu er på retur. Datatrafikken, der stiger eksplosivt, har teleselskaberne til gengæld ikke for alvor formået at tjene penge på. 

Der har været en betydelig overkapacitet på de mobile netværk i Danmark, og derfor har man typisk solgt abonnementer med en fast pris på data op til en vis grænse uafhængigt af forbruget.

”De har vænnet forbrugerne til, at data ikke koster særlig meget. Man har rask givet et stort antal gigabytes til en fast månedlig pris, så man ikke tjener penge på forbruget,” siger Morten Imsgard fra Sydbank. 

At finde en model, hvor operatørerne tjener penge på data, er en bunden opgave. Selskaberne eksperimenterer med forskellige modeller, men ingen af dem har turdet introducere dem på markedet endnu.

”Ingen af selskaberne vil være firstmover på det punkt, fordi det kan blive et incitament for de andre selskaber til at kapre kunder. Derfor ser de hinanden an,” siger Morten Imsgard.

Han spår dog, at det vil ændre sig i 2013, og at introduktionen af de nye LTE-netværk – også kaldet 4G – kan blive en løftestang. En mulighed kunne være, at give kunderne billig adgang til en båndbredde på f.eks. 10GB, men kræve en højere pris, hvis kunden vil udnytte de nye og hurtigere LTE-forbindelser.

Nye modeller på vej

I Schweiz har Swisscom allerede introduceret en model, hvor kunderne betaler for hastigheden, mens mængden af data er underordnet.

”Det er måske nemmere at forstå for kunden. Bruger du mest e-mail, har du ikke brug for en høj hastighed, som du har, hvis du vil se tv,” siger Morten Imsgard.

Mandag Morgens rundringning til de fire store operatører tyder på, at nye modeller er på vej, men at der også er en del lurepasseri. 

TeliaSonera taler om forskellige ”spande”, som forbrugerne køber, hvor der vil være en vis mængde data til rådighed. Hos Telenor taler man om at skræddersy forskellige pakker til folk med forskellige behov. I TDC er ”begrænsning” et fyord, men man skal blive bedre til ”at differentiere” kundeoplevelsen. Og teleselskabet 3 har sat et loft over dataforbruget i de nuværende pakker, så folk betaler ekstra for datatrafikken, når de har nået loftet. 

Men helt grundlæggende står det meget uklart, hvad kunderne vil få tilbudt fremover. Og i sidste ende handler det om konkurrence. 

Adm. direktør for 3 Morten Christiansen udtrykker det på denne måde: ”Hvis to operatører vælger at udbyde data billigt for at få flere kunder, så er det klart, at det vil udhule denne fremtidige forretningsmodel,” siger han.

Nye selskaber på vej

Mens de store operatører lurer på hinanden, står en ny generation af udfordrere klar i kulissen. I øjeblikket er udviklingen dog sat på pause, lyder det fra flere analytikere.

”Priserne er så lave nu, at det er vanskeligt at se, hvordan man skal skabe et lavere prispunkt, og kunderne flytter sig ikke for at spare 10-20 kr.,” siger Morten Imsgard.

Poul Ernst Jessen fra Danske Markets er enig. ”Priserne er nede på et niveau, hvor det ikke giver mening. Man kan ikke længere flytte kunderne med en besparelse på 10 kroner,” siger han.

Til gengæld peger analytikerne på, at nye aktører kan komme ind på markedet, hvis der følger teknologiske landvindinger med. 

Et bud på en ny og innovativ teknologi kommer fra iværksætterselskabet Hello World Mobile, der for nylig vandt prisen som årets Guldæg uddelt af Saxo Bank. Visionen er at sikre forbrugerne væsentlig lavere priser på udlandstelefoni. I dag betaler man tårnhøje roamingtakster, hvis man bruger sin mobil i udlandet. 

Hello World Mobile har udviklet en teknologi, hvor mobilkunden med et særligt SIM-kort kan tale til lokale takster. Kundegruppen er primært de små virtuelle teleudbydere, der ikke i dag har mulighed for at differentiere sig på udlandstelefoni, da de alene tilbyder udlandsopkald gennem såkaldte interconnect-aftaler med de store teleselskaber.

  

MM Intelligence: Fremtidens mobilmarked

Telebranchen står foran store udfordringer. Den grundlæggende forretningsmodel er i grove træk den samme  som  i omstillingsdamernes tid, men den overlever ikke den kommende revolution på mobilmarkedet. Det traditionelle teleselskab er en truet dyreart.

I det kommende nummer af månedsmagasinet Mandag Morgen Navigation analyserer vi, hvordan digital teknologi og forbrugeradfærd kommer til at diktere helt nye spilleregler på fremtidens telemarked.

Læs mere i Mandag Morgen Navigation 04, der udkommer 5. november.