Det er børnene, der går forrest i udviklingen af fremtidens private velfærdsløsninger.

I årtier har privatisering af offentlige velfærdstilbud været en ideologisk slagmark. Diskussioner om A- og B-hold, udhuling af den offentlige velfærd osv. har gjort privatisering til et kontroversielt tema i velfærdsdebatten. Men i samme periode er der foregået en stille og relativt ublodig privatiseringsrevolution på skole- og pasningsområdet. Øgede frihedsgrader og selvbestemmelse har sikret en stærk opbakning fra forældre og personale

Hver fjerde danske skole og daginstitution er i dag privat eller selvejende.

Andelen af privatskoler er steget fra 18,6 pct. i 1990 til 25,2 pct. i 2010. Mens mere end 250 offentlige folkeskoler er blevet nedlagt eller sammenlagt i perioden, er der kommet 100 nye privatskoler til, viser tal fra Danmarks Statistik. Se figur 1.

På pasningsområdet har det siden 2005 været muligt for private udbydere at oprette og drive private daginstitutioner ud fra et ”pengene følger barnet”-princip, hvor kommunen yder et driftstilskud, der svarer til den gennemsnitlige kommunale driftsudgift per barn. Lovgivningen betød en økonomisk ligestilling mellem kommunale, private og selvejende daginstitutioner.

Siden loven blev indført, er der kommet 323 nye private daginstitutioner til. Sammen med de godt 900 selvejende institutioner tegner de sig for over en fjerdedel af det samlede antal institutioner. Se figur 2.

En stor del af danskerne har allerede taget princippet til sig, og udviklingen stopper ikke her. En undersøgelse af 1.000 danske daginstitutioner foretaget af Politiken Research viser, at hver femte vuggestue eller børnehave overvejer en privatisering. Ifølge professor ved CBS, Carsten Greve, der forsker i offentlig-privat samspil, vil denne tendens fortsætte: ”Privatiseringerne er udtryk for en krisedagsorden, hvor offentlige besparelser gør, at kommunerne trækker sig tilbage, og borgerne tager over,” siger han.

Formand for Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO), Morten Kyst ser store muligheder i de private daginstitutioner. ”Det skaber gode betingelser for den enkelte institution, da de har friheden og opbakningen til at handle på deres ideer, men det mangfoldiggør også det samlede udbud af daginstitutioner,” siger han.

Også indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder hilser udviklingen velkommen. Han ser forældrenes øgede valgmuligheder som et skridt i den rigtige retning til at organisere de danske velfærdsydelser.

”Min vision er en ægte dansk kombination af frihed og lighed, hvor pengene følger børnene, og forældre har meget stor valgfrihed mellem offentlige og private institutioner med forskellige pædagogiske målsætninger og forskellig religiøs forankring. Det er vi jo tæt på at have gennemført,” siger han.

Haarder har efterspurgt denne udvikling siden han i 1990 udgav bogen Grænser for politik. Her skitserer han en ny velfærdsmodel, hvor ”institutionstilskud bliver til persontilskud”, og hvor borgerne selv prioriterer de penge, de får til rådighed til børnepasning, uddannelse  osv. 

Frihed giver handling

Børnecentret Trekanten i Odense er en af de daginstitutioner, der i 2008 tog springet ud i en privatisering. Det var udsigten til områdeledelse, som fik Børnecentret og tre andre af kommunens daginstitutioner til at søge om at blive private. Områdeledelse betyder, at flere institutioner går sammen om en fælles budgetledelse, der betyder mindre ansvar til institutionens leder, og at institutionernes ansatte og midler er til deling.

Tre år efter privatiseringen kan leder af Børnecentret Trekanten, Rie Madsen, se det løft, institutionen har fået af selv at styre økonomien.

”Min bekymring i sin tid om at overgå til privat institution er gjort til skamme. Trygheden i at få børn fra den kommunale pladsanvisning forsvandt, men til gengæld har vi fået en større bevidsthed om, hvordan vi arbejder, og hvad vi kan tilbyde. Vi har skabt en tydelig profil, som gør, at forældrene vælger os. Det gør arbejdsglæden endnu større,” siger hun.

Børnecentret Trekanten har bl.a. brugt sin selvbestemmelse på at indføre en økologisk madordning og bygge en stærk profil med fire hovedsøjler: natur, idræt, sprog og kost. Det har givet mere aktive forældre og ansatte, herunder færre sygedage, og styrket den pædagogiske faglighed.

Der er ikke noget loft på forældrebetalingen i private daginstitutioner. Til gengæld er det driftstilskud, institutionen får fra kommunen fratrukket et beløb, der går til forskellige solidariske puljer såsom barsel, orlov, efteruddannelse, langtidssygdom, som de private institutioner ikke får andel i. Dermed er Trekanten dårligere stillet end de kommunale daginstitutioner. Det er en af grundende til, at den har hævet forældrebetalingen med 200 kr. om måneden.

Rie Madsen forklarer institutionens succes med det pres, der ligger i at have det fulde ansvar. ”Det er jo frihed under ansvar, hvor ansvaret er tungtvejende. Hvis vi ikke er kvalitetsbevidste, søger forældrene andre steder hen. Vi er ude på markedet, hvor vi lever af vores kunder. Det snakker vi meget om, selvom det ikke er velset i vores branche. Vi kan ikke læne os tilbage og sige, vi har det godt. Vi skal hele tiden holde os oppe på tæerne,” siger hun.

Institutionens stærke profil gennemsyrer alle led. Forældre og ansatte har valgt institutionen, fordi de bakker op om den pædagogiske retning. En gang om året mødes forældre og ansatte for at diskutere institutionens læreplaner og afstemmer forventningerne til udviklingen fremover. Læreplanerne bygges op om månedlige temaer, som er forklaret på tavler uden for hver stue. Her kan forældre se, hvilket mål der er med månedens tema, hvordan målet skal nås, hvordan forældrene kan se tegn på, om målet er nået, og hvordan der vil blive evalueret.

Uddannelsesforskere peger på, at danske forældre generelt har indtaget en mere dominerende rolle i skoler og daginstitutioner i løbet af de sidste årtier.  I 1990’erne var børns trivsel i fokus – og den almindelige opfattelse var, at folkeskolen var bedst til at sikre den. Siden årtusindskiftet har internationale læserundersøgelser betydet et øget fokus på faglighed, og forældre er begyndt at betragte deres børns skolegang som et individuelt ”projekt”. Det stiller nye krav til skoler og daginstitutioner.

Morten Kyst ser det stærke samarbejde mellem forældre, pædagoger og bestyrelse som en stor styrke ved de private daginstitutioner. Forældres og ansattes engagement og ejerskabsfølelse fremmer institutionernes særlige profiler. Forældre får større valgmuligheder, og den store variation kan skabe inspiration i andre institutioner – både private og kommunale. På den måde sætter den øgede privatisering gang i udviklingen af hele daginstitutionsområdet.

”Mens kommunale institutioner ligner hinanden, vil forældre og medarbejdere noget med de private institutioner, og de driver den i fællesskab. Forældrene får en følelse af nærdemokrati,” siger han.

Pragmatiske privatiseringer

Carsten Greve mener ikke, at der ligger et ideologisk holdningsskifte bag privatiseringsboomet blandt private skoler og daginstitutioner. Det er snarere de løbende offentlige besparelser, der fører til skole- og daginstitutionslukninger og nedskæringer i faglige personale, der får borgere og medarbejdere til at tænke i nye baner.

”Der er sket et markant skift i den offentlige sektor med denne krisedagsorden, og det vil fortsætte. Der bliver en meget strammere økonomi, og det vil føre til en ny organisering af velfærdsydelser,” siger han.

Han forudser, at de pragmatiske privatiseringer kan være med til at sætte en innovationsdagsorden, der spreder sig til de offentlige institutioner. Eksempelvis startede skov- og naturbørnehaver som selvejende institutioner, men konceptet har siden spredt sig til de kommunale. Det er også med inspiration fra de selvejende institutioner, at det blev lovpligtigt for alle daginstitutioner at have en forældrebestyrelse.

Stigningen i andelen af private skoler og daginstitutioner er udtryk for, at ansatte og forældre tager et medansvar og finder nye løsninger, hvis de offentlige tilbud ikke er tilfredsstillende. I første omgang er det de mest ressourcestærke borgere, der går sammen om private tilbud. Men på sigt ser Carsten Greve muligheder i, at kommunerne arrangerer vejledning i, hvordan man starter private initiativer.

Bertel Haarder peger på, at der skal arbejdes med kommunernes velvilje til at støtte private alternativer, så det bliver endnu mere attraktivt at privatisere.

”Når en offentlig institution lukker, er det vanskeligt for forældrene at overtage den som privat eller selvejende institution. Der er grobund for at sætte fokus på, om der er tilstrækkelig velvilje fra kommunernes side over for forældre og ansatte, der ønsker at engagere sig,” siger han.

Efter en nylig studietur til Sverige sammen med socialminister Benedikte Kiær ser Bertel Haarder muligheder i de svenske erfaringer med såkaldt afknopning. I Sverige opmuntres private aktører til at skære det kommunale bånd over og blive selvstændige med hjælp og støtte fra det offentlige. Den danske regering er på vej med sin konkurrencepakke, der skal øge antallet af private aktører herhjemme, og her er afknopning efter svensk forbillede er et af forslagene.

I Sverige har det skabt et stort antal private leverandører på flere velfærdsområder. Svenske kommuner yder støtte før og under virksomhedsdannelsen i form af gratis information, uddannelse, konsulentbistand eller orlovsordninger til de interesserede medarbejdere. På 10 år er antallet af svenske børn i privatskoler steget med 7,4 pct.

Danske kommuner kan ikke i samme omfang som de svenske yde støtte til medarbejderne før og under virksomhedsdannelsen. Netop den manglende støtte fra Odense Kommune har været en stor udfordring for Børnecentret Trekanten. Da de ansøgte om at blive private, afskrev de sig al faglig sparring med kommunen. Det indebærer blandt andet, at daginstitutionen ikke bare skal betale for, men også opsøge og arrangere efteruddannelse til personalet.

”Det var en stor bekymring for mig, om vi kunne følge med den pædagogiske udvikling uden hjælp fra kommunen. Kommunen ser jo ikke med velvilje på private daginstitutioner, fordi de mister styringen,” siger Rie Madsen.