Det kan kun hilses velkomment, at rygningens skadevirkninger nu for alvor er kommet på mediernes dagsorden. Det skyldes bl.a. de store retssager mod tobaksindustrien i USA. Men kampen mod tobakken skal ikke vindes i retssalene. Det er først og fremmest en kulturpolitisk proces, der handler om at ændre synet på rygning. Den proces kræver en politisk ledelse, som ikke er til at få øje på i dag. “Regeringen er ved at tabe den sag på gulvet, som den for blot et år siden ofte omtalte som landets sundhedsproblem nr. 1,” skriver Ugebrevet i sin leder.