Produktionsindustriens nye verdenskort

For 10 år siden var den globale arbejdsdeling temmelig klar: Kina var verdens fabrik med produktionsomkostninger så lave, at ingen andre kunne følge med. Nationer som Brasilien, Rusland og Indien dukkede op som nye ekspansive markeder og billige produktionslande. Og skulle varerne afsættes i Europa, var alternativet til at få dem produceret i – og fragtet fra – Kina, at lægge produktionen i Østeuropa, eksempelvis Polen. Samtidig lukkede fabrikker i USA og Vesteuropa i stribevis pga. ukonkurrencedygtige produktionsomkostninger.

Det verdensbillede holder imidlertid ikke længere. Ændrede forhold mellem lønninger, produktivitet, energiomkostninger og valutakurser har nemlig vendt op og ned på logikken i den globale arbejdsdeling. Det viser en ny undersøgelse fra Boston Consulting Group (BCG), der igennem mange år har fulgt og analyseret de globale konkurrenceforhold omkring produktionsaktiviteter.

[graph title="Atlas for fabriksinvestorer" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c99c0-next_fig01_atlas-for-fabriksinvestorer.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ecc76-next_fig01_atlas-for-fabriksinvestorer.png" text="USA og Mexico fører an i en ny omkostningsrevolution, der vender op og ned på billedet af, hvor i verden det bedst kan betale sig at placere produktionsaktiviteter."]Kilde: “The Shifting Economics of Global Manufacturing”, Boston Consulting Group, august 2014. [/graph]

I rapporten ”The Shifting Economics of Global Manufacturing” tegner BCG et nyt verdenskort over, hvordan produktionsomkostningerne i verdens 25 største eksportnationer, der tilsammen står bag næsten 90 procent af den globale vareeksport, de seneste 10 år har udviklet sig. Og det er bemærkelsesværdigt, hvordan konkurrencefordelene i løbet af disse 10 år delvist er blevet spillet tilbage til den nordvestlige side af jordkloden. Se figur 1.

I dag er produktionsomkostningerne i USA næsten på niveau med Rusland, Polen og Tjekkiet. Mexico er et billigere produktionsland end Kina, målt på totalomkostningerne pr. produceret enhed. Brasilien er dyrere at producere i end mange vesteuropæiske lande. Og Storbritannien er genopstået som Vesteuropas fabrik.

Rising Stars

Boston Consulting Groups nye verdenskort er tegnet på baggrund af en vurdering af nationernes udvikling inden for 4 hovedparametre: arbejdsløn, energiomkostninger, valutakurser og produktivitet.

Kombinationen af disse parametre afslører nationernes indbyrdes konkurrencedygtighed, når det kommer til grundlæggende produktionsomkostninger. Og her er det tydeligt, at verdens traditionelle lavtlønslande er kommet under pres de seneste 10 år. Kinesiske arbejdslønninger er således næsten femdoblet siden 2004, mens lønningerne i mange vestlige nationer kun er steget få procent.

Set på tværs af de 4 parametre er omkostningsstrukturerne i USA og Mexico forbedret mere end i alle øvrige af de 25 største eksportøkonomier. Lav lønvækst, høj produktivitetsudvikling, stabile valutakurser og en kæmpe energiomkostningsfordel som følge af udvinding af billig skifergas har gjort USA og Mexico til Rising Stars på produktionsindustriens nye verdenskort.

Særligt en ulige udvikling i værdiskabelsen pr. produktionsarbejder – eller arbejdsproduktiviteten – har ført til forskydninger i landenes konkurrencedygtighed. Produktiviteten er således vokset med over 50 procent i lande som Mexico, Indien og Sydkorea de seneste 10 år, mens den er faldet i lande som Italien og Japan.

I lande som Australien, Belgien, Frankrig, Italien, Schweiz og vores nordlige nabo Sverige har især kombinationen af lav produktivitetsudvikling og stigende energiomkostninger været en farlig cocktail. Landene er i dag 16 til 30 pct. dyrere at producere i end USA, og de placeres i BCG’s undersøgelse i den kedelige kategori ”Losing Ground”.

Værst ramt er Australien, som er den nation, der siden 2004 har oplevet det største fald i konkurrencedygtigheden, hvad angår produktionsomkostninger. Hovedårsagen til det er, at en boomende råvareindustri har sendt lønningerne 48 procent i vejret de seneste 10 år og styrket den australske valuta med 21 pct. i forhold til den amerikanske dollar. Samtidig er arbejdsproduktiviteten faldet med 1 procent.

Omvendt har Storbritannien haft en stabil, positiv udvikling inden for alle 4 parametre. Udviklingen er ikke lige så dramatisk som i USA, men BSG vurderer Storbritannien til at være en klar vinder et og fremtidigt regionalt produktionscenter i Vesteuropa.

Bilfabrikanter som frontløbere

Det nye verdensbillede er allerede begyndt at materialisere sig i globale produktionsvirksomheders investeringsmønstre.

Særligt produktionstunge virksomheder inden for store globale industrier som bil- og elektronikindustrien er begyndt at rette sine produktionsaktiviteter til efter de nye forhold.

I USA har et boom i bilsalget og de stærkt forbedrede omkostningsstrukturer sat gang i nye fabriksinvesteringer fra såvel bilproducenter som producenter af plast- og metalkomponenter.

I Storbritannien er bilproduktionen sideløbende med forbedringerne af landets regionale omkostningskonkurrencedygtighed vokset med 50 pct. siden 2009. Og nye investeringer fra producenter som Jaguar Land Rover, Nissan, Honda og BMW forventes at sende produktionen yderligere 30 procent i vejret inden 2017.

I Mexico, hvor produktionsomkostningerne nu er lavere end i Kina, udvider globale elektronikproducenter deres kapacitet med stormskridt og har bidraget til, at Mexicos eksport af elektronikprodukter er tredoblet til 78 milliarder US dollar fra 2006 til 2013. Elektronikindustrien domineres fortsat fra Kina. Men det er bemærkelsesværdigt, at asiatiske elektronikproducenter som Foxconn og Sharp står bag en tredjedel af nyinvesteringerne i mexicansk produktionsindustri.

Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at de globale producenters investeringer drosles ned i de lande, der har tabt terræn i BCG’s undersøgelse. Det gælder i særdeleshed i Australien, hvor investeringer i produktion er faldet med 6 procent siden 2004. Specielt bilindustrien straffer Australiens degraderede konkurrencedygtighed hårdt. Således planlægger såvel Ford, Toyota og General Motors at lukke fabriksanlæg i Australien de kommende år.

Undersøgelsen er således i bogstaveligste forstand et vink med en vognstang til både virksomheder og nationer om at positionere sig rigtigt i forhold til den fremtidige konkurrence om produktionsinvesteringer og -job.

Kilde – ”The Shifting Economics of Global Manufacturing”, Boston Consulting Group, 2014.

Forrige artikel Patienternes lange rejse Næste artikel Folkesundhed: Fastfood er da fedt – eller er det?

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.