Produktionsindustriens nye verdenskort

For 10 år siden var den globale arbejdsdeling temmelig klar: Kina var verdens fabrik med produktionsomkostninger så lave, at ingen andre kunne følge med. Nationer som Brasilien, Rusland og Indien dukkede op som nye ekspansive markeder og billige produktionslande. Og skulle varerne afsættes i Europa, var alternativet til at få dem produceret i – og fragtet fra – Kina, at lægge produktionen i Østeuropa, eksempelvis Polen. Samtidig lukkede fabrikker i USA og Vesteuropa i stribevis pga. ukonkurrencedygtige produktionsomkostninger.

Det verdensbillede holder imidlertid ikke længere. Ændrede forhold mellem lønninger, produktivitet, energiomkostninger og valutakurser har nemlig vendt op og ned på logikken i den globale arbejdsdeling. Det viser en ny undersøgelse fra Boston Consulting Group (BCG), der igennem mange år har fulgt og analyseret de globale konkurrenceforhold omkring produktionsaktiviteter.

[graph title="Atlas for fabriksinvestorer" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c99c0-next_fig01_atlas-for-fabriksinvestorer.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ecc76-next_fig01_atlas-for-fabriksinvestorer.png" text="USA og Mexico fører an i en ny omkostningsrevolution, der vender op og ned på billedet af, hvor i verden det bedst kan betale sig at placere produktionsaktiviteter."]Kilde: “The Shifting Economics of Global Manufacturing”, Boston Consulting Group, august 2014. [/graph]

I rapporten ”The Shifting Economics of Global Manufacturing” tegner BCG et nyt verdenskort over, hvordan produktionsomkostningerne i verdens 25 største eksportnationer, der tilsammen står bag næsten 90 procent af den globale vareeksport, de seneste 10 år har udviklet sig. Og det er bemærkelsesværdigt, hvordan konkurrencefordelene i løbet af disse 10 år delvist er blevet spillet tilbage til den nordvestlige side af jordkloden. Se figur 1.

I dag er produktionsomkostningerne i USA næsten på niveau med Rusland, Polen og Tjekkiet. Mexico er et billigere produktionsland end Kina, målt på totalomkostningerne pr. produceret enhed. Brasilien er dyrere at producere i end mange vesteuropæiske lande. Og Storbritannien er genopstået som Vesteuropas fabrik.

Rising Stars

Boston Consulting Groups nye verdenskort er tegnet på baggrund af en vurdering af nationernes udvikling inden for 4 hovedparametre: arbejdsløn, energiomkostninger, valutakurser og produktivitet.

Kombinationen af disse parametre afslører nationernes indbyrdes konkurrencedygtighed, når det kommer til grundlæggende produktionsomkostninger. Og her er det tydeligt, at verdens traditionelle lavtlønslande er kommet under pres de seneste 10 år. Kinesiske arbejdslønninger er således næsten femdoblet siden 2004, mens lønningerne i mange vestlige nationer kun er steget få procent.

Set på tværs af de 4 parametre er omkostningsstrukturerne i USA og Mexico forbedret mere end i alle øvrige af de 25 største eksportøkonomier. Lav lønvækst, høj produktivitetsudvikling, stabile valutakurser og en kæmpe energiomkostningsfordel som følge af udvinding af billig skifergas har gjort USA og Mexico til Rising Stars på produktionsindustriens nye verdenskort.

Særligt en ulige udvikling i værdiskabelsen pr. produktionsarbejder – eller arbejdsproduktiviteten – har ført til forskydninger i landenes konkurrencedygtighed. Produktiviteten er således vokset med over 50 procent i lande som Mexico, Indien og Sydkorea de seneste 10 år, mens den er faldet i lande som Italien og Japan.

I lande som Australien, Belgien, Frankrig, Italien, Schweiz og vores nordlige nabo Sverige har især kombinationen af lav produktivitetsudvikling og stigende energiomkostninger været en farlig cocktail. Landene er i dag 16 til 30 pct. dyrere at producere i end USA, og de placeres i BCG’s undersøgelse i den kedelige kategori ”Losing Ground”.

Værst ramt er Australien, som er den nation, der siden 2004 har oplevet det største fald i konkurrencedygtigheden, hvad angår produktionsomkostninger. Hovedårsagen til det er, at en boomende råvareindustri har sendt lønningerne 48 procent i vejret de seneste 10 år og styrket den australske valuta med 21 pct. i forhold til den amerikanske dollar. Samtidig er arbejdsproduktiviteten faldet med 1 procent.

Omvendt har Storbritannien haft en stabil, positiv udvikling inden for alle 4 parametre. Udviklingen er ikke lige så dramatisk som i USA, men BSG vurderer Storbritannien til at være en klar vinder et og fremtidigt regionalt produktionscenter i Vesteuropa.

Bilfabrikanter som frontløbere

Det nye verdensbillede er allerede begyndt at materialisere sig i globale produktionsvirksomheders investeringsmønstre.

Særligt produktionstunge virksomheder inden for store globale industrier som bil- og elektronikindustrien er begyndt at rette sine produktionsaktiviteter til efter de nye forhold.

I USA har et boom i bilsalget og de stærkt forbedrede omkostningsstrukturer sat gang i nye fabriksinvesteringer fra såvel bilproducenter som producenter af plast- og metalkomponenter.

I Storbritannien er bilproduktionen sideløbende med forbedringerne af landets regionale omkostningskonkurrencedygtighed vokset med 50 pct. siden 2009. Og nye investeringer fra producenter som Jaguar Land Rover, Nissan, Honda og BMW forventes at sende produktionen yderligere 30 procent i vejret inden 2017.

I Mexico, hvor produktionsomkostningerne nu er lavere end i Kina, udvider globale elektronikproducenter deres kapacitet med stormskridt og har bidraget til, at Mexicos eksport af elektronikprodukter er tredoblet til 78 milliarder US dollar fra 2006 til 2013. Elektronikindustrien domineres fortsat fra Kina. Men det er bemærkelsesværdigt, at asiatiske elektronikproducenter som Foxconn og Sharp står bag en tredjedel af nyinvesteringerne i mexicansk produktionsindustri.

Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at de globale producenters investeringer drosles ned i de lande, der har tabt terræn i BCG’s undersøgelse. Det gælder i særdeleshed i Australien, hvor investeringer i produktion er faldet med 6 procent siden 2004. Specielt bilindustrien straffer Australiens degraderede konkurrencedygtighed hårdt. Således planlægger såvel Ford, Toyota og General Motors at lukke fabriksanlæg i Australien de kommende år.

Undersøgelsen er således i bogstaveligste forstand et vink med en vognstang til både virksomheder og nationer om at positionere sig rigtigt i forhold til den fremtidige konkurrence om produktionsinvesteringer og -job.

Kilde – ”The Shifting Economics of Global Manufacturing”, Boston Consulting Group, 2014.

Forrige artikel Patienternes lange rejse Næste artikel Folkesundhed: Fastfood er da fedt – eller er det?