Produktionsindustriens nye verdenskort

For 10 år siden var den globale arbejdsdeling temmelig klar: Kina var verdens fabrik med produktionsomkostninger så lave, at ingen andre kunne følge med. Nationer som Brasilien, Rusland og Indien dukkede op som nye ekspansive markeder og billige produktionslande. Og skulle varerne afsættes i Europa, var alternativet til at få dem produceret i – og fragtet fra – Kina, at lægge produktionen i Østeuropa, eksempelvis Polen. Samtidig lukkede fabrikker i USA og Vesteuropa i stribevis pga. ukonkurrencedygtige produktionsomkostninger.

Det verdensbillede holder imidlertid ikke længere. Ændrede forhold mellem lønninger, produktivitet, energiomkostninger og valutakurser har nemlig vendt op og ned på logikken i den globale arbejdsdeling. Det viser en ny undersøgelse fra Boston Consulting Group (BCG), der igennem mange år har fulgt og analyseret de globale konkurrenceforhold omkring produktionsaktiviteter.

[graph title="Atlas for fabriksinvestorer" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c99c0-next_fig01_atlas-for-fabriksinvestorer.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ecc76-next_fig01_atlas-for-fabriksinvestorer.png" text="USA og Mexico fører an i en ny omkostningsrevolution, der vender op og ned på billedet af, hvor i verden det bedst kan betale sig at placere produktionsaktiviteter."]Kilde: “The Shifting Economics of Global Manufacturing”, Boston Consulting Group, august 2014. [/graph]

I rapporten ”The Shifting Economics of Global Manufacturing” tegner BCG et nyt verdenskort over, hvordan produktionsomkostningerne i verdens 25 største eksportnationer, der tilsammen står bag næsten 90 procent af den globale vareeksport, de seneste 10 år har udviklet sig. Og det er bemærkelsesværdigt, hvordan konkurrencefordelene i løbet af disse 10 år delvist er blevet spillet tilbage til den nordvestlige side af jordkloden. Se figur 1.

I dag er produktionsomkostningerne i USA næsten på niveau med Rusland, Polen og Tjekkiet. Mexico er et billigere produktionsland end Kina, målt på totalomkostningerne pr. produceret enhed. Brasilien er dyrere at producere i end mange vesteuropæiske lande. Og Storbritannien er genopstået som Vesteuropas fabrik.

Rising Stars

Boston Consulting Groups nye verdenskort er tegnet på baggrund af en vurdering af nationernes udvikling inden for 4 hovedparametre: arbejdsløn, energiomkostninger, valutakurser og produktivitet.

Kombinationen af disse parametre afslører nationernes indbyrdes konkurrencedygtighed, når det kommer til grundlæggende produktionsomkostninger. Og her er det tydeligt, at verdens traditionelle lavtlønslande er kommet under pres de seneste 10 år. Kinesiske arbejdslønninger er således næsten femdoblet siden 2004, mens lønningerne i mange vestlige nationer kun er steget få procent.

Set på tværs af de 4 parametre er omkostningsstrukturerne i USA og Mexico forbedret mere end i alle øvrige af de 25 største eksportøkonomier. Lav lønvækst, høj produktivitetsudvikling, stabile valutakurser og en kæmpe energiomkostningsfordel som følge af udvinding af billig skifergas har gjort USA og Mexico til Rising Stars på produktionsindustriens nye verdenskort.

Særligt en ulige udvikling i værdiskabelsen pr. produktionsarbejder – eller arbejdsproduktiviteten – har ført til forskydninger i landenes konkurrencedygtighed. Produktiviteten er således vokset med over 50 procent i lande som Mexico, Indien og Sydkorea de seneste 10 år, mens den er faldet i lande som Italien og Japan.

I lande som Australien, Belgien, Frankrig, Italien, Schweiz og vores nordlige nabo Sverige har især kombinationen af lav produktivitetsudvikling og stigende energiomkostninger været en farlig cocktail. Landene er i dag 16 til 30 pct. dyrere at producere i end USA, og de placeres i BCG’s undersøgelse i den kedelige kategori ”Losing Ground”.

Værst ramt er Australien, som er den nation, der siden 2004 har oplevet det største fald i konkurrencedygtigheden, hvad angår produktionsomkostninger. Hovedårsagen til det er, at en boomende råvareindustri har sendt lønningerne 48 procent i vejret de seneste 10 år og styrket den australske valuta med 21 pct. i forhold til den amerikanske dollar. Samtidig er arbejdsproduktiviteten faldet med 1 procent.

Omvendt har Storbritannien haft en stabil, positiv udvikling inden for alle 4 parametre. Udviklingen er ikke lige så dramatisk som i USA, men BSG vurderer Storbritannien til at være en klar vinder et og fremtidigt regionalt produktionscenter i Vesteuropa.

Bilfabrikanter som frontløbere

Det nye verdensbillede er allerede begyndt at materialisere sig i globale produktionsvirksomheders investeringsmønstre.

Særligt produktionstunge virksomheder inden for store globale industrier som bil- og elektronikindustrien er begyndt at rette sine produktionsaktiviteter til efter de nye forhold.

I USA har et boom i bilsalget og de stærkt forbedrede omkostningsstrukturer sat gang i nye fabriksinvesteringer fra såvel bilproducenter som producenter af plast- og metalkomponenter.

I Storbritannien er bilproduktionen sideløbende med forbedringerne af landets regionale omkostningskonkurrencedygtighed vokset med 50 pct. siden 2009. Og nye investeringer fra producenter som Jaguar Land Rover, Nissan, Honda og BMW forventes at sende produktionen yderligere 30 procent i vejret inden 2017.

I Mexico, hvor produktionsomkostningerne nu er lavere end i Kina, udvider globale elektronikproducenter deres kapacitet med stormskridt og har bidraget til, at Mexicos eksport af elektronikprodukter er tredoblet til 78 milliarder US dollar fra 2006 til 2013. Elektronikindustrien domineres fortsat fra Kina. Men det er bemærkelsesværdigt, at asiatiske elektronikproducenter som Foxconn og Sharp står bag en tredjedel af nyinvesteringerne i mexicansk produktionsindustri.

Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at de globale producenters investeringer drosles ned i de lande, der har tabt terræn i BCG’s undersøgelse. Det gælder i særdeleshed i Australien, hvor investeringer i produktion er faldet med 6 procent siden 2004. Specielt bilindustrien straffer Australiens degraderede konkurrencedygtighed hårdt. Således planlægger såvel Ford, Toyota og General Motors at lukke fabriksanlæg i Australien de kommende år.

Undersøgelsen er således i bogstaveligste forstand et vink med en vognstang til både virksomheder og nationer om at positionere sig rigtigt i forhold til den fremtidige konkurrence om produktionsinvesteringer og -job.

Kilde – ”The Shifting Economics of Global Manufacturing”, Boston Consulting Group, 2014.

Forrige artikel Patienternes lange rejse Næste artikel Folkesundhed: Fastfood er da fedt – eller er det?
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.