Professor: Derfor lykkes grøn omstilling ikke

Klima- og energiforskningen har de seneste 15 år været fastfrosset i samme rille og koncentrerer sig i alt for høj grad om teknologi og kvantitative data. I stedet burde forskerne kaste et blik på den menneskelige adfærd, for adfærdsændringer er kilden til grøn omstiling. Kritikken leveres af professor Benjamin Sovacool, der bl.a. er leder af Aarhus Universitets Center for Energiteknologier (CET). Efter at have gennemtrawlet de seneste 15 års energiforskning – i alt 4.444 artikler, som er publiceret på tværs af tre af verdens mest anerkendte tidsskrifter for energiforskning – er Sovacool sikker i sin sag: “Mere end 95 pct. af forskningen handler om state of the art-teknologi. Om reaktorer og store sol- og vindenergisystemer. Forskerne interesserer sig ikke for de mennesker, der skal anvende teknologien,” siger han i et interview med Mandag Morgen.

Bjarke Wiegand

”Energiforskere er besatte af avanceret teknologi. Ofte forsker de inden for meget snævre fagområder. De kommer sjældent ud i felten. Og de samarbejder sjældent på tværs af forskningsområder.”

Benjamin Sovacool

Professor, leder af Aarhus Universitets Center for Energiteknologier (CET) og lektor ved Vermont Law School, USA. Ph.d. i Science and Technology Studies fra Virginia Polytechnic Institute & State University i Blacksburg, USA.
Vandt prisen for “Outstanding Dissertation of the Year”. I sin forskning fokuserer han på vedvarende energi og effektivisering af energiforbrug, energistrukturpolitik, udvikling af offentlige politikker med henblik på forbedring af energisikkerhed og adgang til elektricitet og forbedring af tilpasningsevne til klimaændringer.

Afsenderen til denne bredside mod den etablerede energiforskning er professor Benjamin Sovacool, leder af Aarhus Universitets Center for Energiteknologier (CET). Han har gennemtrawlet de seneste 15 års energiforskning i form af 4.444 artikler, som er publiceret på tværs af tre af verdens mest anerkendte tidsskrifter for energiforskning, Energy Policy, The Energy Journal og The Electricity Journal, i perioden 1999 til 2013. Og han er mildest talt ikke imponeret over sine kollegers indspark til den nødvendige grønne omstilling af den globale energianvendelse herunder udviklingen af nye vedvarende energiteknologier.

”Mere end 95 pct. af forskningen handler om state of the art-teknologi. Om reaktorer og store sol- og vindenergisystemer. Forskerne interesserer sig ikke for de mennesker, der skal anvende teknologien. De interesserer sig heller ikke for ”almindelig” forbrugsteknologi, som husholdningsapparater, komfurer og lyskilder, som almindelige mennesker er dybt afhængige af,” siger Benjamin Sovacool.

Kritikken bliver leveret med et engagement og en hastighed, som var han en TV-kok, der skal nå at gennemgå tilberedningen af en syvretters festmiddag inden vejrudsigten. Men som Sovacool forklarer, så stiger talestrømmens tempo i takt med interessen. Og forskning i energianvendelse og -systemer er i sandhed noget, Benjamin Sovacool brænder for. Udstyret med en ph.d. i videnskabs- og teknologistudier fra Virginia Polytechnic Institute & State University i Blacksburg, USA, er han i dag en globalt anerkendt ekspert i grøn omstilling af energisektoren. En rolle han, udover professor- og centerlederembedet på AU, bl.a. udfolder som lektor på Vermont Law School, hvor han underviser i global energisikkerhed.

[quote align="left" author=""]Mere end 95 pct. af forskningen handler om state of the art-teknologi. Om reaktorer og store sol- og vindenergisystemer. Forskerne interesserer sig ikke for de mennesker, der skal anvende teknologien.[/quote]

Benjamin Sovacools kæphest er, at energiforskningen fokuserer alt for meget på hardware og alt for lidt på den menneskelige software omkring teknologien. Og han er ikke for fin til at inkludere sig selv i kritikken:

”Ligesom andre videnskabsfolk falder jeg også ofte i den fælde, at højteknologi virkelig fascinerer mig. Vi synes, at en atomreaktor er virkelig cool. Men tænker man nærmere over det, er det blot et meget kompliceret system til at koge vand. Og man bør spørge sig selv: Hvorfor lægger vi så mange kræfter i at kontrollere en nuklear eksplosion, med alle de sikkerhedsmæssige, affaldsmæssige, redundansmæssige og ekspertisemæssige forholdsregler det kræver, blot for at koge vand? Jeg tror, det handler om, at mennesket grundlæggende er tiltrukket af at designe meget komplekse systemer. Og det er nødvendigt, at vi nu gør op med den tendens.”

Hvad risikerer vi, hvis teknologifascinationen fortsætter som hidtil?

”Vi risikerer, at vi overser nøgleudfordringer ved den teknologi, som forskere forventer vil løse givne energiproblemer. Det risikerer at føre til uhensigtsmæssige politiske beslutninger. Og det risikerer i sidste ende at stå i vejen for indfrielsen af de mål, vi har omkring bæredygtighed. Fordi folk bruger teknologien på en helt anden måde, end vi troede, de ville.”

Stop silotænkning

Benjamin Sovacools studie afslører, at de seneste 15 års energiforskning i høj grad har været præget af silotænkning. Omkring halvdelen af de forskere og ingeniører, der står som forfattere til de 4.444 artikler, som indgår i studiet, har arbejdet alene. En fjerdedel har skrevet sammen med en eller flere kolleger med ekspertise inden for samme felt som dem selv. Mindre end 23 pct. af artiklerne omfatter tværfagligt samarbejde mellem forskere. Og kun 0,3 procent af artiklerne involverer forskere med specialer inden for samfundsfaglige discipliner som sociologi, geografi, historie, psykologi, kommunikation og filosofi.

Oversete emner i energiforskningen" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/7797e-bw_fig02_skrivebordsforskni.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/49dd9-bw_fig02_skrivebordsforskni.png | Forstør   Luk

Statistikanalyser, computermodellering og sekundære litteraturstudier er energiforskernes foretrukne datakilder. Kun en ottendedel af alle undersøgte forskningsartikler benytter kvalitative metoder, som interviews og feltstudier, til original dataindsamling.

Kilde: “What are we doing here? Analyzing fifteen years of energy scholarship and proposing a social science research agenda”, Benjamin Sovacool, Energy Research & Social Science, 2014. [/graph]

”Det betyder, at vi ikke ved nok om, i hvilken grad menneskelige faktorer indvirker på energiforbruget og indførelsen af ny teknologi,” siger Benjamin Sovacool og henviser til, at menneskelige dimensioner i energiefterspørgsel og -adfærd således kun meget sjældent indgår i forskningsprojekterne. Se figur 1.

Hvem har ansvaret for denne silotænkning og dermed for at gøre op med den?

”Tværfaglig tænkning er helt generelt hæmmet såvel af institutionelle barrierer inden for universitetsverdenen som af den politiske cyklus i regeringer. Universiteter er typisk organiseret omkring smalle discipliner i afdelinger, der er sat i verden for at give de studerende forskellige grader inden for disse. Det skyldes delvist, at arbejdsmarkedet udenfor også er meget siloopdelt. Virksomheder efterspørger en økonom til økonomiafdelingen og en maskiningeniør til produktionsafdelingen. Men silotænkningen skyldes også, at det for mange er ukomfortabelt at inddrage discipliner uden for deres eget felt. Det kræver, at vi fortsætter vores læreproces. Og det er der mange, der ikke har lyst til, hvis de allerede har brugt mange år på en ph.d. eller en professortitel. Så mener mange, at de allerede ved, hvad de har behov for at vide, og vil helst ikke konfronteres på felter, hvor det ikke er dem, der har ekspertisen. Desuden er tværfaglighed tidskrævende og dyrt. Det tager tid at få belyst et emne fra flere forskellige sider, og det er naturligvis mere omkostningskrævende jo flere discipliner, der skal involveres.”

Hvis det skal lykkes at sætte en grøn omstilling i gang, mener Benjamin Sovacool, at der er behov for at inddrage langt flere perspektiver i forsknings- og udviklingsindsatsen. Og her mener han, at energibranchen bør tage ved lære af IT-branchen og innovative virksomheder som Apple.

”Tænk på, hvilken succes hele app-industrien omkring iPhone og andre smartphones er. Det er den, fordi det er åbne innovationssystemer, der involverer en masse forskellige fagdiscipliner. Vi bliver nødt til at åbne forsknings- og udviklingsprocessen på energiområdet og involvere flere forskellige synspunkter. Vi kommer aldrig til at løse samtlige teknologiske problemer, for folk finder på at anvende teknologien på uendelig mange måder. Men jo mere feedback, vi får – jo flere stakeholdere, vi involverer – jo mere pålidelig bliver vores forsknings- og udviklingsproces,” siger Benjamin Sovacool.

Det lyder til at kunne blive temmelig omfattende! Hvor vil du foreslå, vi starter?

”Til en start bør vi udvide forståelsen for tværfaglighed. Typisk forbinder videnskabsfolk tværfaglighed med, at en maskiningeniør f.eks. arbejder sammen med en elektroingeniør. Vi skal blive bedre til at sammentænke ingeniørvidenskab med økonomi, sociologi og politisk videnskab. Tværfaglighed er ikke kun at se en problemstilling fra 2 sider – men måske fra 3 eller 4. Ligeledes skal vi favne brugerne. Dem, der rent faktisk skal få den grønne omstilling til at fungere i praksis. Det er deres forbrugsvaner, boformer, transportvaner, spisevaner m.m., det hele handler om. Hvis de ikke tager teknologierne og løsningerne til sig, bliver der ingen omstilling.”

Forskerne ned fra elfenbenstårnet

Udfordringerne ved at inddrage brugerne er, at de netop ikke er eksperter. De er lægfolk. Og de tænker ikke ens. Det kræver bl.a. brug af kvalitative metoder, hvor forskerne indhenter ny, original viden gennem interviews, spørgeskemaer og feltstudier. Men den slags metoder benyttes kun yderst sjældent inden for energiforskning, viser Sovacools undersøgelse: Kun de færreste forskningsprojekter omfatter således kvalitative metoder, mens langt de fleste baseres på kvantitative metoder som statistikanalyser, økonomisk modellering, livscyklusvurderinger, fremskrivninger m.m. Se figur 2.

[graph title="Skrivebordsforskning" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: “What are we doing here? Analyzing fifteen years of energy scholarship and proposing a social science research agenda”, Benjamin Sovacool, Energy Research & Social Science, 2014. 

”Det er et billede af, at vi foretrækker at se problemstillinger – herunder energi – med kvantitative briller. Det er nemmere, når tingene er målbare, og vi kan dykke ned i statistikker om forbrug pr. indbygger, effektivitetsforbedringer, priser med mere. Men problemet er, at vi kun måler på en meget lille del af, hvordan mennesker bruger teknologi og herunder energi. Det kræver kvalitative metoder, hvor vi interviewer folk. Og kvalitative data er meget rodede data, som ofte er sværere at arbejde med. Historier og fortællinger. Eller citater fra folk om deres erfaringer med energi.  Men den slags data kan gøre meget mere for vores forståelse af energiudfordringerne end blot statistiske data. Så der er et behov for at forskerne ikke isolerer sig fra samfundet og forsker bag lukkede døre, som de i stor udstrækning gør i dag. De skal rejse sig fra skrivebordene og komme meget mere ud i den virkelige verden.”

Men en ting er teori – noget andet er praksis. Og det gælder også Benjamin Sovacools studie.

Hvor ser du tegn på, at konklusionerne fra dit studie har en effekt på den grønne omstilling i den virkelige verden?

”Studie efter studie har påvist et såkaldt energieffektivitetsgab. I praksis indfrier vi ikke nær det energieffektiviseringspotentiale, der er i teorien. Det er et tegn på, at mennesker ikke handler så rationelt, som de teoretisk set burde gøre for eksempelvis at spare penge. Det er også et tegn på, at vi ikke ved nok om, hvordan mennesker træffer beslutninger, og hvordan vi kan påvirke disse beslutninger. Det samme gør sig gældende i forhold til adaption af nye teknologier og systemer, som på forskernes skrivebord ser ud til at kunne bære den ”grønne omstilling”. Tag elbiler, som er en af de bærende komponenter i Danmarks plan for at blive uafhængig af fossile brændsler i 2050. Den målsætning forsøgte det såkaldte Project Better Place i samarbejde med energiselskabet DONG at kickstarte med et innovativt udviklingsprojekt, hvor batteriskiftestationer kunne skifte batterier på elbiler på få minutter. Samme tid, det tager at vaske sin bil. I teorien ville projektet gøre det billigere og mere miljøvenligt at være bilist i Danmark samt bane vejen for hurtigere udbygning af vindenergi til opladning af bilerne. Problemet var bare, at brugerne ikke reagerede, som teorien foreskrev. Derfor udeblev den massive omstilling til elbiler, som projektet kalkulerede med, og Project Better Place er i dag gået konkurs.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu