Profit og bæredygtighed i ny forening

Bæredygtig ledelse handler om at betragte økonomi i et andet lys, nemlig gennem bæredygtighed. Bæredygtighed er fremtidens overordnede ledelsestema. Fordi det er en god idé, og fordi det er nødvendigt.

For ti år siden sagde man, at bæredygtig ledelse var nice to have, og så smilede man venligt og afvæbnende, for det var ikke need to have. Men bæredygtig ledelse er fremtidens ledelsestænkning. Det er det i dag og i morgen.

Der smiles ikke længere. Tvært imod: Der spørges, forskes, undervises, reflekteres, sammenlignes, investeres. Det er nye ledelsestider, og de nye løsninger findes uden for de eksisterende regneark. Det går hurtigt. Og skal man tro det store flertal af eksperter, skal det gå hurtigt. 

Vi har i adskillige år talt om den tredobbelte bundlinje og om CSR. Det har været vigtigt. Det har været en vigtig øvelse og træning. Nu handler det om mere. Vi skal op i et andet gear. Det handler dybest set om den planet, som vi alle er ét hundrede procent afhængige af. Den og dens planter, dyr og mennesker, dens bio- og atmosfære må vi ikke skade i vores iver efter at tilfredsstille alle vore egne, umiddelbare og i øvrigt velbegrundede ønsker og behov.

Vi skal styre os. Vi skal styre vore ønsker og adfærd, så vi hele tiden – i alt, hvad vi foretager os – indtænker planeten Jorden og hensynet til den. Det er, hvad bæredygtighed handler om.

Der hviler et tungt ansvar, der dog rummer enorme potentialer, på alle private virksomheder i verden, fordi det er disse virksomheder og deres ledelser, der træffer alle de milliarder af beslutninger, der til syvende og sidst bestemmer den reelle grad af bæredygtighed, der bliver resultatet af alle produktions-, udviklings- og serviceprocesser i virksomhederne.

Og i lige måde: Der påhviler politikerne et stort ansvar for at udforme, tydeliggøre og fastholde rammer og vilkår for virksomhederne og deres ledelser, rammer og vilkår, der modvirker ikke-bæredygtig adfærd og fremmer bæredygtig adfærd. Det handler om lovgivning, om skatter, afgifter, betingelser og krav i forbindelse med tilbudsgivning og indkøb i offentlige virksomheder, men også om bestemmelser vedrørende produktion, indkøb og salg i og imellem virksomheder.

De love, som dette handler om, vil blive overholdt af mange og overtrådt af andre. Det véd vi, og sådan vil det altid være. Man kan ikke lovgive sig til bæredygtighed, men lovgivning er vigtig og nødvendig. Private virksomheder skal have rammer at agere inden for.

Mere retvisende regnskaber

De økonomiske love og logikker, derimod, er det meget få, der overtræder og negligerer, så derfor skal de økonomiske logikker og lovmæssigheder, der eksisterer og virker, fremme bæredygtig adfærd. Bæredygtig produktion vil blive og skal blive økonomisk fordelagtig for virksomhederne. Det skal ske ved, at virksomhederne af egen vilje, men også presset og hjulpet af lovgivning, markedskræfter og opinions- og kulturændringer, begynder at kalkulere anderledes, end de hidtil har gjort.

De fleste kalkuler og regnskaber i private virksomheder verden over har ikke været og er i øjeblikket ikke retvisende. De medregner ikke alle de positive og i særlig grad ikke alle de negative konsekvenser, der er forbundet med produktionen og aktiviteten i de pågældende virksomheder, og derfor træffes der millioner af forkerte og ikke-bæredygtige beslutninger.

Kalkuler og regnskaber skal derfor ændres – både af udefrakommende årsager og af årsager, der udspringer af ændret og ny ledelses- og strategitænkning inde i virksomhederne. Det skal og vil blive uøkonomisk og uacceptabelt at producere ikke-bæredygtigt. Det sker selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden, men på ti år vil vi opleve revolutioner.

Lovgiverne skal medvirke. Markedskræfterne vil begynde at prissætte varer, tjenesteydelser, råstoffer, forurening og ressourceforbrug anderledes og i stedse mere bæredygtig retning. Og markedet vil i stigende grad, med stigende styrke og hastighed afvise ikke-bæredygtige produkter og ydelser. Forbrugere verden over vil efterspørge bæredygtige produkter og ydelser og belønne de ansvarlige virksomheder bag disse produkter og ydelser. Dette er ikke en usikker gisning. Vi ser det allerede, og det vil brede sig som steppebrande. Forbrugerbevægelser, foreninger, ngo’er, politiske partier og bevægelser og andre vil gå foran, og vi vil se – og ser allerede – at virksomhederne selv melder sig ind i dette kapløb og selv afviser f.eks. at markedsføre og sælge forskellige ikke-bæredygtige produkter og ydelser. Vi skal ikke tage fejl. Der er en hastig udvikling i gang.

Man kan diskutere og gisne om, hvordan og hvor hurtigt denne udvikling vil finde sted. Men det afgørende er lige nu, at den finder sted; det er synligt og tydeligt, og det er i færd med at ændre vor forståelse af, hvad det vil sige at drive en sund, social, økologisk og økonomisk virksomhed. Bundlinjerne, omgivelserne, markederne og teknologierne ændres, alt sammen i retning af ny forretningstænkning, nye forretningsmodeller, strategier, alliancer og nye måder at måle og rapportere på.

På vej mod mange bundlinjer

Vi står midt i en transformation, en revolution, og det mest konkrete og synlige bevis på og udtryk for det er FN’s 17 bæredygtighedsmål. Vi er i virkeligheden på vej fra den enkelte, over den tredobbelte og frem mod en ny 17-dimensional bundlinje. Den nye og meget konkrete definition på bæredygtighed er de 17 dimensioner og temaer i FN-målene. Disse 17 mål angiver retningerne for, hvordan der i fremtiden skal og vil blive truffet beslutninger i flere og flere virksomheder, private såvel som offentlige, verden over. Det er den realitet, vi står med.

Der vil være store forskelle, naturligvis; der vil være virksomheder, der melder totalt hus forbi, hvad dette angår; og der er og vil være virksomheder, der går all in. Et fantastisk dansk eksempel er virksomheden KLS PurePrint i Hvidovre. Den er et mønstereksempel. Virksomheden var i dyb krise for en del år siden, og endnu mens bæredygtighed kun var nice to have, satsede virksomheden alt på at blive en førende bæredygtig virksomhed. Det er den nu, og virksomheden er ved at udvikle sig til at blive én af de mest interessante mellemstore danske virksomheder på dette felt.

De store virksomheder i Danmark og i verden er i gang. De er synlige og gør sig synlige. Men det måske mest interessante er at iagttage alle de små og mellemstore virksomheder, der i det stille er i fuld gang. Det går op for flere og flere, at business as usual ikke længere er en mulighed. Og når det bliver klart for en bestyrelse og direktion, sadles der om. Man skal i den forbindelse ikke underkende betydningen af fagforeningerne. Megen inspiration og mange forslag udgår fra dem.

Profit og bæredygtighed

Dette handler om ledelse – og ledelse vil fortsat handle om: mennesker, mening, retning, innovation, aktiviteter, processer, investeringer, resultater og mål. Meget her vil være uændret. Men det, hvorom det hele handler, vil ændres og er ændret.

Og på den måde er vi på vej ind i en ny verden. Det handler ikke længere om profit for enhver pris. Det handler om profit, men med respekt for liv og bæredygtighed. Om profit og bæredygtighed i en ny forening.

Går vi et par hundrede år tilbage, var der plads til alle. Her kunne mennesker gøre stort set hvad som helst, uden at planeten Jorden tog alvorligt skade derved. Så blev vi 1, 2 og 5 milliarder flere mennesker, atomenergien, computeren og internettet blev opdaget, udviklet og opfundet, og vi befandt os – lige pludselig – i en anden verden, på godt og ondt. Verden blev op gennem 1900-tallet totalt forandret. Mange var glade. Men mange blev også holdt uden for den materielle udvikling, ja næsten eksplosion, der fandt sted.

Nu er vi i et nyt århundrede. Og her vil verden blive endnu mere forandret. Men i nye retninger. Bæredygtige, natur- og menneskevenlige retninger. Hvis dette alene handlede om Danmark og danske virksomheder, var det fortsat interessant, men af begrænset betydning. Men dette handler ikke kun om danske virksomheder, politikere og forbrugere; det handler om virksomheder og mennesker i alle lande – verden over.

Vi skal være glade for det, der sker lige nu. Glade for, at vi opdager behovet for store kursændringer. Glade for, at vi forstår og accepterer rækkevidden af og mulighederne i det, der sker lige nu. Og glade for, at mange aktører allerede er i fuld gang med at handle.

De virksomheder, som fremtidens medarbejdere, investorer, rådgivere, leverandører og øvrige samarbejdspartnere vil se som interessante og attraktive, er de virksomheder, der er vågne, og som derfor retter en del af deres bevidsthed mod verden uden for sig selv, mod den verden, som de på alle tænkelige måder er fuldstændig afhængig af, og som de derfor har et medansvar for.

Konkret betyder det, at disse virksomheder, når det handler om indkøb, produktudvikling, interne processer, investeringer, ansættelser, valg af samarbejdspartnere etc., hele tiden også tænker på bæredygtighed, ikke på en enten-eller-måde, men som både og; hele tiden tænker både på økonomi og på de 17 bæredygtighedsdimensioner, som verdensmålene repræsenterer.

Det handler ikke om at fravælge økonomi, dækningsbidrag, overskud, likviditet m.m. Tvært imod: Det handler om at betragte økonomi i et andet lys, nemlig gennem bæredygtighed. Bæredygtighed er fremtidens overordnede ledelsestema. Fordi det er en god idé, og fordi det er nødvendigt.

Forrige artikel Kulturledelse - den digitale verdens ledelsesparadigme Kulturledelse - den digitale verdens ledelsesparadigme Næste artikel Butikscentre bliver taberne når Amazon rykker ind i Danmark Butikscentre bliver taberne når Amazon rykker ind i Danmark

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Hvis EU’s nye klimalov bliver juridisk bindende, vil det være en oplagt fordel for Danmark, der risikerer at miste arbejdspladser til lande med mere lempelige klimakrav. Men det er svært at se, hvordan overtrædelser skal sanktioneres. Politikere er blevet lige lovlig glade for at hive domstolene på banen, når øst og vest ikke kan blive enige om Unionens ambitioner, mener EU-eksperter.

Forankring bedre end forhastet klimahandling

Forankring bedre end forhastet klimahandling

KOMMENTAR: Selvfølgelig haster det med at komme i gang med klimaforhandlingerne, men det er vigtigere, at de centrale aktører kommer med, og at vi får politisk ærlighed på bordet om prisen for klimaambitionerne.

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

TECHTENDENSER: Skal vi fiske med net eller med harpun, når vi bruger kunstig intelligens til at jagte de værdifulde indsigter, som gemmer sig i oceanerne af data? Teknologien gør det muligt at kaste stadig bredere net ud, men hensynet til privatliv og menneskerettigheder passer bedre med at gå efter et enkelt, veldefineret mål.  

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

KOMMENTAR: At drive virksomhed efter verdensmålene kræver nytænkning, men ikke revolutioner. Som leder kan du ty til nogle simple og ganske gammeldags greb, hvis du vil have tranformationen i gang. Her er et bud på en tretrinsraket mod verdensmålene.

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Lykke Friis holder sig opdateret med interviewpodcast med europæiske topforskere og har læst en sylespids satirisk fremstilling af Brexit.

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Den offentlige administration er ved at ændre form. I de kommende år vil kunstig intelligens og maskinlæring brede sig i sagsbehandlingen. Allerede i dag bruges kunstig intelligens til vurdering af hundredtusinder af regnskaber og udbetalinger af offentlige ydelser. Vi mærker det bare ikke rigtig endnu.

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

I 2019 har vind- og solenergi for første gang tilsammen produceret mere elektricitet end kul i EU. EU's energiproduktion fra kul er halveret i forholdt til niveauet i 2007. Det skyldes især udfasningen af kul i Vesteuropa.

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Ledere og medarbejdere i landets kommuner får større frihed til at skabe nye, bæredygtige velfærdsløsninger i samarbejde med borgere, organisationer og virksomheder. Den nye strategi er baseret på et klart værdisæt og udstrakt tillid. ”Det fører til bedre løsninger,” siger professor. Mange kommuner er inspireret af canadiske Jocelyne Bourgon og hendes tanker om Ny Syntese.

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

Alle ansatte i Hvidovre Kommune – fra direktører og centerchefer til pædagoger og lærere – får nye roller som led i nyt grundlag for ledelse. De skal samarbejde mere på tværs, dele viden og sætte borgeren i centrum. Det giver resultater: Et tværfagligt team af specialister har på kort tid mere end halveret antallet af unge, der ikke mødte i skole.

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

Byrådet i Aarhus forbereder et nyt grundlag for styring og ledelse. Kommunen og dens 22.000 medarbejdere skal vende blikket udad og skabe værdi sammen med borgere, civilsamfund og ledere. Resultatet bliver uforudsigeligt, og medarbejderne får brug for tillid og opbakning fra ledelsen.

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Mens flere og flere elever går i skolernes specialtilbud på landsplan, går Hørsholm mod strømmen. I et nyt lederforum træffer forvaltningschefer og skoleledere i fællesskab beslutninger om ekstra tilbud til børn. Det giver både bedre kvalitet og lavere udgifter, mener kommunen.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.