Profit og bæredygtighed i ny forening

Bæredygtig ledelse handler om at betragte økonomi i et andet lys, nemlig gennem bæredygtighed. Bæredygtighed er fremtidens overordnede ledelsestema. Fordi det er en god idé, og fordi det er nødvendigt.

For ti år siden sagde man, at bæredygtig ledelse var nice to have, og så smilede man venligt og afvæbnende, for det var ikke need to have. Men bæredygtig ledelse er fremtidens ledelsestænkning. Det er det i dag og i morgen.

Der smiles ikke længere. Tvært imod: Der spørges, forskes, undervises, reflekteres, sammenlignes, investeres. Det er nye ledelsestider, og de nye løsninger findes uden for de eksisterende regneark. Det går hurtigt. Og skal man tro det store flertal af eksperter, skal det gå hurtigt. 

Vi har i adskillige år talt om den tredobbelte bundlinje og om CSR. Det har været vigtigt. Det har været en vigtig øvelse og træning. Nu handler det om mere. Vi skal op i et andet gear. Det handler dybest set om den planet, som vi alle er ét hundrede procent afhængige af. Den og dens planter, dyr og mennesker, dens bio- og atmosfære må vi ikke skade i vores iver efter at tilfredsstille alle vore egne, umiddelbare og i øvrigt velbegrundede ønsker og behov.

Vi skal styre os. Vi skal styre vore ønsker og adfærd, så vi hele tiden – i alt, hvad vi foretager os – indtænker planeten Jorden og hensynet til den. Det er, hvad bæredygtighed handler om.

Der hviler et tungt ansvar, der dog rummer enorme potentialer, på alle private virksomheder i verden, fordi det er disse virksomheder og deres ledelser, der træffer alle de milliarder af beslutninger, der til syvende og sidst bestemmer den reelle grad af bæredygtighed, der bliver resultatet af alle produktions-, udviklings- og serviceprocesser i virksomhederne.

Og i lige måde: Der påhviler politikerne et stort ansvar for at udforme, tydeliggøre og fastholde rammer og vilkår for virksomhederne og deres ledelser, rammer og vilkår, der modvirker ikke-bæredygtig adfærd og fremmer bæredygtig adfærd. Det handler om lovgivning, om skatter, afgifter, betingelser og krav i forbindelse med tilbudsgivning og indkøb i offentlige virksomheder, men også om bestemmelser vedrørende produktion, indkøb og salg i og imellem virksomheder.

De love, som dette handler om, vil blive overholdt af mange og overtrådt af andre. Det véd vi, og sådan vil det altid være. Man kan ikke lovgive sig til bæredygtighed, men lovgivning er vigtig og nødvendig. Private virksomheder skal have rammer at agere inden for.

Mere retvisende regnskaber

De økonomiske love og logikker, derimod, er det meget få, der overtræder og negligerer, så derfor skal de økonomiske logikker og lovmæssigheder, der eksisterer og virker, fremme bæredygtig adfærd. Bæredygtig produktion vil blive og skal blive økonomisk fordelagtig for virksomhederne. Det skal ske ved, at virksomhederne af egen vilje, men også presset og hjulpet af lovgivning, markedskræfter og opinions- og kulturændringer, begynder at kalkulere anderledes, end de hidtil har gjort.

De fleste kalkuler og regnskaber i private virksomheder verden over har ikke været og er i øjeblikket ikke retvisende. De medregner ikke alle de positive og i særlig grad ikke alle de negative konsekvenser, der er forbundet med produktionen og aktiviteten i de pågældende virksomheder, og derfor træffes der millioner af forkerte og ikke-bæredygtige beslutninger.

Kalkuler og regnskaber skal derfor ændres – både af udefrakommende årsager og af årsager, der udspringer af ændret og ny ledelses- og strategitænkning inde i virksomhederne. Det skal og vil blive uøkonomisk og uacceptabelt at producere ikke-bæredygtigt. Det sker selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden, men på ti år vil vi opleve revolutioner.

Lovgiverne skal medvirke. Markedskræfterne vil begynde at prissætte varer, tjenesteydelser, råstoffer, forurening og ressourceforbrug anderledes og i stedse mere bæredygtig retning. Og markedet vil i stigende grad, med stigende styrke og hastighed afvise ikke-bæredygtige produkter og ydelser. Forbrugere verden over vil efterspørge bæredygtige produkter og ydelser og belønne de ansvarlige virksomheder bag disse produkter og ydelser. Dette er ikke en usikker gisning. Vi ser det allerede, og det vil brede sig som steppebrande. Forbrugerbevægelser, foreninger, ngo’er, politiske partier og bevægelser og andre vil gå foran, og vi vil se – og ser allerede – at virksomhederne selv melder sig ind i dette kapløb og selv afviser f.eks. at markedsføre og sælge forskellige ikke-bæredygtige produkter og ydelser. Vi skal ikke tage fejl. Der er en hastig udvikling i gang.

Man kan diskutere og gisne om, hvordan og hvor hurtigt denne udvikling vil finde sted. Men det afgørende er lige nu, at den finder sted; det er synligt og tydeligt, og det er i færd med at ændre vor forståelse af, hvad det vil sige at drive en sund, social, økologisk og økonomisk virksomhed. Bundlinjerne, omgivelserne, markederne og teknologierne ændres, alt sammen i retning af ny forretningstænkning, nye forretningsmodeller, strategier, alliancer og nye måder at måle og rapportere på.

På vej mod mange bundlinjer

Vi står midt i en transformation, en revolution, og det mest konkrete og synlige bevis på og udtryk for det er FN’s 17 bæredygtighedsmål. Vi er i virkeligheden på vej fra den enkelte, over den tredobbelte og frem mod en ny 17-dimensional bundlinje. Den nye og meget konkrete definition på bæredygtighed er de 17 dimensioner og temaer i FN-målene. Disse 17 mål angiver retningerne for, hvordan der i fremtiden skal og vil blive truffet beslutninger i flere og flere virksomheder, private såvel som offentlige, verden over. Det er den realitet, vi står med.

Der vil være store forskelle, naturligvis; der vil være virksomheder, der melder totalt hus forbi, hvad dette angår; og der er og vil være virksomheder, der går all in. Et fantastisk dansk eksempel er virksomheden KLS PurePrint i Hvidovre. Den er et mønstereksempel. Virksomheden var i dyb krise for en del år siden, og endnu mens bæredygtighed kun var nice to have, satsede virksomheden alt på at blive en førende bæredygtig virksomhed. Det er den nu, og virksomheden er ved at udvikle sig til at blive én af de mest interessante mellemstore danske virksomheder på dette felt.

De store virksomheder i Danmark og i verden er i gang. De er synlige og gør sig synlige. Men det måske mest interessante er at iagttage alle de små og mellemstore virksomheder, der i det stille er i fuld gang. Det går op for flere og flere, at business as usual ikke længere er en mulighed. Og når det bliver klart for en bestyrelse og direktion, sadles der om. Man skal i den forbindelse ikke underkende betydningen af fagforeningerne. Megen inspiration og mange forslag udgår fra dem.

Profit og bæredygtighed

Dette handler om ledelse – og ledelse vil fortsat handle om: mennesker, mening, retning, innovation, aktiviteter, processer, investeringer, resultater og mål. Meget her vil være uændret. Men det, hvorom det hele handler, vil ændres og er ændret.

Og på den måde er vi på vej ind i en ny verden. Det handler ikke længere om profit for enhver pris. Det handler om profit, men med respekt for liv og bæredygtighed. Om profit og bæredygtighed i en ny forening.

Går vi et par hundrede år tilbage, var der plads til alle. Her kunne mennesker gøre stort set hvad som helst, uden at planeten Jorden tog alvorligt skade derved. Så blev vi 1, 2 og 5 milliarder flere mennesker, atomenergien, computeren og internettet blev opdaget, udviklet og opfundet, og vi befandt os – lige pludselig – i en anden verden, på godt og ondt. Verden blev op gennem 1900-tallet totalt forandret. Mange var glade. Men mange blev også holdt uden for den materielle udvikling, ja næsten eksplosion, der fandt sted.

Nu er vi i et nyt århundrede. Og her vil verden blive endnu mere forandret. Men i nye retninger. Bæredygtige, natur- og menneskevenlige retninger. Hvis dette alene handlede om Danmark og danske virksomheder, var det fortsat interessant, men af begrænset betydning. Men dette handler ikke kun om danske virksomheder, politikere og forbrugere; det handler om virksomheder og mennesker i alle lande – verden over.

Vi skal være glade for det, der sker lige nu. Glade for, at vi opdager behovet for store kursændringer. Glade for, at vi forstår og accepterer rækkevidden af og mulighederne i det, der sker lige nu. Og glade for, at mange aktører allerede er i fuld gang med at handle.

De virksomheder, som fremtidens medarbejdere, investorer, rådgivere, leverandører og øvrige samarbejdspartnere vil se som interessante og attraktive, er de virksomheder, der er vågne, og som derfor retter en del af deres bevidsthed mod verden uden for sig selv, mod den verden, som de på alle tænkelige måder er fuldstændig afhængig af, og som de derfor har et medansvar for.

Konkret betyder det, at disse virksomheder, når det handler om indkøb, produktudvikling, interne processer, investeringer, ansættelser, valg af samarbejdspartnere etc., hele tiden også tænker på bæredygtighed, ikke på en enten-eller-måde, men som både og; hele tiden tænker både på økonomi og på de 17 bæredygtighedsdimensioner, som verdensmålene repræsenterer.

Det handler ikke om at fravælge økonomi, dækningsbidrag, overskud, likviditet m.m. Tvært imod: Det handler om at betragte økonomi i et andet lys, nemlig gennem bæredygtighed. Bæredygtighed er fremtidens overordnede ledelsestema. Fordi det er en god idé, og fordi det er nødvendigt.

Forrige artikel Kulturledelse - den digitale verdens ledelsesparadigme Kulturledelse - den digitale verdens ledelsesparadigme Næste artikel Butikscentre bliver taberne når Amazon rykker ind i Danmark Butikscentre bliver taberne når Amazon rykker ind i Danmark

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.