Forenkling Hjorts afbureaukratisering lunkent modtaget Nye regler har slugt gevinsten i sidste uge blev der sat punktum for Claus Hjort Frederiksens store afbureaukratiseringsprojekt på beskæftigelsesområder, da Folketinget vedtog de forslag, der har krævet lovændringer. Medarbejderne på de kommunale jobcentre, der roser den tidligere beskæftigelsesminister for sit initiativ, er dog langt fra begejstrede for resultatet. For selv om der er sket forenklinger på enkelte områder, er der i de over to år, som arbejdet har varet, gennemført så mange reguleringer på andre områder, at der ikke bliver nogen forskel for medarbejderne. Den nye beskæftigelsesminister Inger Støjberg er mere optimistisk. Hun mener, at regelforenklingsprojektet har været en succes.