En række prominente pengetanke gik i 0’erne sammen om at skyde penge i de grønne fonde New Energy Solutions, NES, men satsningen er endt som en eklatant fiasko.

Investorgruppen, der blandt andet tæller Dong, PKA, Bankinvest samt Lego-familiens pengetank Kirkbi og Lærernes Pension, må nu konstatere, at der trods et samlet indskud på over 1 milliard kroner indtil videre ikke er kommet nogen form for afkast ud af det grønne eventyr.

Det er situationen, på trods af at markedet for grønne investeringer netop nu er på sit højeste, blandt andet på grund af den massive efterspørgsel fra institutionelle investorer som landets pensionskasser, der i den grad har kastet deres kærlighed på infrastruktur og især vindenergi.

NES står bag i alt to fonde, hvoraf den første i al stilhed er blevet likvideret, mens investorerne bag NES’ anden fond nu har været nødt til at forlænge fondens levetid efter ti år med store tab og stort set intet afkast.

En gennemgang af regnskaberne for begge fonde viser således, at NES’ første fond fra 2002 er blevet lukket efter tab på over 200 millioner kroner, mens tabet er endnu værre i den anden fond fra 2007.

Her har fonden alene de seneste tre år tabt næsten en halv milliard kroner, og dermed har investorgruppen bag fonden ikke ligefrem udsigt til afkast på de mere end 800 millioner kroner, de i alt har investeret i fonden, der i skrivende stund ejer en række unoterede energiselskaber, heraf fire i Storbritannien.

”Verden har ændret sig markant i løbet af fondenes levetid, og det kommer desværre til udtryk i form af nedskrivninger på en række investeringer, især på de ældre investeringer. Vi må konstatere, at mange af de grønne investeringer blev hårdt ramt af finanskrisen og siden ikke rigtig er kommet på fode igen,” siger advokat Frans Rossen, der er partner i advokatfirmaet Horten og formand for NES’ to fonde.

Han understreger, at der trods en lukket fond og store tab i den tilbageværende fortsat er håb om, at investorerne kan få lidt af deres indskud retur.

”Når man foretager denne type langsigtede, grønne investeringer, er det ikke altid til at sige, hvor det lander henne. Det er stadig for tidligt at sige, hvor fond 2 lander rent afkastmæssigt, og vi tror på, at der stadig kan blive skabt et afkast, selv om det kommer til at tage længere tid end forventet,” siger Frans Rossen.

Gik tidligt ind i projekter

New Energy Solutions har gennem årene haft mest præg af en grøn venturefond, hvor man er gået tidligt ind i investeringer, hvis man mente, der på sigt kunne være et stort potentiale. Det gælder blandt andet det meget omtalte danske energiselskab Biogasol, ligesom man fortsat har aktier i det lille selskab GreenOil Standard.

Når Frans Rossen og NES fortsat har et spinkelt håb om afkast i den aktive energifond, hænger det sammen med, at man i seneste regnskab har bogført aktiver for lidt over 200 millioner kroner trods flere år med store nedskrivninger. De i alt 229 millioner kroner bogførte aktiver står dog i skærende kontrast til investorernes samlede indskud på over 800 millioner kroner, som betyder, at NES virkelig skal ramme en uventet jackpot for blot at komme i nærheden af at give investorerne deres indskud retur.

Det børsnoterede energiselskab Dong har været investor i begge NES-fonde og må nu sande, at en stor del af energikæmpens samlede indskud på 160 millioner kroner er tabt.

Dong havde således placeret godt 85 millioner kroner i den første NES-fond, der nu er lukket ned uden noget nævneværdigt afkast, mens man har investeret godt 75 millioner kroner i den seneste fond under New Energy Solutions.

Ifølge Dong selv gik man oprindelig med i begge fonde med et ønske om at investere i 10-15 virksomheder i energisektoren med henblik på at bakke op om udviklingen af nye energiteknologiske løsninger. Den strategi har indtil nu været en dyr forretning for Dong, især fordi det har vist sig vanskeligt at skabe et fornuftigt afkast ved at investere i grøn venture.

”NES 1 er udløbet og endte med ikke at give et tilfredsstillende afkast. NES 2-fonden løber fortsat, efter at ejerne besluttede at forlænge fonden i håb om at styrke værdien af de tilbageværende selskaber i porteføljen inden opløsning af fonden. Alle investeringsbeslutninger er truffet af fondenes administration, og Dong Energy har som passiv investor i de to selskaber ikke haft nogen mulighed for at påvirke investeringsbeslutningerne i fondene,” lyder det i et skriftligt svar fra energiselskabet, der ikke har yderligere kommentarer til den noget triste udvikling.

Pensionskasser skifter spor

Hos pensionskassen PKA, der sammen med Dong og Bankinvest har været blandt de bærende kræfter i NES, erkender aktiechef Claus Jørgensen, at resultaterne ikke har været tilfredsstillende.

Generelt har pensionskassen betalt dyre lærepenge i forhold til investeringer i venturefonde som NES, og derfor har man ifølge Claus Jørgensen som konsekvens heraf valgt at skifte strategi.

”Vi fokuserer nu udelukkende på buyout-fonde. Erfaringerne har vist os, at det især inden for grøn venture er vanskeligt at ramme de få gode investeringer, der kan trække afkastet op i en enkelt fond. Samtidig ser vi gerne, at en fond kan skabe afkast på kontinuerlig basis, og det mener vi er sværere at vurdere, når det handler om venture. Her kan en enkelt fantastisk investering være udtryk for både dygtighed og held,” siger Claus Jørgensen.

Aktiechefen understreger, at målet med NES oprindelig var at finde fremtidens vindere inden for grøn energi.

Men selv om både PKA og andre pensionskasser stadig har bæredygtig energi højt på dagsordenen, sker det typisk via en helt anden type investeringer. Eksempelvis har PKA lavet den selvstændige enhed PKA AIP, der med egne folk skal vurdere investeringer inden for blandt andet infrastruktur og kapitalfonde.

Her er planen alene i perioden 2015-2017 at investere op imod 7,5 milliarder kroner i direkte infrastruktur, og via PKA AIP har man blandt andet opkøbt en stor aktiepost i de to store vindmølleprojekter Anholt Vindfarm og Gode Wind 2. Begge projekter har Dong Energy stået bag udviklingen af, hvilket illustrerer, at PKA og andre pensionskasser foretrækker at lade andre påtage sig risikoen ved at udvikle projekter, hvorefter man selv køber sig ind, når de enkelte projekter nærmer sig færdiggørelse.

En dyr løsning

Set i lyset af de pauvre resultater i NES kan det umiddelbart undre, at partnerne bag managementselskabet gennem årene har været i stand til at hæve udbytter, samtidig med at investorerne har betalt over 30 millioner kroner i administrationsomkostninger siden 2011.

Udbytterne i samme periode løber op i godt 5 millioner kroner, og selv om det på ingen måde kan måle sig med, hvad partnerne i en succesfulde kapital- eller venturefond tjener, rejser det igen spørgsmålet om, hvorvidt partnerne i en fond har hånden på kogepladen i samme grad som de investorer, der risikerer at tabe hele deres indskud.

”Når en fond klarer sig dårligt, vil det altid have betydning for partnerne, da de eksempelvis ikke kan få carry ud over det normale fee, der skal dække de faste omkostningerne og lignende. Men det er en svær diskussion, for generelt forsøger vi altid at få omkostningerne ned i fondene, men det er altid en afvejning, da der i øjeblikket står rigtig mange investorer klar til at investere,” siger Claus Jørgensen.

Han indikerer, at der i de helt store fonde i øjeblikket er så meget rift om pladserne, at det kan være svært som investor at stille alt for håndfaste krav til eksempelvis management-fee og lignende.