Putin jagter et nyt projekt for Rusland

Med en historisk folkelig opbakning fra hele 87 pct. af de voksne russere er Vladimir Putin ved at føre Rusland og Vesten ud i en ny kold krig. Mandag Morgen tegner portrættet af den moderne tsar, der med sine gamle venner fra årene i Skt. Petersborg har bygget sit magtimperium op til den nuværende konfrontation med Vesten. De var drevet af myten om, at Rusland er blevet forrådt, ydmyget og marginaliseret af Vesten, mener Andrew Wilson, ruslandsekspert ved tænketanken European Council on Foreign Relations. Nu jagter Putin et nyt ideologisk projekt om Rusland som værdimæssig stormagt og allierer sig med nationalkonservative kristne.

Claus Kragh

Ruslands præsident, Vladimir Putin, er i august 2014 langt mere rådvild og politisk sårbar, end man umiddelbart skulle tro.

Hele 87 pct. af de voksne russere støtter deres præsident i annekteringen af Krim og i håndteringen af krisen i det østlige Ukraine. Men samtidig er det en udbredt opfattelse blandt Putin-iagttagere i både Vesten og i Rusland, at Vladimir Putin i dag er i dyb tvivl om, hvilken kurs han skal sætte for Rusland. Og at Vestens målrettede sanktioner mod inderkredsen af Putins støtter truer hans magtbase.

Andrew Wilson, ruslandsekspert ved tænketanken European Council on Foreign Relations, mener, at Putins aktuelle popularitet nok er stor, men at den samtidig hurtigt kan falde markant i takt med udviklingen i Ukraine og i de økonomiske sanktioner, som USA og Europa indførte efter nedskydningen af ruteflyet MH17 over det østlige Ukraine i juli.

”I befolkningen er støtten til Putin meget høj. Men omvendt er Putins magt i dag skrøbelig. Først og fremmest i toppen af det russiske samfund. De brede kredse forbliver formentlig loyale længe, mens eliten er den mindst patriotiske del af befolkningen. Derfor stoler Putin ikke på dem,” siger Wilson.

Ifølge Wilson er Putin og hans inderkreds drevet af en stor myte om, at Rusland er blevet forrådt, ydmyget og marginaliseret af Vesten.

”Det er det fælles tankegods hos den gruppe af mennesker, der dominerer Kreml under Putins ledelse. Men det er både farligt og usandt. Rusland tabte ikke den kolde krig ensidigt. De nedrustede. Vesten opløste ikke Sovjetunionen. Russiske reformatorer besluttede at forlade den sovjetiske union. Der er mange farlige myter, der har slået rod. Putin tror på dem. Og de driver hans handlinger,” siger Wilson.

Søger efter en ny russisk identitet

Fjodor Lukjanov, der er chefredaktør af tidsskriftet Russia in Global Affairs, fremhæver på sin side, at Putin står med betydelige udfordringer, fordi han har svært ved at definere et nyt projekt for Rusland. Ganske vist har Putins 15 år ved magten være succesfulde, fordi han har formået at give Rusland og dets befolkning stabilitet og økonomisk fremgang, men det er i dag ikke nok for ham.

Putins værdipolitiske oprustning

Putin har siden 2012 fremstillet sig selv og Rusland som global bannerfører for nationale, konservative og kristne værdier. Det nye civilisatoriske projekt for Rusland promoveres gennem et vidtforgrenet lobbyapparat og møder voksende gehør i højrenationale kredse i Europa og USA.

  • Tænketanken Valdai - Ruslands svar på Davos har nu i 10 år inviteret udvalgte meningsdannere fra Vesten til at debattere Ruslands rolle i verden med den russiske elite. Vesteuropæiske politikere, forretningsfolk, mediefolk og akademikere må i år undvære det årlige efterårstræf, der er aflyst på grund af Ukraine-krisen. Udover Valdai har magthaverne i Kreml oprettet en stribe andre tænketanke om geostrategi, nationalkonservatisme og Ruslands rolle i verden.
  • Den Eurasiske Union - Putins geopolitiske projekt er i vid udstrækning en kopi af EU. Den Eurasiske Økonomiske Kommission har til huse i Moskva, hvor generalsekretæren og hans stab udvikler planer og idéer for Den Eurasiske Union. Men der er ikke tale om ligeværdigt eller substantielt samarbejde som i EU. Rådgiveren Aleksandr Dugin leder Den Eurasiske Bevægelse. Han er ideologisk hardliner, der mener, at Vesten fører en civilisatorisk krig mod Rusland. Han er såkaldt ”geopolitisk rådgiver” for Putin, som han konstant opfordrer til at gøre op med de dele af den aktuelle russiske elite, som ifølge Dugin ikke er villige til at følge Putin i hans syn på Ruslands globale mission.
  • Folkelige bevægelser - Putins eurasiske fløj plejer stadig tættere omgang med en række nationalkonservative og ofte kristne partier og folkelige bevægelser i Vesten. Moskva skulle i næste måned have været værtsby for den globale antiabortbevægelse World Congress of Families’ årsmøde med massiv amerikansk deltagelse. Det er dog aflyst pga. Ukraine-krisen.

”Putins realisme, hans evne til at sætte passende mål og at opfylde dem med kold pragmatisme har båret frugt,” skriver Lukjanov i en analyse i Moscow Times. Lukjanov mener, at Putin i de senere år har fejlet ved at afvige fra sin realpolitiske linje og i stedet begivet sig ud i et ideologisk-romantisk projekt om udbredelse af russiske værdier og lodret modstand mod Vestens værdier. Krisen i Ukraine er ifølge Lukjanov blevet en seriøs international krise for Rusland og Putin, og den er efter hans opfattelse et udtryk for, at Rusland i dag reelt søger efter en ny identitet.

”Rusland undergår en formålskrise. Kampen om Ukraine, der begyndte som en geopolitisk uenighed, har forvandlet sig en til en afgørende fase for Ruslands fremtidige kurs. Putin har med succes opfyldt de mål, der blev sat for 15 år siden. Men i dag er tiden kommet til at sætte nye mål – mål, som endnu venter på at blive defineret,” skriver Lukjanov.

Hverken Lukjanov eller Andrew Wilson mener, at Vladimir Putin tror fuldt og fast på den nye ideologiske linje, som forsøger at gøre Rusland til global bannerfører for nationalkonservative, kristne moralske værdier. Manden bag denne nye værdipolitiske offensiv, der også omfatter den brutale forfølgelse af eksempelvis homoseksuelle, er den kontroversielle ideolog Aleksandr Dugin, der omtales som præsidentens geopolitiske rådgiver. Se tekstboks.

Dugin er leder af den såkaldte Eurasiske Bevægelse. Han mener, at eliten i Kreml – hoffet omkring tsar Putin – i sig selv udgør en fare som en såkaldt ’sjette kolonne’, der udadtil støtter Putin, men som i den sidste ende ikke vil have den stamina, der skal til for at forsvare regimet.

”Hvis ikke Putin finder modet til at bekæmpe den sjette kolonne, vil hans historiske mission blive skrøbelig og forbigående,” skrev Dugin efter annekteringen af Krimhalvøen i foråret.

Kernen i Putins netværk

Den helt hårde kerne i kredsen om Vladimir Putin er medlemmerne af det sommerhusfællesskab ved navn Ozero, som Putin sammen med syv venner skabte i 1996 i et naturskønt område omkring en times kørsel fra Skt. Petersborg.

Putin blev født i den vestrussiske millionby af fattige forældre i 1952. Han voksede op som enebarn, eftersom to ældre brødre, født i 30’erne, døde før hans fødsel. Faren var soldat og blev såret under Anden Verdenskrig, hvor flere medlemmer af Putin-familien blev dræbt. Det var i Skt. Petersborg, at Putin blev uddannet jurist, og her han fik sit første job ved byens afdeling af Sovjetunionens efterretningstjeneste KGB, hvor hans opgaver var at overvåge politiske dissidenter, udenlandske diplomater og forretningsfolk.

Efter udstationering for KGB i Dresden i 1985-89 vendte han tilbage til fødebyen, hvor han i 1991 efter Sovjetunionens sammenbrud blev international rådgiver for borgmester Anatolij Sobtjak. Det var i denne periode, han blev medlem af Ozero-gruppen. Gruppens otte ambitiøse mænd var alle succesrige i Skt. Petersborg, men outsidere i forhold til Moskva. Det blev der lavet grundigt om på, da Vladimir Putin fulgte Sobtjak til hovedstaden, hvor han hurtigt steg i graderne under Boris Jeltsins ledelse.

I dag sidder Putins sommerhuskammerater på høje poster i Ruslands politiske og økonomiske top. De er Putins nærmeste støtter, og netop derfor er fire af mændene – Vladimir Jakunin, Andrej Fursenko, Jurij Kovaltjuk og Nikolaj Sjamalov – i dag inkluderet på de lister over enkeltpersoner, som er omfattet af USA’s og EU’s skrappe økonomiske sanktioner.

Udover at skabe sig det helt tætte og fortrolige netværk med Ozero-gruppen lægger Vladimir Putin i 1990’ernes Skt. Petersborg også planer for, hvordan han vil bidrage til Ruslands genrejsning. Under Boris Jeltsins sidste år ved magten i slutningen af 1990’erne er Rusland præget af opløsningstendenser.

En række oligarker bliver meget velhavende på at lægge energiproduktion og ressourceudnyttelse over i private selskaber. Kredsen omkring Jeltsin søger derfor efter en politisk leder, der kan genetablere statens indflydelse og skabe den økonomiske og magtpolitiske stabilitet, der skal til for at bringe Rusland på fode efter den finansielle krise, der fører landet ud i statsbankerot i 1998.

Året forinden, i 1997, fik Vladimir Putin antaget en afhandling ved Institut for Minedrift ved universitetet i Skt. Petersborg. Afhandlingen fokuserer på den strategiske statslige planlægning, der er nødvendig for udnyttelsen af Ruslands rige energi- og naturressourcer. Der er i dag rejst seriøs tvivl om, hvorvidt Putin selv har skrevet afhandlingen, og den amerikanske tænketank Brookings har dokumenteret, at 16 sider af den er direkte afskrift efter en amerikansk lærebog i økonomi fra 1970’erne.

Ikke desto mindre står det fast, at afhandlingen fra Skt. Petersborg, der formentlig er skrevet af institutlederen Vladimir Litvinenko, der er Putins ven og i dag meget velhavende, indeholder grundtrækkene af den køreplan, som Putin fra år 2000 bruger til at genetablere statslig kontrol med landets naturressourcer og etablere transnationale energiindustrielle konglomerater, der kan tage kampen op med vestlige konkurrenter. Gazproms leverancer af gas til Danmark og resten af Vesteuropa gennem rørledningen Nord Stream er en vigtig del af realiseringen af Putins gamle plan på dette område.

Pålidelige Putin føler sig svigtet

En af årsagerne til, at Putin har holdt sig på toppen af Ruslands magtpyramide i 15 år, er med Andrew Wilsons ord, at han er pålidelig.

”Der var flere af hans forgængere i sidste halvdel af 1990’erne, som kun sad i korte perioder. Kredsen omkring dem var ikke sikre på, at de i længden ville forsvare gruppens interesser, derfor blev de droppet. Men Putin, som havde været chef for sikkerhedstjenesten, viste sig at være pålidelig og disciplineret. Derfor har han holdt sig ved magten så længe,” siger Wilson.

Arkady Moshes, leder af ruslandsstudierne ved Finlands institut for internationale anliggender, FIIA, mener, at Putin i en vis udstrækning føler sig forrådt af det Tyskland, som både han selv og det moderne Rusland har haft gode erfaringer med. Putins to døtre har gået i tysk skole – både under udstationeringen i Dresden og siden på den tyske skole i Moskva. Putin selv plejede i perioden 2000-2005 et meget tæt forhold til Tysklands daværende socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder.

Forholdet til den tyske kansler udviklede sig angiveligt til et af de mandevenskaber, som Putin også har plejet med Ozero-kredsen og med eksempelvis Italiens tidligere ministerpræsident Silvio Berlusconi.

I 2014 er Putins så vigtige forhold til Tyskland fuldstændigt forandret. Forbundskansler Angela Merkel er Vestens nøgleperson i forholdet til Rusland. Hun har gennem 2014 haft flere end 30 telefonsamtaler med Vladimir Putin, og selv om hun er under stort pres fra en betydelig ruslandslobby i tysk erhvervsliv, har hun tilsyneladende tabt tålmodigheden med den besværlige russiske modpart, som hun i en telefonsamtale med USA’s præsident Barack Obama i foråret beskyldte for at ”leve i en anden verden”.

”Uanset hvad Merkel siger, oplever Putin det, som om det er Tyskland, der har brudt de seneste 10 års status quo ved ikke at sætte en stopper for EU’s voksende støtte til den ukrainske opposition,” siger Arkady Moshes.

Andrew Wilson mener, at Vestens strategi med at indføre skrappe sanktioner, der reducerer den russiske elites handlemuligheder, er klog, og at den kan underminere støtten til Putin. Men det betyder ikke, at Vesten kan påregne, at Putin nødvendigvis vil blive efterfulgt af en liberal demokratisk revolution.

”Det afhænger af omstændighederne ved hans fald. Men det er alt sammen meget spekulativt at tale om. Historien om Putin er en historie i mange akter, og der kommer mange flere akter, før historien er slut,” siger Wilson.

Omtalte personer

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu