Nøgleposition
Radikale sikret optimal indflydelse uanset valgresultat
Vil blive vigtig partner for eventuel VK-regering
Det Radikale Venstre kan tage det roligt. Selv om SR-regeringen mister regeringsmagten, vil partiet fortsat få stor indflydelse på dansk politik. Det gælder både mht. EU-politikken og den økonomiske politik. Men det spiller også ind, at Anders Fogh Rasmussen, hvis han bliver statsminister, vil betragte det som en hovedopgave at vriste de Radikale væk fra Socialdemokratiet. De Radikale lægger dog vægt på, at det skal være meget dyrt at få partiets stemmer.