Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Med udmeldingen fra Danmark om hen over de kommende årtier at gøre en ende på den “ekstraktive”, fossile æra, har vi samtidig skudt gang i kapløbet om at udfase hele den tænkning, den økonomi, hvor udvinding og forbrug sker i en lineær bevægelse frem mod affald. 

De færreste tænker over, hvor præget vores verdensforståelse, vidensbastioner, samfundsopbygning og ledelsesmodeller er af hele den forarbejdningsbaserede, reduktionistiske og ekstraktive økonomi.

Fra skolestrukturer til arbejdspladshierarkier har det drejet sig om effektiv ressourceudnyttelse, udvinding for egen vindings skyld. Derfor er det en enorm omvæltning at skulle omstille sig til den nye, regenerative dagsorden. 

Der skal tænkes cirkulært og i helt nye baner, når det centrale spørgsmål ændres fra “Hvad kan du præstere?” til “Hvad kan vi bidrage med?” Det gælder også udøvelsen af ledelse.

2020’s bedste publikation

Når man læser en af 2020’s mest gennemarbejdede og opsigtsvækkende udgivelser, ’Financing the circular economy’ fra Ellen MacArthur Foundation, står det lysende klart, hvorfor så mange sidste dages hellige er tjekket ind som klimaforkæmpere – fra Larry Fink, stifter af kapitalfonden BlackRock med 7,8 billioner doller i aktiver, til tidligere Bank of England-direktør Mark Carney, der nu advarer om, at fossile aktiver er på vej til at blive værdiløse.

Den cirkulære økonomi buldrer af sted med en tidobling i antallet af investeringsfonde med cirkulært eller regenerativt fokus siden 2016 – og med gennemsnitlig 5 procentpoint større afkast hos fonde med helt eller delvis cirkulært fokus i første halvår 2020 sammenlignet med de øvrige fonde. 

Den regenerative økonomi er godt på vej til at overhale den ekstraktive økonomi og blive det nye pejlemærke i verdensøkonomien. Forfattere som Carol Sanford, Alan Moore og danske Laura Storm har allerede etableret de regenerative principper – nu skal vi lære at lede efter dem i praksis.

I den regenerative økonomi er der ikke “bare” tale om en række nye teknologier, man kan tilkøbe sig, og så omlægge sin organisation og sin eksisterende tænkning til.

Der skal bygges på en ny slags forståelse, og forståelsen skal dække hele organisationen. I ledelsen af medarbejderne, i disses kontakt med kunder, borgere og samarbejdspartnere samt i alle tilblivelsesprocesser.

Den regenerative organisation

FN’s verdensmål er en dejlig ramme – det er nogle hensyn, man kan revidere sin tilgang efter, så man kan få prædikat af at være “compliant”. Men compliance får os kun cirka halvvejs. De dejlige rammer er ikke nok.

Hvis de ambitiøse klimamål skal nås, skal vi alle bidrage mere, end vi forbruger – der skal CO2 tilbage i jorden, og vi skal efterlade os en arv, som er andet og mere end udtrukne og forarbejdede ressourcer. Både som mennesker og som organisationer.

Det store spørgsmål er: Hvordan bygger og leder du den organisation, som verden har brug for?  

Lad os forsøge at bringe de grandiose armbevægelser nærmere hverdagen og virkeligheden. Figur 1 skitserer en række grundlæggende forandringer – ledetråde til den diskussion, der kan blive starten på regenerativ ledelse hos dig selv og din organisation. 

 

Ekstraktiv ledelse

Regenerativ ledelse

Belønningssystem

Personligt avancement

Frihedsgrader

Planlægning

Strategi

Rolle

Målemetode

Vinding

Bidrag

Styringsredskab

Administration

Aktivisme

Ledelseskompas

Målstyret

Principstyret

HR

Funktionsbaseret

Personbaseret

Relationer

Værdikæde

Økosystem

Fokus

Hypereffektivitet

Resiliens

Frihed er den nye primære motivationsfaktor
I den regenerative økonomi motiveres ledere og medarbejdere ikke af gevinster og resultater, hjembragt bytte og trofæer. De vil have mulighed for at realisere egne projekter – både på job og i fritiden. Ofte er projekterne regenerative og afspejler organisationens formål. Tænk det som organisatorisk rewilding – altså når vi lader naturen blive ’vild’ igen og derigennem skaber trivsel, biodiversitet og resiliens. 

Find din rolle – så følger resten
Engang var planlægning og strategi nøgleordene. Men når vi sætter en vision som ’regeneration’ i højsædet, er det vigtigere at forstå hvorfor end hvordan. Der kommer fokus på selve den organisatoriske grundfortælling. Her er det essentielt at forstå både sin egen rolle som leder, sin rolle som bidragende medarbejder – og organisationens rolle i verden. Det gør det nemmere for alle at træffe hurtige og rigtige beslutninger.

Mål din succes i fælles succes 
Hvad gør du andre i stand til? Hvad har du med til festen? Et kernebegreb i regenerativ ledelse er legacy-tanken om, hvad man efterlader sig. Her skal regnskabet helst være i plus, både som person og som organisation. Store virksomheder (eksempelvis Microsoft) er besatte af at udviske CO2-fodspor og blive klimapositive, snarere end bare klimaneutrale. Man kan i det daglige stille spørgsmålet: Er det her, hvad vi/jeg vil huskes for? Det er faktisk meget effektivt, når tankerækken skal ud over næsetippen.

Aktivisten vinder
Talenter vil hellere følge den overbeviste end den overbevisende.  Resultaterne følger på samme måde den helstøbte leder, som ikke blot forklarer et værdisæt, men som efterlever det, og som kompromisløst omsætter vision til handling – så vi alle inspireres til at gøre det samme. Så har tingene det med pludselig at ske.

Vejen er målet
Ofte er de store mål og must wins kun vigtige for ledelsesgangen. Fokus for os andre bliver hurtigt instrumentelt. Derfor er det meget mere effektivt at fokusere på midlerne og vejen til målet. Hvad styrer reelt de daglige handlinger, og hvordan sikrer vi de rigtige princippers udbredelse? Det er faktisk vigtigere end fjerne mål, som tværtimod kan invitere til at gradbøje principperne. Vejen er vigtigst.

Personer definerer funktioner, ikke omvendt
Ledelsesguruen Gary Hamel lærte os værdien af at tage hele mennesker med på job. Giv plads til personlighed og hele mennesker, og sæt dem over enhver kategori. Til gengæld får du løsningsorientering, netværk, dedikation og naturlig tværsøgning. Insisterer du på formerne, kommer territoriekampene, ansvarsforflygtigelsen og et uudtømmeligt bureaukratisk behov for at sætte alt på formel. Passion skal være drivende i de regenerative processer.

Grib invitationen og send den videre
Alt er forbundet, så lad være med at betragte din rolle som statisk – hverken som leder eller som organisation. Engagér dig, investér dig, stil krav til dine omgivelser! Vis, at du er for real, nu du faktisk er det. Så vil forbindelser vise sig, hvor du ikke anede det. Tænk i livgivende økosystemer snarere end i værdikæder, der blot forankrer eksisterende strukturer.

Gør dig stærk
Naturen er verdensmester i comeback-strategier. Den kan ikke holdes tilbage. Naturens superkraft er diversitet, og det skal du have i baghovedet, når du omlægger dit fokus fra opslidende effektivitet til styrke og resiliens. Hav flere fødekilder og finansieringsveje. Skab teams af høj variation og diversitet. Hold pauser. og værn om kreativiteten. Giv plads til mikrokulturer og dyrk vækstlag – så er du klar til fremtiden, uanset hvordan den ser ud.



Forrige artikel Drop forbløffelsen – Trumps voldelige kupforsøg skete for øjnene af os Drop forbløffelsen – Trumps voldelige kupforsøg skete for øjnene af os Næste artikel De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu? De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!