Har regeringen nogen chance for genvalg?

Økonomisk fremgang og nye og mere populære politiske initiativer er ikke nok til at vende skuden for de kuldsejlede regeringspartier. Regeringens bedste håb er, at oppositionen bevæger sig for langt mod højre.

Socialdemokratiets kongres fandt sted i skyggen af et bombardement af meningsmålinger, der giver indtrykket af, at partiet har kurs mod at blive Danmarks tredjestørste parti efter Venstre og Dansk Folkeparti. Vælgertilslutningen til SF er decimeret, og selv Radikale Venstre har vist begyndende svaghedstegn i meningsmålingerne.

Indtil de nedslående meningsmålinger i september havde Socialdemokratiet hen over sommeren udviklet en smule tro på, at det måske kunne lade sig gøre at genrejse vælgertilslutningen, inden det var for sent. Det håb blev brutalt kvalt. Næste valg synes afgjort på forhånd. Afstanden mellem blokkene er afgrundsdyb, og med en enkelt undtagelse eller to har ingen meningsmåling siden valget i 2011 levnet regeringen mulighed for at fortsætte.

Den umiddelbare konklusion er, at det vil kræve mirakler at se den nuværende regering fortsætte efter næste valg. Man kan endda spørge, om Socialdemokratiet er ved at skrive sig ud af den politiske historie for en længere periode?
Men lad os alligevel lave en lidt mere grundig vurdering af, om det kunne lade sig gøre. Vi kan tage udgangspunkt i den socialdemokratiske strategi (og ønsketænkning) for de næste 23 måneder.

Den kan sammenfattes i tre forudsætninger:

1. Økonomien. Efter flere år i krisens tegn kommer der endelig gang i økonomien. En fremgang, som regeringen vil tage æren for, og som vælgerne vil belønne i perioden op mod valget.

2. Egen politik. Kun positive initiativer fra nu af – ikke flere upopulære reformer. Vælgernes hukommelse er så kort, at de vil huske 2013-15 og glemme 2011-13.

3. Oppositionens politik. Som reaktion på regeringens skridt mod højre vil oppositionen bevæge sig endnu længere ud på fløjen – helt derud, hvor vælgerne ikke vil være med.

Tvivlsom belønning for bedre økonomi

Det er realistisk, at vælgerne vil stå med en oplevelse af økonomisk fremgang, når næste valg kommer. Danskernes forventninger til den økonomiske udvikling er så lave, at blot et par år med normalvækst sandsynligvis vil opleves som en markant fremgang blandt mange vælgere.

Følg Jørgen Goul Andersen

Meget peger faktisk også på fremgang i dansk økonomi. BNP-tallene for andet kvartal var gode, og dansk eksport har klaret sig relativt pænt under krisen. Samtidig synes recessionen i Europa at aftage.

Når krisen har været ekstra lang i Danmark, skyldes det især den svage indenlandske efterspørgsel. Det private forbrug var i 2012 stadig 2,3 pct. under 2007-niveauet. Men også her er udsigterne gode. Boligprisernes fald er stoppet, reallønnen stiger, og der kommer næppe flere reformer inden næste valg. Det gør forbrugerne trygge, og regeringen prøver nu at tale krisebevidstheden ned i stedet for at tale den op.

Desuden må konsolideringen før eller siden få en ende. Forbrugerne har udsatte behov, og der er betydelige likvide midler blandt dem. Bankerne har slanket sig, og mange virksomheder er trimmet og klar til nye investeringer. Med et stort privat opsparingsoverskud over mange år burde der være basis for pæn indenlandsk fremgang, også selv om krisen stadigvæk kradser hos dele af befolkningen.

Tiltro til økonomien" caption="Figur 1

Figur 2" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/1e350-malte02.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/7b215-malte02.png | Forstør   Luk


Kort sagt vurderer vælgerne for første gang siden 2008, at samfundsøkonomien går bedre end tidligere, og de har tillid til, at det kommer til at gå endnu bedre til næste år. Vælgerne er overbevist om fremgangen – men ikke om, at de skal stemme på regeringen.

Det har længe været en udbredt antagelse i regeringen – og blandt kommentatorer – at tilslutningen til regeringen følger den økonomiske udvikling. Men det er der ikke grundlag for at tro. Her adskiller Danmark sig fra eksempelvis USA, hvor økonomi og vælgertilslutning er stærkt forbundne.

I lande med koalitions- og mindretalsregeringer er det nemlig langt mindre entydigt, at regeringers skæbne følger økonomien. Og i små lande med åbne økonomier, der er stærkt afhængige af udviklingen i omverdenen, er det også sværere at påvise en sådan sammenhæng.

Forklaringen er ligetil: Det er svært at placere ansvaret. I lande som Danmark har politikerne gode muligheder for at fralægge sig ansvaret, når det går skidt – og tilsvarende dårlige muligheder for at tage æren, når det går godt.

I god overensstemmelse hermed har Valgprojekt med bogen Krisevalg om 2011-valget vist, at der i perioden fra midten af 1960’erne til nu ikke er nogen statistisk sikker tendens til, at tilslutningen til regeringen ved danske valg følger den økonomiske udvikling.

Det er med andre ord sandsynligt, at økonomien vil vise fremgang op mod næste valg. Hvad der er mere tvivlsomt, er, om det i sig selv vil få de tabte vælgere til at vende tilbage til regeringspartierne.

Kan vælgerne tilgive?

Vælgerne, der i 2011 stemte på S og SF, har ikke fået den politik, de forventede. Og for en stor dels vedkommende heller ikke den politik, de ønskede. Vælgerflugten har været monumental.

Forklaringen er enkel. Det er reformmodstanderne, der har forladt regeringspartierne. Det gælder endda for alle tre partier. Forskellen er blot, at der var færre reformmodstandere hos De Radikale end i de to øvrige regeringspartier.

Socialdemokratiets kalkule har for det første været, at eventuel vælgerflugt til venstre var til at leve med. Og for det andet, at vælgerne nok skulle vende tilbage, som tiden gik. Vælgernes hukommelse er relativt kort, og derfor bør de upopulære initiativer gennemføres først i regeringsperioden, mens de sidste par år bør være præget af politik, der tager sig mere positivt ud i vælgernes erindring.

Vælgerstorme har det med at lægge sig. Regeringspartiernes tilbagegang hos skolelærerne, fra omkring 70 pct. til under 10 pct. lige efter indgrebet i lærerkonflikten, bliver nok knap så slemt, når vi når et valg.

Og det ser ud til, at regeringen vil afstå fra større, upopulære reformer i resten af regeringsperioden – måske endda stryge vælgerne lidt med håret. Det synes at kunne ske med Det Økonomiske Råds velsignelse.

Men giver det tilgivelse?

Socialdemokratiet har før gjort regning uden vært. Efterlønsindgrebet i 1998, der blev opfattet som løftebrud, sendte vælgerne på flugt. Navnlig var der mange, der flygtede til SF. Efterhånden fandt de fleste ud af, at de alligevel ikke hørte hjemme dér, og vendte tilbage til Socialdemokratiet.

[quote align="left" author=""]Den største udfordring for regeringen er uden tvivl, at en rigtig stor del af vælgerne er gået til Dansk Folkeparti. Partiet har dygtigt formået at udnytte situationen og profilere sig som et velfærdspositivt parti – ja, næsten som et nyt socialdemokrati.[/quote]

Så langt gik det som forventet. Men selv om efterlønsindgrebet var et mildt indgreb, glemte vælgerne det ikke helt. Det afgjorde ikke valget i 2001, men det bidrog til den socialdemokratiske vælgerflugt. Godt hjulpet af Anders Fogh Rasmussens vending fra minimalstat til socialstat blev de fordelingspolitiske forskelle udvisket.

Derfor var det trygt i 2001 at stemme ud fra værdipolitikken, hvor vælgerne lå mere på linje med VKO-partierne – i øvrigt ved et valg, hvor vælgerne bredt anerkendte S-R-regeringens økonomiske indsats i valgperioden.

Denne gang har Socialdemokratiet og SF givetvis forregnet sig mht. styrken af utilfredsheden og mistilliden blandt gamle kernevælgere. Desuden har de forregnet sig mht., hvor vælgerne kan gå hen. En stor gruppe er gået til Enhedslisten. Det var en kalkuleret risiko. Det kan koste mandater, men det koster ikke regeringsmagten.

En ualmindelig stor gruppe svarer, de vil stemme blankt eller ikke vil stemme. Og endelig er der en stor gruppe tvivlere, som ikke blot er i tvivl, men har mistet tillid og tiltro. Regeringspartierne kan håbe, at nogle af dem vil besinde sig og stemme på partierne alligevel. Ellers kan regeringen tabe et kommende valg til sofaen. Det er set før på begge fløje, at demobilisering har kostet mange stemmer.

Den største udfordring for regeringen er uden tvivl, at en rigtig stor del af vælgerne er gået til Dansk Folkeparti. Det var ikke kalkuleret.

Partiet har dygtigt formået at udnytte situationen og profilere sig som et velfærdspositivt parti – ja, næsten som et nyt socialdemokrati. Socialdemokratiet (det gamle) vil naturligvis søge at angribe DF på den front, men det er ikke sikkert, at det har større effekt end beskyldningerne om ikke være "stuerene", som bl.a. Poul Nyrup fremførte i slutningen af 1990’erne.

Det er ikke mindst i kraft af de velfærdspolitiske udmeldinger, at Dansk Folkeparti kan blive en mere permanent havn for socialdemokratiske proteststemmer. At velfærdspolitikken er i højkurs blandt vælgerne, fremgik af holdningsmålinger efter redningspakken for de udfaldstruede dagpengemodtagere – men det er indtil videre DF, der har scoret gevinsten.

Oppositionens politik

Hvis hverken økonomisk fremgang eller mere populære initiativer kan vende skuden, har regeringspartierne kun oppositionens politik tilbage at håbe på. Og det er netop det sidste element i Socialdemokratiets drejebog.

Ræsonnementet er, at oppositionen presses til at flytte sig endnu længere mod højre end regeringen for at markere en forskel – og at det vil bringe oppositionspartierne ud, hvor isen ikke kan bære.

Det vil dog forudsætte, at oppositionen med Venstre i spidsen handler temmelig irrationelt. I hvert fald i forhold til målet om at vinde regeringsmagten. Det er normalt farligt at basere sin strategi på ønsketænkning om modstanderens modtræk.

Her har eksempelvis Anders Fogh Rasmussen vist sig at være en dreven modstander. Efter valgnederlaget i 1998 formåede han at dreje partiet Venstre nøjagtig så meget i retning af en positiv holdning til velfærdsstaten, som det var nødvendigt for at sikre vælgerflertal til højre uden Radikale Venstre. Det var ellers ikke sket i mere end 70 år.

Lars Løkke Rasmussen har indtil for nylig været meget omhyggelig med ikke at lægge sig fast på, hvilken politik han vil gå til valg på. Ved Venstres landsmøde i 2012 lød der ret markante nyliberale toner, men Løkke har behændigt undgået at forpligte sig.

Til gengæld synes Venstre i sensommerens løb at være begyndt at agere mere i overensstemmelse med Socialdemokratiets drejebog. Det gælder bl.a. forpligtelsen på nulvækst i de offentlige udgifter. Og Lars Løkke Rasmussen tilkendegav over for Børsen d. 30. september, at reformer i den retning er en forudsætning for, at han vil påtage sig rollen som regeringsleder. Han valgte endda at understrege, at han var omhyggelig med sine formuleringer, så det var ikke en fortalelse, selv om udmeldingen måske blev udlagt lidt mere markant i pressen, end det var tiltænkt.

Hvis ikke Lars Løkke Rasmussen vil følge Jens Otto Krags klassiker med, at "man har et standpunkt, til man tager et nyt", kan det måske være en af de få taktiske fejl, der kan afskære ham fra regeringsmagten.

Der er nogenlunde enighed om, at nulvækst reelt er minusvækst, både når det gælder offentligt ansatte og serviceniveau. For behovene tiltager, og de offentlige udgifter går ikke kun til lønninger, men også til indkøb af varer, eksempelvis medicin, der har det med at stige, næsten uanset hvad man gør. Så må man spare andre steder, dvs. på lønningerne og i antallet af ansatte.

Selv om Venstres leder formår at redde sig ud af denne klemme, udestår imidlertid to yderligere problemer.

[quote align="right" author=""]Den nuværende regering kan næppe vinde valget ved at blive mere rød. Men måske har den en chance ved at blive mindre blå.[/quote]

Det første er, at vælgernes forventninger til velfærden, som har ligget totalt underdrejet under krisen, vil begynde at pible frem igen, når der kommer gang i økonomien. Det andet er, at Løkkes politik harmonerer meget dårligt med udmeldingerne fra Dansk Folkeparti, som ønsker en højere udgiftsvækst, end den nuværende regering lægger op til.

Dansk Folkeparti satser således i endnu højere grad end tidligere på at være en borgerlig regerings sociale samvittighed. Men det får partiet ikke lov til at være, hvis man skal tro Lars Løkke Rasmussen.

Nu er Dansk Folkeparti ikke et alt-eller-intet-parti. Med dagpenge- og tilbagetrækningsreformerne har partiet strakt sig til grænsen for, hvad tilhængerne kan acceptere – uden at få meget til gengæld. Det slap partiet nådigt fra ved valget i 2011, men VKO-samarbejdet var mindre lykkeligt i VK-regeringens sidste tid. Indrømmelserne til Dansk Folkeparti var små.

Tiden vil vise, om Lars Løkke Rasmussen får malet sig op i det hjørne, som Socialdemokraterne håber på. Men det er måske på dette punkt, at den socialdemokratiske analyse og ønsketænkning er tættest på at gå i opfyldelse. I 2011 kom S og SF ikke blot til at melde for bastant ud – de gjorde det også for tidligt, og det var herefter svært for dem at justere planerne til de hurtigt skiftende behov under valgkampen.

Stemningsskift til højre eller venstre?

Man kan så spørge, om det er et problem for Venstre at rykke mod højre? Vælgerne skal jo kunne se forskel – og går vælgerstemningen ikke netop mod højre? Det er jo den vej, vælgerne går.

Her tager mange danske kommentatorer fejl, for det er Dansk Folkeparti, der er gået frem, mere end det er Venstre. Det er i vid udstrækning protest-vælgere. Nogle DF-vælgere oplever snarere, at de er gået mere til venstre end til højre, og Kristian Thulesen Dahl har dygtigt profileret partiet i overensstemmelse hermed.

Den nuværende regering kan næppe vinde valget ved at blive mere rød. Men måske har den en chance ved at blive mindre blå.

I en situation, hvor økonomien er i bedring, kan en for stærk blå farve til gengæld blive et problem for oppositionen. Forventningerne til velfærden vil stige, og tryghed er en efterspurgt vare blandt vælgerne – både under og efter krisen. Og den har ingen af regeringsalternativerne været virkelig leveringsdygtige i.

Læs flere af Jørgen Goul Andersens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Mindsteløn gør os alle rigere Næste artikel Har Danfoss fundet nøglen til kinesisk succes?
Trump har bedøvet os

Trump har bedøvet os

LEDELSE Valget tirsdag er det vigtigste i moderne tid. Det vil markere, om den vestlige verdens stærkeste magt endegyldigt er ved at tilpasse sig en ny, mindre demokratisk samfundsmodel.

Han skal lægge arm med Finansministeriets regnedrenge

Han skal lægge arm med Finansministeriets regnedrenge

LEDELSE Med Martin Madsen har Mette Frederiksen hentet en profil med en veldoseret blanding af social indignation, insiderviden og faglig ballast. Ansættelsen af den tidligere SF-spindoktor vækker dog også mistænksomhed.

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Normalt hører man ikke de to ord i samme sætning: eksponentiel klimaomstilling. Men ordene udgør titlen på en helt ny svensk bog. Forfatteren, Rebecka Carlsson, argumenterer for, at den tilgang til innovation, der præger Silicon Valley, er nødvendig for at redde klimaet og miljøet i tide. Klimaløsningerne skal udvikles og udbredes med eksponentielt stigende hastighed. 

ICDK: Stort land – store femårsplaner

ICDK: Stort land – store femårsplaner

KOMMENTAR Den kinesiske regerings 14. femårsplan er på trapperne. Den vil udstikke rammerne for landets udvikling frem til 2026. Danske videns- og innovationsmiljøer bør følge med i de verserende rygter og forventninger til planen, for der er meget vundet ved at være klar, når planen offentliggøres.
Innovation Centre Denmark i Shanghai giver nogle bud på, hvad der er i vente.

Sørg nu for at løse det rette problem

Sørg nu for at løse det rette problem

LEDELSE Det er ikke nok at være god til problemløsning. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvilke problemer du skal fokusere på, skriver Thomas Wedell-Wedellsborg, der sætter opgaven på formel i ny bog.

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.