Danmark er på vej til at blive europæisk testnation for efterforskning og udvinding af skifergas. Det sker, selv om regeringen er dybt skeptisk over for skifergas og flere europæiske lande efter massivt folkeligt pres har stoppet efterforskning og udvinding på området.

I foråret 2010 gav daværende energiminister, Lykke Friis (V), to tilladelser til, at det amerikanske selskab Devon Energy kunne lede efter skifergas i Nordjylland og på Nordsjælland. Begge områder rummer ifølge analyser fra det amerikanske energiministerium, EIA, store mængder skifergas.

Beslutningen har mødt stor protest fra miljøorganisationer, der mener, at udvindingen skader miljøet og kolliderer med Danmarks satsning på vedvarende energi. Heller ikke regeringen selv er begejstret for arven fra sin forgænger. Energiminister Martin Lidegaard har, på linje med flere europæiske lande, indført et midlertidigt stop for nye efterforskningstilladelser, og miljøminister Ida Auken har strammet VVM-kravene til boringer på land. I EU-Parlamentet stemte medlemmer fra S og SF for nylig for et europæisk moratorium, der skal bremse al skifergasaktivitet i EU. 

Men de to tilladelser, der blev givet i 2010 og siden blev overdraget til det franske energiselskab Total, står allerede ved magt. Selskabet kan fortsætte efterforskningen og påbegynde en indvinding, hvis man opfylder myndighedernes krav. Dermed er det svært at sætte en stopper for et potentielt dansk skifergaseventyr: 

”Hvis selskabet lever op til alle de krav, der stilles, bliver det meget svært at komme med en juridisk gældende begrundelse for at sige stop,” siger Bent Ole Gram Mortensen, professor i miljø- og energiret ved Syddansk Universitet.

De to tilladelser blev i sin tid forelagt Folketingets energipolitiske udvalg, men ifølge flere af de daværende medlemmer blev man ikke orienteret om, at tilladelserne gjaldt skifergas:

”Danmark står nu i en situation, hvor vi er blevet taget på sengen, fordi vi har givet tilladelser uden at forberede os på de konsekvenser, som en skifergasindvinding kan føre med sig. Det er dybt kritisabelt, at den forrige regering undlod at fortælle, at det handlede om skifergas,” siger Steen Gade, der er formand for Energiudvalget i dag. 

Mandag Morgen har læst materialet igennem og kan bekræfte, at det ikke fremgår, at der er tale om en efterforskning og indvinding af skifergas.

Minister undlod at orientere 

I Danmark er det energiministeren, der giver selskaber tilladelse til at lede efter kul og gas i den danske undergrund. Forinden skal Energistyrelsen have behandlet ansøgningen, mens Folketinget og Det Energipolitiske Udvalg har fået fremlagt en redegørelse og har haft mulighed for at lave bemærkninger og kalde ministeren i samråd.

Daværende energiminister Lykke Friis sendte en redegørelse om de to tilladelser til Energiudvalget den 21. maj 2010, og materialet blev præsenteret på et møde seks dage senere, hvor blandt andet nuværende miljøminister Ida Auken (SF) og fødevareminister Mette Gjerskov (S) sad med som medlemmer. Men ingen i udvalget fandt anledning til at gå nærmere ind i sagen: 

”Det fremgik ikke af materialet, at der var tale om skifergas. Sagen fremstod som en af de ekspeditionssager, som vi får fremlagt rigtig mange af. Derfor var der heller ikke nogen, der så anledning til at gøre noget,” siger Anne Grete Holmsgaard, der sad med i udvalget for SF. 

”Havde vi vidst, at der var tale om skifergas, havde vi gjort meget mere for at få belyst, hvad ministeren havde tænkt sig, og kaldt til samråd for at afklare, hvad det ville kræve af lovgivning og få af betydning for Danmark,” understreger hun. 

Per Clausen (EL), der også sad i udvalget, blev først klar over, at der var tale om skifergas, da en miljøorganisation gjorde ham opmærksom på det i efteråret 2011. Siden har han stillet over 20 udvalgsspørgsmål til energiministeren for at få belyst, hvilke konsekvenser de to tilladelser kan få for Danmark: 

”Jeg havde absolut ingen viden om, at der var tale om skifergas. Jeg kan ikke afvise, at nogle i udvalget har vidst det, men det var ikke en fælles viden, som vi nød godt af i oppositionen,” siger Per Clausen.

To andre udvalgsmedlemmer, tidligere folketingsmedlem for De Konservative Jakob Axel Nielsen og nuværende medlem for Venstre Lars Christian Lilleholt, vidste efter eget udsagn godt, at der var tale om skifergas på det tidspunkt, hvor tilladelserne blev behandlet. Men de kan ikke bekræfte, at denne viden blev fremlagt i udvalget:

”Det var mit helt klare indtryk, at tilladelserne handlede om skifergas, men jeg kan ikke huske, hvor den viden stammer fra. Jeg ser dog ikke den store mystik omkring det,” siger Lars Christian Lilleholt.

Mandag Morgen har forgæves forsøgt at træffe Lykke Friis for at få hendes udlægning af sagen.

Bordet fanger

Det er ikke mindst udvindingsmetoden ”hydraulisk frakturering”, der gør skifergas kontroversielt. Metoden er de senere år sat i sammenhæng med et stigende antal jordskælv, metanudslip og forurening af grundvandet. Se også figur 1.

[graph title="Sådan indvindes skifergas" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/5280f-is_fig01_saadan_udvindes_skifergas.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/05445-is_fig01_saadan_udvindes_skifergas.png" text="Skifergas indvindes ved hydraulisk frakturering, hvor en blanding af vand, sand og kemikalier pumpes ned i boringen og sprækker skiferlagene, så skifergassen frigives."]Kilde: www.skifergas.dk. [/graph]

Det har fået flere europæiske lande til at trække i nødbremsen og indføre et forbud mod den omstridte metode. Frankrig forbød hydraulisk frakturering i 2011, og i 2012 traf et flertal i Bulgariens parlament samme beslutning efter massivt folkeligt pres. Også Holland og Luxembourg har forbudt metoden, mens Storbritannien har haft et midlertidigt forbud, der dog er ophævet igen, efter at man har fået skærpet lovgivningen på området. 

Herhjemme valgte energiminister Martin Lidegaard sidste år at følge i sine europæiske kollegaers fodspor og indføre et midlertidigt stop for nye tilladelser til efterforskning og indvinding på land. 

Men de to efterforskningstilladelser, der allerede er givet, står ved magt. De er oven i købet givet som kombinerede tilladelser, hvilket betyder, at selskabet har ret til at få tilladelserne forlænget med henblik på indvinding, hvis man opfylder myndighedernes krav. Det fremgår af den energipolitiske redegørelse, som energiministeren har afleveret til Folketinget.

Netop det forhold gør det svært at sætte en stopper for skifergasproduktion på dansk jord, vurderer professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet Bent Ole Gram Mortensen:

”Tanken med systemet er, at når først et selskab er begyndt at investere i efterforskningsboringer, så skal der være en rigtig god grund til at sige stop på et senere tidspunkt. Der kan være miljømæssige forhold, der spiller ind, men det kræver, at staten opfylder sin begrundelsespligt og redegør detaljeret for, hvad det drejer sig om,” siger Bent Ole Gram Mortensen. 

Juridisk set kan staten vælge at bryde kontrakten, men med risiko for, at selskabet lægger sag an med krav om erstatning. Det er sket i Frankrig, hvor Total har sagsøgt den franske stat, fordi regeringen har valgt at suspendere alle skifergastilladelser med kort varsel. 

Energiudvalgets nuværende formand, Steen Gade, kritiserer den forrige regering for at have bragt Danmark i en vanskelig situation:

”Det er meget kritisabelt, at ministeren undlod at orientere om, at der var tale om skifergas, når man udmærket har vidst, at skifergasindvinding er kontroversielt på en helt anden måde end konventionel gasindvinding”, siger Steen Gade. 

Embedsmænd fra Energistyrelsen, der står for at behandle tilladelserne, har tidligere forklaret i en høring i Energiudvalget, at man sidestillede de to tilladelser med andre typer olie- og gastilladelser, fordi der grundlæggende er tale om samme teknologi, og man derfor ikke fandt det nødvendigt at fremhæve, at der var tale om skifergas. Men den forklaring køber Steen Gade ikke:

”Der er en dramatisk forskel, fordi skifergasboringer foregår på land tæt på vores grundvand og benytter en teknologi, der er forbudt flere steder i verden. Hvis man alligevel har den holdning, at en boring er en boring, går man virkelig med skyklapper på,” siger han.

Total: Danmark er en oplagt testcase

Total lægger ikke skjul på, at selskabet er begejstret for sine aktiviteter i Danmark. I et interview til det franske nyhedsmagasin Le Nouvel Observateur beskriver selskabets europæiske direktør for skifergas, Bruno Courme, hvordan Danmark på flere måder er mere oplagt end Frankrig, når det gælder udvinding af skifergas, fordi man har en lang tradition for at udvinde olie fra undergrunden og dermed er vant til at håndtere de problemstillinger, der følger med:

”Danmark er et olieland, og man ved mere om udvinding end i Frankrig (…) Man er bevidst om, hvilke konsekvenser det kan få for samfundet, og desuden er danskerne mindre bange for hydraulisk frakturering, der er praktiseret i Nordsøen i flere årtier,” lød det fra Bruno Courme i november sidste år.

Henrik Nicolaisen, der er projektleder for Totals skifergasaktiviteter i Danmark, bekræfter, at Danmark på flere måder fungerer som en testcase for Totals fremtidige aktiviteter på skifergasområdet:

”Selv om potentialet ifølge de foreløbige analyser tegner til at være stort i Danmark, er der nogle tekniske udfordringer. Skiferen i den danske undergrund ligger dyberere end i eksempelvis USA og vil derfor være dyrere at udvinde. Derudover har Danmark en stram miljølovgivning, så hvis det kan lade sig gøre at stable et rentabelt projekt på benene her, er det muligt alle vegne,” siger Henrik Nicolaisen.

Selskabets begejstring deles ikke i Frederikshavn, hvor selskabet for nylig fik afslag på en ansøgning om en enkelt prøveboring, der skal afklare, om der overhovedet er gas i undergrunden. Et flertal i byrådet besluttede, at der skal foreligge en fuld VVM-redegørelse, inden selskabet må sætte boret i jorden. 

Som Mandag Morgen tidligere har beskrevet, er denne praksis ikke normal, og Total står, sammen med Nordsøfonden, der har en andel på 20 pct. i projektet, uforstående over for beslutningen. 

Selskabet har dog valgt ikke at anke den, fordi man fortsat ønsker at have et godt samarbejde med de danske myndigheder og befolkningen i de berørte områder:

”Vi føler stadig ikke, at der er en teknisk begrundelse for at kræve en fuld VVM, men nu har vi besluttet at opfylde kravet og så se det som en god lejlighed til at informere borgere og politikere mere om projektet”, siger Henrik Nicolaisen. 

Minister er afventende

Energiminister Martin Lidegaard blev selv opmærksom på, at Danmark havde uddelt tilladelser til skifergas, da han tiltrådte som minister i efteråret 2011. Det fremgår af et svar, han har givet til Det Energipolitiske Udvalg.

Han ønsker ikke at kommentere sin forgængers beslutning og afviser også at blande sig i den beslutning, der er taget af byrådet i Frederikshavn, med henvisning til, at ”det er et kommunalt anliggende”. 

Han er dog tilfreds med, at selskabet nu får anledning til at lægge flere undersøgelser på bordet:

”Jeg kan godt forstå, hvis selskabet er ærgerlig over, at processen bliver forsinket. Men jeg tror egentlig, at alle har en interesse i, at vi sender et signal om, at vi tager miljøet så alvorligt som muligt. Hvis vi kommer i den situation, at der faktisk er skifergas i Nordjylland, skal det være sådan, at alle borgere er klar over, at vi har gjort alt, hvad vi overhovedet kan, for at sikre miljøet,” siger Martin Lidegaard.

Den radikale energiminister er dog ikke afvisende over for udviklingen:

”Regeringens holdning er utvetydig: Hvis der er skifergas, der er kommercielt, og hvis vi er 100 procent sikre på, at det er sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt at hive det op, så ønsker vi også at udnytte ressourcerne i undergrunden på land, sådan som vi gør til vands,” siger han.

Hvis man gør det på den rigtige måde, er det ligesom at udvinde gas, forklarer ministeren, der mener at skifergas kan være en gevinst for klimaet, hvis det erstatter kul:

”Da gas er en bedre partner til vedvarende energi, kan jeg sagtens se for mig, at man i højere grad kan bruge skifergas end kul i en overgangsperiode på 10-20 år i Europa,” siger Martin Lidegaard. 

Han vil dog først tage endeligt stilling, når han har set den redegørelse over danske og internationale erfaringer på området, der blev bestilt sidste år. Efter planen skulle den ligge klar i slutningen af 2013, men af en ny orientering til Energiudvalget fremgår det, at den er udskudt til næste år.

Hos regeringspartneren SF er det lettere at finde skepsis over for det danske skifergaseventyr. Officielt deler man regeringens holdning. Men da EU-Parlamentet i vinter behandlede et moratorium, der skal forbyde hydraulisk frakturering i Europa, stemte S’ og SF’s medlemmer for. 

Steen Gade ønsker, at de to tilladelser aldrig var blevet givet, og ser det nu som ”helt afgørende”, at Danmark går forsigtigt frem:

”Vi er kommet hertil, fordi vi ikke fik stillet de kritiske spørgsmål, dengang tilladelserne blev givet. Det stiller os nu over for nogle større forpligtelser, som vi skal have meget fokus på,” siger Steen Gade.