Ud fra navnet kan det lyde oplagt at placere bioanalytikeruddannelsen i Kalundborg, hvor de to store biofarmaproducenter Novo Nordisk og Novozymes har tusindvis af ansatte og meget af deres produktion.

Men hvis man kender til indholdet af bioanalytikeruddannelsen, så ved man, at uddannelsen er målrettet ansættelse i sygehusvæsenet.

Derfor er Kalundborg langt fra så oplagt et valg, som regeringen har givet udtryk for, da den som led i den seneste plan om udflytning af statslige arbejdspladser valgte at oprette 10 nye uddannelsesstationer i provinsbyer rundt omkring i landet for at give mulighed for at tage en uddannelse lokalt og dermed sikre bedre rekruttering til de lokale virksomheder.

”Der er primært tale om erhvervsrettede uddannelser, der forventes at understøtte rekrutteringsgrundlaget for private virksomheder i de pågældende områder,” lød begrundelsen således i udspillet ’Bedre Balance II’, ligesom netop bioanalytikeruddannelsens placering i Kalundborg blev fremhævet af regeringens topfolk som et godt eksempel på den logik.

”Når vi derfor etablerer en ny uddannelsesstation ved siden af Novo Nordisk i Kalundborg, er der selvfølgelig en mening med tingene, så er det fordi, at der er stor efterspørgsel efter arbejdskraft, og det vil vi gerne understøtte,” sagde minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) til DR ved præsentationen af planen.

Men spørger man i Novo Nordisk, er ’meningen med tingene’ langt fra så entydig.

Her er man samlet set glad for opmærksomheden på rekrutteringsudfordringerne, ligesom man sætter stor pris på, at Kalundborg med den nye uddannelsesstation alt andet lige bliver en mere spændende studieby.

Men det er hverken på Novos opfordring eller på baggrund af virksomhedens rådgivning, at det lige præcis er bioanalytikeruddannelsen, der kommer til byen.

”Novo Nordisk Kalundborg har kun få bioanalytikere ansat, hvilket skal ses i lyset af, at uddannelsen i dag primært er målrettet sygehusvæsnet. Vi forventer ikke, at etableringen af en bioanalytikeruddannelse i byen vil ændre på, hvor mange laboranter vi har ansat,” siger Michael Hallgren, produktionsdirektør for Novo Nordisk Kalundborg.

Forskellen mellem bioanalytiker- og laborantuddannelsen handler overordnet set om, at bioanalytikerne primært har fokus på at analysere biologisk materiale med henblik på udredning, behandling og forebyggelse af sygdomme, hvorfor den traditionelt er målrettet sundhedsvæsnet, mens laborantuddannelsen er en lidt kortere uddannelse med fokus på bio- og kemiteknologiske opgaver, hvorfor den traditionelt er målrettet job i industrien. Se figur 1.

Men hvis bioanalytikeruddannelsen ændres lidt, kan den måske alligevel tilpasses Novos behov.

”Vi ser muligheder i, at bioanalytikeruddannelsen etableres i Kalundborg, idet Professionshøjskolen Absalon sammen med industrien vil se på, hvordan de inden for den eksisterende bekendtgørelse kan tone uddannelsen til i endnu højere grad at understøtte industriens behov. Vi ser frem til at indgå i denne dialog,” siger Michael Hallgren.

Håndholdt detailstyring

Hos fagforeningen Danske Bioanalytikere, der har ca. 6.500 medlemmer, blev man også overrasket over placeringen af den nye uddannelsesstation i Kalundborg.

”Vi har ikke været involveret i beslutningen, så vi spærrede da øjnene op, da kortet blev præsenteret, og der stod bioanalytiker i Kalundborg. Men vi er meget positive, for der er også ansat bioanalytikere i det private, og generelt er der for få af os, så nu kommer det til at ske noget hurtigere end ellers,” siger Martina Jürs, 1. næstformand i Danske Bioanalytikere.

Fagforeningen havde egentlig forestillet sig, at man blot kunne udvide den eksisterende bioanalytikeruddannelse på Professionshøjskolen Absalon i Næstved, fordi en af fordelene her er, at der også uddannes andre faggrupper, der hovedsageligt får beskæftigelse på sygehusene. Dem skal bioanalytikerne nemlig lære at samarbejde med allerede i studietiden, hvis ikke det skal gå ud over patienterne i sidste ende, påpeger hun.

”Det er altafgørende for patienterne, at bioanalytikere allerede på uddannelsen samarbejder med studerende på andre professionsuddannelser, som man gør i Næstved, og det skal vi holde fast i, selv om man måske vælger at tone uddannelsen i Kalundborg i en lidt mere privat retning,” siger Martina Jürs og understreger, at det er begrænset, hvor meget man kan ændre på uddannelsen for at tilpasse den industriens krav.

”Der er nogle rammer i bekendtgørelsen, man ikke kan ændre ved, og det betyder, at uddannelsen fortsat er og vil blive ved med at være en sundhedsfaglig uddannelse med en sundhedsfaglig profil,” siger Martina Jürs.

Formanden for rektorkollegiet for de danske professionshøjskoler, Stefan Hermann, peger på, at sagen viser, at politikerne skal passe på med at diktere placeringen af uddannelser rundt omkring i landet. Det er bedre at overlade den opgave til uddannelsesinstitutionerne selv og den almindelige akkrediteringsproces, der skal sikre kvalitet og relevans.

”Der er god fornuft i at ville have en balanceret geografisk distribution af uddannelserne, men det forudsætter, at man gennemgår de her ting som kvalitet, studiemiljø og lokalt erhvervsklima meget grundigt inden. Og måden de her uddannelsesstationer er besluttet på, er jo sket helt uden om akkrediteringer og kvalitetssikring, der er den almindelige måde at gøre tingene på. Det er håndholdt politisk detailstyring, og det er ikke en fornuftig eller professionel fremgangsmåde,” siger Stefan Hermann, der også er rektor for Professionshøjskolen Metropol.

Den ansvarlige minister for udflytningsplanen, Sophie Løhde, henviser til forsknings- og uddannelsesministeren for en kommentar. Men Søren Pind (V) har ikke ønsket at stille op til interview.