Regeringen fejlplacerer sygehusuddannelse hos Novo

Regeringen har som led i sin udflytningsplan placeret en sygehusuddannelse i Novos baghave i Kalundborg. Men det vil ikke hjælpe virksomheden med rekrutteringen. Uprofessionel politisk detailstyring, mener formand for professionshøjskoler.

Essensen

Ud fra navnet kan det lyde oplagt at placere bioanalytikeruddannelsen i Kalundborg, hvor de to store biofarmaproducenter Novo Nordisk og Novozymes har tusindvis af ansatte og meget af deres produktion.

Men hvis man kender til indholdet af bioanalytikeruddannelsen, så ved man, at uddannelsen er målrettet ansættelse i sygehusvæsenet.

Derfor er Kalundborg langt fra så oplagt et valg, som regeringen har givet udtryk for, da den som led i den seneste plan om udflytning af statslige arbejdspladser valgte at oprette 10 nye uddannelsesstationer i provinsbyer rundt omkring i landet for at give mulighed for at tage en uddannelse lokalt og dermed sikre bedre rekruttering til de lokale virksomheder.

”Der er primært tale om erhvervsrettede uddannelser, der forventes at understøtte rekrutteringsgrundlaget for private virksomheder i de pågældende områder,” lød begrundelsen således i udspillet ’Bedre Balance II’, ligesom netop bioanalytikeruddannelsens placering i Kalundborg blev fremhævet af regeringens topfolk som et godt eksempel på den logik.

”Når vi derfor etablerer en ny uddannelsesstation ved siden af Novo Nordisk i Kalundborg, er der selvfølgelig en mening med tingene, så er det fordi, at der er stor efterspørgsel efter arbejdskraft, og det vil vi gerne understøtte,” sagde minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) til DR ved præsentationen af planen.

Men spørger man i Novo Nordisk, er ’meningen med tingene’ langt fra så entydig.

Her er man samlet set glad for opmærksomheden på rekrutteringsudfordringerne, ligesom man sætter stor pris på, at Kalundborg med den nye uddannelsesstation alt andet lige bliver en mere spændende studieby.

Men det er hverken på Novos opfordring eller på baggrund af virksomhedens rådgivning, at det lige præcis er bioanalytikeruddannelsen, der kommer til byen.

”Novo Nordisk Kalundborg har kun få bioanalytikere ansat, hvilket skal ses i lyset af, at uddannelsen i dag primært er målrettet sygehusvæsnet. Vi forventer ikke, at etableringen af en bioanalytikeruddannelse i byen vil ændre på, hvor mange laboranter vi har ansat,” siger Michael Hallgren, produktionsdirektør for Novo Nordisk Kalundborg.

Forskellen mellem bioanalytiker- og laborantuddannelsen handler overordnet set om, at bioanalytikerne primært har fokus på at analysere biologisk materiale med henblik på udredning, behandling og forebyggelse af sygdomme, hvorfor den traditionelt er målrettet sundhedsvæsnet, mens laborantuddannelsen er en lidt kortere uddannelse med fokus på bio- og kemiteknologiske opgaver, hvorfor den traditionelt er målrettet job i industrien. Se figur 1.

Men hvis bioanalytikeruddannelsen ændres lidt, kan den måske alligevel tilpasses Novos behov.

”Vi ser muligheder i, at bioanalytikeruddannelsen etableres i Kalundborg, idet Professionshøjskolen Absalon sammen med industrien vil se på, hvordan de inden for den eksisterende bekendtgørelse kan tone uddannelsen til i endnu højere grad at understøtte industriens behov. Vi ser frem til at indgå i denne dialog,” siger Michael Hallgren.

Håndholdt detailstyring

Hos fagforeningen Danske Bioanalytikere, der har ca. 6.500 medlemmer, blev man også overrasket over placeringen af den nye uddannelsesstation i Kalundborg.

”Vi har ikke været involveret i beslutningen, så vi spærrede da øjnene op, da kortet blev præsenteret, og der stod bioanalytiker i Kalundborg. Men vi er meget positive, for der er også ansat bioanalytikere i det private, og generelt er der for få af os, så nu kommer det til at ske noget hurtigere end ellers,” siger Martina Jürs, 1. næstformand i Danske Bioanalytikere.

Fagforeningen havde egentlig forestillet sig, at man blot kunne udvide den eksisterende bioanalytikeruddannelse på Professionshøjskolen Absalon i Næstved, fordi en af fordelene her er, at der også uddannes andre faggrupper, der hovedsageligt får beskæftigelse på sygehusene. Dem skal bioanalytikerne nemlig lære at samarbejde med allerede i studietiden, hvis ikke det skal gå ud over patienterne i sidste ende, påpeger hun.

”Det er altafgørende for patienterne, at bioanalytikere allerede på uddannelsen samarbejder med studerende på andre professionsuddannelser, som man gør i Næstved, og det skal vi holde fast i, selv om man måske vælger at tone uddannelsen i Kalundborg i en lidt mere privat retning,” siger Martina Jürs og understreger, at det er begrænset, hvor meget man kan ændre på uddannelsen for at tilpasse den industriens krav.

”Der er nogle rammer i bekendtgørelsen, man ikke kan ændre ved, og det betyder, at uddannelsen fortsat er og vil blive ved med at være en sundhedsfaglig uddannelse med en sundhedsfaglig profil,” siger Martina Jürs.

Formanden for rektorkollegiet for de danske professionshøjskoler, Stefan Hermann, peger på, at sagen viser, at politikerne skal passe på med at diktere placeringen af uddannelser rundt omkring i landet. Det er bedre at overlade den opgave til uddannelsesinstitutionerne selv og den almindelige akkrediteringsproces, der skal sikre kvalitet og relevans.

”Der er god fornuft i at ville have en balanceret geografisk distribution af uddannelserne, men det forudsætter, at man gennemgår de her ting som kvalitet, studiemiljø og lokalt erhvervsklima meget grundigt inden. Og måden de her uddannelsesstationer er besluttet på, er jo sket helt uden om akkrediteringer og kvalitetssikring, der er den almindelige måde at gøre tingene på. Det er håndholdt politisk detailstyring, og det er ikke en fornuftig eller professionel fremgangsmåde,” siger Stefan Hermann, der også er rektor for Professionshøjskolen Metropol.

Den ansvarlige minister for udflytningsplanen, Sophie Løhde, henviser til forsknings- og uddannelsesministeren for en kommentar. Men Søren Pind (V) har ikke ønsket at stille op til interview.

Forrige artikel Tænketank: 33 anbefalinger skal gøre Danmark klar til ældrestyrken Tænketank: 33 anbefalinger skal gøre Danmark klar til ældrestyrken Næste artikel Den færøske stat sætter sig tungt på fiskeriet Den færøske stat sætter sig tungt på fiskeriet

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.