Folkestyre
KL-direktør: Regeringen forsøger at tryne os
Regeringen: Vi vil stoppe kommunernes snyderi
VK-regeringen praktiserer en enestående hårdhændet linje over for amterne og kommunerne. Nøgleordene er topstyring og diktater. Regeringen er f. eks. gået bort fra den hævdvundne praksis med at sende alle lovforslag og udspil i høring hos de kommunale parter, før de når Folketinget. Det har på rekordtid medført et højspændt forhold mellem regeringen og de kommunale organisationer. “VK-regeringen er mere stramtandet end nogen anden, vi har set før. Når den har søgt dialog, har det indtil videre alene været for at realisere egne planer, ” siger adm. dir. Peter Gorm Hansen. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen understreger, at regeringen har fået vælgernes mandat til et systemskifte: “Nu introducerer vi en højere grad af alvor omkring aftalesystemet. Det er slut med fiflerierne. ”