Regeringen sender vækstpolitikken til paneldebat

Økonomisk vækst er det mantra, som samler den nye trekløverregering. Velstanden skal løftes med 80 mia. kr. frem mod 2025, men endnu mangler der konkrete bud på hvordan. Det spørgsmål sender regeringen nu til debat i ikke mindre end fem paneler, råd og udvalg.
Bjarke Wiegand

Den nye trekløverregering vil vækst. Det er der ingen tvivl om. Ordet ’vækst’ bruges hele 70 gange i regeringens nye, knap 90 sider lange regeringsgrundlag, hvor det udgør et mantra i 15 af grundlagets 27 kapitler.

Erkendelsen er, at ’jo rigere vi bliver, jo flere penge har vi også til uddannelse, forskning, sundhed og ældrepleje’.

Selve visionen for trekløverregeringen er derfor ’et Danmark i vækst’, og regeringsgrundlaget sætter også en klar adresse på, hvem der skal levere væksten: ”Pengene skal tjenes i erhvervslivet, før de kan bruges,” understreges det.

De private virksomheder skal med andre ord være den motor, der skal hente væksten hjem. Derfor handler en stor del af regeringsgrundlaget om, at regeringen vil gøre det billigere og nemmere at starte og drive virksomhed i Danmark.

Hvordan den mere præcist vil gøre det, bliver imidlertid parkeret i et vækstudspil, der sandsynligvis først lander til sommer. Udspillet er i hvert fald afhængigt af en række paneler, råd og udvalg, som tidligst vil barsle med anbefalinger i løbet af foråret. Se tekstboks.

Løkkes vækstudvalg

Fem paneler, råd og udvalg vil i den kommende tid bidrage til at forme og konkretisere den nye trekløverregerings vækstpolitik. I første omgang skal særligt anbefalinger fra et nyt ”Iværksætterpanel” samt et ”Digitalt Vækstpanel” samles i et vækstudspil, som lander i løbet af foråret.

1. Iværksætterpanel. Regeringen vil nedsætte et iværksætterpanel, der skal komme med forslag til, hvordan det kan gøres lettere og mere attraktivt for iværksættere at starte ny virksomhed, samt hvordan flere iværksættere kan udvikle sig til vækstvirksomheder. Panelet skal sammensættes af iværksættere, eksperter og repræsentanter fra erhvervslivet. Opgaven bliver bl.a. at studere og inddrage svenske erfaringer med at skabe nye vækstvirksomheder.

2. Digitalt Vækstpanel. Regeringen nedsatte allerede i juni måned det såkaldte ”Produktionspanel 4.0” for at kortlægge konsekvenser og muligheder af den globale digitalisering, automatisering og robotisering af industrien. Panelet, som nu er omdøbt til ”Digitalt Vækstpanel”, barsler med en rapport i april 2017, som blandt andet skal belyse erhvervslivets behov for digitale kompetencer og det offentliges rolle for at understøtte digitale forretningsmodeller. Anbefalingerne herfra forventes at udgøre en hjørnesten i regeringens nye vækstudspil i forhold til, hvordan regeringen vil understøtte dansk erhvervslivs digitale omstilling gennem uddannelse, vilkår for investeringer samt en fokuseret erhvervsfremmeindsats.

3. Partnerskab om fremtidens arbejdsmarked (Disruptionsrådet). Regeringen vil oprette et ”Disruptionsråd” bestående af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og relevante ministrer. Partnerskabet skal, med udgangspunkt i bl.a. det nye Iværksætterpanel og Digitalt Vækstpanel, drøfte og analysere, hvordan den fortsatte globalisering samt globale trends inden for teknologi og disruption påvirker fremtidens arbejdsmarked. Partnerskabet skal sikre, at Danmark får ”grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt”, og at ”alle kommer med i udviklingen og får del i den velstandsudvikling, som globalisering og ny teknologi giver os mulighed for”.

4. Råd om gode konkurrencevil­kår. Regeringen vil nedsætte et ”råd om gode konkurrencevil­kår”, som skal rådgive regeringen om, hvor virksomhederne oplever de største udfordringer, identificere konkrete problemer og komme med specifikke forslag til at styrke erhvervsvilkårene. Rådet får bl.a. til opgave at følge og efterse erhvervsvilkårene for virksomheder i Danmark, herunder skatte- og afgiftsregler, reguleringen generelt, rapporteringskrav m.v. Rådet skal sammensættes af erhvervsfolk, repræsentanter for organisationerne og eksperter med indsigt i erhvervslivets vilkår.

5. Udvalg for bedre universitetsuddannelser. ”Gode uddannelser og stærke forskningsmiljøer er afgørende for vækst og udvikling,” fremhæves det i regeringsgrundlaget. Derfor vil regeringen nedsætte et udvalg, som skal opstille konkrete modeller for bedre universitetsuddannelser. Målet er bl.a. at ”forbedre sammenhæng og fleksibilitet mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet”. Herunder skal udvalget be­lyse potentialet for ”mere praksisnær undervisning og muligheder for at koble erhvervselementer ind i den enkeltes uddannelsesforløb”. Ligeledes skal udvalget komme med forslag til, hvordan flere kan uddannes til beskæftigelse i den private sektor.

Som udgangspunkt er der dog ingen tvivl om, hvor regeringen vil hen med det kommende vækstudspil.

”Sigtet med vækstudspillet er blandt andet at øge virksomhedernes investeringer, lempe skatten for iværksættere, give små nystartede virksomheder bedre adgang til risikovil­lig kapital, lette generationsskifte af virksomheder og styrke aktiekulturen,” som det formuleres.

Desuden står en generel sænkelse af skatter og afgifter, regelforenkling, digitalisering, forbedring af infrastrukturen, tilpasning af uddannelsestilbud efter erhvervslivets behov og en generel tilpasning af arbejdsmarkedet efter trends inden for globalisering, disruption og ny teknologi centralt i den nye trekløverregerings vækstpolitik.

På nogle områder er der allerede noget at bygge videre på. F.eks. har regeringen allerede besluttet af sænke afgiften fra 15 pct. til 5 pct. i 2020, når en virksomhed overdrages til næste generation i familien. Ambitionen er helt at droppe overdragelsesafgifter i 2025.

Ligeledes vil regeringen – ud over at fastholde det såkaldte byrdestop, der indebærer, at der ikke indføres ny lovgivning m.v. med erhvervsøkonomiske byrder – lette erhvervslivets øvrige byrder med 4 mia. kr. i perioden 2015-2020 og med i alt 6 mia. kr. frem mod 2025.

Regeringen har desuden sat sig for at forenkle erhvervsfremmesystemet, så det bliver nemmere og mere overskueligt at anvende for iværksættere og virksomheder.

Erhvervsorganisationer jubler

Selv om der endnu ikke er meget konkret at forholde sig til, er regeringsgrundlaget blevet modtaget med stor optimisme af såvel erhvervsorganisationer som fagorganisationer.

”Det er et stærkt og gennemarbejdet regeringsgrundlag, som lægger op til at styrke virksomhederne og deres medarbejderes muligheder for at skabe vækst og job i Danmark,” proklamerer DI’s adm. direktør, Karsten Dybvad, således i en pressemeddelelse.

Tilsvarende roser kommer fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, mens a-kassen Ase er begejstret for anerkendelsen af iværksætteri som vækstskaber, mens fagforbundet LO hilser det nye ’disruptionsråd’, som skal bidrage til at definere det fremtidige arbejdsmarked, velkomment.

Udfordringen for trekløverregeringen bliver imidlertid, at vækstpolitikken som udgangspunkt er en tværgående disciplin, der griber ind i stort set alle ministeriers ressortområder. Det bliver derfor en kompliceret opgave at indrette og koordinere vækstpolitiske initiativer på tværs af ministerierne – især når de tre partier i regeringen har valgt ikke at udpege en vækstminister, der kunne have dette som sit primære fokus og ansvarsområde. Den opgave ligger dermed på statsminister Lars Løkkes bord.

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu