Regeringens barske virkelighed

Krisen har for alvor fået tag i regeringen. En meningsmåling foretaget af Greens viste i sidste uge, at Socialdemokraternes tilslutning er sendt ned på sølle 16,5 pct. Samtidig har SF’s formandsvalg skabt usikkerhed om partiets fremtid som regeringsdueligt parti.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt kæmpede ellers i sidste uge en brav kamp for at genvinde initiativet i dansk politik og vende nedturen. Åbningstalen havde et relativt optimistisk strejf af ”Yes, we can”. Hendes budskab til danskerne er, at regeringen kan bringe fællesskabet sikkert gennem krisen og arbejder på at skabe tusindvis af nye arbejdspladser.

Abonner på analyser om lederskab

Og i Folketingets åbningsdebat viste statsministeren sig om en fighter og markerede en skarpere kant til Venstre, der nu kan sole sig i dobbelt så stor vælgertilslutning som Socialdemokraterne. Hun beskyldte bl.a. Venstre for, med partiets linje i Vejlegårdssagen, at arbejde for, at danske lønninger kan sænkes helt ned til 30 kr. i timen. Det afviste Venstres ordfører prompte, men Thorning kan bruge udfaldet som terapi for sit bagland.

Statsministeren havde mange andre hug til Venstre i åbningsdebatten, hvor hun gav partiet et stort medansvar for den økonomiske vækstkrise og den svækkede konkurrenceevne. Hun kritiserede Venstre for hykleri og hævdede, at VK-regeringen selv i sin tid brød skattestoppet med adskillige afgifts- og skattestigninger. Hun ”glædede” sig desuden over, at Venstre var vendt tilbage til Folketingssalen – underforstået: Lars Løkke er ikke længere bortrejst fra dansk politik.

Mange socialdemokrater er sikkert glade for at se deres formand tilbage i kampform, med mere skarphed og kant. Det er et led i den ledelsesmæssige genopretning, som hun har arbejdet målbevidst på siden sommerferien. Den har endnu ikke givet vælgermæssig fremgang, men kan hun fastholde aggressiviteten og skarpheden uden at give køb på de brede forlig hen over midten, er det meget tænkeligt, at Socialdemokraterne igen kryber over 20 pct.-grænsen i løbet af nogle måneder.

Her er humor og overskud mere afgørende end mekaniske fremskrivninger. Det lykkedes til dels i åbningsdebatten. Som led i underholdningen fik hun f.eks. undervejs givet Kristian Thulesen Dahl tilnavnet Pytmand. Han replicerede elegant på udfordringen, men den slags drillerier er redskaber til at folkeliggøre en statsminister, der stadig for mange danskere fremstår som en lidt fjern, kølig og teflon-agtig figur.

Regeringens svageste flanke

Der er ekstremt langt igen, før Helle Thorning kan føre sit parti og sin regering ud af krisen. Det gælder også den økonomiske. Den nye normalitet i Danmark er præget af mangel på vækst, af høj ledighed og af faldende industriproduktion. Det glansbillede, som statsministeren forsøgte at fremmane i Folketinget, holder ganske enkelt ikke.

Thorning vil gerne ses som statsministeren, der skabte et tryggere Danmark. Virkeligheden er bare, at det ikke er lykkedes for regeringen. Den har lavet mange reformer i det forløbne år, men mange af dem har været ufuldstændige, og det er ikke lykkedes at hæve investeringerne og væksten i samfundet. Det er regeringens svageste flanke, og det stod også klart i den forløbne uges åbningsdebat i Folketinget.

Den opreklamerede kickstart er der holdt mange taler om, men i realiteten har den været langsom og relativt mislykket. Det er ikke mindst, fordi regeringen stadig tænker alt for traditionelt i sin tilgang til fremtidens vækstmotorer. Risikoen for recession og økonomisk stagnation i år er høj, og arbejdsløsheden er en tikkende bombe under regeringen med udsigt til flere fyringer. Da Thorning i tirsdags talte forhåbningsfuldt om at få 21.000 flere i arbejde næste år, glemte hun at fortælle den anden side af sandheden: at regeringens økonomiske opstramninger også fører til fyring af tusindvis af danskere, så nettoeffekten måske kun bliver halvt så stor. Og det er kun i bedste fald, for de internationale og danske økonomiske udsigter er langt mere dystre og negative end dem, der kommer fra finansminister Bjarne Corydon og hans økonomer i Finansministeriet.

Den nye normalitet, som man skal til at ind­stille sig på, er, at den globale økonomiske krise kan vare flere år, og Danmark skal til at søge nye og mere innovative veje, hvis vi skal gøre os forhåbninger om en varig jobvækst. Det er tvivlsomt, om danskerne vil kaste sig ud i at spendere de mange efterlønsmilliarder, for usikkerheden er høj på arbejdsmarkedet. Og da dagpengereglerne samtidig er blevet strammet, føler mange danskere sikkert også et vist incitament til at spare ekstra op.

[quote align="right" author=""]Statsministeren er pisket til at køre reformen igennem, uanset hvor meget baglandet klynker.[/quote]

Netop dagpenge-sagen er en ubehagelig sag for statsministeren. Store dele af fagbevægelsen klager over næste års dagpengeopstramninger, men af hensyn til det fortsatte regeringssamarbejde med De Radikale har Helle Thorning ikke andre optioner end at køre ændringen igennem. Hun er politisk bundet af forliget, og med de elendige meningsmålinger vil det ikke virke troværdigt at true med valg. I Folketingssalen gik hun i stedet i offensiven ved at kritisere Dansk Folkeparti for at have skiftet hest undervejs i forløbet. DF var forslagsstiller til den omtalte 2-års-dagpengeperiode, men i dag har Kristian Thulesen fået kolde fødder.

Men statsministeren er pisket til at køre reformen igennem, uanset hvor meget baglandet klynker.

Finanslov med Venstre

Selv om statsministeren kom med skarpe udfald mod den borgerlige opposition i åbningsdebatten, taler alt for, at det er i den side af salen, hun skal finde sit flertal bag Finansloven. Enhedslisten har stillet for mange absolutte og kostbare krav til regeringen undervejs. Selv om de er først til at blive inviteret til kaffe i Finansministeriet, har deres hårde udmeldinger om bl.a. dagpengereformen og nej til velfærdsforringelser i praksis gjort det svært for dem at nå et forlig med regeringen.

Lars Løkke Rasmussen har placeret Venstre strategisk klogt med en fremstrakt arm. Enhedslisten skal strække sig meget langt og give store indrømmelser, hvis den vil undgå, at regeringen laver et finanslovsforlig med Venstre, der ligger ligefor. Løkkes krav er reelt meget overskuelige: Det kan betyde en hurtig aftale om kontant­hjælpsreform – som regeringen selv har fremsat i arbejdsprogrammet for den kommende folketingssæson – og resultere i erhvervsskattelettelser i milliardklassen.

Forslaget om at fjerne fedtafgiften og droppe den kommende sukkerafgift løber sikkert åbne døre ind hos skatteministeren, der selv er klar til at fjerne disse to afgifter. Dermed skal regeringen ikke give ret mange ekstra indrømmelser, før Venstre kan sælge forliget som en erhvervsvenlig pakke.

De Konservative, der fortsat befinder sig i en eksistens- og identitetskrise, vil sikkert følge med, mens Lars Barfoed vil fortsætte partiets overlevelseskamp, hvor det handler om at markere afstand til de fremturende ideologer hos Liberal Alliance og ikke mindst til Dansk Folkeparti, der med Kristian Thulesen Dahl har potentiale til at blive Danmarks nye nationalkonservative parti.

Slaget i og om baglandet

Venstres politiske kalkule har to grundlæggende elementer: Dels regner man ikke med et nyvalg de næste par år. Dels kan forlig og samarbejde forstærke regeringens indre splittelser og problemer med det røde bagland: Enhedslisten, SF’s venstrefløj og fagbevægelsen.

Regeringen lider under en manglende evne til at overbevise og skabe tillid i det politiske bagland. Formandsstriden i SF er kun det første vidnesbyrd. Når det slag er overstået, kan det meget vel blive Helle Thorning-Schmidt, som skal til at gardere sig mod oprør. Havde det ikke været for Villy Søvndals utidige afgang, ville den store historie lige nu måske være Thornings store lederkrise.

Det har uden tvivl overrasket SF’s nuværende ledelse, anført af Villy Søvndal og Thor Möger Pedersen, hvor dybt utilfredsheden i baglandet stikker. Hvad der lignede en sikker sejr til Astrid Krag, er endt i et åbent oprør fra neden, hvor venstrefløjens outsider, Annette Vilhelmsen, ser ud til at kunne vinde over Søvndals kandidat.

Ender Vilhelmsen som formand, vil Søvndals exit gå over i historien som den største ledelsesmæssige fejlkalkule i dansk politik i nyere tid. Han risikerer et eftermæle som formanden, der slap tøjlerne uden at have forberedt sig ordentligt. Arrogance eller afmagt er her måske to sider af samme sag?

Men det vil være meget svært at forestille sig, at Vilhelmsen som nyvalgt formand kan gå ud og velsigne et ”blåt” finanslovsforlig. I givet fald skal hun lave en ”tredobbelt Søvndal”, rykke fra venstreopportunisme til midterrealisme på ingen tid. Det er en mulighed, og hun har på forhånd signaleret, at hun gerne vil have, at SF fortsætter i regeringen. Men stillet over for omfavnelsen af Venstre løber hun en stor risiko for at skuffe sine egne støtter og politiske bagland. Det virker mindre sandsynligt. Og spørgsmålet er i det hele taget, om Helle Thorning vil opfylde Vilhelmsens krav om en hurtig regeringsrokade midt i de svære finanslovsforhandlinger.

SF kan blive nødt til eller presset til at forlade regeringen, hvis Vilhelmsen satser på partiprofilering og på at sige mere nej til regeringens politik. Det vil statsministeren næppe acceptere.  Helle Thorning kan derfor have en interesse i at fremprovokere en sådan situation, hvor SF sendes ud i kulden.

[quote align="left" author=""]Ender Vilhelmsen som formand, vil Søvndals exit gå over i historien som den største ledelsesmæssige fejlkalkule i dansk politik i nyere tid.[/quote]

Regeringen kan ikke blive særlig handlekraftig, hvis Vilhelmsen som formand konstant skal holde landsledelsesmøder i SF og påberåbe sig partidemokratiske proceshensyn, før hun i givet fald vil kunne være med til at træffe beslutninger i regeringens koordinationsudvalg.

Sådan kan man ikke regere Danmark – og det ved Helle Thorning-Schmidt. Det ligger simpelthen i Socialdemokraternes dna. Det er deres instinkt. Det kan måske også ligefrem være belejligt for Socialdemokratiet, hvis de kunne rykke over i en smallere SR-regering, for SF’s parti- og identitetskrise er næppe overstået med formandsvalget – uanset resultatet.

Socialdemokratiet vil nemmere kunne appellere til sine frafaldne socialdemokratiske vælgere, der p.t. støtter Venstre i protest, hvis de kan regere alene sammen med De Radikale. Denne situation havde Villy Søvndal næppe forestillet sig, da han sagde, at han ville fortsætte som udenrigsminister.

Hans post er dobbelt usikker. Dels kan Vilhelmsen være fristet til at skifte ham ud. Dels har Helle Thorning ikke på noget tidspunkt haft et større incitament til at lempe SF ud af regeringen. Vinder Astrid Krag sin kamp om SF-medlemmernes gunst – hvilket efterhånden vil være mod alle odds – vil situationen rent formelt være anderledes.

Så vil Thorning stadig kunne regne med SF-ledelsens fulde og utvetydige opbakning til regeringsprojektet. Men spørgsmålet er, om Krag formår at holde sammen på det splittede parti, så det i længden kan være med til at bære regeringsansvarets tunge byrde. Det skal man ikke tage for givet, selv om Astrid Krag tydeligvis har mange politiske talenter og er dygtig til at kommunikere og manøvrere i det magtpolitiske felt.

Formandsstriden har skabt dybe sår i partiet. Den nyvalgte formands evne til at lave forsoning og yde de nødvendige ofre til nederlagsfløjen er afgørende forudsætninger for at kunne lede partiet ud af krisen. Men spørgsmålet er, om SF er i stand til at gøre det hurtigt nok for også at tilfredsstille Helle Thorning. Hun har meget dårlig råd til at vente på SF’ernes interne afklaring.

Thornings strategiske problem

Regeringen står i dag svagere end Venstre, når man spørger vælgerne om, hvem der er bedst til at sikre og styre velfærden, og det er en alvorlig tort for Socialdemokraterne, som måske også handler om Thornings manglende evne til at formidle partiets sociale kulturarv. Vælgerne føler stadig ikke, at Thorning er så tæt på den sociale virkelighed, danskerne møder i dagligdagen.

Helle Thorning er en fighter, og hun har i bedste fald tre år til at bevise sin duelighed som en regeringsleder, der kan lede landet ud af krisen og udstikke en klar kurs. Regeringen mangler stadig at skabe en ny og bæredygtig vision for, hvordan man skaber vækst og flere arbejdspladser i Danmark. På dette punkt kunne hun godt have brug for nogle stærkere sparringspartnere i SF, men hverken Astrid Krag, Thor Möger eller den politiske ordfører, Jesper Petersen, virker særlig skarpe på det punkt. Og hvad Annette Vilhelmsen har at byde på rent indholdsmæssigt, har hun hidtil holdt godt skjult. Internt i Socialdemokratiet er der mange, der dybest set ikke forstår, hvad det kræver at gennemføre en grøn omstilling af samfundet, så Helle Thorning vil hellere tale om folkeskolen, sociale reformer og arbejdspladser, der er mere klasssiske socialdemokratiske mærkesager.

De store ambitioner for en grøn omstilling af den danske økonomi i mere ressourceeffektiv retning, som regeringen oprindelig åbnede for i sit regeringsgrundlag, mangler endnu at blive fuldt udfoldet. De vanebetonede henvisninger til vind og biogas, der blev liret af i åbningstalen, gør ikke Danmark til et af de mest ambitiøse lande i verden. Og nu ser det ud til at klimaminister Martin Lidegaard er blevet sat til at føre kniven mod de støtteordninger, der i rekordtempo er ved at gøre solceller til en folkesag. Her risikerer regeringen at svigte den langsigtede grønne omstilling for at undgå et statsligt provenutab i bagatelafdelingen.

På det grønne område har regeringen gode muligheder for at skabe et nyt langsigtet projekt, der vil kunne styrke dansk økonomis langsigtede konkurrenceevne. Der kan skabes masser af nye arbejdspladser i en bevidst satsning på en mere ressourceeffektiv økonomi, men regeringens virkelighedsopfattelse er stadig styret af de meget traditionelle økonomiske modeller i Finansministeriet. Og disse modellers antagelser om den gamle virkelighed svækker regeringens handlerum og mulighed for at udvikle en mere innovativ og bæredygtig konkurrencemodel for dansk økonomi, der kan sikre fremtidens vækst.

I sidste instans handler det nok så meget om, hvad det er for en virkelighed regeringen vælger at bygge sin fremtid på. Er det fortidens tilbageskuende modelantagelser, eller er det fremtidens vækstmuligheder? Det er det brændende spørgsmål, som Helle Thorning-Schmidt også på et tidspunkt må stille sig – hun vil overleve som andet og mere end en statsforvalter, der konstant fanges af fortidens arvegods.

Forrige artikel Den oversete konkurrencemodel Den oversete konkurrencemodel Næste artikel Herlev Hospital har milliarder gemt i madrasserne
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.