Udkantsdanmark har overraskende overhalet hovedstadsområdet på udbredelsen af hurtigt internet til borgerne. Dermed står yderkommunerne paradoksalt nok langt bedre rustet til at høste gevinsterne af it-drevne løft i produktiviteten i form af it-tunge arbejdspladser og bedre og billigere offentlig service. Syd- og Midtjylland, Vendsyssel, Limfjordskommunerne og Guldborgsund Kommune er på Danmarks digitale a-hold, der er væsentligt længere fremme med at sikre borgerne adgang til hurtige bredbånds­forbindelser end b-holdet, der blandt andet udgøres af København og de fleste kommuner i Region Hovedstaden. Det viser en ny kortlægning, der bygger på Erhvervsstyrelsens statistikker. Se figur 1 nederst på siden.

Det kan være en fordel for dem, men den ringe dækning med hurtigt bredbånd i hovedstadsområdet betyder også, at den generelle vækst i internetøkonomien bliver holdt tilbage.

[quote align="right" author="Michael Jensen"]Det danske landbrug er en af landets økonomisk tungeste sektorer, og landbruget er efterhånden blevet meget it-tunge virksomheder[/quote]

Det hurtige internet med 100 mbit-forbindelser både til og fra internettet, der er blevet bredt ud over store dele af Vestdanmark, kan blive en joker i konkurrencen om fremtidens arbejdspladser inden for den digitale økonomi, der er i kraftig vækst, siger konsulenthuset Boston Consulting Group (BCG) i rapporten “Denmark Online” fra 2011. Heri vurderer BCG, at internetøkonomien i 2010 udgjorde 5,8 procent af Danmarks BNP, og at den i 2015 vil være vokset til 7,3 procent af BNP. Rapporten ser dog kun på danskernes forbrug på nettet, nettoeksport via nettet samt private og offentlige investeringer rettet mod internettet. Virksomheders handel med hinanden, online-reklamer, produktivitetsgevinster og forbedrede kommunikationsmuligheder er alle gevinster ved et hurtigere og bedre udnyttet internet, der ikke er medregnet, så internettets indflydelse på økonomien er formentlig langt større end de effekter, som BCG-rapporten ser på.

Samlet set sætter BCG Danmark i top på deres e-Intensity Index, der ser på borgernes adgang til, engagement i og forbrug på internettet og de tjenester, det rummer. Men målt på den rå bredbåndshastighed er Danmark dog langt bagefter lande som Sverige og Sydkorea, der har langt mere ambitiøse mål. Og – konkluderer konsulenterne fra BCG – manglen på hurtigt bredbånd i store dele af landet bremser væksten. Hvis det blev udbredt til alle kommuner i Danmark, ville den internetbaserede økonomi i 2015 være vokset til 10 pct. af BNP, vurderer de.

Thomas Woldiderich er chefkonsulent i Dansk Energi, der står bag kortlægningen af kommunernes adgang til hurtigt bredbånd. Elselskaberne har investeret milliarder i at udbygge fibernet over landet, men de har ikke oplevet den ventede interesse fra kommunerne for at brede det ud til borgerne og offentlige institutioner.

“Kommunerne spiller en nøglerolle i forhold til at være med til at sikre en ordentlig bredbåndsdækning og en øget digitalisering af samfundet. De kommuner, der er ved at blive hægtet af, står med en voldsomt stor udfordring og risiko for at falde dybere ned i den digitale kløft,” siger han.

Vingeskudt vision

Kortlægningen fra Dansk Energi kommer kort tid efter, regeringen har fremlagt sin redegørelse om Danmarks digitale vækst. I redegørelsen, der skal diskuteres i Folketinget i morgen, tegner regeringen store visioner for brugen af it som drivkraft for vækst:

“Faste og mobile bredbåndsforbindelser er fundamentet for digital innovation, vækst og beskæftigelse”, skriver regeringen, og fortsætter: “Brugen af informations- og kommunikationsteknologi og digitalisering er blandt de vigtigste faktorer, der driver skabelsen af vækst i Danmark.”

Men regeringens konkrete målsætning om, at alle husstande skal have adgang til at hente data fra internettet med en hastighed på mindst 100 mbit i sekundet, risikerer at blive overhalet indenom af virkeligheden, siger flere kilder, som Mandag Morgen har talt med. En af dem er lederen af Center for Netværksplanlægning på Aalborg Universitet, Michael Jensen. Han peger på, at regeringen kun lægger op til, at borgerne skal have adgang til at hente data med 100 mbit hastighed. Upload-hastigheden, den fart, hvormed man selv kan sende data til nettet, er ikke omfattet. Derved overser regeringen, at moderne teknologier som fjernkonsultationer med sundhedspersonale kræver, at brugeren ikke kun kan hente men også kan sende data med høj hastighed, siger Michael Jensen.

“Et eksempel på et område, hvor det kan få stor betydning, er, at der er mangel på psykiatere rundt omkring i landet. Det kan man løse med en telemedicintjeneste med et tv med et billede i høj kvalitet, hvor man får en oplevelse af en person, som om man stod i samme rum. Men det kræver stor båndbredde og særligt kræver det også høj uploadhastighed,” siger Michael Jensen.

Kommunerne, der allerede i dag har udbredt det hurtige bredbånd, har her en yderligere fordel. De forbindelser, der giver de høje hastigheder, udgøres typisk af optiske fiberkabler, der er såkaldt symmetriske forbindelser. Det betyder, at man kan sende lige så hurtigt, som man kan hente data. Det er ikke tilfældet med langt de fleste forbindelser, der trækker på det eksisterende kobbernetværk, ligesom trådløse forbindelser heller ikke er symmetriske.

En videokonsultation i høj kvalitet kræver cirka 15 megabits hastighed i begge retninger, og med regeringens målsætning er der ingen garanti for, at borgerne vil have mulighed for at sende med den hastighed.

Et andet og mere overset område er ifølge Michael Jensen landbruget.

“Det danske landbrug er en af landets økonomisk tungeste sektorer, og landbruget er efterhånden blevet meget it-tunge virksomheder. De mest moderne faciliteter har robotter til malkekvæg, sensorer til måling af temperatur og iltindhold og meget andet,” siger Michael Jensen.

Han ser det som meget sandsynligt, at den information, som genereres af sensorer og maskiner i bedrifterne, efterhånden vil blive sendt ind og behandlet andre steder end lige ved siden af stalden, hvilket vil lægge pres på internetforbindelserne. Endelig kan det også blive et konkurrenceparameter for danske landbrug, at forbrugerne kan logge ind og se direkte video fra de stalde, kødet kommer fra, hvilket igen kræver store uploadhastigheder.

Fra mega til giga

Den fiberbaserede infrastrukter er  ikke kun i stand til at sende data lige hurtigt i begge retninger. Den er også klar til langt højere hastigheder, end regeringens mål om 100 megabit. Begrænsningen ligger alene i det udstyr, der sættes i hver ende, og dermed kan selve infrastrukturen i from af de kabler, der er lagt i jorden, vise sig at være mere fremtidssikret, end konkurrerende teknologier. Og der kan hurtigt blive brug for langt mere end 100 megabit, viser en oversigt udarbejdet  af it-konsulentbureauet Gartner for IT & Telestyrelsen i 2009. Her fremgår det blandt andet, at streaming af video i 3D vil kræve forbindelser på over 250 megabit, og at den ønskelige hastighed for virksomheder, der har dokumenter og programmer liggende hos et eksternt firma – såkaldt cloud computing – er på 200 megabit. Se figur 2.

I den danske afdeling af it-giganten IBM nikker man genkendende til tendensen med at flytte de digitale aktiviteter ud af huset.

“Cloud computing vil skabe et markant øget behov for højere hastigheder,"siger vicedirektør i IBM Danmark Kim Østrup og tilføjer, "men jeg ser ikke i dag væsentlige begrænsninger, der skyldes mangel på båndbredde.”

I Sydkorea, der ligger nummer to på BCGs e-Intensity Index, har regeringen taget anderledes håndfast på udfordringen og arbejder på, at alle husstande inden udgangen af 2012 skal have adgang til forbindelser på 1 gigabit – det vil sige 1000 megabit eller 10 gange så meget som den danske regerings ambition i 2020. Håbet er, at de gennem udrulningen af de kraftige netforbindelser vil stimulere de digitalt baserede virksomheder til at udvikle løsninger, der drager nytte af de store hastigheder.

I Danmark er Varde et eksempel på en af de yderkommuner, hvor man har valgt at skrue gevaldigt op for hastigheden i forsøget på at tiltrække virksomheder og dermed arbejdspladser. Lokale erhvervsdrivende valgte at indgå et samarbejde med energiselskabet SE – tidligere Syd Energi – om at få gravet fiberkabler i jorden, fortæller Finn Christensen, der er regionsdirektør i Sydbank og en af kræfterne bag initiativet.

“Der er virksomheder, der har behov for at være online med telekonferencer og virtuelle kontormiljøer, så man kan sidde herude på prærien og være virtuelt til stede på et kontor i Allerød,” siger Finn Christensen

Det betyder blandt andet, at en lokal grafikervirksomhed og en it-virksomhed har takket ja til en forbindelse på 1 gigabit. Det samme gælder en campingplads, der herefter kan levere hurtigt internet til sine gæster.

Finn Christensen mener dog, at det er for tidligt at sige noget om effekten.

“Det er svært allerede at lave beregninger på, hvor meget det har tilført, men det skulle jo gerne medføre, at virksomheder skyder op, fordi det er muligt her. Det er for at dæmme op for udvandring,” siger Finn Christensen med henvisning til det befolkningsmæssige ryk væk fra randområderne, der har medvirket til debatten om udkantsområder i Danmark.

Fiber, kobber eller radiobølger?

Netop energiselskabernes satsning på fiberforbindelser har i de seneste år været genstand for meget kritik. Investeringerne har ikke stået mål med de forventede indtægter, eftersom priserne på bredbånd er faldet, hvilket har betydet store afskrivninger fra energiselskabernes side.

Men investeringerne kan vise sig ikke at have været så tossede på langt sigt, mener Torben Rune, der som direktør i konsulentfirmaet Netplan hjælper virksomheder med at skaffe hurtige internetforbindelser. Selv om en virtuel tilstedeværelse – eller telepresence – kun kræver 15 megabit, mener han, at 100 megabit hurtigt er opbrugt, hvis man skal have flere telepresence-sessioner kørende samtidigt.

Og hvis man vil tiltrække virksomheder,  der beskæftiger sig med meget tungt dataarbejde, så skal man generelt op hastigheder langt over 100 megabit, uanset om det er download eller upload.

“Mange af de her virksomheder beskæftiger sig med meget avanceret teknologi. De handler med hele verden, og de skal udnytte den høje båndbredde til at overføre designtegninger og beregninger til produktionssystemer i hele verden. Og det nytter ikke, at det tager flere timer at overføre data,” siger Torben Rune, der dog erkender, at han nok er farvet, fordi han netop bliver kontaktet af de virksomheder, der mangler båndbredde.

Regeringen har i sin strategi valgt at være teknologineutral og vil ikke fremhæve eksempelvis fiberforbindelser frem for kobberforbindelser eller mobilt internet i arbejdet med at levere hurtigt internet til danskerne. Men det er uklogt, mener Torben Rune. Kobberkablerne vil snart nå deres grænse for datatrafik, og båndbredden på mobilt internet er slet ikke stor nok til især virksomheders fremtidige krav til kapaciteten af internetforbindelsen, vurderer han.

“Man skal droppe enhver snak om teknologineutralitet, for her er det fiber og kun fiber, der kan være med,” siger Torben Rune.

“Elselskaberne har ikke haft voldsom succes med deres fiberudrulning. Det skyldes dels en manglende kommerciel forståelse fra energiselskabernes side, men det skyldes også en manglende politisk forståelse for, hvad vi har brug for,” siger Torben Rune.

Koncerndirektør i TDC Carsten Dilling er enig i, at regeringens mål for 2020 ikke sætter barren specielt højt.

“Du kan have en pointe i, at tingene går hurtigere end 100 mbit i 2020 – specielt for  en mindre gruppe ultra-teknologiforbrugende kunder,” siger Carsten Dilling.

[quote align="left" author="Michael Hald, Konsulent i KL"]Man kan håbe, at markedet med tiden løser problemet, men det er en optimistisk tilgang til sagerne. Sat på spidsen kan man sige, at hvis der ikke kommer bredbånd, øges affolkningen af borgere og virksomheder, hvilket mindsker motivationen til at rulle bredbånd ud på kommercielle vilkår[/quote]

TDC arbejder selv med, at fiber kommer til at udgøre rygraden i deres netværk, og alene i år lægger de 3.000 kilometer fiberkabler i jorden. Men det betyder ikke, at de eksisterende kobberkabler ikke kan bruges det sidste stykke fra den fremskudte lokale central eller fra det sidste gadeskab og ud i vægstikkene, mener Carsten Dilling. Med nye teknologier på vej forventer man i TDC at kunne levere 100-250 megabit på fibernet kombineret med kobber over korte afstande fra 2016. Kobberet skal dog i visse tilfælde afløses af fiber, hvis virksomhederne for alvor ønsker at kunne være virtuelt til stede hos hinanden med videomøder i høj kvalitet.

“Mange af de større virksomheders telepresenceløsninger vil være forbundet med fiber,” siger han.

At regulere eller ikke regulere

Regeringens fokus på teknologineutralitet hænger sammen med en filosofi om, at udviklingen skal være så markedsdrevet som muligt. IBM Danmarks vicedirektør, Kim Østrup, sad selv med i Højhastighedskomiteen, der i 2010 fremlagde en rapport om Danmarks fremtid som højhastighedssamfund. Han advarer mod, at politikerne sætter højere mål for, hvor stor hastighed der skal være tilgængelig i hele landet. Også selv om han forudser øgede krav til internetforbindelserne med cloud computing.

“Jeg tror, at man skal se ekstremt differentieret på det,” siger Kim Østrup, der slår fast, at udviklingen bør være så markedsdrevet som muligt.

“Det er nærmest umuligt at spå om behovet i 2020. Det kunne godt være, at behovet bliver 1 gigabit  i 60 procent af landet,  men at kræve 1 gigabit i hele landet giver ikke mening. Det er i dag meget få anvendelser, der kan begrunde de høje hastigheder," siger han.

Det er kun de mest krævende brugere, der får brug for 1 gigabit, vurderer han. For folk med en iPad vil mobilt internet være mere end rigeligt.

Hos Kommunernes Landsforening er de dog i tvivl, om markedskræfterne alene vil sikre den nødvendige dækning i de kommuner, der i dag ikke er med. Se figur 3.

“Man kan håbe, at markedet med tiden løser problemet, men det er en optimistisk tilgang til sagerne. Sat på spidsen kan man sige, at hvis der ikke kommer bredbånd, øges affolkningen af borgere og virksomheder, hvilket mindsker motivationen til at rulle bredbånd ud på kommercielle vilkår,” siger Michael Hald, der er konsulent i KLs kontor for borgerservice og digitalisering.

Af samme grund foreslår Torben Rune fra Netplan, at regeringen i udkantsområderne benytter sig af en amerikansk model for udrulning af hurtigt bredbånd i randområder. I USA betaler teleselskaberne i fællesskab til Connect America-fonden, der efterfølgende støtter udrulningen af bredbåndsforbindelse i de tyndtbefolkede egne, hvor der ikke er nogen gevinster at hente for teleselskaberne.

“Det har vi allerede gjort lidt af i Danmark med mobilbredbånd, hvor man lægger afgifter på licenserne,” siger Torben Rune.

I sidste ende mener han dog, ligesom Thomas Woldiderich fra Dansk Energi, at rykket skal komme fra kommunerne selv, hvis de vil være i stand til at tiltrække virksomheder, der efterspørger de kraftige internetforbindelser.

“Man skulle starte med at få samtlige offentlige bygninger, skoler, sportshaller og offentlige kontorer koblet på med en 1 gigabit-forbindelse. Man skal bruge det offentliges indkøb til at styre det, så man får en infrastruktur, der sikrer, at de samme selskaber bagefter også kan levere til interesserede borgere og virksomheder. Og så bør det kombineres med en fond, hvor teleselskaber betaler til de steder, hvor der ikke er konkurrence,” siger Torben Rune.