Regeringens digitale dagsorden mangler fiber

Ordet digital indgik slet ikke i statsministerens åbningstale til Folketinget forleden. For det var først og fremmest en jordnær tale, der handlede om en reform af erhvervsskolerne, produktionsarbejdspladser, job, velfærd, legoklodser, patenter, biplastre og sortering af husholdningsaffald.

Talen handlede ikke ret meget om konkurrenceevnen og nye indrømmelser til erhvervslivet, selv om de sikkert kommer, når Produktivitetskommissionen giver regeringen mere ammunition – og det forventede finansforlig med Enhedslisten er på plads.

Nogle borgerlige kritikere sagde hånligt, at statsministeren holdt en kartoffeltale. De forsøger at skabe indtrykket af en handlingslammet og ideforladt regering. Og kan de fremmane billedet af en kold og fjern isdronning, der blev forvandlet til en kartoffelskrællende husmor, så ligner det næsten et eventyr, som H.C. Andersen kunne have skrevet, hvis ikke det da snarere var en parodi på moderne politisk spin.

Forsøget på at begå karaktermord på statsministeren er desværre blevet en af de faste konstanter i dansk politik, og her er der grund til at efterlyse en mere seriøs politisk debat, der handler om substansen frem for formen eller kønnet.

Talen var tydeligvis skræddersyet til kernevælgerne og nogle af regeringens mange tabte vælgere, som Helle Thorning-Schmidt kæmper for at vinde tilbage, i den forstand var det en velturneret tale. Og i afsnittet om affaldet ligger kimen til det, regeringen kan gøre til en ny ressourcestrategi, som forhåbentlig kan gøre Danmark til en frontløbernation i omstillingen til en mere ressourcebevidst økonomi.

Statsministeren kunne – og burde måske også – have nævnt digitaliseringen, som invaderer alle danskeres hverdag i en grad, så mange bliver blæst bagover og må løbe rigtig stærkt for at følge med. For netop på dette punkt er regeringen ved at lægge op til meget store forandringer, der kan få vidtrækkende konsekvenser for hele landet.

Digital revolution i Danmark

Kigger man i regeringens lovkatalog for denne folketingssamling, er ordene digital og digitalisering derimod nogle af de hyppigst anvendte ord. Regeringen ønsker nemlig at sætte ekstra fart i udviklingen. Den næste store satsning er den digitale velfærd, og der smedes brede alliancer, som kan forankre indsatsen. Fra 2015 skal 80 pct. af al kommunikation mellem borgere og det offentlige være digital. Papirblanketterne og de fysiske breve bliver udfaset, og ind rykker telemedicin, velfærdsrobotter og digital kommunikation på alle kanaler.

Håbet er, at nye velfærdsteknologiske løsninger kan spare omkring 500 millioner kr. hvert år, fremgår det af den seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen i sidste uge fremlagde sammen med kommunerne og regionerne. Men på sigt er potentialerne langt større.

[quote align="right" author=""]Danmarks innovative klasse vil i de kommende år udnytte de digitale muligheder, og mange af de innovative løsninger vil vokse frem i det digitale univers.[/quote]

Og i dag offentliggør undervisningsminister Christine Antorinis it-ekspertgruppe en række anbefalinger til, hvordan it bliver en helt naturlig, integreret og nødvendig del af skolernes undervisning allerede fra 3. klasse, ja faktisk skal it allerede ind i børnehaven. Mange opgaver skal fremover kun kunne laves digitalt, mens lære-
bøgerne og regneprogrammer kører på computere, tablets, smartphones.

Initiativerne tegner billedet af et Danmark, som er i gang med en digital revolution, hvor alle politikområder efterhånden får en digital dimension. Det er en spændende forandringsproces, der involverer alt og alle.

I hverdagslivet er bits og digitale gadgets til stede overalt, lige fra folk går i seng om aftenen, til de står op om morgenen eller er på vej til arbejdet, og der er snart sagt ikke en branche, hvor digitaliseringen ikke slår igennem. 99 pct. af danske børn har internet i hjemmet, og selv de ældre er ved komme med. I dag har en typisk dansk familie 10 enheder koblet på internettet, men i 2020 vil det måske være 50 forskellige ting, vurderer de vestlige landes samarbejdsorganisation, OECD.

Datatransport i fuld fart frem

I de kommende år vil det moderne menneske være omgivet af kommunikerende ting og produkter med indbyggede sensorer, GPS og hukommelseschips. Den menneskelige hjerne og vores fysiske aktiviteter vil konstant være koblet på nettet, og det vil få dybe konsekvenser for, hvordan vi tænker og handler.

[graph title="Dataeksplosionen" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8d66a-arb_fig01_dataeksplosionen_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/002d5-arb_fig01_dataeksplosionen_0.png" text="Mængden af digitale data i verden vil vokse med eksponentiel hast."]Kilde: Digital Universe Study, IDC, 2012. [/graph]

Effekterne er allerede tydelige i dag, men hverken markedet og de politiske reguleringer synes at kunne følge med i omstillingstempoet i den digitale revolution. Det nye Internet of Things vil få datamængderne til at vokse eksplosivt i de kommende år – lige fra supermarkedernes logistiske apparat til smartphones og løbesko med indbyggede datachips. Vi taler om en eksponentiel stigning i de globale datamængder, så de når måske hele 40.000 milliarder gigabyte i 2020. Se figur 1.

I Danmark kan datatrafikken på telefonnettet blive tidoblet, og de mobile telefonnet vil få svært ved at følge med borgernes og virksomhedernes massive brug af smartphones og stadig mere billedtunge overførsler. Investeringer i infrastrukturen vil blive stadig mere presserende.

Allerede i dag foregår 70 pct. af mobiltelefonernes datatrafik på wifi-forbindelser, der er koblet direkte op på det faste net, og det mobile telefonnetværk på både 3G og 4G ville kollapse, hvis danskerne ikke havde mulighed for at surfe via wifi i hjemmet, på arbejdet og under transport. Det er en illusion, hvis man tror, at de mobile telefonforbindelser vil kunne klare fremtidens massive datamængder.

Kun med et lynhurtigt fast bredbånd med fiberoptiske kabler får Danmark den fornødne hastighed og båndbredde til at sikre, at den store omstilling til det datatunge og digitaliserede samfund ikke kollapser i trafikpropper, store forsinkelser, nedbrud og efterfølgende produktivitetstab.

Fiber skiller innovative vindere fra tabere

Nogle lande – som Australien, Sydkorea, Singapore og Luxemborg – har erkendt, at der ikke er nogen vej uden om at investere i den digitale infrastruktur, som med fiberoptiske kabler skaber stabile og lynhurtige forbindelser i fremtiden. Det er simpelthen ved at blive en fundamental forudsætning for at sikre stærk konkurrenceevne og høj produktivitet i fremtiden.

Data og lynhurtige netforbindelser kan også bane vej for en bølge af innovation i samfundet.  En sværm af digitale iværksættervirksomheder, digitale handelsfirmaer, sociale mediefællesskaber, digitale forsamlingshuse, online undervisningsforløb og digitale serviceydelser vil vælte frem og skabe titusinder af nye arbejdspladser.

Danmarks innovative klasse vil i de kommende år udnytte de digitale muligheder, og mange af de innovative løsninger vil vokse frem i det digitale univers. Måske vil teknologien også gøre andre job overflødige, men analyser viser, at der kan blive skabt mere end to nye job for hvert job, der går tabt.

Evnen til at udnytte de nye teknologier og sætte fart i innovationsnetværkerne afgør, om Danmark bliver en vindernation eller en tabernation i den store digitale omstilling. Regeringens plan for den digitale velfærd kan blive en vigtig motor for denne fornyelse, og kravet til alle borgere om at gå på nettet for at få velfærdsydelser og
digital service kan være med til at sætte turbo på omstillingen.

Der ligger også store besparelsesgevinster i den digitale velfærd. OECD har f.eks. anslået, at de europæiske regeringer kan spare op imod 15-20 pct. på de offentlige driftsbudgetter, hvis de bliver dygtigere til at udnytte den viden, der ligger gemt i de store datamængder. Det kan optimere processer i den offentlige sektor og i serviceydelserne til borgerne. Men udviklingen rummer også store risici, som regeringen bør være bevidst om.

Opsplitning i digitalt A- og B-hold

Uden den fundamentale infrastruktur, som giver alle borgere og virksomheder i hele landet adgang til fibernet, kan vi ende som et samfund, der splittes op i et digitalt A-hold og et digitalt B-hold.

A-holdet vil bestå af en digital og globalt orienteret innovationselite, som via lynhurtige fiberforbindelser i de tætbeboede byområder er koblet direkte op på det globale marked og kan udnytte den viden og de nye handelsmuligheder, som internettet skaber. De hører til Danmarks innovative klasse, og de vil fremover kræve adgang til fibernet med samme selvfølgelighed, som andre generationer har krævet stabil el-, vand- og varmeforsyning.

B-holdet vil bestå af de digitale tabere i yderområder, hvor markedets teleoperatører ikke vil investere, eller hvor de har sat prisen så højt, at ingen private har råd til at få trukket fiber ud til husstanden. Yderområderne risikerer afkobling fra de økonomiske vækstcentre og langsomme forbindelser til verdens digitale videnscentre. De unge digitale indfødte vil ikke gide at bo i Udkantsdanmarks digitale taberdistrikter, og det vil få affolkningen til at accelerere.

Selv i byernes randområder kan man ende med, at markedets operatører underinvesterer i det faste net, fordi det økonomisk set er en bedre forretning for dem at presse noget mere ud af det over 100 år gamle kobbernet, som udgør rygraden i TDC’s telefonnet.

[quote align="right" author=""]Hvis Danmark bliver opsplittet i et digitalt A- og B-hold, kan det få fatale konsekvenser for fællesskabets sammenhængs- og udviklingskraft. Det gamle teleforlig fra 1999 har udlevet sig selv, og det er på høje tid, at lovgrundlaget bliver tidssvarende.[/quote]

Det kan bringe samfundet i den paradoksale situation, at markedets operatører overinvesterer og anlægger flere fibernet i byerne, hvor der er høj befolkningstæthed og mange virksomheder, fordi det – set fra operatørens synsvinkel – er økonomisk rationelt og giver hurtig business.

Men samtidig vil de store økonomiske gevinster i regeringens digitale velfærdsplan ligge gemt i yderområderne, i landdistrikterne og de yderste matrikler i kommunerne, hvor markedets operatører ikke ønsker at investere. For det er i yderområderne, at kommunerne virkelig kan spare mandetimer og den besværlige kørsel ud til ældre og velfærdstrængende borgere.

Disse borgere vil ikke kunne serviceres ordentligt i det digitale Velfærdsdanmark, for deres hullede og hakkede forbindelser med for lille båndbredde på 3G- eller 4G-nettet duer ikke til effektiv videokommunikation med hjemmeplejen.

Sig farvel til kobberet

Det er vigtigt, at regeringen forholder sig til den markedsfejl, der eksisterer. Og gør noget ved den, så staten, kommunerne og regionerne ikke går glip af de store besparelsesgevinster, der ligger i overgangen til digital velfærdsservice – bare fordi der mangler fibernet. For hvis Danmark bliver opsplittet i et digitalt A- og B-hold, kan det få fatale konsekvenser for fællesskabets sammenhængs- og udviklingskraft. Det gamle teleforlig fra 1999 har udlevet sig selv, og det er på høje tid, at lovgrundlaget bliver tidssvarende i forhold til de digitale udfordringer.

Den digitale velfærdsaftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner åbner døren på klem for, at der også skal gøres noget ved infrastrukturen. Man har erkendt, at ”adgang til velfungerende bredbånd er en forudsætning for at udbrede digitale velfærdsløsninger”, og i 2014 vil man lave en mere fintmasket kortlægning af den reelle bredbåndsdækning i Danmark for at vurdere behovet for nye initiativer.

Danskerne er nogle af de mest it-parate borgere i hele verden, velfærden kan i de kommende år gennemgå en digital revolution, og virksomhederne kan via digitaliseringen sætte ekstra fart i væksten, produktiviteten og innovationsprocessen. Vi har bare brug for en topmoderne digital infrastruktur, der kan klare det næste eksplosive spring i datamængderne og netværkerne.

Forrige artikel Kan en virksomhed være græsrod? Næste artikel Antorini vil have it ind med skolemælken Antorini vil have it ind med skolemælken

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.