Regeringens digitale dagsorden mangler fiber

Ordet digital indgik slet ikke i statsministerens åbningstale til Folketinget forleden. For det var først og fremmest en jordnær tale, der handlede om en reform af erhvervsskolerne, produktionsarbejdspladser, job, velfærd, legoklodser, patenter, biplastre og sortering af husholdningsaffald.

Talen handlede ikke ret meget om konkurrenceevnen og nye indrømmelser til erhvervslivet, selv om de sikkert kommer, når Produktivitetskommissionen giver regeringen mere ammunition – og det forventede finansforlig med Enhedslisten er på plads.

Nogle borgerlige kritikere sagde hånligt, at statsministeren holdt en kartoffeltale. De forsøger at skabe indtrykket af en handlingslammet og ideforladt regering. Og kan de fremmane billedet af en kold og fjern isdronning, der blev forvandlet til en kartoffelskrællende husmor, så ligner det næsten et eventyr, som H.C. Andersen kunne have skrevet, hvis ikke det da snarere var en parodi på moderne politisk spin.

Forsøget på at begå karaktermord på statsministeren er desværre blevet en af de faste konstanter i dansk politik, og her er der grund til at efterlyse en mere seriøs politisk debat, der handler om substansen frem for formen eller kønnet.

Talen var tydeligvis skræddersyet til kernevælgerne og nogle af regeringens mange tabte vælgere, som Helle Thorning-Schmidt kæmper for at vinde tilbage, i den forstand var det en velturneret tale. Og i afsnittet om affaldet ligger kimen til det, regeringen kan gøre til en ny ressourcestrategi, som forhåbentlig kan gøre Danmark til en frontløbernation i omstillingen til en mere ressourcebevidst økonomi.

Statsministeren kunne – og burde måske også – have nævnt digitaliseringen, som invaderer alle danskeres hverdag i en grad, så mange bliver blæst bagover og må løbe rigtig stærkt for at følge med. For netop på dette punkt er regeringen ved at lægge op til meget store forandringer, der kan få vidtrækkende konsekvenser for hele landet.

Digital revolution i Danmark

Kigger man i regeringens lovkatalog for denne folketingssamling, er ordene digital og digitalisering derimod nogle af de hyppigst anvendte ord. Regeringen ønsker nemlig at sætte ekstra fart i udviklingen. Den næste store satsning er den digitale velfærd, og der smedes brede alliancer, som kan forankre indsatsen. Fra 2015 skal 80 pct. af al kommunikation mellem borgere og det offentlige være digital. Papirblanketterne og de fysiske breve bliver udfaset, og ind rykker telemedicin, velfærdsrobotter og digital kommunikation på alle kanaler.

Håbet er, at nye velfærdsteknologiske løsninger kan spare omkring 500 millioner kr. hvert år, fremgår det af den seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen i sidste uge fremlagde sammen med kommunerne og regionerne. Men på sigt er potentialerne langt større.

[quote align="right" author=""]Danmarks innovative klasse vil i de kommende år udnytte de digitale muligheder, og mange af de innovative løsninger vil vokse frem i det digitale univers.[/quote]

Og i dag offentliggør undervisningsminister Christine Antorinis it-ekspertgruppe en række anbefalinger til, hvordan it bliver en helt naturlig, integreret og nødvendig del af skolernes undervisning allerede fra 3. klasse, ja faktisk skal it allerede ind i børnehaven. Mange opgaver skal fremover kun kunne laves digitalt, mens lære-
bøgerne og regneprogrammer kører på computere, tablets, smartphones.

Initiativerne tegner billedet af et Danmark, som er i gang med en digital revolution, hvor alle politikområder efterhånden får en digital dimension. Det er en spændende forandringsproces, der involverer alt og alle.

I hverdagslivet er bits og digitale gadgets til stede overalt, lige fra folk går i seng om aftenen, til de står op om morgenen eller er på vej til arbejdet, og der er snart sagt ikke en branche, hvor digitaliseringen ikke slår igennem. 99 pct. af danske børn har internet i hjemmet, og selv de ældre er ved komme med. I dag har en typisk dansk familie 10 enheder koblet på internettet, men i 2020 vil det måske være 50 forskellige ting, vurderer de vestlige landes samarbejdsorganisation, OECD.

Datatransport i fuld fart frem

I de kommende år vil det moderne menneske være omgivet af kommunikerende ting og produkter med indbyggede sensorer, GPS og hukommelseschips. Den menneskelige hjerne og vores fysiske aktiviteter vil konstant være koblet på nettet, og det vil få dybe konsekvenser for, hvordan vi tænker og handler.

[graph title="Dataeksplosionen" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8d66a-arb_fig01_dataeksplosionen_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/002d5-arb_fig01_dataeksplosionen_0.png" text="Mængden af digitale data i verden vil vokse med eksponentiel hast."]Kilde: Digital Universe Study, IDC, 2012. [/graph]

Effekterne er allerede tydelige i dag, men hverken markedet og de politiske reguleringer synes at kunne følge med i omstillingstempoet i den digitale revolution. Det nye Internet of Things vil få datamængderne til at vokse eksplosivt i de kommende år – lige fra supermarkedernes logistiske apparat til smartphones og løbesko med indbyggede datachips. Vi taler om en eksponentiel stigning i de globale datamængder, så de når måske hele 40.000 milliarder gigabyte i 2020. Se figur 1.

I Danmark kan datatrafikken på telefonnettet blive tidoblet, og de mobile telefonnet vil få svært ved at følge med borgernes og virksomhedernes massive brug af smartphones og stadig mere billedtunge overførsler. Investeringer i infrastrukturen vil blive stadig mere presserende.

Allerede i dag foregår 70 pct. af mobiltelefonernes datatrafik på wifi-forbindelser, der er koblet direkte op på det faste net, og det mobile telefonnetværk på både 3G og 4G ville kollapse, hvis danskerne ikke havde mulighed for at surfe via wifi i hjemmet, på arbejdet og under transport. Det er en illusion, hvis man tror, at de mobile telefonforbindelser vil kunne klare fremtidens massive datamængder.

Kun med et lynhurtigt fast bredbånd med fiberoptiske kabler får Danmark den fornødne hastighed og båndbredde til at sikre, at den store omstilling til det datatunge og digitaliserede samfund ikke kollapser i trafikpropper, store forsinkelser, nedbrud og efterfølgende produktivitetstab.

Fiber skiller innovative vindere fra tabere

Nogle lande – som Australien, Sydkorea, Singapore og Luxemborg – har erkendt, at der ikke er nogen vej uden om at investere i den digitale infrastruktur, som med fiberoptiske kabler skaber stabile og lynhurtige forbindelser i fremtiden. Det er simpelthen ved at blive en fundamental forudsætning for at sikre stærk konkurrenceevne og høj produktivitet i fremtiden.

Data og lynhurtige netforbindelser kan også bane vej for en bølge af innovation i samfundet.  En sværm af digitale iværksættervirksomheder, digitale handelsfirmaer, sociale mediefællesskaber, digitale forsamlingshuse, online undervisningsforløb og digitale serviceydelser vil vælte frem og skabe titusinder af nye arbejdspladser.

Danmarks innovative klasse vil i de kommende år udnytte de digitale muligheder, og mange af de innovative løsninger vil vokse frem i det digitale univers. Måske vil teknologien også gøre andre job overflødige, men analyser viser, at der kan blive skabt mere end to nye job for hvert job, der går tabt.

Evnen til at udnytte de nye teknologier og sætte fart i innovationsnetværkerne afgør, om Danmark bliver en vindernation eller en tabernation i den store digitale omstilling. Regeringens plan for den digitale velfærd kan blive en vigtig motor for denne fornyelse, og kravet til alle borgere om at gå på nettet for at få velfærdsydelser og
digital service kan være med til at sætte turbo på omstillingen.

Der ligger også store besparelsesgevinster i den digitale velfærd. OECD har f.eks. anslået, at de europæiske regeringer kan spare op imod 15-20 pct. på de offentlige driftsbudgetter, hvis de bliver dygtigere til at udnytte den viden, der ligger gemt i de store datamængder. Det kan optimere processer i den offentlige sektor og i serviceydelserne til borgerne. Men udviklingen rummer også store risici, som regeringen bør være bevidst om.

Opsplitning i digitalt A- og B-hold

Uden den fundamentale infrastruktur, som giver alle borgere og virksomheder i hele landet adgang til fibernet, kan vi ende som et samfund, der splittes op i et digitalt A-hold og et digitalt B-hold.

A-holdet vil bestå af en digital og globalt orienteret innovationselite, som via lynhurtige fiberforbindelser i de tætbeboede byområder er koblet direkte op på det globale marked og kan udnytte den viden og de nye handelsmuligheder, som internettet skaber. De hører til Danmarks innovative klasse, og de vil fremover kræve adgang til fibernet med samme selvfølgelighed, som andre generationer har krævet stabil el-, vand- og varmeforsyning.

B-holdet vil bestå af de digitale tabere i yderområder, hvor markedets teleoperatører ikke vil investere, eller hvor de har sat prisen så højt, at ingen private har råd til at få trukket fiber ud til husstanden. Yderområderne risikerer afkobling fra de økonomiske vækstcentre og langsomme forbindelser til verdens digitale videnscentre. De unge digitale indfødte vil ikke gide at bo i Udkantsdanmarks digitale taberdistrikter, og det vil få affolkningen til at accelerere.

Selv i byernes randområder kan man ende med, at markedets operatører underinvesterer i det faste net, fordi det økonomisk set er en bedre forretning for dem at presse noget mere ud af det over 100 år gamle kobbernet, som udgør rygraden i TDC’s telefonnet.

[quote align="right" author=""]Hvis Danmark bliver opsplittet i et digitalt A- og B-hold, kan det få fatale konsekvenser for fællesskabets sammenhængs- og udviklingskraft. Det gamle teleforlig fra 1999 har udlevet sig selv, og det er på høje tid, at lovgrundlaget bliver tidssvarende.[/quote]

Det kan bringe samfundet i den paradoksale situation, at markedets operatører overinvesterer og anlægger flere fibernet i byerne, hvor der er høj befolkningstæthed og mange virksomheder, fordi det – set fra operatørens synsvinkel – er økonomisk rationelt og giver hurtig business.

Men samtidig vil de store økonomiske gevinster i regeringens digitale velfærdsplan ligge gemt i yderområderne, i landdistrikterne og de yderste matrikler i kommunerne, hvor markedets operatører ikke ønsker at investere. For det er i yderområderne, at kommunerne virkelig kan spare mandetimer og den besværlige kørsel ud til ældre og velfærdstrængende borgere.

Disse borgere vil ikke kunne serviceres ordentligt i det digitale Velfærdsdanmark, for deres hullede og hakkede forbindelser med for lille båndbredde på 3G- eller 4G-nettet duer ikke til effektiv videokommunikation med hjemmeplejen.

Sig farvel til kobberet

Det er vigtigt, at regeringen forholder sig til den markedsfejl, der eksisterer. Og gør noget ved den, så staten, kommunerne og regionerne ikke går glip af de store besparelsesgevinster, der ligger i overgangen til digital velfærdsservice – bare fordi der mangler fibernet. For hvis Danmark bliver opsplittet i et digitalt A- og B-hold, kan det få fatale konsekvenser for fællesskabets sammenhængs- og udviklingskraft. Det gamle teleforlig fra 1999 har udlevet sig selv, og det er på høje tid, at lovgrundlaget bliver tidssvarende i forhold til de digitale udfordringer.

Den digitale velfærdsaftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner åbner døren på klem for, at der også skal gøres noget ved infrastrukturen. Man har erkendt, at ”adgang til velfungerende bredbånd er en forudsætning for at udbrede digitale velfærdsløsninger”, og i 2014 vil man lave en mere fintmasket kortlægning af den reelle bredbåndsdækning i Danmark for at vurdere behovet for nye initiativer.

Danskerne er nogle af de mest it-parate borgere i hele verden, velfærden kan i de kommende år gennemgå en digital revolution, og virksomhederne kan via digitaliseringen sætte ekstra fart i væksten, produktiviteten og innovationsprocessen. Vi har bare brug for en topmoderne digital infrastruktur, der kan klare det næste eksplosive spring i datamængderne og netværkerne.

Forrige artikel Kan en virksomhed være græsrod? Næste artikel Antorini vil have it ind med skolemælken Antorini vil have it ind med skolemælken

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.