Regeringens digitale dagsorden mangler fiber

Ordet digital indgik slet ikke i statsministerens åbningstale til Folketinget forleden. For det var først og fremmest en jordnær tale, der handlede om en reform af erhvervsskolerne, produktionsarbejdspladser, job, velfærd, legoklodser, patenter, biplastre og sortering af husholdningsaffald.

Talen handlede ikke ret meget om konkurrenceevnen og nye indrømmelser til erhvervslivet, selv om de sikkert kommer, når Produktivitetskommissionen giver regeringen mere ammunition – og det forventede finansforlig med Enhedslisten er på plads.

Nogle borgerlige kritikere sagde hånligt, at statsministeren holdt en kartoffeltale. De forsøger at skabe indtrykket af en handlingslammet og ideforladt regering. Og kan de fremmane billedet af en kold og fjern isdronning, der blev forvandlet til en kartoffelskrællende husmor, så ligner det næsten et eventyr, som H.C. Andersen kunne have skrevet, hvis ikke det da snarere var en parodi på moderne politisk spin.

Forsøget på at begå karaktermord på statsministeren er desværre blevet en af de faste konstanter i dansk politik, og her er der grund til at efterlyse en mere seriøs politisk debat, der handler om substansen frem for formen eller kønnet.

Talen var tydeligvis skræddersyet til kernevælgerne og nogle af regeringens mange tabte vælgere, som Helle Thorning-Schmidt kæmper for at vinde tilbage, i den forstand var det en velturneret tale. Og i afsnittet om affaldet ligger kimen til det, regeringen kan gøre til en ny ressourcestrategi, som forhåbentlig kan gøre Danmark til en frontløbernation i omstillingen til en mere ressourcebevidst økonomi.

Statsministeren kunne – og burde måske også – have nævnt digitaliseringen, som invaderer alle danskeres hverdag i en grad, så mange bliver blæst bagover og må løbe rigtig stærkt for at følge med. For netop på dette punkt er regeringen ved at lægge op til meget store forandringer, der kan få vidtrækkende konsekvenser for hele landet.

Digital revolution i Danmark

Kigger man i regeringens lovkatalog for denne folketingssamling, er ordene digital og digitalisering derimod nogle af de hyppigst anvendte ord. Regeringen ønsker nemlig at sætte ekstra fart i udviklingen. Den næste store satsning er den digitale velfærd, og der smedes brede alliancer, som kan forankre indsatsen. Fra 2015 skal 80 pct. af al kommunikation mellem borgere og det offentlige være digital. Papirblanketterne og de fysiske breve bliver udfaset, og ind rykker telemedicin, velfærdsrobotter og digital kommunikation på alle kanaler.

Håbet er, at nye velfærdsteknologiske løsninger kan spare omkring 500 millioner kr. hvert år, fremgår det af den seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen i sidste uge fremlagde sammen med kommunerne og regionerne. Men på sigt er potentialerne langt større.

[quote align="right" author=""]Danmarks innovative klasse vil i de kommende år udnytte de digitale muligheder, og mange af de innovative løsninger vil vokse frem i det digitale univers.[/quote]

Og i dag offentliggør undervisningsminister Christine Antorinis it-ekspertgruppe en række anbefalinger til, hvordan it bliver en helt naturlig, integreret og nødvendig del af skolernes undervisning allerede fra 3. klasse, ja faktisk skal it allerede ind i børnehaven. Mange opgaver skal fremover kun kunne laves digitalt, mens lære-
bøgerne og regneprogrammer kører på computere, tablets, smartphones.

Initiativerne tegner billedet af et Danmark, som er i gang med en digital revolution, hvor alle politikområder efterhånden får en digital dimension. Det er en spændende forandringsproces, der involverer alt og alle.

I hverdagslivet er bits og digitale gadgets til stede overalt, lige fra folk går i seng om aftenen, til de står op om morgenen eller er på vej til arbejdet, og der er snart sagt ikke en branche, hvor digitaliseringen ikke slår igennem. 99 pct. af danske børn har internet i hjemmet, og selv de ældre er ved komme med. I dag har en typisk dansk familie 10 enheder koblet på internettet, men i 2020 vil det måske være 50 forskellige ting, vurderer de vestlige landes samarbejdsorganisation, OECD.

Datatransport i fuld fart frem

I de kommende år vil det moderne menneske være omgivet af kommunikerende ting og produkter med indbyggede sensorer, GPS og hukommelseschips. Den menneskelige hjerne og vores fysiske aktiviteter vil konstant være koblet på nettet, og det vil få dybe konsekvenser for, hvordan vi tænker og handler.

[graph title="Dataeksplosionen" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8d66a-arb_fig01_dataeksplosionen_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/002d5-arb_fig01_dataeksplosionen_0.png" text="Mængden af digitale data i verden vil vokse med eksponentiel hast."]Kilde: Digital Universe Study, IDC, 2012. [/graph]

Effekterne er allerede tydelige i dag, men hverken markedet og de politiske reguleringer synes at kunne følge med i omstillingstempoet i den digitale revolution. Det nye Internet of Things vil få datamængderne til at vokse eksplosivt i de kommende år – lige fra supermarkedernes logistiske apparat til smartphones og løbesko med indbyggede datachips. Vi taler om en eksponentiel stigning i de globale datamængder, så de når måske hele 40.000 milliarder gigabyte i 2020. Se figur 1.

I Danmark kan datatrafikken på telefonnettet blive tidoblet, og de mobile telefonnet vil få svært ved at følge med borgernes og virksomhedernes massive brug af smartphones og stadig mere billedtunge overførsler. Investeringer i infrastrukturen vil blive stadig mere presserende.

Allerede i dag foregår 70 pct. af mobiltelefonernes datatrafik på wifi-forbindelser, der er koblet direkte op på det faste net, og det mobile telefonnetværk på både 3G og 4G ville kollapse, hvis danskerne ikke havde mulighed for at surfe via wifi i hjemmet, på arbejdet og under transport. Det er en illusion, hvis man tror, at de mobile telefonforbindelser vil kunne klare fremtidens massive datamængder.

Kun med et lynhurtigt fast bredbånd med fiberoptiske kabler får Danmark den fornødne hastighed og båndbredde til at sikre, at den store omstilling til det datatunge og digitaliserede samfund ikke kollapser i trafikpropper, store forsinkelser, nedbrud og efterfølgende produktivitetstab.

Fiber skiller innovative vindere fra tabere

Nogle lande – som Australien, Sydkorea, Singapore og Luxemborg – har erkendt, at der ikke er nogen vej uden om at investere i den digitale infrastruktur, som med fiberoptiske kabler skaber stabile og lynhurtige forbindelser i fremtiden. Det er simpelthen ved at blive en fundamental forudsætning for at sikre stærk konkurrenceevne og høj produktivitet i fremtiden.

Data og lynhurtige netforbindelser kan også bane vej for en bølge af innovation i samfundet.  En sværm af digitale iværksættervirksomheder, digitale handelsfirmaer, sociale mediefællesskaber, digitale forsamlingshuse, online undervisningsforløb og digitale serviceydelser vil vælte frem og skabe titusinder af nye arbejdspladser.

Danmarks innovative klasse vil i de kommende år udnytte de digitale muligheder, og mange af de innovative løsninger vil vokse frem i det digitale univers. Måske vil teknologien også gøre andre job overflødige, men analyser viser, at der kan blive skabt mere end to nye job for hvert job, der går tabt.

Evnen til at udnytte de nye teknologier og sætte fart i innovationsnetværkerne afgør, om Danmark bliver en vindernation eller en tabernation i den store digitale omstilling. Regeringens plan for den digitale velfærd kan blive en vigtig motor for denne fornyelse, og kravet til alle borgere om at gå på nettet for at få velfærdsydelser og
digital service kan være med til at sætte turbo på omstillingen.

Der ligger også store besparelsesgevinster i den digitale velfærd. OECD har f.eks. anslået, at de europæiske regeringer kan spare op imod 15-20 pct. på de offentlige driftsbudgetter, hvis de bliver dygtigere til at udnytte den viden, der ligger gemt i de store datamængder. Det kan optimere processer i den offentlige sektor og i serviceydelserne til borgerne. Men udviklingen rummer også store risici, som regeringen bør være bevidst om.

Opsplitning i digitalt A- og B-hold

Uden den fundamentale infrastruktur, som giver alle borgere og virksomheder i hele landet adgang til fibernet, kan vi ende som et samfund, der splittes op i et digitalt A-hold og et digitalt B-hold.

A-holdet vil bestå af en digital og globalt orienteret innovationselite, som via lynhurtige fiberforbindelser i de tætbeboede byområder er koblet direkte op på det globale marked og kan udnytte den viden og de nye handelsmuligheder, som internettet skaber. De hører til Danmarks innovative klasse, og de vil fremover kræve adgang til fibernet med samme selvfølgelighed, som andre generationer har krævet stabil el-, vand- og varmeforsyning.

B-holdet vil bestå af de digitale tabere i yderområder, hvor markedets teleoperatører ikke vil investere, eller hvor de har sat prisen så højt, at ingen private har råd til at få trukket fiber ud til husstanden. Yderområderne risikerer afkobling fra de økonomiske vækstcentre og langsomme forbindelser til verdens digitale videnscentre. De unge digitale indfødte vil ikke gide at bo i Udkantsdanmarks digitale taberdistrikter, og det vil få affolkningen til at accelerere.

Selv i byernes randområder kan man ende med, at markedets operatører underinvesterer i det faste net, fordi det økonomisk set er en bedre forretning for dem at presse noget mere ud af det over 100 år gamle kobbernet, som udgør rygraden i TDC’s telefonnet.

[quote align="right" author=""]Hvis Danmark bliver opsplittet i et digitalt A- og B-hold, kan det få fatale konsekvenser for fællesskabets sammenhængs- og udviklingskraft. Det gamle teleforlig fra 1999 har udlevet sig selv, og det er på høje tid, at lovgrundlaget bliver tidssvarende.[/quote]

Det kan bringe samfundet i den paradoksale situation, at markedets operatører overinvesterer og anlægger flere fibernet i byerne, hvor der er høj befolkningstæthed og mange virksomheder, fordi det – set fra operatørens synsvinkel – er økonomisk rationelt og giver hurtig business.

Men samtidig vil de store økonomiske gevinster i regeringens digitale velfærdsplan ligge gemt i yderområderne, i landdistrikterne og de yderste matrikler i kommunerne, hvor markedets operatører ikke ønsker at investere. For det er i yderområderne, at kommunerne virkelig kan spare mandetimer og den besværlige kørsel ud til ældre og velfærdstrængende borgere.

Disse borgere vil ikke kunne serviceres ordentligt i det digitale Velfærdsdanmark, for deres hullede og hakkede forbindelser med for lille båndbredde på 3G- eller 4G-nettet duer ikke til effektiv videokommunikation med hjemmeplejen.

Sig farvel til kobberet

Det er vigtigt, at regeringen forholder sig til den markedsfejl, der eksisterer. Og gør noget ved den, så staten, kommunerne og regionerne ikke går glip af de store besparelsesgevinster, der ligger i overgangen til digital velfærdsservice – bare fordi der mangler fibernet. For hvis Danmark bliver opsplittet i et digitalt A- og B-hold, kan det få fatale konsekvenser for fællesskabets sammenhængs- og udviklingskraft. Det gamle teleforlig fra 1999 har udlevet sig selv, og det er på høje tid, at lovgrundlaget bliver tidssvarende i forhold til de digitale udfordringer.

Den digitale velfærdsaftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner åbner døren på klem for, at der også skal gøres noget ved infrastrukturen. Man har erkendt, at ”adgang til velfungerende bredbånd er en forudsætning for at udbrede digitale velfærdsløsninger”, og i 2014 vil man lave en mere fintmasket kortlægning af den reelle bredbåndsdækning i Danmark for at vurdere behovet for nye initiativer.

Danskerne er nogle af de mest it-parate borgere i hele verden, velfærden kan i de kommende år gennemgå en digital revolution, og virksomhederne kan via digitaliseringen sætte ekstra fart i væksten, produktiviteten og innovationsprocessen. Vi har bare brug for en topmoderne digital infrastruktur, der kan klare det næste eksplosive spring i datamængderne og netværkerne.

Forrige artikel Kan en virksomhed være græsrod? Næste artikel Antorini vil have it ind med skolemælken Antorini vil have it ind med skolemælken

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling