Regeringens krisebehandling fejler

Regeringen er efter statsministerens eget udsagn gået ”reform-amok” med det ene langsigtede strukturpolitiske tiltag efter det andet. Men i en situation med stor usikkerhed og økonomisk tilbageholdenhed virker regeringens krisebehandling ikke efter hensigten.

Den økonomiske krise har trukket meget længere ud i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) var i 2012 4,4 pct. lavere end i 2007. I Tyskland, Norge og Sverige gik økonomien i samme periode frem. Svenskernes vækst på de fem år er rundt regnet 10 pct. højere end danskernes.

Vi skal helt til Spanien (minus 4,2 pct.) for at finde et fald i BNP, der kan måle sig med det danske i 2007-2012. Og ifølge de gængse økonomiske prognoser står Danmark til otte års samlet nulvækst og dermed til at blive det første land, der slår både Finland og Japans rekorder med tabte årtier i 1990’erne. Den finske nulvækst varede syv år, og Japans tabte årti i 1990’erne var ikke helt tabt. Væksten var 5-6 pct.

Men hvorfor er det gået så galt i Danmark? Det har jo ikke skortet på politisk vilje til at føre krisepolitik.

Det er også lidt af et mysterium ud fra de økonomiske nøgletal. Danmark har permanent overskud på betalingsbalancen – i 2010-2012 endda rekordoverskud på 5-6 pct. af BNP. Udlandsgælden er således afløst af et nettotilgodehavende på ca. 600 mia. kr.

Den offentlige nettogæld er officielt tæt på nul, men heri er ikke medregnet statens formue i form af udskudt skat af danskernes pensionsopsparing. Denne opsparede skat er til gengæld medvirkende til, at det stigende antal ældre i Danmark frem mod år 2050 hverken kræver skattestigninger eller serviceforringelser. Regningen er så at sige betalt forud.

Forkert diagnose

På den baggrund må det undre, at Danmark er sunket ned i en dybere krise end de fleste andre lande. Hvis behandlingen ikke gør patienten mere rask – måske endda mere syg – kan det så skyldes, at man behandler ud fra en forkert diagnose?

Det er der noget, der tyder på.

For at blive i billedet, så hører dansk økonomi til den gruppe af lidt ældre patienter, der lider af flere skavanker samtidig. Her risikerer man let utilsigtede hændelser, hvis der ikke er tilstrækkeligt styr på alle sygdommene. Og det ser det ud til, at de danske regeringer ikke har haft.

Følg Jørgen Goul Andersen

Faktisk har regeringerne siden 2010 behandlet den ”forkerte krise” – eller i hvert fald lagt for stor vægt på én af de mindre akutte sygdomme. Hvilket formentlig har haft en negativ effekt på den anden og nok så akutte sygdom.

Det er måske mest entydigt gældende for S-R-SF-regeringen, som skrev ind i regeringsgrundlaget, at den ville videreføre den forrige regerings økonomiske politik i bred forstand, men kun omtalte én af sygdommene, nemlig problemet med den danske konkurrenceevne. Hertil kommer naturligvis en kritik af uansvarlig konjunkturmedløbende finanspolitik under den forrige regering, men det var jo allerede i 2011 ved at være historie. S-R-SF-regeringen har også lagt vægt på at øge arbejdsudbuddet. Men det er jo i en vis forstand blot business as usual – langsigtet strukturpolitik og ikke så meget krisepolitik.

Underligt nok er den finanskrise og efterfølgende konsolideringskrise, der har ramt Danmark, slet ikke omtalt eksplicit. Det kan undre, for det forekommer at være den mest akutte sygdom. Og mange af de tiltag, der skulle hjælpe på konkurrenceevnen, kan faktisk gøre konsolideringskrisen værre.

I den politiske debat har man flere gange genbrugt 80’ernes kriseretorik. Lars Løkke Rasmussen kaldte indgrebet i maj 2010 for en ”Genopretningspakke”. Og finansminister Bjarne Corydon talte om, at han havde overtaget et ”håndværkertilbud” med sigte på det offentlige budgetunderskud.

Genopsætning af 1980’ernes teater

Nu er retorik kun retorik, og det er efterhånden et mindretal, der overhovedet kan huske 80’ernes krise og kriseretorik. Men helt uskyldigt er det ikke. For krisen i 80’erne omhandlede nærmest det diametralt modsatte af krisen i dag. Dog gennemfører man ikke desto mindre meget af den samme teaterforestilling som dengang.

I 80’erne var Danmark lidt i samme situation, som de sydeuropæiske lande er i under den nuværende krise. Vi var plaget af store underskud på betalingsbalancen og voksende udlandsgæld. Både det offentlige og det private forbrug var for stort, og der var sådan set kun den udvej, at man måtte eksportere sig ud af krisen.

[quote align="right" author=""]Men hvor borgernes krisereaktion i 80’erne var en del af løsningen – der var et problem med overforbrug – så er det i dag en del af problemet. Desværre lader det sig ikke gøre at påvirke borgerne til at blive skræmte og acceptere smalhans, uden at det også påvirker vores forbrug.[/quote]

Det lykkedes at mobilisere en stærk krisebevidsthed, der fik folk til at acceptere lidt mindre fra det offentlige og samtidig spænde livremmen ind, når det gjaldt det private forbrug. Privatforbruget blev samtidig begrænset af den stramme og meget lidt liberale kreditregulering, der fulgte med kartoffelkuren i 1986. Politikken virkede faktisk – hjulpet af forskellige heldige omstændigheder – så betalingsbalancen gik i plus i 1990 og har været det lige siden.

Noget af det samme er sket i dag. Der er mobiliseret krisebevidsthed, borgerne har langt hen ad vejen accepteret en stram styring af de offentlige udgifter, og livremmen er spændt ind.

Det sidste skyldes ikke kun ren psykologi. Tilværelsen er også blevet væsentligt mere risikofyldt. Hvis man mister sit arbejde, kan det ret hurtigt føre til en alvorlig social deroute. Og psykologien spiller sammen med de faktiske forhold, f.eks. viser Trygfondens tryghedsmålinger bl.a., at folk er blevet væsentligt mere utrygge ved, om de kan regne med den offentlige service, når de får brug for den, f.eks. som ældre.

Løsningen er at spare op. Helst så likvid en opsparing som mulig. Derfor kan bankerne glæde sig over store indskud til en rente omkring nul.

Men hvor borgernes krisereaktion i 80’erne var en del af løsningen – der var et problem med overforbrug – så er det i dag en del af problemet. Desværre lader det sig ikke gøre at påvirke borgerne til at blive skræmte og acceptere smalhals, uden at det også påvirker vores forbrug. For vi er trods alt de samme mennesker.

Dette er ikke rent hysteri blandt forbrugerne, for vi har haft en bolig- og kreditboble, som endda blev fremmanet fra Christiansborg med de afdragsfrie lån i 2003. Og vi har haft en gældsætning, der har gjort de danske husholdninger til de mest gældsatte i OECD, efterfulgt af islændingene og hollænderne.

Pudsigt nok er det også de tre lande, Danmark, Island og Holland, hvor borgerne har den største pensionsopsparing. Så ser man det hele under ét, er den private gældsætning egentlig ikke så problematisk. Men dette aktiv skaber tilsyneladende ikke tryghed i en krisetid, som det gjorde under højkonjunkturen.

Venter på et opsving

For islændingene var der kun én vej, nemlig at skære forbruget ned. Landet havde levet for lånte penge i årevis. Det modsatte er tilfældet i Holland og Danmark. Vækstproblemet er knapt så graverende i Holland som i Danmark, men Holland hører også til de lande, hvor forbrugstørke hæmmer væksten.

I en situation, hvor alt og alle ønsker at konsolidere sig – og det har de ud fra en individuel betragtning gode grunde til – virker regeringens krisebehandling næppe efter hensigten. Paul Krugman har sammen med sin kollega Gauti Eggertsson for nylig peget på, at øget arbejdsudbud i en sådan situation paradoksalt nok kan føre til lavere beskæftigelse.

Men problemet er, at regeringen ikke har forholdt sig tilstrækkeligt til problemet med, at alt og alle efter en bristet bolig- og kreditboble vil søge at konsolidere sig ved at afvikle gæld. Det gælder bankerne, det gælder virksomhederne, og det gælder almindelige borgere.

Den danske økonomiske politik har utilsigtet trukket i retning af at slå alle vækstdrivere ihjel. Det private forbrug har stået stille, det var i 2012 et par procent lavere end i 2007. Det offentlige forbrug var sværere at bremse, men det lykkedes fra midten af 2010, og faldet i 2011 er kun overgået én gang i mere end et halvt århundrede. Investeringer er tiden heller ikke til – slet ikke boliginvesteringer.

Resultatet er, at der kun er eksporten tilbage som vækstdriver. Det batter ikke meget i den nuværende situation. Dermed har regeringen – for at sætte det på spidsen – malet sig op i et hjørne, hvor den må sætte sig passivt ned og vente på det europæiske økonomiske opsving, der aldrig kommer.

Det er ikke alene uheldigt på kort sigt. Langvarig arbejdsløshed og social marginalisering kan også have negativ effekt på arbejdsudbuddet på langt sigt.

[graph title="Vækst i Danmark og Sverige, 2007-2012" caption="Figur 1" align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/9b98d-fig01_vaekst-i-danmark-og-sverige-2007-2012.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d33ac-fig01_vaekst-i-danmark-og-sverige-2007-2012.png" text=""]Kilde: OECD (www.oecd.org – quarterly national accounts). Aflæst 13.04.2013.[/graph]

Vi kan sammenligne udviklingen i Danmark og Sverige for at illustrere, hvor økonomien svigter i Danmark. Se fig. 1. Ifølge OECD er Danmark i perioden 2007-2012 sakket næsten 10 procentpoint efter Sverige mht. vækst i BNP. Væksten er gået 5,2 pct. frem i Sverige, men 4,3 pct. tilbage i Danmark.

Modsat hvad man skulle tro ud fra fortællingen om vores konkurrenceevne, er det imidlertid ikke eksportudviklingen, der adskiller Danmark og Sverige. Eksporten er vokset med 5,3 pct. i Sverige og 3,5 pct. i Danmark i perioden.

Det er altså ikke eksportudviklingen, der er skyld i den svenske fremgang og den danske tilbagegang 2007-2012. Men hvor er det så, at Danmark skiller sig ud?

Det er – helt i overensstemmelse med fortællingen om finans- og konsolideringskrisen – på den indenlandske efterspørgsel. Først og fremmest på privatforbrug og på investeringer.

Svenskerne øgede i perioden privatforbruget med 7,6 pct, mens der i Danmark er et fald på 2,2 pct. I Sverige steg de faste bruttoinvesteringer med 1,1 pct., men i Danmark falder de med hele 17,2 pct.

Danmark skiller sig i øvrigt også ud ved markant lavere vækst i det offentlige forbrug. I Sverige steg det med 7,3 pct., i Danmark kun med 3,1 pct. Det sidste dækker over et markant fald i Danmark fra midten af 2010. Men det offentlige forbrug i 2012 var stadig 2,5 pct. højere end i 2007.

Regeringen skal skabe tryghed

Hvad der er gjort, står ikke til at ændre. Som det så ofte er set før i flere lande, blev Danmark offer for en selvvalgt kreditliberalisering, der kom ud af kontrol. Man skulle ikke have indført de afdragsfrie lån i 2003, der var med til at befordre en rekordstigning i ejendomspriserne på 60 pct. de følgende tre år – oven i rundt regnet en fordobling i 1995-2003. Det var en fejl – og der var advaret.

Man skulle nok også have grebet ind over for bankernes indlånsunderskud, der i 2004-2008 fik lov til at eksplodere (fra nul til op mod 650 milliarder kroner). Og man skulle i øvrigt også have ført en mere ansvarlig finanspolitik i stedet for at kaste benzin på bålet.

[quote align="left" author=""]Ironisk nok er det en klassisk socialdemokratisk og socialliberal værdi, som regeringen forsømmer at bidrage med, nemlig tryghed.[/quote]

Men måske var det en lige så stor fejl, at vi efter krisens gennemslag glemte at spørge os selv, hvor væksten skulle komme fra? Det traditionelle svar er, at et land med stort overskud på betalingsbalancen har plads til at føre ekspansiv finanspolitik. Men det ønskede regeringen ikke – ud over politiske motiver spillede både psykologiske faktorer og den europæiske finanspagt ind.

Man fornemmer imidlertid, at man samtidig med at kaste denne løsning bort også kom til at glemme problemet. I stedet har man kastet sig over langsigtede strukturpolitiske tiltag, der først og fremmest skal øge arbejdsudbuddet på længere sigt. Men selv om det er sket i den økonomiske ansvarligheds navn, er det måske ikke så ansvarligt at negligere problemerne her og nu.

Ironisk nok er det en klassisk socialdemokratisk og socialliberal værdi, som regeringen forsømmer at bidrage med, nemlig tryghed.

Anders Fogh Rasmussens kontraktpolitik – som først og fremmest var et løfte om, hvad man ikke ville gøre – kunne faktisk have gjort mere gavn under krisen, end den gjorde de år, hvor han sad på magten. Det var ikke så meget, der skulle til. Der er ingen, der bliver skræmte over risikoen for at blive kørt over med grønthøsteren med 1 eller 2 pct., men regeringens reform frenzy – jeg undlader nådigt at kommentere på implementeringsproblemerne – har næppe gjort mange trygge.

Danmarks otte års vækstpause kunne formentlig være undgået, også efter at den grundlæggende skade var sket med boblen og gældsætningen i 00’erne. Men vi burde nok have skelet lidt mere til andre lande, der havde været i samme situation.

Til gengæld er det usikkert, hvad regeringen kan gøre nu. Der blev lavet en evaluering i 2009 af renoveringspuljen, som viste, at den stort set gik op i dødvægtstab. Man kom til at betale 1,5 milliarder kroner til aktiviteter, der ville være foregået alligevel. Desværre har man dårligt nok haft tid til at udtale ordet dødvægtstab i forbindelse med vækstplanen, men det kan ikke udelukkes, at effekten i dag kan blive mere positiv.

På plussiden tæller, at boligprisernes fald er ved at være stoppet, at renten er tæt på nul, og at aktieejerne har fået store gevinster, da aktiekurserne er i top. For almindelige danskere mærkes det godt nok mest på pensionsopsparingen, men det kan trods alt mærkes. På et eller andet tidspunkt vil folk også ophøre med at konsolidere sig, for opsparingen er efterhånden meget stor og meget likvid.

Erfaringen fra tidligere kriser viser, at der ofte er et stort opsparet forbrugsbehov efter en krise. Det kommer vel næppe til en ketchup-effekt, som vi har set tidligere. Men ser vi bort fra alle de langsigtede mål og midler, hvor vi helt har forbigået spørgsmål om innovation osv., så bliver potentialet for et kortsigtet indenlandsk opsving trods alt større.

Det, der nok mest af alt savnes til at sætte gang i processen på kort sigt, er tryghed. Om regeringen kan finde en formel for dét inden for en nær fremtid, er et åbent spørgsmål. Ellers kan den risikere at gå over i historien som den regering, der trak krisen i langdrag.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Deling af viden giver virksomheder værdi Næste artikel Efter New Public Management

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.