Regeringens krisebehandling fejler

Regeringen er efter statsministerens eget udsagn gået ”reform-amok” med det ene langsigtede strukturpolitiske tiltag efter det andet. Men i en situation med stor usikkerhed og økonomisk tilbageholdenhed virker regeringens krisebehandling ikke efter hensigten.

Den økonomiske krise har trukket meget længere ud i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) var i 2012 4,4 pct. lavere end i 2007. I Tyskland, Norge og Sverige gik økonomien i samme periode frem. Svenskernes vækst på de fem år er rundt regnet 10 pct. højere end danskernes.

Vi skal helt til Spanien (minus 4,2 pct.) for at finde et fald i BNP, der kan måle sig med det danske i 2007-2012. Og ifølge de gængse økonomiske prognoser står Danmark til otte års samlet nulvækst og dermed til at blive det første land, der slår både Finland og Japans rekorder med tabte årtier i 1990’erne. Den finske nulvækst varede syv år, og Japans tabte årti i 1990’erne var ikke helt tabt. Væksten var 5-6 pct.

Men hvorfor er det gået så galt i Danmark? Det har jo ikke skortet på politisk vilje til at føre krisepolitik.

Det er også lidt af et mysterium ud fra de økonomiske nøgletal. Danmark har permanent overskud på betalingsbalancen – i 2010-2012 endda rekordoverskud på 5-6 pct. af BNP. Udlandsgælden er således afløst af et nettotilgodehavende på ca. 600 mia. kr.

Den offentlige nettogæld er officielt tæt på nul, men heri er ikke medregnet statens formue i form af udskudt skat af danskernes pensionsopsparing. Denne opsparede skat er til gengæld medvirkende til, at det stigende antal ældre i Danmark frem mod år 2050 hverken kræver skattestigninger eller serviceforringelser. Regningen er så at sige betalt forud.

Forkert diagnose

På den baggrund må det undre, at Danmark er sunket ned i en dybere krise end de fleste andre lande. Hvis behandlingen ikke gør patienten mere rask – måske endda mere syg – kan det så skyldes, at man behandler ud fra en forkert diagnose?

Det er der noget, der tyder på.

For at blive i billedet, så hører dansk økonomi til den gruppe af lidt ældre patienter, der lider af flere skavanker samtidig. Her risikerer man let utilsigtede hændelser, hvis der ikke er tilstrækkeligt styr på alle sygdommene. Og det ser det ud til, at de danske regeringer ikke har haft.

Følg Jørgen Goul Andersen

Faktisk har regeringerne siden 2010 behandlet den ”forkerte krise” – eller i hvert fald lagt for stor vægt på én af de mindre akutte sygdomme. Hvilket formentlig har haft en negativ effekt på den anden og nok så akutte sygdom.

Det er måske mest entydigt gældende for S-R-SF-regeringen, som skrev ind i regeringsgrundlaget, at den ville videreføre den forrige regerings økonomiske politik i bred forstand, men kun omtalte én af sygdommene, nemlig problemet med den danske konkurrenceevne. Hertil kommer naturligvis en kritik af uansvarlig konjunkturmedløbende finanspolitik under den forrige regering, men det var jo allerede i 2011 ved at være historie. S-R-SF-regeringen har også lagt vægt på at øge arbejdsudbuddet. Men det er jo i en vis forstand blot business as usual – langsigtet strukturpolitik og ikke så meget krisepolitik.

Underligt nok er den finanskrise og efterfølgende konsolideringskrise, der har ramt Danmark, slet ikke omtalt eksplicit. Det kan undre, for det forekommer at være den mest akutte sygdom. Og mange af de tiltag, der skulle hjælpe på konkurrenceevnen, kan faktisk gøre konsolideringskrisen værre.

I den politiske debat har man flere gange genbrugt 80’ernes kriseretorik. Lars Løkke Rasmussen kaldte indgrebet i maj 2010 for en ”Genopretningspakke”. Og finansminister Bjarne Corydon talte om, at han havde overtaget et ”håndværkertilbud” med sigte på det offentlige budgetunderskud.

Genopsætning af 1980’ernes teater

Nu er retorik kun retorik, og det er efterhånden et mindretal, der overhovedet kan huske 80’ernes krise og kriseretorik. Men helt uskyldigt er det ikke. For krisen i 80’erne omhandlede nærmest det diametralt modsatte af krisen i dag. Dog gennemfører man ikke desto mindre meget af den samme teaterforestilling som dengang.

I 80’erne var Danmark lidt i samme situation, som de sydeuropæiske lande er i under den nuværende krise. Vi var plaget af store underskud på betalingsbalancen og voksende udlandsgæld. Både det offentlige og det private forbrug var for stort, og der var sådan set kun den udvej, at man måtte eksportere sig ud af krisen.

[quote align="right" author=""]Men hvor borgernes krisereaktion i 80’erne var en del af løsningen – der var et problem med overforbrug – så er det i dag en del af problemet. Desværre lader det sig ikke gøre at påvirke borgerne til at blive skræmte og acceptere smalhans, uden at det også påvirker vores forbrug.[/quote]

Det lykkedes at mobilisere en stærk krisebevidsthed, der fik folk til at acceptere lidt mindre fra det offentlige og samtidig spænde livremmen ind, når det gjaldt det private forbrug. Privatforbruget blev samtidig begrænset af den stramme og meget lidt liberale kreditregulering, der fulgte med kartoffelkuren i 1986. Politikken virkede faktisk – hjulpet af forskellige heldige omstændigheder – så betalingsbalancen gik i plus i 1990 og har været det lige siden.

Noget af det samme er sket i dag. Der er mobiliseret krisebevidsthed, borgerne har langt hen ad vejen accepteret en stram styring af de offentlige udgifter, og livremmen er spændt ind.

Det sidste skyldes ikke kun ren psykologi. Tilværelsen er også blevet væsentligt mere risikofyldt. Hvis man mister sit arbejde, kan det ret hurtigt føre til en alvorlig social deroute. Og psykologien spiller sammen med de faktiske forhold, f.eks. viser Trygfondens tryghedsmålinger bl.a., at folk er blevet væsentligt mere utrygge ved, om de kan regne med den offentlige service, når de får brug for den, f.eks. som ældre.

Løsningen er at spare op. Helst så likvid en opsparing som mulig. Derfor kan bankerne glæde sig over store indskud til en rente omkring nul.

Men hvor borgernes krisereaktion i 80’erne var en del af løsningen – der var et problem med overforbrug – så er det i dag en del af problemet. Desværre lader det sig ikke gøre at påvirke borgerne til at blive skræmte og acceptere smalhals, uden at det også påvirker vores forbrug. For vi er trods alt de samme mennesker.

Dette er ikke rent hysteri blandt forbrugerne, for vi har haft en bolig- og kreditboble, som endda blev fremmanet fra Christiansborg med de afdragsfrie lån i 2003. Og vi har haft en gældsætning, der har gjort de danske husholdninger til de mest gældsatte i OECD, efterfulgt af islændingene og hollænderne.

Pudsigt nok er det også de tre lande, Danmark, Island og Holland, hvor borgerne har den største pensionsopsparing. Så ser man det hele under ét, er den private gældsætning egentlig ikke så problematisk. Men dette aktiv skaber tilsyneladende ikke tryghed i en krisetid, som det gjorde under højkonjunkturen.

Venter på et opsving

For islændingene var der kun én vej, nemlig at skære forbruget ned. Landet havde levet for lånte penge i årevis. Det modsatte er tilfældet i Holland og Danmark. Vækstproblemet er knapt så graverende i Holland som i Danmark, men Holland hører også til de lande, hvor forbrugstørke hæmmer væksten.

I en situation, hvor alt og alle ønsker at konsolidere sig – og det har de ud fra en individuel betragtning gode grunde til – virker regeringens krisebehandling næppe efter hensigten. Paul Krugman har sammen med sin kollega Gauti Eggertsson for nylig peget på, at øget arbejdsudbud i en sådan situation paradoksalt nok kan føre til lavere beskæftigelse.

Men problemet er, at regeringen ikke har forholdt sig tilstrækkeligt til problemet med, at alt og alle efter en bristet bolig- og kreditboble vil søge at konsolidere sig ved at afvikle gæld. Det gælder bankerne, det gælder virksomhederne, og det gælder almindelige borgere.

Den danske økonomiske politik har utilsigtet trukket i retning af at slå alle vækstdrivere ihjel. Det private forbrug har stået stille, det var i 2012 et par procent lavere end i 2007. Det offentlige forbrug var sværere at bremse, men det lykkedes fra midten af 2010, og faldet i 2011 er kun overgået én gang i mere end et halvt århundrede. Investeringer er tiden heller ikke til – slet ikke boliginvesteringer.

Resultatet er, at der kun er eksporten tilbage som vækstdriver. Det batter ikke meget i den nuværende situation. Dermed har regeringen – for at sætte det på spidsen – malet sig op i et hjørne, hvor den må sætte sig passivt ned og vente på det europæiske økonomiske opsving, der aldrig kommer.

Det er ikke alene uheldigt på kort sigt. Langvarig arbejdsløshed og social marginalisering kan også have negativ effekt på arbejdsudbuddet på langt sigt.

[graph title="Vækst i Danmark og Sverige, 2007-2012" caption="Figur 1" align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/9b98d-fig01_vaekst-i-danmark-og-sverige-2007-2012.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d33ac-fig01_vaekst-i-danmark-og-sverige-2007-2012.png" text=""]Kilde: OECD (www.oecd.org – quarterly national accounts). Aflæst 13.04.2013.[/graph]

Vi kan sammenligne udviklingen i Danmark og Sverige for at illustrere, hvor økonomien svigter i Danmark. Se fig. 1. Ifølge OECD er Danmark i perioden 2007-2012 sakket næsten 10 procentpoint efter Sverige mht. vækst i BNP. Væksten er gået 5,2 pct. frem i Sverige, men 4,3 pct. tilbage i Danmark.

Modsat hvad man skulle tro ud fra fortællingen om vores konkurrenceevne, er det imidlertid ikke eksportudviklingen, der adskiller Danmark og Sverige. Eksporten er vokset med 5,3 pct. i Sverige og 3,5 pct. i Danmark i perioden.

Det er altså ikke eksportudviklingen, der er skyld i den svenske fremgang og den danske tilbagegang 2007-2012. Men hvor er det så, at Danmark skiller sig ud?

Det er – helt i overensstemmelse med fortællingen om finans- og konsolideringskrisen – på den indenlandske efterspørgsel. Først og fremmest på privatforbrug og på investeringer.

Svenskerne øgede i perioden privatforbruget med 7,6 pct, mens der i Danmark er et fald på 2,2 pct. I Sverige steg de faste bruttoinvesteringer med 1,1 pct., men i Danmark falder de med hele 17,2 pct.

Danmark skiller sig i øvrigt også ud ved markant lavere vækst i det offentlige forbrug. I Sverige steg det med 7,3 pct., i Danmark kun med 3,1 pct. Det sidste dækker over et markant fald i Danmark fra midten af 2010. Men det offentlige forbrug i 2012 var stadig 2,5 pct. højere end i 2007.

Regeringen skal skabe tryghed

Hvad der er gjort, står ikke til at ændre. Som det så ofte er set før i flere lande, blev Danmark offer for en selvvalgt kreditliberalisering, der kom ud af kontrol. Man skulle ikke have indført de afdragsfrie lån i 2003, der var med til at befordre en rekordstigning i ejendomspriserne på 60 pct. de følgende tre år – oven i rundt regnet en fordobling i 1995-2003. Det var en fejl – og der var advaret.

Man skulle nok også have grebet ind over for bankernes indlånsunderskud, der i 2004-2008 fik lov til at eksplodere (fra nul til op mod 650 milliarder kroner). Og man skulle i øvrigt også have ført en mere ansvarlig finanspolitik i stedet for at kaste benzin på bålet.

[quote align="left" author=""]Ironisk nok er det en klassisk socialdemokratisk og socialliberal værdi, som regeringen forsømmer at bidrage med, nemlig tryghed.[/quote]

Men måske var det en lige så stor fejl, at vi efter krisens gennemslag glemte at spørge os selv, hvor væksten skulle komme fra? Det traditionelle svar er, at et land med stort overskud på betalingsbalancen har plads til at føre ekspansiv finanspolitik. Men det ønskede regeringen ikke – ud over politiske motiver spillede både psykologiske faktorer og den europæiske finanspagt ind.

Man fornemmer imidlertid, at man samtidig med at kaste denne løsning bort også kom til at glemme problemet. I stedet har man kastet sig over langsigtede strukturpolitiske tiltag, der først og fremmest skal øge arbejdsudbuddet på længere sigt. Men selv om det er sket i den økonomiske ansvarligheds navn, er det måske ikke så ansvarligt at negligere problemerne her og nu.

Ironisk nok er det en klassisk socialdemokratisk og socialliberal værdi, som regeringen forsømmer at bidrage med, nemlig tryghed.

Anders Fogh Rasmussens kontraktpolitik – som først og fremmest var et løfte om, hvad man ikke ville gøre – kunne faktisk have gjort mere gavn under krisen, end den gjorde de år, hvor han sad på magten. Det var ikke så meget, der skulle til. Der er ingen, der bliver skræmte over risikoen for at blive kørt over med grønthøsteren med 1 eller 2 pct., men regeringens reform frenzy – jeg undlader nådigt at kommentere på implementeringsproblemerne – har næppe gjort mange trygge.

Danmarks otte års vækstpause kunne formentlig være undgået, også efter at den grundlæggende skade var sket med boblen og gældsætningen i 00’erne. Men vi burde nok have skelet lidt mere til andre lande, der havde været i samme situation.

Til gengæld er det usikkert, hvad regeringen kan gøre nu. Der blev lavet en evaluering i 2009 af renoveringspuljen, som viste, at den stort set gik op i dødvægtstab. Man kom til at betale 1,5 milliarder kroner til aktiviteter, der ville være foregået alligevel. Desværre har man dårligt nok haft tid til at udtale ordet dødvægtstab i forbindelse med vækstplanen, men det kan ikke udelukkes, at effekten i dag kan blive mere positiv.

På plussiden tæller, at boligprisernes fald er ved at være stoppet, at renten er tæt på nul, og at aktieejerne har fået store gevinster, da aktiekurserne er i top. For almindelige danskere mærkes det godt nok mest på pensionsopsparingen, men det kan trods alt mærkes. På et eller andet tidspunkt vil folk også ophøre med at konsolidere sig, for opsparingen er efterhånden meget stor og meget likvid.

Erfaringen fra tidligere kriser viser, at der ofte er et stort opsparet forbrugsbehov efter en krise. Det kommer vel næppe til en ketchup-effekt, som vi har set tidligere. Men ser vi bort fra alle de langsigtede mål og midler, hvor vi helt har forbigået spørgsmål om innovation osv., så bliver potentialet for et kortsigtet indenlandsk opsving trods alt større.

Det, der nok mest af alt savnes til at sætte gang i processen på kort sigt, er tryghed. Om regeringen kan finde en formel for dét inden for en nær fremtid, er et åbent spørgsmål. Ellers kan den risikere at gå over i historien som den regering, der trak krisen i langdrag.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Deling af viden giver virksomheder værdi Næste artikel Efter New Public Management

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.