Regeringens udspil om konkurrenceudsættelse er mere gamle travere end nye tanker

Regeringen kom i sidste uge med sit udspil til konkurrenceudsættelse af de offentlige velfærdsopgaver. I udspillet toner regeringen rent flag og vælger konkurrence frem for offentlig-private partnerskaber, der lægges op til mere bureaukrati, og så er der ikke styr på egne tal.

Regeringen har netop lanceret sit nye udspil ’Konkurrenceudsættelse – den bedst mulige service for pengene’. Her kommer Økonomi- og Indenrigsministeriet og Erhvervsministeriet med deres bud på mere offentlig-privat samarbejde. Regeringen foreslår nationale måltal for, hvor meget der skal konkurrenceudsættes. Udspillet om konkurrenceudsættelse er lavet, så det er færdigt før de forestående årlige forhandlinger om en økonomiaftale med kommuner og regioner, som skal være færdige i juni.

Jeg har som forsker beskæftiget mig med offentlig-privat samspil gennem en årrække og har på den baggrund set nærmere på det aktuelle udspil fra regeringen.

På trods af det besnærende løfte om bedre service, har udspillet en række problemer: Regeringen vælger side til fordel for konkurrence frem for partnerskaber; der bliver mere bureaukrati; og ideen om måltal for konkurrenceudsættelse er hverken ny eller innovativ, eftersom forslaget oprindelig blev lanceret i 2006. Og så har regeringen ikke styr på sine egne tal for, hvor meget centraladministrationen egentlig kan konkurrenceudsætte, selv om regeringen gerne vil have kommuner og regioner til at udbyde flere opgaver. Her burde regeringen feje for egen dør først. Endelig lægger regeringen med forslaget op til mere opsplitning af den offentlige sektor i mindre kontrakter, hvor regeringen ellers i sin strategi gennem det seneste år har talt for en ’sammenhængsreform’, hvor mantraet er sammenhængende styring og mindre silotænkning, så borgerne kommer i centrum.

Regeringen prioriterer konkurrenceudsættelse frem for partnerskaber: Udspillet fokuserer næsten udelukkende på udbud og konkurrence – klassiske new public management-værktøjer – frem for en bredere tilgang til partnerskaber mellem offentlige og private aktører. Udspillet opstiller i alt ni forslag om initiativer til et styrket offentlig-privat samarbejde. Men otte ud af de ni initiativer handler om udbud og konkurrence. Kun initiativ nummer fire handler om offentlige-private innovationspartnerskaber. Initiativ nummer to lægger godt nok op til et partnerskab mellem kommuner, regioner og erhvervsorganisationer, men her mener regeringen et partnerskab, der skal fremme udbud og konkurrence! Regeringen kunne have brugt anledningen til et samlet udspil om de mange former for offentlig-privat samspil, der eksisterer i dag, og som er dokumenteret i forskningen på området, men vælger den klassiske udbuds- og konkurrencevinkel.

Mere bureaukrati: Regeringen vil øge bureaukratiet på området ved at oprette et nyt administrativt organ: Forum for Udbud. Da en ny udbudslov næsten lige er vedtaget, og der findes rigtig meget dokumentation om udbud allerede, kan det undre, at regeringen vælger et nyt bureaukratisk organ som en del af deres udspil. I andre sammenhænge er regeringen kritisk over for mere bureaukrati, og derfor skulle man umiddelbart tro, at mere bureaukrati ikke ville være på dagsordenen.

Ideen om måltal for konkurrenceudsættelse er ikke innovativ: Regeringens primære værktøj i udspillet er opstilling af måltal for, hvor meget konkurrenceudsættelse kommuner, regioner og stat skal stræbe efter. Her vil regeringen løfte overliggeren, så kommunerne i 2025 skal konkurrenceudsætte 35 pct. af opgaverne mod de nuværende 27,1 pct. – svarende til 63,5 mia. kr. ud af ca. 235 mia. kr. Regionerne og staten, dvs. centraladministrationen, skal stræbe mod hhv. 25 pct. og 35 pct. Det er kendte tanker. Ideen om måltal for konkurrenceudsættelse er ikke ny og går tilbage til 2006, hvor K og V også var i regering. S-R-SF-regeringen afskaffede denne praksis om centralt fastsatte måltal, mens V- og VLAK-regeringerne har bragt det i spil over for KL og regionerne i de årlige økonomiforhandlinger – selv om de hidtil rutinemæssigt er blevet afvist. Kommuner og regioner vil selv bestemme, hvor mange opgaver de konkurrenceudsætter. Nu forsøger regeringen sig så igen. Udspillet har en lidt mere nuanceret ’trappemodel’, men intentionen er stadig at få offentlige organisationer til at konkurrenceudsætte mere. Kan en regering, der har innovation og disruption på sin dagsorden, gå tilbage til et 2006-forslag og relancere det i 2018?

Staten har ikke styr på egne tal for udbud i centraladministrationen: Regeringen skriver direkte i sit udspil, at mens kommuner og regioner har styr på tallene for udbudsegnede opgaver, så har staten ikke selv noget overblik over sine egne opgaver. På side 11 skriver regeringen: ”På det statslige område er det ikke muligt på baggrund af ministeriernes regnskabstal at sige, hvilke typer opgaver de forskellige ministerier udbyder”. Den sætning lader vi lige stå et øjeblik. Regeringen er her ude i en ren tilståelsessag, hvor den indrømmer, at den efter mange års debat om udbud og konkurrence ikke selv har regnskabstal for, hvilke opgaver staten kan udbyde! Hvordan kan det være, at staten ikke har styr på egne tal?  Fra regeringen er svaret på side 24. bl.a. ressortomlægninger: ”Som beskrevet i afsnit 2.3. er det på det statslige område ikke muligt på baggrund af ministeriernes regnskabstal at sige, hvorvidt ændringer i graden af konkurrenceudsættelse for det enkelte ministerium fra det ene år til det andet skyldes flere/færre udbud eller fx skyldes ressortomlægninger”. Regeringen burde nok feje for egen dør, før den beder kommuner og regioner om at lægge sig i selen for mere konkurrenceudsættelse.

Opsplitning med flere udbud eller mere sammenhængende styring i den offentlige sektor? Med sit udspil om øget konkurrenceudsættelse taler regeringen en dagsorden frem med mere markedsdannelse og øget konkurrence. Udspillet er meget optaget af at dele offentlige udbud op i mindre kontrakter. Hermed risikerer regeringen en fragmentering i de offentlige servicetilbud med mange mindre leverandører. Regeringen har gennem det sidste år ellers været optaget af en ’sammenhængsreform’, hvor mantraet er ”borgeren først – en mere sammenhængende offentlig sektor”. Regeringen skriver i sit oplæg til en sammenhængsreform: ”Der skal skabes bedre velfærd på tværs af sektorer. Vi skal have mindre silotænkning og mere sammenhæng i den offentlige sektor. Styringen skal gentænkes ud fra, hvad der giver mest værdi for borgerne”. Vil opsplitning i mange små kontrakter give mere eller mindre sammenhæng i den offentlige sektor?

Tillid til det kommunale selvstyre eller ej? I diskussionen efter OK-forhandlingerne er der talt meget om tillid til de offentligt ansatte, og de har fået ros for deres indsats for velfærden i Danmark. Det kommunale selvstyre med 98 kommuner og 5 regioner er som bekendt en af hjørnestenene i vores velfærdssamfund. Når regeringen i en særlig rubrik på side 21 i udspillet fremhæver, at ”Der er store forskelle imellem kommuner i forhold til, hvor meget de konkurrenceudsætter”, så burde det vel ikke være nogen overraskelse i et land med kommunalt selvstyre? De centralt fastsatte måltal for konkurrenceudsættelse har indtil nu ikke været KL og kommunernes kop te, og det bliver de formentlig aldrig. Vil regeringens udspil styrke eller svække troen på, at kommunerne selv kan vurdere, hvilke opgaveløsninger der er bedst for borgerne i deres lokalområde?  

Udspillet ’Konkurrenceudsættelse – bedre service for borgerne’ kan læses ud fra forskellige perspektiver. Måske var der for store forventninger til, at dette oplæg fik sat regeringens politik om en mere samlet tilgang til offentlig-privat samarbejde højt på den politiske dagsorden? Udspillet er måske mest af alt et forhandlingsoplæg til de årlige økonomiforhandlinger med kommuner og regioner – hvor udbud og konkurrence altid indgår – og ikke mere end det. Regeringen har tidligere udsendt flere udspil, der berører andre aspekter af konkurrenceudsættelse og frit valg af serviceleverandører, så det er allerede ét element ud af flere i den overordnede sammenhængsreform.

Trods løftet om ”den bedst mulige service for pengene” og flere spændende forslag om mere konkurrence mellem offentlige- og private serviceleverandører, har regeringens aktuelle udspil om konkurrenceudsættelse en række problemer. Problemerne er, at regeringen ikke har styr på egne tal i centraladministrationen, øger bureaukratiet og bruger mere end ti år gamle ideer, selv om den gerne vil være innovativ. Og når regeringen vil have mere konkurrence og opsplitning i mindre kontrakter, kan den så samtidig fremme ønsket om mere sammenhæng for borgerne?

Forandring fryder som bekendt, men regeringens udspil om konkurrenceudsættelse fejler markant i kategorien nytænkning af den offentlige service.

Forrige artikel Viden er godt – stof til eftertanke er bedre Viden er godt – stof til eftertanke er bedre Næste artikel Kun en tåbe frygter Google Kun en tåbe frygter Google

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.