Regeringens udspil om konkurrenceudsættelse er mere gamle travere end nye tanker

Regeringen kom i sidste uge med sit udspil til konkurrenceudsættelse af de offentlige velfærdsopgaver. I udspillet toner regeringen rent flag og vælger konkurrence frem for offentlig-private partnerskaber, der lægges op til mere bureaukrati, og så er der ikke styr på egne tal.

Regeringen har netop lanceret sit nye udspil ’Konkurrenceudsættelse – den bedst mulige service for pengene’. Her kommer Økonomi- og Indenrigsministeriet og Erhvervsministeriet med deres bud på mere offentlig-privat samarbejde. Regeringen foreslår nationale måltal for, hvor meget der skal konkurrenceudsættes. Udspillet om konkurrenceudsættelse er lavet, så det er færdigt før de forestående årlige forhandlinger om en økonomiaftale med kommuner og regioner, som skal være færdige i juni.

Jeg har som forsker beskæftiget mig med offentlig-privat samspil gennem en årrække og har på den baggrund set nærmere på det aktuelle udspil fra regeringen.

På trods af det besnærende løfte om bedre service, har udspillet en række problemer: Regeringen vælger side til fordel for konkurrence frem for partnerskaber; der bliver mere bureaukrati; og ideen om måltal for konkurrenceudsættelse er hverken ny eller innovativ, eftersom forslaget oprindelig blev lanceret i 2006. Og så har regeringen ikke styr på sine egne tal for, hvor meget centraladministrationen egentlig kan konkurrenceudsætte, selv om regeringen gerne vil have kommuner og regioner til at udbyde flere opgaver. Her burde regeringen feje for egen dør først. Endelig lægger regeringen med forslaget op til mere opsplitning af den offentlige sektor i mindre kontrakter, hvor regeringen ellers i sin strategi gennem det seneste år har talt for en ’sammenhængsreform’, hvor mantraet er sammenhængende styring og mindre silotænkning, så borgerne kommer i centrum.

Regeringen prioriterer konkurrenceudsættelse frem for partnerskaber: Udspillet fokuserer næsten udelukkende på udbud og konkurrence – klassiske new public management-værktøjer – frem for en bredere tilgang til partnerskaber mellem offentlige og private aktører. Udspillet opstiller i alt ni forslag om initiativer til et styrket offentlig-privat samarbejde. Men otte ud af de ni initiativer handler om udbud og konkurrence. Kun initiativ nummer fire handler om offentlige-private innovationspartnerskaber. Initiativ nummer to lægger godt nok op til et partnerskab mellem kommuner, regioner og erhvervsorganisationer, men her mener regeringen et partnerskab, der skal fremme udbud og konkurrence! Regeringen kunne have brugt anledningen til et samlet udspil om de mange former for offentlig-privat samspil, der eksisterer i dag, og som er dokumenteret i forskningen på området, men vælger den klassiske udbuds- og konkurrencevinkel.

Mere bureaukrati: Regeringen vil øge bureaukratiet på området ved at oprette et nyt administrativt organ: Forum for Udbud. Da en ny udbudslov næsten lige er vedtaget, og der findes rigtig meget dokumentation om udbud allerede, kan det undre, at regeringen vælger et nyt bureaukratisk organ som en del af deres udspil. I andre sammenhænge er regeringen kritisk over for mere bureaukrati, og derfor skulle man umiddelbart tro, at mere bureaukrati ikke ville være på dagsordenen.

Ideen om måltal for konkurrenceudsættelse er ikke innovativ: Regeringens primære værktøj i udspillet er opstilling af måltal for, hvor meget konkurrenceudsættelse kommuner, regioner og stat skal stræbe efter. Her vil regeringen løfte overliggeren, så kommunerne i 2025 skal konkurrenceudsætte 35 pct. af opgaverne mod de nuværende 27,1 pct. – svarende til 63,5 mia. kr. ud af ca. 235 mia. kr. Regionerne og staten, dvs. centraladministrationen, skal stræbe mod hhv. 25 pct. og 35 pct. Det er kendte tanker. Ideen om måltal for konkurrenceudsættelse er ikke ny og går tilbage til 2006, hvor K og V også var i regering. S-R-SF-regeringen afskaffede denne praksis om centralt fastsatte måltal, mens V- og VLAK-regeringerne har bragt det i spil over for KL og regionerne i de årlige økonomiforhandlinger – selv om de hidtil rutinemæssigt er blevet afvist. Kommuner og regioner vil selv bestemme, hvor mange opgaver de konkurrenceudsætter. Nu forsøger regeringen sig så igen. Udspillet har en lidt mere nuanceret ’trappemodel’, men intentionen er stadig at få offentlige organisationer til at konkurrenceudsætte mere. Kan en regering, der har innovation og disruption på sin dagsorden, gå tilbage til et 2006-forslag og relancere det i 2018?

Staten har ikke styr på egne tal for udbud i centraladministrationen: Regeringen skriver direkte i sit udspil, at mens kommuner og regioner har styr på tallene for udbudsegnede opgaver, så har staten ikke selv noget overblik over sine egne opgaver. På side 11 skriver regeringen: ”På det statslige område er det ikke muligt på baggrund af ministeriernes regnskabstal at sige, hvilke typer opgaver de forskellige ministerier udbyder”. Den sætning lader vi lige stå et øjeblik. Regeringen er her ude i en ren tilståelsessag, hvor den indrømmer, at den efter mange års debat om udbud og konkurrence ikke selv har regnskabstal for, hvilke opgaver staten kan udbyde! Hvordan kan det være, at staten ikke har styr på egne tal?  Fra regeringen er svaret på side 24. bl.a. ressortomlægninger: ”Som beskrevet i afsnit 2.3. er det på det statslige område ikke muligt på baggrund af ministeriernes regnskabstal at sige, hvorvidt ændringer i graden af konkurrenceudsættelse for det enkelte ministerium fra det ene år til det andet skyldes flere/færre udbud eller fx skyldes ressortomlægninger”. Regeringen burde nok feje for egen dør, før den beder kommuner og regioner om at lægge sig i selen for mere konkurrenceudsættelse.

Opsplitning med flere udbud eller mere sammenhængende styring i den offentlige sektor? Med sit udspil om øget konkurrenceudsættelse taler regeringen en dagsorden frem med mere markedsdannelse og øget konkurrence. Udspillet er meget optaget af at dele offentlige udbud op i mindre kontrakter. Hermed risikerer regeringen en fragmentering i de offentlige servicetilbud med mange mindre leverandører. Regeringen har gennem det sidste år ellers været optaget af en ’sammenhængsreform’, hvor mantraet er ”borgeren først – en mere sammenhængende offentlig sektor”. Regeringen skriver i sit oplæg til en sammenhængsreform: ”Der skal skabes bedre velfærd på tværs af sektorer. Vi skal have mindre silotænkning og mere sammenhæng i den offentlige sektor. Styringen skal gentænkes ud fra, hvad der giver mest værdi for borgerne”. Vil opsplitning i mange små kontrakter give mere eller mindre sammenhæng i den offentlige sektor?

Tillid til det kommunale selvstyre eller ej? I diskussionen efter OK-forhandlingerne er der talt meget om tillid til de offentligt ansatte, og de har fået ros for deres indsats for velfærden i Danmark. Det kommunale selvstyre med 98 kommuner og 5 regioner er som bekendt en af hjørnestenene i vores velfærdssamfund. Når regeringen i en særlig rubrik på side 21 i udspillet fremhæver, at ”Der er store forskelle imellem kommuner i forhold til, hvor meget de konkurrenceudsætter”, så burde det vel ikke være nogen overraskelse i et land med kommunalt selvstyre? De centralt fastsatte måltal for konkurrenceudsættelse har indtil nu ikke været KL og kommunernes kop te, og det bliver de formentlig aldrig. Vil regeringens udspil styrke eller svække troen på, at kommunerne selv kan vurdere, hvilke opgaveløsninger der er bedst for borgerne i deres lokalområde?  

Udspillet ’Konkurrenceudsættelse – bedre service for borgerne’ kan læses ud fra forskellige perspektiver. Måske var der for store forventninger til, at dette oplæg fik sat regeringens politik om en mere samlet tilgang til offentlig-privat samarbejde højt på den politiske dagsorden? Udspillet er måske mest af alt et forhandlingsoplæg til de årlige økonomiforhandlinger med kommuner og regioner – hvor udbud og konkurrence altid indgår – og ikke mere end det. Regeringen har tidligere udsendt flere udspil, der berører andre aspekter af konkurrenceudsættelse og frit valg af serviceleverandører, så det er allerede ét element ud af flere i den overordnede sammenhængsreform.

Trods løftet om ”den bedst mulige service for pengene” og flere spændende forslag om mere konkurrence mellem offentlige- og private serviceleverandører, har regeringens aktuelle udspil om konkurrenceudsættelse en række problemer. Problemerne er, at regeringen ikke har styr på egne tal i centraladministrationen, øger bureaukratiet og bruger mere end ti år gamle ideer, selv om den gerne vil være innovativ. Og når regeringen vil have mere konkurrence og opsplitning i mindre kontrakter, kan den så samtidig fremme ønsket om mere sammenhæng for borgerne?

Forandring fryder som bekendt, men regeringens udspil om konkurrenceudsættelse fejler markant i kategorien nytænkning af den offentlige service.

Forrige artikel Viden er godt – stof til eftertanke er bedre Viden er godt – stof til eftertanke er bedre Næste artikel Kun en tåbe frygter Google Kun en tåbe frygter Google