Regeringens udspil om konkurrenceudsættelse er mere gamle travere end nye tanker

Regeringen kom i sidste uge med sit udspil til konkurrenceudsættelse af de offentlige velfærdsopgaver. I udspillet toner regeringen rent flag og vælger konkurrence frem for offentlig-private partnerskaber, der lægges op til mere bureaukrati, og så er der ikke styr på egne tal.

Regeringen har netop lanceret sit nye udspil ’Konkurrenceudsættelse – den bedst mulige service for pengene’. Her kommer Økonomi- og Indenrigsministeriet og Erhvervsministeriet med deres bud på mere offentlig-privat samarbejde. Regeringen foreslår nationale måltal for, hvor meget der skal konkurrenceudsættes. Udspillet om konkurrenceudsættelse er lavet, så det er færdigt før de forestående årlige forhandlinger om en økonomiaftale med kommuner og regioner, som skal være færdige i juni.

Jeg har som forsker beskæftiget mig med offentlig-privat samspil gennem en årrække og har på den baggrund set nærmere på det aktuelle udspil fra regeringen.

På trods af det besnærende løfte om bedre service, har udspillet en række problemer: Regeringen vælger side til fordel for konkurrence frem for partnerskaber; der bliver mere bureaukrati; og ideen om måltal for konkurrenceudsættelse er hverken ny eller innovativ, eftersom forslaget oprindelig blev lanceret i 2006. Og så har regeringen ikke styr på sine egne tal for, hvor meget centraladministrationen egentlig kan konkurrenceudsætte, selv om regeringen gerne vil have kommuner og regioner til at udbyde flere opgaver. Her burde regeringen feje for egen dør først. Endelig lægger regeringen med forslaget op til mere opsplitning af den offentlige sektor i mindre kontrakter, hvor regeringen ellers i sin strategi gennem det seneste år har talt for en ’sammenhængsreform’, hvor mantraet er sammenhængende styring og mindre silotænkning, så borgerne kommer i centrum.

Regeringen prioriterer konkurrenceudsættelse frem for partnerskaber: Udspillet fokuserer næsten udelukkende på udbud og konkurrence – klassiske new public management-værktøjer – frem for en bredere tilgang til partnerskaber mellem offentlige og private aktører. Udspillet opstiller i alt ni forslag om initiativer til et styrket offentlig-privat samarbejde. Men otte ud af de ni initiativer handler om udbud og konkurrence. Kun initiativ nummer fire handler om offentlige-private innovationspartnerskaber. Initiativ nummer to lægger godt nok op til et partnerskab mellem kommuner, regioner og erhvervsorganisationer, men her mener regeringen et partnerskab, der skal fremme udbud og konkurrence! Regeringen kunne have brugt anledningen til et samlet udspil om de mange former for offentlig-privat samspil, der eksisterer i dag, og som er dokumenteret i forskningen på området, men vælger den klassiske udbuds- og konkurrencevinkel.

Mere bureaukrati: Regeringen vil øge bureaukratiet på området ved at oprette et nyt administrativt organ: Forum for Udbud. Da en ny udbudslov næsten lige er vedtaget, og der findes rigtig meget dokumentation om udbud allerede, kan det undre, at regeringen vælger et nyt bureaukratisk organ som en del af deres udspil. I andre sammenhænge er regeringen kritisk over for mere bureaukrati, og derfor skulle man umiddelbart tro, at mere bureaukrati ikke ville være på dagsordenen.

Ideen om måltal for konkurrenceudsættelse er ikke innovativ: Regeringens primære værktøj i udspillet er opstilling af måltal for, hvor meget konkurrenceudsættelse kommuner, regioner og stat skal stræbe efter. Her vil regeringen løfte overliggeren, så kommunerne i 2025 skal konkurrenceudsætte 35 pct. af opgaverne mod de nuværende 27,1 pct. – svarende til 63,5 mia. kr. ud af ca. 235 mia. kr. Regionerne og staten, dvs. centraladministrationen, skal stræbe mod hhv. 25 pct. og 35 pct. Det er kendte tanker. Ideen om måltal for konkurrenceudsættelse er ikke ny og går tilbage til 2006, hvor K og V også var i regering. S-R-SF-regeringen afskaffede denne praksis om centralt fastsatte måltal, mens V- og VLAK-regeringerne har bragt det i spil over for KL og regionerne i de årlige økonomiforhandlinger – selv om de hidtil rutinemæssigt er blevet afvist. Kommuner og regioner vil selv bestemme, hvor mange opgaver de konkurrenceudsætter. Nu forsøger regeringen sig så igen. Udspillet har en lidt mere nuanceret ’trappemodel’, men intentionen er stadig at få offentlige organisationer til at konkurrenceudsætte mere. Kan en regering, der har innovation og disruption på sin dagsorden, gå tilbage til et 2006-forslag og relancere det i 2018?

Staten har ikke styr på egne tal for udbud i centraladministrationen: Regeringen skriver direkte i sit udspil, at mens kommuner og regioner har styr på tallene for udbudsegnede opgaver, så har staten ikke selv noget overblik over sine egne opgaver. På side 11 skriver regeringen: ”På det statslige område er det ikke muligt på baggrund af ministeriernes regnskabstal at sige, hvilke typer opgaver de forskellige ministerier udbyder”. Den sætning lader vi lige stå et øjeblik. Regeringen er her ude i en ren tilståelsessag, hvor den indrømmer, at den efter mange års debat om udbud og konkurrence ikke selv har regnskabstal for, hvilke opgaver staten kan udbyde! Hvordan kan det være, at staten ikke har styr på egne tal?  Fra regeringen er svaret på side 24. bl.a. ressortomlægninger: ”Som beskrevet i afsnit 2.3. er det på det statslige område ikke muligt på baggrund af ministeriernes regnskabstal at sige, hvorvidt ændringer i graden af konkurrenceudsættelse for det enkelte ministerium fra det ene år til det andet skyldes flere/færre udbud eller fx skyldes ressortomlægninger”. Regeringen burde nok feje for egen dør, før den beder kommuner og regioner om at lægge sig i selen for mere konkurrenceudsættelse.

Opsplitning med flere udbud eller mere sammenhængende styring i den offentlige sektor? Med sit udspil om øget konkurrenceudsættelse taler regeringen en dagsorden frem med mere markedsdannelse og øget konkurrence. Udspillet er meget optaget af at dele offentlige udbud op i mindre kontrakter. Hermed risikerer regeringen en fragmentering i de offentlige servicetilbud med mange mindre leverandører. Regeringen har gennem det sidste år ellers været optaget af en ’sammenhængsreform’, hvor mantraet er ”borgeren først – en mere sammenhængende offentlig sektor”. Regeringen skriver i sit oplæg til en sammenhængsreform: ”Der skal skabes bedre velfærd på tværs af sektorer. Vi skal have mindre silotænkning og mere sammenhæng i den offentlige sektor. Styringen skal gentænkes ud fra, hvad der giver mest værdi for borgerne”. Vil opsplitning i mange små kontrakter give mere eller mindre sammenhæng i den offentlige sektor?

Tillid til det kommunale selvstyre eller ej? I diskussionen efter OK-forhandlingerne er der talt meget om tillid til de offentligt ansatte, og de har fået ros for deres indsats for velfærden i Danmark. Det kommunale selvstyre med 98 kommuner og 5 regioner er som bekendt en af hjørnestenene i vores velfærdssamfund. Når regeringen i en særlig rubrik på side 21 i udspillet fremhæver, at ”Der er store forskelle imellem kommuner i forhold til, hvor meget de konkurrenceudsætter”, så burde det vel ikke være nogen overraskelse i et land med kommunalt selvstyre? De centralt fastsatte måltal for konkurrenceudsættelse har indtil nu ikke været KL og kommunernes kop te, og det bliver de formentlig aldrig. Vil regeringens udspil styrke eller svække troen på, at kommunerne selv kan vurdere, hvilke opgaveløsninger der er bedst for borgerne i deres lokalområde?  

Udspillet ’Konkurrenceudsættelse – bedre service for borgerne’ kan læses ud fra forskellige perspektiver. Måske var der for store forventninger til, at dette oplæg fik sat regeringens politik om en mere samlet tilgang til offentlig-privat samarbejde højt på den politiske dagsorden? Udspillet er måske mest af alt et forhandlingsoplæg til de årlige økonomiforhandlinger med kommuner og regioner – hvor udbud og konkurrence altid indgår – og ikke mere end det. Regeringen har tidligere udsendt flere udspil, der berører andre aspekter af konkurrenceudsættelse og frit valg af serviceleverandører, så det er allerede ét element ud af flere i den overordnede sammenhængsreform.

Trods løftet om ”den bedst mulige service for pengene” og flere spændende forslag om mere konkurrence mellem offentlige- og private serviceleverandører, har regeringens aktuelle udspil om konkurrenceudsættelse en række problemer. Problemerne er, at regeringen ikke har styr på egne tal i centraladministrationen, øger bureaukratiet og bruger mere end ti år gamle ideer, selv om den gerne vil være innovativ. Og når regeringen vil have mere konkurrence og opsplitning i mindre kontrakter, kan den så samtidig fremme ønsket om mere sammenhæng for borgerne?

Forandring fryder som bekendt, men regeringens udspil om konkurrenceudsættelse fejler markant i kategorien nytænkning af den offentlige service.

Forrige artikel Viden er godt – stof til eftertanke er bedre Viden er godt – stof til eftertanke er bedre Næste artikel Kun en tåbe frygter Google Kun en tåbe frygter Google
Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiske modstandere af Erdogans regering fortæller om tortur i hemmelige fængsler og kidnapninger på åben gade. Et internationalt journalistsamarbejde, som Mandag Morgen er en del af, har undersøgt, hvordan Tyrkiets efterretningstjeneste jagter Erdogans kritikere på tværs af landegrænser. Også i Danmark har PET måttet beskytte en journalist, der er på Erdogans ’terrorliste’.

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har siden 2013 ført en skånselsløs kamp mod sin gamle politiske mentor og islamistiske allierede, Fethullah Gülen. Mandag Morgens europaredaktør giver her et overblik og en forklaring på de to politikeres ærkefjendskab.

Europa hænger på autoritær Erdogan

Europa hænger på autoritær Erdogan

Præsident Erdogan krænker menneskerettigheder og ytringsfrihed og afvikler skridt for skridt demokratiet i Tyrkiet. Alligevel tager EU med fløjlshandsker på det store naboland, der på EU’s regning har over 3,5 mio. syriske flygtninge boende.

Whistleblowerens bedste ven under anklage

Whistleblowerens bedste ven under anklage

KOMMENTAR: Hvis en retsstat vælger at gå efter undersøgende journalister, der bærer whistlebloweres væsentlige afsløringer af svindel og magtmisbrug videre, så lukker man ikke alene munden på pressen men også på de whistleblowere, der ikke har andre steder at gå hen.

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.