Regeringens udspil om konkurrenceudsættelse er mere gamle travere end nye tanker

Regeringen kom i sidste uge med sit udspil til konkurrenceudsættelse af de offentlige velfærdsopgaver. I udspillet toner regeringen rent flag og vælger konkurrence frem for offentlig-private partnerskaber, der lægges op til mere bureaukrati, og så er der ikke styr på egne tal.

Regeringen har netop lanceret sit nye udspil ’Konkurrenceudsættelse – den bedst mulige service for pengene’. Her kommer Økonomi- og Indenrigsministeriet og Erhvervsministeriet med deres bud på mere offentlig-privat samarbejde. Regeringen foreslår nationale måltal for, hvor meget der skal konkurrenceudsættes. Udspillet om konkurrenceudsættelse er lavet, så det er færdigt før de forestående årlige forhandlinger om en økonomiaftale med kommuner og regioner, som skal være færdige i juni.

Jeg har som forsker beskæftiget mig med offentlig-privat samspil gennem en årrække og har på den baggrund set nærmere på det aktuelle udspil fra regeringen.

På trods af det besnærende løfte om bedre service, har udspillet en række problemer: Regeringen vælger side til fordel for konkurrence frem for partnerskaber; der bliver mere bureaukrati; og ideen om måltal for konkurrenceudsættelse er hverken ny eller innovativ, eftersom forslaget oprindelig blev lanceret i 2006. Og så har regeringen ikke styr på sine egne tal for, hvor meget centraladministrationen egentlig kan konkurrenceudsætte, selv om regeringen gerne vil have kommuner og regioner til at udbyde flere opgaver. Her burde regeringen feje for egen dør først. Endelig lægger regeringen med forslaget op til mere opsplitning af den offentlige sektor i mindre kontrakter, hvor regeringen ellers i sin strategi gennem det seneste år har talt for en ’sammenhængsreform’, hvor mantraet er sammenhængende styring og mindre silotænkning, så borgerne kommer i centrum.

Regeringen prioriterer konkurrenceudsættelse frem for partnerskaber: Udspillet fokuserer næsten udelukkende på udbud og konkurrence – klassiske new public management-værktøjer – frem for en bredere tilgang til partnerskaber mellem offentlige og private aktører. Udspillet opstiller i alt ni forslag om initiativer til et styrket offentlig-privat samarbejde. Men otte ud af de ni initiativer handler om udbud og konkurrence. Kun initiativ nummer fire handler om offentlige-private innovationspartnerskaber. Initiativ nummer to lægger godt nok op til et partnerskab mellem kommuner, regioner og erhvervsorganisationer, men her mener regeringen et partnerskab, der skal fremme udbud og konkurrence! Regeringen kunne have brugt anledningen til et samlet udspil om de mange former for offentlig-privat samspil, der eksisterer i dag, og som er dokumenteret i forskningen på området, men vælger den klassiske udbuds- og konkurrencevinkel.

Mere bureaukrati: Regeringen vil øge bureaukratiet på området ved at oprette et nyt administrativt organ: Forum for Udbud. Da en ny udbudslov næsten lige er vedtaget, og der findes rigtig meget dokumentation om udbud allerede, kan det undre, at regeringen vælger et nyt bureaukratisk organ som en del af deres udspil. I andre sammenhænge er regeringen kritisk over for mere bureaukrati, og derfor skulle man umiddelbart tro, at mere bureaukrati ikke ville være på dagsordenen.

Ideen om måltal for konkurrenceudsættelse er ikke innovativ: Regeringens primære værktøj i udspillet er opstilling af måltal for, hvor meget konkurrenceudsættelse kommuner, regioner og stat skal stræbe efter. Her vil regeringen løfte overliggeren, så kommunerne i 2025 skal konkurrenceudsætte 35 pct. af opgaverne mod de nuværende 27,1 pct. – svarende til 63,5 mia. kr. ud af ca. 235 mia. kr. Regionerne og staten, dvs. centraladministrationen, skal stræbe mod hhv. 25 pct. og 35 pct. Det er kendte tanker. Ideen om måltal for konkurrenceudsættelse er ikke ny og går tilbage til 2006, hvor K og V også var i regering. S-R-SF-regeringen afskaffede denne praksis om centralt fastsatte måltal, mens V- og VLAK-regeringerne har bragt det i spil over for KL og regionerne i de årlige økonomiforhandlinger – selv om de hidtil rutinemæssigt er blevet afvist. Kommuner og regioner vil selv bestemme, hvor mange opgaver de konkurrenceudsætter. Nu forsøger regeringen sig så igen. Udspillet har en lidt mere nuanceret ’trappemodel’, men intentionen er stadig at få offentlige organisationer til at konkurrenceudsætte mere. Kan en regering, der har innovation og disruption på sin dagsorden, gå tilbage til et 2006-forslag og relancere det i 2018?

Staten har ikke styr på egne tal for udbud i centraladministrationen: Regeringen skriver direkte i sit udspil, at mens kommuner og regioner har styr på tallene for udbudsegnede opgaver, så har staten ikke selv noget overblik over sine egne opgaver. På side 11 skriver regeringen: ”På det statslige område er det ikke muligt på baggrund af ministeriernes regnskabstal at sige, hvilke typer opgaver de forskellige ministerier udbyder”. Den sætning lader vi lige stå et øjeblik. Regeringen er her ude i en ren tilståelsessag, hvor den indrømmer, at den efter mange års debat om udbud og konkurrence ikke selv har regnskabstal for, hvilke opgaver staten kan udbyde! Hvordan kan det være, at staten ikke har styr på egne tal?  Fra regeringen er svaret på side 24. bl.a. ressortomlægninger: ”Som beskrevet i afsnit 2.3. er det på det statslige område ikke muligt på baggrund af ministeriernes regnskabstal at sige, hvorvidt ændringer i graden af konkurrenceudsættelse for det enkelte ministerium fra det ene år til det andet skyldes flere/færre udbud eller fx skyldes ressortomlægninger”. Regeringen burde nok feje for egen dør, før den beder kommuner og regioner om at lægge sig i selen for mere konkurrenceudsættelse.

Opsplitning med flere udbud eller mere sammenhængende styring i den offentlige sektor? Med sit udspil om øget konkurrenceudsættelse taler regeringen en dagsorden frem med mere markedsdannelse og øget konkurrence. Udspillet er meget optaget af at dele offentlige udbud op i mindre kontrakter. Hermed risikerer regeringen en fragmentering i de offentlige servicetilbud med mange mindre leverandører. Regeringen har gennem det sidste år ellers været optaget af en ’sammenhængsreform’, hvor mantraet er ”borgeren først – en mere sammenhængende offentlig sektor”. Regeringen skriver i sit oplæg til en sammenhængsreform: ”Der skal skabes bedre velfærd på tværs af sektorer. Vi skal have mindre silotænkning og mere sammenhæng i den offentlige sektor. Styringen skal gentænkes ud fra, hvad der giver mest værdi for borgerne”. Vil opsplitning i mange små kontrakter give mere eller mindre sammenhæng i den offentlige sektor?

Tillid til det kommunale selvstyre eller ej? I diskussionen efter OK-forhandlingerne er der talt meget om tillid til de offentligt ansatte, og de har fået ros for deres indsats for velfærden i Danmark. Det kommunale selvstyre med 98 kommuner og 5 regioner er som bekendt en af hjørnestenene i vores velfærdssamfund. Når regeringen i en særlig rubrik på side 21 i udspillet fremhæver, at ”Der er store forskelle imellem kommuner i forhold til, hvor meget de konkurrenceudsætter”, så burde det vel ikke være nogen overraskelse i et land med kommunalt selvstyre? De centralt fastsatte måltal for konkurrenceudsættelse har indtil nu ikke været KL og kommunernes kop te, og det bliver de formentlig aldrig. Vil regeringens udspil styrke eller svække troen på, at kommunerne selv kan vurdere, hvilke opgaveløsninger der er bedst for borgerne i deres lokalområde?  

Udspillet ’Konkurrenceudsættelse – bedre service for borgerne’ kan læses ud fra forskellige perspektiver. Måske var der for store forventninger til, at dette oplæg fik sat regeringens politik om en mere samlet tilgang til offentlig-privat samarbejde højt på den politiske dagsorden? Udspillet er måske mest af alt et forhandlingsoplæg til de årlige økonomiforhandlinger med kommuner og regioner – hvor udbud og konkurrence altid indgår – og ikke mere end det. Regeringen har tidligere udsendt flere udspil, der berører andre aspekter af konkurrenceudsættelse og frit valg af serviceleverandører, så det er allerede ét element ud af flere i den overordnede sammenhængsreform.

Trods løftet om ”den bedst mulige service for pengene” og flere spændende forslag om mere konkurrence mellem offentlige- og private serviceleverandører, har regeringens aktuelle udspil om konkurrenceudsættelse en række problemer. Problemerne er, at regeringen ikke har styr på egne tal i centraladministrationen, øger bureaukratiet og bruger mere end ti år gamle ideer, selv om den gerne vil være innovativ. Og når regeringen vil have mere konkurrence og opsplitning i mindre kontrakter, kan den så samtidig fremme ønsket om mere sammenhæng for borgerne?

Forandring fryder som bekendt, men regeringens udspil om konkurrenceudsættelse fejler markant i kategorien nytænkning af den offentlige service.

Forrige artikel Viden er godt – stof til eftertanke er bedre Viden er godt – stof til eftertanke er bedre Næste artikel Kun en tåbe frygter Google Kun en tåbe frygter Google

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.