Regeringens udspil om konkurrenceudsættelse er mere gamle travere end nye tanker

Regeringen kom i sidste uge med sit udspil til konkurrenceudsættelse af de offentlige velfærdsopgaver. I udspillet toner regeringen rent flag og vælger konkurrence frem for offentlig-private partnerskaber, der lægges op til mere bureaukrati, og så er der ikke styr på egne tal.

Regeringen har netop lanceret sit nye udspil ’Konkurrenceudsættelse – den bedst mulige service for pengene’. Her kommer Økonomi- og Indenrigsministeriet og Erhvervsministeriet med deres bud på mere offentlig-privat samarbejde. Regeringen foreslår nationale måltal for, hvor meget der skal konkurrenceudsættes. Udspillet om konkurrenceudsættelse er lavet, så det er færdigt før de forestående årlige forhandlinger om en økonomiaftale med kommuner og regioner, som skal være færdige i juni.

Jeg har som forsker beskæftiget mig med offentlig-privat samspil gennem en årrække og har på den baggrund set nærmere på det aktuelle udspil fra regeringen.

På trods af det besnærende løfte om bedre service, har udspillet en række problemer: Regeringen vælger side til fordel for konkurrence frem for partnerskaber; der bliver mere bureaukrati; og ideen om måltal for konkurrenceudsættelse er hverken ny eller innovativ, eftersom forslaget oprindelig blev lanceret i 2006. Og så har regeringen ikke styr på sine egne tal for, hvor meget centraladministrationen egentlig kan konkurrenceudsætte, selv om regeringen gerne vil have kommuner og regioner til at udbyde flere opgaver. Her burde regeringen feje for egen dør først. Endelig lægger regeringen med forslaget op til mere opsplitning af den offentlige sektor i mindre kontrakter, hvor regeringen ellers i sin strategi gennem det seneste år har talt for en ’sammenhængsreform’, hvor mantraet er sammenhængende styring og mindre silotænkning, så borgerne kommer i centrum.

Regeringen prioriterer konkurrenceudsættelse frem for partnerskaber: Udspillet fokuserer næsten udelukkende på udbud og konkurrence – klassiske new public management-værktøjer – frem for en bredere tilgang til partnerskaber mellem offentlige og private aktører. Udspillet opstiller i alt ni forslag om initiativer til et styrket offentlig-privat samarbejde. Men otte ud af de ni initiativer handler om udbud og konkurrence. Kun initiativ nummer fire handler om offentlige-private innovationspartnerskaber. Initiativ nummer to lægger godt nok op til et partnerskab mellem kommuner, regioner og erhvervsorganisationer, men her mener regeringen et partnerskab, der skal fremme udbud og konkurrence! Regeringen kunne have brugt anledningen til et samlet udspil om de mange former for offentlig-privat samspil, der eksisterer i dag, og som er dokumenteret i forskningen på området, men vælger den klassiske udbuds- og konkurrencevinkel.

Mere bureaukrati: Regeringen vil øge bureaukratiet på området ved at oprette et nyt administrativt organ: Forum for Udbud. Da en ny udbudslov næsten lige er vedtaget, og der findes rigtig meget dokumentation om udbud allerede, kan det undre, at regeringen vælger et nyt bureaukratisk organ som en del af deres udspil. I andre sammenhænge er regeringen kritisk over for mere bureaukrati, og derfor skulle man umiddelbart tro, at mere bureaukrati ikke ville være på dagsordenen.

Ideen om måltal for konkurrenceudsættelse er ikke innovativ: Regeringens primære værktøj i udspillet er opstilling af måltal for, hvor meget konkurrenceudsættelse kommuner, regioner og stat skal stræbe efter. Her vil regeringen løfte overliggeren, så kommunerne i 2025 skal konkurrenceudsætte 35 pct. af opgaverne mod de nuværende 27,1 pct. – svarende til 63,5 mia. kr. ud af ca. 235 mia. kr. Regionerne og staten, dvs. centraladministrationen, skal stræbe mod hhv. 25 pct. og 35 pct. Det er kendte tanker. Ideen om måltal for konkurrenceudsættelse er ikke ny og går tilbage til 2006, hvor K og V også var i regering. S-R-SF-regeringen afskaffede denne praksis om centralt fastsatte måltal, mens V- og VLAK-regeringerne har bragt det i spil over for KL og regionerne i de årlige økonomiforhandlinger – selv om de hidtil rutinemæssigt er blevet afvist. Kommuner og regioner vil selv bestemme, hvor mange opgaver de konkurrenceudsætter. Nu forsøger regeringen sig så igen. Udspillet har en lidt mere nuanceret ’trappemodel’, men intentionen er stadig at få offentlige organisationer til at konkurrenceudsætte mere. Kan en regering, der har innovation og disruption på sin dagsorden, gå tilbage til et 2006-forslag og relancere det i 2018?

Staten har ikke styr på egne tal for udbud i centraladministrationen: Regeringen skriver direkte i sit udspil, at mens kommuner og regioner har styr på tallene for udbudsegnede opgaver, så har staten ikke selv noget overblik over sine egne opgaver. På side 11 skriver regeringen: ”På det statslige område er det ikke muligt på baggrund af ministeriernes regnskabstal at sige, hvilke typer opgaver de forskellige ministerier udbyder”. Den sætning lader vi lige stå et øjeblik. Regeringen er her ude i en ren tilståelsessag, hvor den indrømmer, at den efter mange års debat om udbud og konkurrence ikke selv har regnskabstal for, hvilke opgaver staten kan udbyde! Hvordan kan det være, at staten ikke har styr på egne tal?  Fra regeringen er svaret på side 24. bl.a. ressortomlægninger: ”Som beskrevet i afsnit 2.3. er det på det statslige område ikke muligt på baggrund af ministeriernes regnskabstal at sige, hvorvidt ændringer i graden af konkurrenceudsættelse for det enkelte ministerium fra det ene år til det andet skyldes flere/færre udbud eller fx skyldes ressortomlægninger”. Regeringen burde nok feje for egen dør, før den beder kommuner og regioner om at lægge sig i selen for mere konkurrenceudsættelse.

Opsplitning med flere udbud eller mere sammenhængende styring i den offentlige sektor? Med sit udspil om øget konkurrenceudsættelse taler regeringen en dagsorden frem med mere markedsdannelse og øget konkurrence. Udspillet er meget optaget af at dele offentlige udbud op i mindre kontrakter. Hermed risikerer regeringen en fragmentering i de offentlige servicetilbud med mange mindre leverandører. Regeringen har gennem det sidste år ellers været optaget af en ’sammenhængsreform’, hvor mantraet er ”borgeren først – en mere sammenhængende offentlig sektor”. Regeringen skriver i sit oplæg til en sammenhængsreform: ”Der skal skabes bedre velfærd på tværs af sektorer. Vi skal have mindre silotænkning og mere sammenhæng i den offentlige sektor. Styringen skal gentænkes ud fra, hvad der giver mest værdi for borgerne”. Vil opsplitning i mange små kontrakter give mere eller mindre sammenhæng i den offentlige sektor?

Tillid til det kommunale selvstyre eller ej? I diskussionen efter OK-forhandlingerne er der talt meget om tillid til de offentligt ansatte, og de har fået ros for deres indsats for velfærden i Danmark. Det kommunale selvstyre med 98 kommuner og 5 regioner er som bekendt en af hjørnestenene i vores velfærdssamfund. Når regeringen i en særlig rubrik på side 21 i udspillet fremhæver, at ”Der er store forskelle imellem kommuner i forhold til, hvor meget de konkurrenceudsætter”, så burde det vel ikke være nogen overraskelse i et land med kommunalt selvstyre? De centralt fastsatte måltal for konkurrenceudsættelse har indtil nu ikke været KL og kommunernes kop te, og det bliver de formentlig aldrig. Vil regeringens udspil styrke eller svække troen på, at kommunerne selv kan vurdere, hvilke opgaveløsninger der er bedst for borgerne i deres lokalområde?  

Udspillet ’Konkurrenceudsættelse – bedre service for borgerne’ kan læses ud fra forskellige perspektiver. Måske var der for store forventninger til, at dette oplæg fik sat regeringens politik om en mere samlet tilgang til offentlig-privat samarbejde højt på den politiske dagsorden? Udspillet er måske mest af alt et forhandlingsoplæg til de årlige økonomiforhandlinger med kommuner og regioner – hvor udbud og konkurrence altid indgår – og ikke mere end det. Regeringen har tidligere udsendt flere udspil, der berører andre aspekter af konkurrenceudsættelse og frit valg af serviceleverandører, så det er allerede ét element ud af flere i den overordnede sammenhængsreform.

Trods løftet om ”den bedst mulige service for pengene” og flere spændende forslag om mere konkurrence mellem offentlige- og private serviceleverandører, har regeringens aktuelle udspil om konkurrenceudsættelse en række problemer. Problemerne er, at regeringen ikke har styr på egne tal i centraladministrationen, øger bureaukratiet og bruger mere end ti år gamle ideer, selv om den gerne vil være innovativ. Og når regeringen vil have mere konkurrence og opsplitning i mindre kontrakter, kan den så samtidig fremme ønsket om mere sammenhæng for borgerne?

Forandring fryder som bekendt, men regeringens udspil om konkurrenceudsættelse fejler markant i kategorien nytænkning af den offentlige service.

Forrige artikel Viden er godt – stof til eftertanke er bedre Viden er godt – stof til eftertanke er bedre Næste artikel Kun en tåbe frygter Google Kun en tåbe frygter Google

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).