Regnedrengene tryner de grønne i ny finanslov

Finanslovsforslaget for 2013 udstiller en regering, der er på retræte i miljøpolitikken. Der er en verden til forskel på de grønne fanfarer i regeringsgrundlaget og de konkrete tiltag, der annonceres i kroner og ører. Hvis ikke det var for forårets energiaftale, så det sort ud.

Miljø- og klimaministre er sjældent populære internt i en regering – uanset regeringens politiske ståsted. Især ikke når økonomien strammer til.

De grønne ministre er dyre, deres øvrige kvaliteter ufortalt. Til regeringsmøderne medbringer de gigantiske regninger til nationalregnskabet. Det koster knapper at sænke CO2-udledningen, beskytte klokkefrøerne, rense vores vandløb og energirenovere skoler og huse. Milliarder og atter milliarder, der meget ofte er bundet op på EU-direktiver og internationale konventioner, hvilket betyder, at regeringen ikke kan sno sig udenom.

Samtidig kan de grønne ministre sjældent pege tilstrækkeligt konkret på kortsigtede indtægter, f.eks. i form af jobs, eksport og besparelser. Gevinsterne ligger som regel længere ude i fremtiden, efter at regeringen er gået af. Den er svær at sælge på Marienborg.

Udadtil pynter det naturligvis på enhver regering af have høj cigarføring på miljøområdet, men indadtil må miljø- og klimaministrene som regel kæmpe fra hus til hus for deres projekter.  Særligt de økonomiske ministre – finans-, økonomi- og skatteministeren – plejer at være vrangvillige eller skeptiske over for miljøministrenes krav om erhvervspuljer til bølgekraft og andre Georg Gearløs-ideer. Eller de årlige milliardinvesteringer i ”sumpe og moser”, som det kaldes på Slotsholmen.

Hvis du kan huske Sir Humphrey fra den britiske tv-serie Javel, Hr. Minister, så har du en ganske god idé om, hvordan de interne magtkampe om finansloven foregår.

Det slider ydermere på populariteten hos ministerkollegerne, at miljø- og klimaministrene blander sig i de andres ressort, landbrug, trafik, skat osv. Det er logisk, fordi miljø er en tværgående problemstilling, men bestemt ikke comme il faut at krydse ind over grænserne til de forskellige kongeriger. Og så er de grønne ministre jo sådan lidt flippede i det. Enten serverer de vidtløftige visioner om en bæredygtig fremtid, eller også annoncerer de dommedags snarlige komme.

Så når det kommer til stykket, er statsministeren mest tilbøjelig til at lytte til de magtfulde pengeministre.

Særligt embedsværket i Finansministeriet – kaldet regnedrengene – har mange års erfaring i at tryne idealistiske miljø- og klimaministres politik med alle til rådighed stående kneb. Tænk på den åleglatte Sir Humphrey fra den legendariske britiske komedieserie Javel, Hr. Minister. Det er ikke langt fra virkeligheden. Og med fremlæggelsen af finanslovsforslaget for 2013 har regnedrengene endnu engang sejret.

Der er naturligvis forskel på regeringer. Retorikken, lydhørheden og atmosfæren blandt ministrene og ministerierne er forskellig fra Nyrup, Fogh og Løkke til Thorning. Og der er ingen tvivl om at den nuværende regering er begavet med en miljøminister og klimaminister, der ikke blot er indædt engagerede, men også fagligt kompetente. Både Ida Auken (SF) og Martin Lidegaard (De Radikale) nyder respekt, bl.a. for deres kommunikatie evner - og de går til stålet i de interne kampe.

Men når det kommer til realiteterne – ikke mindst finansloven – så er det tallene, der taler. Og de taler deres tydelige sprog i finanslovsforslaget for 2013.

For et år siden blev der blæst til grøn revolution i regeringsgrundlaget. Den grønne omstilling var flyttet ind i centrum af det politiske projekt, som beskrevet her på bloggen. Men siden har regeringen lige så stille pakket fanfarerne sammen. Sporene efter den kuldsejlede betalingsring skræmmer uden tvivl langt ind i de centrale ministerier. Den markante skatteaftale glimrer f.eks. ved sin totale negligering af den ”grønne skattereform”, som især De Radikale og SF ellers ofte har hypet.

I finanslovsforslaget fylder den grønne omstilling ikke særlig meget, slet ikke sammenlignet med regeringsgrundlaget. Fra at være et fremtrædende, tværgående politisk projekt er de grønne indsatser blevet fragmenter rundt omkring i investeringsplanerne. Størstedelen har fået en ny overskrift, nemlig ”Investeringer i vækst og beskæftigelse”.

[quote align="right" author=""]Djævlen ligger i detaljen. Det er de små, symbolske spor, der afslører den interne magtkamp, Sir Humphrey-grebet og regnedrengenes sejr.[/quote]

Den væsentligste indsats er velkendt og udspringer af den energiaftale, som den radikale klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard landede i foråret. En aftale, som fortsat er en signifikant grøn sejr for regeringen. En af de få.

Der afsættes 2.7 mia. kr. hertil i 2013-16. Men igen – tænk på et tal. 2.7 mia. kr. over fire år er i snit 500-700 mio. kr. pr. år. Regeringen har varslet private og offentlige investeringer i energiplanen for 90-150 mia. kr. frem til 2020. Der skal godt nok skrues gevaldigt op for investeringstempoet fra 2017 og frem…

Det er herudover småt med grønne satsninger. Af rene miljøprojekter og såkaldt ”nye penge” er der afsat et par mia. kr. til klimatilpasning, hvilket er et væsentligt indsatsområde for Ida Auken, ikke mindst fordi den forrige regering i årevis har ladet et gigantisk investeringsefterslæb i milliardstørrelsen akkumulere ude i kommunerne til kloakrenovering. En lille milliard er afsat til energiforskning og nogle mindre puljer til sympatiske tiltag som f.eks. et nationalt testcenter for vandteknologi (8 mio. kr. årligt rækker næppe til meget andet end fem medarbejdere og kontorhold), bæredygtig skovdrift (10 mio. kr. årligt) samt en styrkelse af Natur- og Miljøklagenævnet (16-17 mio. kr. årligt).

Djævlen ligger i detaljen. Det er de små, symbolske spor, der afslører den interne magtkamp, Sir Humphrey-grebet og regnedrengenes sejr.

I den overordnede tabel i pixi-udgaven af finansloven er ” Grøn omstilling” flyttet ned som næstsidste prioriteringspunkt lige før ”Øvrige initiativer”. Det giver mindelser om Foghs første regeringsår.

”Grøn omstilling” består af to bullitpoints, hvoraf energiaftalen er det ene. Og så italesættes alle øvrige initiativer, der tænkes kan, som grønne. F.eks. alle tog- og metroinvesteringer. Et tilskud til ungdomstogkortet HyperCard tæller også med. Den grønne omstilling er på skinner!

Med andre ord: Intet nyt under solen. Thorning-regeringen skriver sig ind i en lang historisk tradition. Når skåltalerne for bæredygtighed forstummer, og de økonomiske realiteter indfinder sig, taber miljøet – trods topengagerede og højt profilerede miljø- og klimaministre. Uden energiaftalen ville Thorning-Schmidt paradere afklædt som i eventyret Kejserens nye klæder.

Det paradoksale er, at ingen kan være i tvivl om, at også regeringschefen går varmt ind for miljø og klima. Det demonstrerede hun senest under FN-topmødet i Rio i juni i år, hvor hun – ligesom Ida Auken - leverede en brandtale om bæredygtighed under lanceringen af Sustainia-samarbejdet.

[quote align="left" author=""]Nu ligger opgaven på miljøminister Ida Auken og klimaminister Martin Lidegaards bord. Den er naturligvis dobbelt svær i en tid med altoverskyggende fokus på den økonomiske krise.[/quote]

Tilbage i 1980’erne var det samme historie. Som miljøministre i Schlüter-regeringen måtte Christian Christensen (Kristeligt Folkeparti) og efter ham Lone Dybkjær (De Radikale) og Per Stig Møller (De Konservative) kæmpe hårdt for de vandmiljøplaner, som betød, at de danske søer og vandløb ikke blev kvalt i forurening fra vores spildevand og landbruget.

Den første vandmiljøplan blev vedtaget i 1985. Den kostede et par milliarder årligt, og gør det stadigvæk, regningen flytter blot kolonne en gang imellem. Gevinsterne kender vi i dag: Der er ørreder og laks i vores søer, og vi kan bryste os af en dansk vandsektor, der hører til i verdenseliten og eksporterer for 14 mia. kr. årligt. Men det var ikke noget stærkt argument tilbage i midt-80’erne.

Svend Auken havde, i kraft at de interne magtbalancer i Socialdemokratiet, et historisk greb om såvel statsminister Nyrup som finansminister Lykketoft, og var derfor i stand til at akkumulere uhørt rummelige budgetter til miljø og klima. Auken måtte dog bruge muskler på regeringsmøderne. Og det gjorde han med held og snilde og til mange kollegers irritation. Men i ryggen havde han også et solidt grønt flertal i folketingssalen.

Connie Hedegaard fra De Konservative måtte – først som miljøminister og siden som klima- og energiminister – bruge næsten mafiosoagtige metoder for at tilkæmpe sig kroner til miljøet. Det gjorde hende voldsomt upopulær internt i regeringen. Hendes infights med daværende finansminister og venstremand Thor Petersen er historiske. Som da Thor Petersen på et regeringsmøde foreslog, at klimapolitik blev flyttet over i Kirkeministeriet, fordi klima, som han sagde, ”er et spørgsmål om tro”. Finansminister og sidenhen statsminister Lars Løkke Rasmussen var ligeså uvillig til at investere grønt.

Nu ligger opgaven på miljøminister Ida Auken og klimaminister Martin Lidegaards bord. Den er naturligvis dobbelt svær i en tid med altoverskyggende fokus på den økonomiske krise.

En grøn masterplan kan have mange skikkelser, og der skal slås benhårdt på de kortsigtede, økonomiske gevinster, som grangiveligt eksisterer. Jeg skitserede tidligere på året et eksempel på hovedingredienserne i en sådan plan. En plan med fokus på tre målsætninger: jobs, eksport og konkurrenceevne i den grønne væksts tegn. De kortsigtede gevinster er faktisk ikke ubetydelige, og samtidig kan de grønne ministre med rette hævde, at det er regeringens omdømme, der er på spil.
Målet må og skal være, at få Thorning-Schmidt og Corydon med ombord i en grøn masterplan.

Første skridt er, at Auken og Lidegaard finder fælles fodslag. Ellers er projektet dødfødt. Dernæst må der indgås en tæt alliance med de ministre, der har udvist vilje og gejst for området, dvs. handels- og indenrigsministeren, erhvervs- og vækstministeren og fødevareministeren. Helst, naturligvis, ministre fra alle tre regeringspartier.

Det ligeså uomgængeligt at sikre sig opbakning i toppen af egne partier. Det gælder ikke mindst for Lidegaard.  Partiformand Vestager har igennem årene udtrykt sig umisforståeligt om sine store miljøambitioner. Så umisforståeligt, at det forpligter. Nu skal ordene venligt bruges imod hende – på Sir Humphrey-måden.

De eksterne aktører skal også på plads. Topcheferne fra erhvervslivet – også dem, der ikke sælger vindmøller – og fagbevægelsen er væsentlige påvirkningsagenter. Tit lytter regeringens øverste ministre mere til dem end deres kolleger på Christiansborg.

Øvelsen kunne minde om dengang i 2006, hvor Connie Hedegaard skulle overbevise en skeptisk Fogh om det geniale i, at Danmark påtog sig formandskabet for COP15 tre år senere. Hedegaard lykkedes mod alle odds med en veltilrettelagt, langstrakt, strategisk manøvre, der involverede både eksterne og interne alliancepartnere, herunder et dygtigt embedsværk.

Nu er det Aukens og Lidegaards tur. Må deres bestræbelser krones med held. Det har Danmark brug for.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Messerschmidt drejer skruen uden ende Næste artikel Inddrag fondene i den offentlige forskningspolitik

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.