Regnedrengene tryner de grønne i ny finanslov

Finanslovsforslaget for 2013 udstiller en regering, der er på retræte i miljøpolitikken. Der er en verden til forskel på de grønne fanfarer i regeringsgrundlaget og de konkrete tiltag, der annonceres i kroner og ører. Hvis ikke det var for forårets energiaftale, så det sort ud.

Miljø- og klimaministre er sjældent populære internt i en regering – uanset regeringens politiske ståsted. Især ikke når økonomien strammer til.

De grønne ministre er dyre, deres øvrige kvaliteter ufortalt. Til regeringsmøderne medbringer de gigantiske regninger til nationalregnskabet. Det koster knapper at sænke CO2-udledningen, beskytte klokkefrøerne, rense vores vandløb og energirenovere skoler og huse. Milliarder og atter milliarder, der meget ofte er bundet op på EU-direktiver og internationale konventioner, hvilket betyder, at regeringen ikke kan sno sig udenom.

Samtidig kan de grønne ministre sjældent pege tilstrækkeligt konkret på kortsigtede indtægter, f.eks. i form af jobs, eksport og besparelser. Gevinsterne ligger som regel længere ude i fremtiden, efter at regeringen er gået af. Den er svær at sælge på Marienborg.

Udadtil pynter det naturligvis på enhver regering af have høj cigarføring på miljøområdet, men indadtil må miljø- og klimaministrene som regel kæmpe fra hus til hus for deres projekter.  Særligt de økonomiske ministre – finans-, økonomi- og skatteministeren – plejer at være vrangvillige eller skeptiske over for miljøministrenes krav om erhvervspuljer til bølgekraft og andre Georg Gearløs-ideer. Eller de årlige milliardinvesteringer i ”sumpe og moser”, som det kaldes på Slotsholmen.

Hvis du kan huske Sir Humphrey fra den britiske tv-serie Javel, Hr. Minister, så har du en ganske god idé om, hvordan de interne magtkampe om finansloven foregår.

Det slider ydermere på populariteten hos ministerkollegerne, at miljø- og klimaministrene blander sig i de andres ressort, landbrug, trafik, skat osv. Det er logisk, fordi miljø er en tværgående problemstilling, men bestemt ikke comme il faut at krydse ind over grænserne til de forskellige kongeriger. Og så er de grønne ministre jo sådan lidt flippede i det. Enten serverer de vidtløftige visioner om en bæredygtig fremtid, eller også annoncerer de dommedags snarlige komme.

Så når det kommer til stykket, er statsministeren mest tilbøjelig til at lytte til de magtfulde pengeministre.

Særligt embedsværket i Finansministeriet – kaldet regnedrengene – har mange års erfaring i at tryne idealistiske miljø- og klimaministres politik med alle til rådighed stående kneb. Tænk på den åleglatte Sir Humphrey fra den legendariske britiske komedieserie Javel, Hr. Minister. Det er ikke langt fra virkeligheden. Og med fremlæggelsen af finanslovsforslaget for 2013 har regnedrengene endnu engang sejret.

Der er naturligvis forskel på regeringer. Retorikken, lydhørheden og atmosfæren blandt ministrene og ministerierne er forskellig fra Nyrup, Fogh og Løkke til Thorning. Og der er ingen tvivl om at den nuværende regering er begavet med en miljøminister og klimaminister, der ikke blot er indædt engagerede, men også fagligt kompetente. Både Ida Auken (SF) og Martin Lidegaard (De Radikale) nyder respekt, bl.a. for deres kommunikatie evner - og de går til stålet i de interne kampe.

Men når det kommer til realiteterne – ikke mindst finansloven – så er det tallene, der taler. Og de taler deres tydelige sprog i finanslovsforslaget for 2013.

For et år siden blev der blæst til grøn revolution i regeringsgrundlaget. Den grønne omstilling var flyttet ind i centrum af det politiske projekt, som beskrevet her på bloggen. Men siden har regeringen lige så stille pakket fanfarerne sammen. Sporene efter den kuldsejlede betalingsring skræmmer uden tvivl langt ind i de centrale ministerier. Den markante skatteaftale glimrer f.eks. ved sin totale negligering af den ”grønne skattereform”, som især De Radikale og SF ellers ofte har hypet.

I finanslovsforslaget fylder den grønne omstilling ikke særlig meget, slet ikke sammenlignet med regeringsgrundlaget. Fra at være et fremtrædende, tværgående politisk projekt er de grønne indsatser blevet fragmenter rundt omkring i investeringsplanerne. Størstedelen har fået en ny overskrift, nemlig ”Investeringer i vækst og beskæftigelse”.

[quote align="right" author=""]Djævlen ligger i detaljen. Det er de små, symbolske spor, der afslører den interne magtkamp, Sir Humphrey-grebet og regnedrengenes sejr.[/quote]

Den væsentligste indsats er velkendt og udspringer af den energiaftale, som den radikale klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard landede i foråret. En aftale, som fortsat er en signifikant grøn sejr for regeringen. En af de få.

Der afsættes 2.7 mia. kr. hertil i 2013-16. Men igen – tænk på et tal. 2.7 mia. kr. over fire år er i snit 500-700 mio. kr. pr. år. Regeringen har varslet private og offentlige investeringer i energiplanen for 90-150 mia. kr. frem til 2020. Der skal godt nok skrues gevaldigt op for investeringstempoet fra 2017 og frem…

Det er herudover småt med grønne satsninger. Af rene miljøprojekter og såkaldt ”nye penge” er der afsat et par mia. kr. til klimatilpasning, hvilket er et væsentligt indsatsområde for Ida Auken, ikke mindst fordi den forrige regering i årevis har ladet et gigantisk investeringsefterslæb i milliardstørrelsen akkumulere ude i kommunerne til kloakrenovering. En lille milliard er afsat til energiforskning og nogle mindre puljer til sympatiske tiltag som f.eks. et nationalt testcenter for vandteknologi (8 mio. kr. årligt rækker næppe til meget andet end fem medarbejdere og kontorhold), bæredygtig skovdrift (10 mio. kr. årligt) samt en styrkelse af Natur- og Miljøklagenævnet (16-17 mio. kr. årligt).

Djævlen ligger i detaljen. Det er de små, symbolske spor, der afslører den interne magtkamp, Sir Humphrey-grebet og regnedrengenes sejr.

I den overordnede tabel i pixi-udgaven af finansloven er ” Grøn omstilling” flyttet ned som næstsidste prioriteringspunkt lige før ”Øvrige initiativer”. Det giver mindelser om Foghs første regeringsår.

”Grøn omstilling” består af to bullitpoints, hvoraf energiaftalen er det ene. Og så italesættes alle øvrige initiativer, der tænkes kan, som grønne. F.eks. alle tog- og metroinvesteringer. Et tilskud til ungdomstogkortet HyperCard tæller også med. Den grønne omstilling er på skinner!

Med andre ord: Intet nyt under solen. Thorning-regeringen skriver sig ind i en lang historisk tradition. Når skåltalerne for bæredygtighed forstummer, og de økonomiske realiteter indfinder sig, taber miljøet – trods topengagerede og højt profilerede miljø- og klimaministre. Uden energiaftalen ville Thorning-Schmidt paradere afklædt som i eventyret Kejserens nye klæder.

Det paradoksale er, at ingen kan være i tvivl om, at også regeringschefen går varmt ind for miljø og klima. Det demonstrerede hun senest under FN-topmødet i Rio i juni i år, hvor hun – ligesom Ida Auken - leverede en brandtale om bæredygtighed under lanceringen af Sustainia-samarbejdet.

[quote align="left" author=""]Nu ligger opgaven på miljøminister Ida Auken og klimaminister Martin Lidegaards bord. Den er naturligvis dobbelt svær i en tid med altoverskyggende fokus på den økonomiske krise.[/quote]

Tilbage i 1980’erne var det samme historie. Som miljøministre i Schlüter-regeringen måtte Christian Christensen (Kristeligt Folkeparti) og efter ham Lone Dybkjær (De Radikale) og Per Stig Møller (De Konservative) kæmpe hårdt for de vandmiljøplaner, som betød, at de danske søer og vandløb ikke blev kvalt i forurening fra vores spildevand og landbruget.

Den første vandmiljøplan blev vedtaget i 1985. Den kostede et par milliarder årligt, og gør det stadigvæk, regningen flytter blot kolonne en gang imellem. Gevinsterne kender vi i dag: Der er ørreder og laks i vores søer, og vi kan bryste os af en dansk vandsektor, der hører til i verdenseliten og eksporterer for 14 mia. kr. årligt. Men det var ikke noget stærkt argument tilbage i midt-80’erne.

Svend Auken havde, i kraft at de interne magtbalancer i Socialdemokratiet, et historisk greb om såvel statsminister Nyrup som finansminister Lykketoft, og var derfor i stand til at akkumulere uhørt rummelige budgetter til miljø og klima. Auken måtte dog bruge muskler på regeringsmøderne. Og det gjorde han med held og snilde og til mange kollegers irritation. Men i ryggen havde han også et solidt grønt flertal i folketingssalen.

Connie Hedegaard fra De Konservative måtte – først som miljøminister og siden som klima- og energiminister – bruge næsten mafiosoagtige metoder for at tilkæmpe sig kroner til miljøet. Det gjorde hende voldsomt upopulær internt i regeringen. Hendes infights med daværende finansminister og venstremand Thor Petersen er historiske. Som da Thor Petersen på et regeringsmøde foreslog, at klimapolitik blev flyttet over i Kirkeministeriet, fordi klima, som han sagde, ”er et spørgsmål om tro”. Finansminister og sidenhen statsminister Lars Løkke Rasmussen var ligeså uvillig til at investere grønt.

Nu ligger opgaven på miljøminister Ida Auken og klimaminister Martin Lidegaards bord. Den er naturligvis dobbelt svær i en tid med altoverskyggende fokus på den økonomiske krise.

En grøn masterplan kan have mange skikkelser, og der skal slås benhårdt på de kortsigtede, økonomiske gevinster, som grangiveligt eksisterer. Jeg skitserede tidligere på året et eksempel på hovedingredienserne i en sådan plan. En plan med fokus på tre målsætninger: jobs, eksport og konkurrenceevne i den grønne væksts tegn. De kortsigtede gevinster er faktisk ikke ubetydelige, og samtidig kan de grønne ministre med rette hævde, at det er regeringens omdømme, der er på spil.
Målet må og skal være, at få Thorning-Schmidt og Corydon med ombord i en grøn masterplan.

Første skridt er, at Auken og Lidegaard finder fælles fodslag. Ellers er projektet dødfødt. Dernæst må der indgås en tæt alliance med de ministre, der har udvist vilje og gejst for området, dvs. handels- og indenrigsministeren, erhvervs- og vækstministeren og fødevareministeren. Helst, naturligvis, ministre fra alle tre regeringspartier.

Det ligeså uomgængeligt at sikre sig opbakning i toppen af egne partier. Det gælder ikke mindst for Lidegaard.  Partiformand Vestager har igennem årene udtrykt sig umisforståeligt om sine store miljøambitioner. Så umisforståeligt, at det forpligter. Nu skal ordene venligt bruges imod hende – på Sir Humphrey-måden.

De eksterne aktører skal også på plads. Topcheferne fra erhvervslivet – også dem, der ikke sælger vindmøller – og fagbevægelsen er væsentlige påvirkningsagenter. Tit lytter regeringens øverste ministre mere til dem end deres kolleger på Christiansborg.

Øvelsen kunne minde om dengang i 2006, hvor Connie Hedegaard skulle overbevise en skeptisk Fogh om det geniale i, at Danmark påtog sig formandskabet for COP15 tre år senere. Hedegaard lykkedes mod alle odds med en veltilrettelagt, langstrakt, strategisk manøvre, der involverede både eksterne og interne alliancepartnere, herunder et dygtigt embedsværk.

Nu er det Aukens og Lidegaards tur. Må deres bestræbelser krones med held. Det har Danmark brug for.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Messerschmidt drejer skruen uden ende Næste artikel Inddrag fondene i den offentlige forskningspolitik

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.