Regnedrengene tryner de grønne i ny finanslov

Finanslovsforslaget for 2013 udstiller en regering, der er på retræte i miljøpolitikken. Der er en verden til forskel på de grønne fanfarer i regeringsgrundlaget og de konkrete tiltag, der annonceres i kroner og ører. Hvis ikke det var for forårets energiaftale, så det sort ud.

Miljø- og klimaministre er sjældent populære internt i en regering – uanset regeringens politiske ståsted. Især ikke når økonomien strammer til.

De grønne ministre er dyre, deres øvrige kvaliteter ufortalt. Til regeringsmøderne medbringer de gigantiske regninger til nationalregnskabet. Det koster knapper at sænke CO2-udledningen, beskytte klokkefrøerne, rense vores vandløb og energirenovere skoler og huse. Milliarder og atter milliarder, der meget ofte er bundet op på EU-direktiver og internationale konventioner, hvilket betyder, at regeringen ikke kan sno sig udenom.

Samtidig kan de grønne ministre sjældent pege tilstrækkeligt konkret på kortsigtede indtægter, f.eks. i form af jobs, eksport og besparelser. Gevinsterne ligger som regel længere ude i fremtiden, efter at regeringen er gået af. Den er svær at sælge på Marienborg.

Udadtil pynter det naturligvis på enhver regering af have høj cigarføring på miljøområdet, men indadtil må miljø- og klimaministrene som regel kæmpe fra hus til hus for deres projekter.  Særligt de økonomiske ministre – finans-, økonomi- og skatteministeren – plejer at være vrangvillige eller skeptiske over for miljøministrenes krav om erhvervspuljer til bølgekraft og andre Georg Gearløs-ideer. Eller de årlige milliardinvesteringer i ”sumpe og moser”, som det kaldes på Slotsholmen.

Hvis du kan huske Sir Humphrey fra den britiske tv-serie Javel, Hr. Minister, så har du en ganske god idé om, hvordan de interne magtkampe om finansloven foregår.

Det slider ydermere på populariteten hos ministerkollegerne, at miljø- og klimaministrene blander sig i de andres ressort, landbrug, trafik, skat osv. Det er logisk, fordi miljø er en tværgående problemstilling, men bestemt ikke comme il faut at krydse ind over grænserne til de forskellige kongeriger. Og så er de grønne ministre jo sådan lidt flippede i det. Enten serverer de vidtløftige visioner om en bæredygtig fremtid, eller også annoncerer de dommedags snarlige komme.

Så når det kommer til stykket, er statsministeren mest tilbøjelig til at lytte til de magtfulde pengeministre.

Særligt embedsværket i Finansministeriet – kaldet regnedrengene – har mange års erfaring i at tryne idealistiske miljø- og klimaministres politik med alle til rådighed stående kneb. Tænk på den åleglatte Sir Humphrey fra den legendariske britiske komedieserie Javel, Hr. Minister. Det er ikke langt fra virkeligheden. Og med fremlæggelsen af finanslovsforslaget for 2013 har regnedrengene endnu engang sejret.

Der er naturligvis forskel på regeringer. Retorikken, lydhørheden og atmosfæren blandt ministrene og ministerierne er forskellig fra Nyrup, Fogh og Løkke til Thorning. Og der er ingen tvivl om at den nuværende regering er begavet med en miljøminister og klimaminister, der ikke blot er indædt engagerede, men også fagligt kompetente. Både Ida Auken (SF) og Martin Lidegaard (De Radikale) nyder respekt, bl.a. for deres kommunikatie evner - og de går til stålet i de interne kampe.

Men når det kommer til realiteterne – ikke mindst finansloven – så er det tallene, der taler. Og de taler deres tydelige sprog i finanslovsforslaget for 2013.

For et år siden blev der blæst til grøn revolution i regeringsgrundlaget. Den grønne omstilling var flyttet ind i centrum af det politiske projekt, som beskrevet her på bloggen. Men siden har regeringen lige så stille pakket fanfarerne sammen. Sporene efter den kuldsejlede betalingsring skræmmer uden tvivl langt ind i de centrale ministerier. Den markante skatteaftale glimrer f.eks. ved sin totale negligering af den ”grønne skattereform”, som især De Radikale og SF ellers ofte har hypet.

I finanslovsforslaget fylder den grønne omstilling ikke særlig meget, slet ikke sammenlignet med regeringsgrundlaget. Fra at være et fremtrædende, tværgående politisk projekt er de grønne indsatser blevet fragmenter rundt omkring i investeringsplanerne. Størstedelen har fået en ny overskrift, nemlig ”Investeringer i vækst og beskæftigelse”.

[quote align="right" author=""]Djævlen ligger i detaljen. Det er de små, symbolske spor, der afslører den interne magtkamp, Sir Humphrey-grebet og regnedrengenes sejr.[/quote]

Den væsentligste indsats er velkendt og udspringer af den energiaftale, som den radikale klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard landede i foråret. En aftale, som fortsat er en signifikant grøn sejr for regeringen. En af de få.

Der afsættes 2.7 mia. kr. hertil i 2013-16. Men igen – tænk på et tal. 2.7 mia. kr. over fire år er i snit 500-700 mio. kr. pr. år. Regeringen har varslet private og offentlige investeringer i energiplanen for 90-150 mia. kr. frem til 2020. Der skal godt nok skrues gevaldigt op for investeringstempoet fra 2017 og frem…

Det er herudover småt med grønne satsninger. Af rene miljøprojekter og såkaldt ”nye penge” er der afsat et par mia. kr. til klimatilpasning, hvilket er et væsentligt indsatsområde for Ida Auken, ikke mindst fordi den forrige regering i årevis har ladet et gigantisk investeringsefterslæb i milliardstørrelsen akkumulere ude i kommunerne til kloakrenovering. En lille milliard er afsat til energiforskning og nogle mindre puljer til sympatiske tiltag som f.eks. et nationalt testcenter for vandteknologi (8 mio. kr. årligt rækker næppe til meget andet end fem medarbejdere og kontorhold), bæredygtig skovdrift (10 mio. kr. årligt) samt en styrkelse af Natur- og Miljøklagenævnet (16-17 mio. kr. årligt).

Djævlen ligger i detaljen. Det er de små, symbolske spor, der afslører den interne magtkamp, Sir Humphrey-grebet og regnedrengenes sejr.

I den overordnede tabel i pixi-udgaven af finansloven er ” Grøn omstilling” flyttet ned som næstsidste prioriteringspunkt lige før ”Øvrige initiativer”. Det giver mindelser om Foghs første regeringsår.

”Grøn omstilling” består af to bullitpoints, hvoraf energiaftalen er det ene. Og så italesættes alle øvrige initiativer, der tænkes kan, som grønne. F.eks. alle tog- og metroinvesteringer. Et tilskud til ungdomstogkortet HyperCard tæller også med. Den grønne omstilling er på skinner!

Med andre ord: Intet nyt under solen. Thorning-regeringen skriver sig ind i en lang historisk tradition. Når skåltalerne for bæredygtighed forstummer, og de økonomiske realiteter indfinder sig, taber miljøet – trods topengagerede og højt profilerede miljø- og klimaministre. Uden energiaftalen ville Thorning-Schmidt paradere afklædt som i eventyret Kejserens nye klæder.

Det paradoksale er, at ingen kan være i tvivl om, at også regeringschefen går varmt ind for miljø og klima. Det demonstrerede hun senest under FN-topmødet i Rio i juni i år, hvor hun – ligesom Ida Auken - leverede en brandtale om bæredygtighed under lanceringen af Sustainia-samarbejdet.

[quote align="left" author=""]Nu ligger opgaven på miljøminister Ida Auken og klimaminister Martin Lidegaards bord. Den er naturligvis dobbelt svær i en tid med altoverskyggende fokus på den økonomiske krise.[/quote]

Tilbage i 1980’erne var det samme historie. Som miljøministre i Schlüter-regeringen måtte Christian Christensen (Kristeligt Folkeparti) og efter ham Lone Dybkjær (De Radikale) og Per Stig Møller (De Konservative) kæmpe hårdt for de vandmiljøplaner, som betød, at de danske søer og vandløb ikke blev kvalt i forurening fra vores spildevand og landbruget.

Den første vandmiljøplan blev vedtaget i 1985. Den kostede et par milliarder årligt, og gør det stadigvæk, regningen flytter blot kolonne en gang imellem. Gevinsterne kender vi i dag: Der er ørreder og laks i vores søer, og vi kan bryste os af en dansk vandsektor, der hører til i verdenseliten og eksporterer for 14 mia. kr. årligt. Men det var ikke noget stærkt argument tilbage i midt-80’erne.

Svend Auken havde, i kraft at de interne magtbalancer i Socialdemokratiet, et historisk greb om såvel statsminister Nyrup som finansminister Lykketoft, og var derfor i stand til at akkumulere uhørt rummelige budgetter til miljø og klima. Auken måtte dog bruge muskler på regeringsmøderne. Og det gjorde han med held og snilde og til mange kollegers irritation. Men i ryggen havde han også et solidt grønt flertal i folketingssalen.

Connie Hedegaard fra De Konservative måtte – først som miljøminister og siden som klima- og energiminister – bruge næsten mafiosoagtige metoder for at tilkæmpe sig kroner til miljøet. Det gjorde hende voldsomt upopulær internt i regeringen. Hendes infights med daværende finansminister og venstremand Thor Petersen er historiske. Som da Thor Petersen på et regeringsmøde foreslog, at klimapolitik blev flyttet over i Kirkeministeriet, fordi klima, som han sagde, ”er et spørgsmål om tro”. Finansminister og sidenhen statsminister Lars Løkke Rasmussen var ligeså uvillig til at investere grønt.

Nu ligger opgaven på miljøminister Ida Auken og klimaminister Martin Lidegaards bord. Den er naturligvis dobbelt svær i en tid med altoverskyggende fokus på den økonomiske krise.

En grøn masterplan kan have mange skikkelser, og der skal slås benhårdt på de kortsigtede, økonomiske gevinster, som grangiveligt eksisterer. Jeg skitserede tidligere på året et eksempel på hovedingredienserne i en sådan plan. En plan med fokus på tre målsætninger: jobs, eksport og konkurrenceevne i den grønne væksts tegn. De kortsigtede gevinster er faktisk ikke ubetydelige, og samtidig kan de grønne ministre med rette hævde, at det er regeringens omdømme, der er på spil.
Målet må og skal være, at få Thorning-Schmidt og Corydon med ombord i en grøn masterplan.

Første skridt er, at Auken og Lidegaard finder fælles fodslag. Ellers er projektet dødfødt. Dernæst må der indgås en tæt alliance med de ministre, der har udvist vilje og gejst for området, dvs. handels- og indenrigsministeren, erhvervs- og vækstministeren og fødevareministeren. Helst, naturligvis, ministre fra alle tre regeringspartier.

Det ligeså uomgængeligt at sikre sig opbakning i toppen af egne partier. Det gælder ikke mindst for Lidegaard.  Partiformand Vestager har igennem årene udtrykt sig umisforståeligt om sine store miljøambitioner. Så umisforståeligt, at det forpligter. Nu skal ordene venligt bruges imod hende – på Sir Humphrey-måden.

De eksterne aktører skal også på plads. Topcheferne fra erhvervslivet – også dem, der ikke sælger vindmøller – og fagbevægelsen er væsentlige påvirkningsagenter. Tit lytter regeringens øverste ministre mere til dem end deres kolleger på Christiansborg.

Øvelsen kunne minde om dengang i 2006, hvor Connie Hedegaard skulle overbevise en skeptisk Fogh om det geniale i, at Danmark påtog sig formandskabet for COP15 tre år senere. Hedegaard lykkedes mod alle odds med en veltilrettelagt, langstrakt, strategisk manøvre, der involverede både eksterne og interne alliancepartnere, herunder et dygtigt embedsværk.

Nu er det Aukens og Lidegaards tur. Må deres bestræbelser krones med held. Det har Danmark brug for.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Messerschmidt drejer skruen uden ende Næste artikel Inddrag fondene i den offentlige forskningspolitik
Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.