Regnedrengene tryner de grønne i ny finanslov

Finanslovsforslaget for 2013 udstiller en regering, der er på retræte i miljøpolitikken. Der er en verden til forskel på de grønne fanfarer i regeringsgrundlaget og de konkrete tiltag, der annonceres i kroner og ører. Hvis ikke det var for forårets energiaftale, så det sort ud.

Miljø- og klimaministre er sjældent populære internt i en regering – uanset regeringens politiske ståsted. Især ikke når økonomien strammer til.

De grønne ministre er dyre, deres øvrige kvaliteter ufortalt. Til regeringsmøderne medbringer de gigantiske regninger til nationalregnskabet. Det koster knapper at sænke CO2-udledningen, beskytte klokkefrøerne, rense vores vandløb og energirenovere skoler og huse. Milliarder og atter milliarder, der meget ofte er bundet op på EU-direktiver og internationale konventioner, hvilket betyder, at regeringen ikke kan sno sig udenom.

Samtidig kan de grønne ministre sjældent pege tilstrækkeligt konkret på kortsigtede indtægter, f.eks. i form af jobs, eksport og besparelser. Gevinsterne ligger som regel længere ude i fremtiden, efter at regeringen er gået af. Den er svær at sælge på Marienborg.

Udadtil pynter det naturligvis på enhver regering af have høj cigarføring på miljøområdet, men indadtil må miljø- og klimaministrene som regel kæmpe fra hus til hus for deres projekter.  Særligt de økonomiske ministre – finans-, økonomi- og skatteministeren – plejer at være vrangvillige eller skeptiske over for miljøministrenes krav om erhvervspuljer til bølgekraft og andre Georg Gearløs-ideer. Eller de årlige milliardinvesteringer i ”sumpe og moser”, som det kaldes på Slotsholmen.

Hvis du kan huske Sir Humphrey fra den britiske tv-serie Javel, Hr. Minister, så har du en ganske god idé om, hvordan de interne magtkampe om finansloven foregår.

Det slider ydermere på populariteten hos ministerkollegerne, at miljø- og klimaministrene blander sig i de andres ressort, landbrug, trafik, skat osv. Det er logisk, fordi miljø er en tværgående problemstilling, men bestemt ikke comme il faut at krydse ind over grænserne til de forskellige kongeriger. Og så er de grønne ministre jo sådan lidt flippede i det. Enten serverer de vidtløftige visioner om en bæredygtig fremtid, eller også annoncerer de dommedags snarlige komme.

Så når det kommer til stykket, er statsministeren mest tilbøjelig til at lytte til de magtfulde pengeministre.

Særligt embedsværket i Finansministeriet – kaldet regnedrengene – har mange års erfaring i at tryne idealistiske miljø- og klimaministres politik med alle til rådighed stående kneb. Tænk på den åleglatte Sir Humphrey fra den legendariske britiske komedieserie Javel, Hr. Minister. Det er ikke langt fra virkeligheden. Og med fremlæggelsen af finanslovsforslaget for 2013 har regnedrengene endnu engang sejret.

Der er naturligvis forskel på regeringer. Retorikken, lydhørheden og atmosfæren blandt ministrene og ministerierne er forskellig fra Nyrup, Fogh og Løkke til Thorning. Og der er ingen tvivl om at den nuværende regering er begavet med en miljøminister og klimaminister, der ikke blot er indædt engagerede, men også fagligt kompetente. Både Ida Auken (SF) og Martin Lidegaard (De Radikale) nyder respekt, bl.a. for deres kommunikatie evner - og de går til stålet i de interne kampe.

Men når det kommer til realiteterne – ikke mindst finansloven – så er det tallene, der taler. Og de taler deres tydelige sprog i finanslovsforslaget for 2013.

For et år siden blev der blæst til grøn revolution i regeringsgrundlaget. Den grønne omstilling var flyttet ind i centrum af det politiske projekt, som beskrevet her på bloggen. Men siden har regeringen lige så stille pakket fanfarerne sammen. Sporene efter den kuldsejlede betalingsring skræmmer uden tvivl langt ind i de centrale ministerier. Den markante skatteaftale glimrer f.eks. ved sin totale negligering af den ”grønne skattereform”, som især De Radikale og SF ellers ofte har hypet.

I finanslovsforslaget fylder den grønne omstilling ikke særlig meget, slet ikke sammenlignet med regeringsgrundlaget. Fra at være et fremtrædende, tværgående politisk projekt er de grønne indsatser blevet fragmenter rundt omkring i investeringsplanerne. Størstedelen har fået en ny overskrift, nemlig ”Investeringer i vækst og beskæftigelse”.

[quote align="right" author=""]Djævlen ligger i detaljen. Det er de små, symbolske spor, der afslører den interne magtkamp, Sir Humphrey-grebet og regnedrengenes sejr.[/quote]

Den væsentligste indsats er velkendt og udspringer af den energiaftale, som den radikale klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard landede i foråret. En aftale, som fortsat er en signifikant grøn sejr for regeringen. En af de få.

Der afsættes 2.7 mia. kr. hertil i 2013-16. Men igen – tænk på et tal. 2.7 mia. kr. over fire år er i snit 500-700 mio. kr. pr. år. Regeringen har varslet private og offentlige investeringer i energiplanen for 90-150 mia. kr. frem til 2020. Der skal godt nok skrues gevaldigt op for investeringstempoet fra 2017 og frem…

Det er herudover småt med grønne satsninger. Af rene miljøprojekter og såkaldt ”nye penge” er der afsat et par mia. kr. til klimatilpasning, hvilket er et væsentligt indsatsområde for Ida Auken, ikke mindst fordi den forrige regering i årevis har ladet et gigantisk investeringsefterslæb i milliardstørrelsen akkumulere ude i kommunerne til kloakrenovering. En lille milliard er afsat til energiforskning og nogle mindre puljer til sympatiske tiltag som f.eks. et nationalt testcenter for vandteknologi (8 mio. kr. årligt rækker næppe til meget andet end fem medarbejdere og kontorhold), bæredygtig skovdrift (10 mio. kr. årligt) samt en styrkelse af Natur- og Miljøklagenævnet (16-17 mio. kr. årligt).

Djævlen ligger i detaljen. Det er de små, symbolske spor, der afslører den interne magtkamp, Sir Humphrey-grebet og regnedrengenes sejr.

I den overordnede tabel i pixi-udgaven af finansloven er ” Grøn omstilling” flyttet ned som næstsidste prioriteringspunkt lige før ”Øvrige initiativer”. Det giver mindelser om Foghs første regeringsår.

”Grøn omstilling” består af to bullitpoints, hvoraf energiaftalen er det ene. Og så italesættes alle øvrige initiativer, der tænkes kan, som grønne. F.eks. alle tog- og metroinvesteringer. Et tilskud til ungdomstogkortet HyperCard tæller også med. Den grønne omstilling er på skinner!

Med andre ord: Intet nyt under solen. Thorning-regeringen skriver sig ind i en lang historisk tradition. Når skåltalerne for bæredygtighed forstummer, og de økonomiske realiteter indfinder sig, taber miljøet – trods topengagerede og højt profilerede miljø- og klimaministre. Uden energiaftalen ville Thorning-Schmidt paradere afklædt som i eventyret Kejserens nye klæder.

Det paradoksale er, at ingen kan være i tvivl om, at også regeringschefen går varmt ind for miljø og klima. Det demonstrerede hun senest under FN-topmødet i Rio i juni i år, hvor hun – ligesom Ida Auken - leverede en brandtale om bæredygtighed under lanceringen af Sustainia-samarbejdet.

[quote align="left" author=""]Nu ligger opgaven på miljøminister Ida Auken og klimaminister Martin Lidegaards bord. Den er naturligvis dobbelt svær i en tid med altoverskyggende fokus på den økonomiske krise.[/quote]

Tilbage i 1980’erne var det samme historie. Som miljøministre i Schlüter-regeringen måtte Christian Christensen (Kristeligt Folkeparti) og efter ham Lone Dybkjær (De Radikale) og Per Stig Møller (De Konservative) kæmpe hårdt for de vandmiljøplaner, som betød, at de danske søer og vandløb ikke blev kvalt i forurening fra vores spildevand og landbruget.

Den første vandmiljøplan blev vedtaget i 1985. Den kostede et par milliarder årligt, og gør det stadigvæk, regningen flytter blot kolonne en gang imellem. Gevinsterne kender vi i dag: Der er ørreder og laks i vores søer, og vi kan bryste os af en dansk vandsektor, der hører til i verdenseliten og eksporterer for 14 mia. kr. årligt. Men det var ikke noget stærkt argument tilbage i midt-80’erne.

Svend Auken havde, i kraft at de interne magtbalancer i Socialdemokratiet, et historisk greb om såvel statsminister Nyrup som finansminister Lykketoft, og var derfor i stand til at akkumulere uhørt rummelige budgetter til miljø og klima. Auken måtte dog bruge muskler på regeringsmøderne. Og det gjorde han med held og snilde og til mange kollegers irritation. Men i ryggen havde han også et solidt grønt flertal i folketingssalen.

Connie Hedegaard fra De Konservative måtte – først som miljøminister og siden som klima- og energiminister – bruge næsten mafiosoagtige metoder for at tilkæmpe sig kroner til miljøet. Det gjorde hende voldsomt upopulær internt i regeringen. Hendes infights med daværende finansminister og venstremand Thor Petersen er historiske. Som da Thor Petersen på et regeringsmøde foreslog, at klimapolitik blev flyttet over i Kirkeministeriet, fordi klima, som han sagde, ”er et spørgsmål om tro”. Finansminister og sidenhen statsminister Lars Løkke Rasmussen var ligeså uvillig til at investere grønt.

Nu ligger opgaven på miljøminister Ida Auken og klimaminister Martin Lidegaards bord. Den er naturligvis dobbelt svær i en tid med altoverskyggende fokus på den økonomiske krise.

En grøn masterplan kan have mange skikkelser, og der skal slås benhårdt på de kortsigtede, økonomiske gevinster, som grangiveligt eksisterer. Jeg skitserede tidligere på året et eksempel på hovedingredienserne i en sådan plan. En plan med fokus på tre målsætninger: jobs, eksport og konkurrenceevne i den grønne væksts tegn. De kortsigtede gevinster er faktisk ikke ubetydelige, og samtidig kan de grønne ministre med rette hævde, at det er regeringens omdømme, der er på spil.
Målet må og skal være, at få Thorning-Schmidt og Corydon med ombord i en grøn masterplan.

Første skridt er, at Auken og Lidegaard finder fælles fodslag. Ellers er projektet dødfødt. Dernæst må der indgås en tæt alliance med de ministre, der har udvist vilje og gejst for området, dvs. handels- og indenrigsministeren, erhvervs- og vækstministeren og fødevareministeren. Helst, naturligvis, ministre fra alle tre regeringspartier.

Det ligeså uomgængeligt at sikre sig opbakning i toppen af egne partier. Det gælder ikke mindst for Lidegaard.  Partiformand Vestager har igennem årene udtrykt sig umisforståeligt om sine store miljøambitioner. Så umisforståeligt, at det forpligter. Nu skal ordene venligt bruges imod hende – på Sir Humphrey-måden.

De eksterne aktører skal også på plads. Topcheferne fra erhvervslivet – også dem, der ikke sælger vindmøller – og fagbevægelsen er væsentlige påvirkningsagenter. Tit lytter regeringens øverste ministre mere til dem end deres kolleger på Christiansborg.

Øvelsen kunne minde om dengang i 2006, hvor Connie Hedegaard skulle overbevise en skeptisk Fogh om det geniale i, at Danmark påtog sig formandskabet for COP15 tre år senere. Hedegaard lykkedes mod alle odds med en veltilrettelagt, langstrakt, strategisk manøvre, der involverede både eksterne og interne alliancepartnere, herunder et dygtigt embedsværk.

Nu er det Aukens og Lidegaards tur. Må deres bestræbelser krones med held. Det har Danmark brug for.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Messerschmidt drejer skruen uden ende Næste artikel Inddrag fondene i den offentlige forskningspolitik
Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

POLITIK OG VELFÆRD Polen og Ungarn er EU’s problembørn: De respekterer ikke basale demokratiske rettigheder, og knægter den frie presse og domstolene. Senest har de to lande nedlagt veto mod det samlede EU-budget og coronahjælpepakken. Men hvordan ser konflikten ud set fra Orbáns Ungarn? Er der noget, vi har misforstået i Vesten? 

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

DIGITAL OMSTILLING Der kommer en tid, hvor digitalisering ikke længere driver den teknologiske udvikling. Fremtidens løsninger vil være digitale – men samtidig en blanding af mange nye avancerede teknologier og videnskaber. Og måden, de udvikles på, vil inddrage langt flere og mere forskelligartede aktører.

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

GRØN OMSTILLING Den rekordhurtige økonomiske udvikling, som Sydkorea har gennemlevet de seneste årtier, har sat sit præg på alle aspekter af hverdagen. En af de sektorer, der har oplevet den største forandring, er landbruget og fødevareproduktionen, skriver Innovation Centre Denmark fra Seoul. 

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

LEDELSE Missioner kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere efter langsigtede mål og udvikle forretningen i en tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er stærkt reduceret, skriver Christian Bason.

Søren Henriksen anbefaler

Søren Henriksen anbefaler

KULTURANBEFALING KMD's Søren Henriksen giver et indblik i tech-entusiastens kulturforbrug. Og så er han fascineret af renæssancemenneskets dyder.

Det er hele systemet, den er gal med

Det er hele systemet, den er gal med

POLITIK OG VELFÆRD Når man skal løse samfundets mest genstridige problemer, kan det hjælpe at træde et skridt tilbage og forsøge at forstå hele det system, som problemet er opstået i. Men hvordan forandrer man et helt system? Det skal et stort nyt projekt fra Rockwoolfonden undersøge.

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

POLITIK OG VELFÆRD Radikalt nybrud i tilgangen til kvinder, der får fjernet deres barn ved fødslen, reducerer antallet af tvangsfjernelser. ”Alt for ofte definerer vi kvinderne gennem deres problemer og ser dem ikke som borgere eller individer,” siger Sophie Humphrey, kvinden bag den britiske succeshistorie.

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

POLITIK OG VELFÆRD Over hele landet bakser kommuner med sociale udfordringer, som kører i ring. I Næstved gør kommunaldirektør Rie Perry klar til at tune hele sin organisation for at bryde det frustrerende mønster. I samarbejde med medarbejdere vil hun udvikle en praksis, der sætter borgeren og ikke borgerens problem i centrum.

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

POLITIK OG VELFÆRD Trods mange års fokus er det svært at rykke udsatte borgere. Organisationer og flere fonde vil derfor ikke blot finansiere sociale projekter – de vil også rette op på de fejl i systemet, der er med til at fastholde borgere i udsatte positioner.

Drejebog for en grøn fremtid

Drejebog for en grøn fremtid

GRØN OMSTILLING Danmark har alle forudsætninger for at blive rollemodel for bæredygtig omstilling. Men der mangler en fælles fortælling, der kan binde de mange gode aktiviteter og strategier sammen. Et nyt ambitiøst projekt, ledet af tænketanken Sustainia, skal skabe et samlingspunkt, som viser verden, at klimakrisen er en mulighed for udvikling.

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Når de gule bjælker blinker og røgen står ud af nyhedsredaktørernes tastaturer, er der ekstra grund til at stoppe op og spørge, hvad det egentlig er for dagsordner, der er i spil neden under alle mellemregningerne.

I disse uger kan det næsten ikke blive større: Tilliden til samfundets institutioner. Respekt for demokratiet. Og vores samfunds resiliens og danskernes evne til at komme styrket og samlet gennem en krise.

Vi har samlet en stribe artikler og debatindlæg fra Mandag Morgen, der gør dig klogere på netop de store spørgsmål.

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.