Lauritzen Holding står over for en ekstraregning på op mod en halv milliard kr. for at afvikle og rydde op efter Danyard skibsværft i Frederikshavn. Analytikere tillægger usikkerheden om Danyard-regningen stor vægt ved vurdering af af selskabet og dets aktiekurs på Københavns Fondsbørs. Ekstraregningen fra Danyard truer dog ikke Lauritzens finansielle grundlag, fordi en børsnotering af de to industriselskaber Sabroe og Aalborg Industries vil udløse betydelige merværdier.