Rektorer: Politisk detailstyring går ud over uddannelsernes kerneopgaver

Rektorerne for tre videregående uddannelsessteder mener, at den nuværende styring af uddannelsesområdet tager for lidt hensyn til den enkelte institution og styrer for meget efter standarder. Uddannelses- og forskningsministeren vil arbejde på at integrere relevans for arbejdsmarkedet endnu mere i styringen. De videregående uddannelser er i forvejen styret af krav om høj beskæftigelse via dimensioneringsplanen og akkrediteringsloven. De tager dog ikke regionale hensyn, og det er svært at få lov til at ændre f.eks. dimensioneringen, selv om man i et lokalområde pludselig opdager, at der er øget brug for en bestemt faggruppe. Den øgede detailstyring medfører en forøget administration, der skal udarbejde mange tusind siders dokumentation. Det kan gå ud over de videregående uddannelsers kerneopgaver, som netop er uddannelse og forskning.

Akkreditering, udviklingskontrakter, dimensioneringsplaner. Det er bare nogle af de værktøjer, Uddannelses- og Forskningsministeriet bruger til at styre de videregående uddannelsesinstitutioner. Se tekstboks.

Der er sket en knopskydning i antallet af styringsinstrumenter, og nu vil ministeriet give dem et eftersyn. Ifølge rektorerne på Aarhus Universitet (AU), Københavns Erhvervsakademi (KEA) og professionshøjskolen University College Syddanmark (UC Syd) er eftersynet tiltrængt. De oplever alle, at der er betydelig plads til forbedring af de eksisterende styringsværktøjer, og de ønsker blandt andet mindre standardiseret detailstyring og større hensyn til den enkelte institution, hvis det ikke skal have negative konsekvenser for kerneopgaverne, uddannelse og forskning.

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs forklarer om baggrunden for eftersynet.

Login