Værktøjer

Der findes hundredevis af researchværktøjer på nettet med offentlige data, som du kan bruge til at faktatjekke påstande.

Her samler vi løbende op på nogle af dem, der udmærker sig ved at indeholde massive mængder af data, som du kan eksportere og behandle i for eksempel et regneark.

Fælles for alle databaserne er desuden, at de har dansk relevans, udbydes af det offentlige, er offentlig tilgængelige (digitalt) og gratis at bruge. Nogle ydelser kan dog koste penge.

Har du forslag til værktøjer, så skriv til os på tip@tjekdet.dk.

 


Fakta

Statistikbanken

Danmarks Statistik deler ud af deres enorme mængder af data på hjemmesiden www.statistikbanken.dk.  Statistikdatabasen indeholder officiel statistik, som beskriver det danske samfund og er gratis at bruge. Data kan gemmes i mange filformater og vises som diagrammer eller landkort. Mange statistikker er beregnet på flere måder, og det er derfor vigtigt at læse beskrivelserne af de enkelte opgørelser, så de anvendes i den rette sammenhæng. Statistikbanken er nok en af de bedste danske sider til at faktatjekke påstande, der har udgangspunkt i tal om Danmark og danskerne.


Fakta

OECD Data

Mens Danmarks Statistik i høj grad forholder sig til danske forhold og ikke sammenligner med andre lande, forholder det sig helt anderledes hos Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) store databank, OECD Data.

Organisationen har 35 medlemslande, heriblandt Danmark. Men ofte kan man finde sammenligninger med helt op til 50 lande, fordi OECD også indsamler data fra såkaldte partnerskabslande. Det giver et rigtig godt grundlag for at se, hvordan Danmark klarer sig på mange områder. Det kan for eksempel være landbrug, nationaløkonomi, uddannelse, sociale forhold, arbejdsmarked osv.

En udfordring man ofte støder ind i er, at de nyeste data på et område ofte er to år gamle. OECD modtager nye data med en del forsinkelse.

Mange af de data, der vedrører Danmark, kommer fra Danmarks Statistik, men OECD inddrager også andre kilder.


Fakta

Eurostat

Vil du gerne vide, hvilken region i EU der har det højeste BNP pr. indbygger? Hvor mange mennesker der bor i de enkelte EU-lande? Om EU-landene eksporterer mandler til Tunesien og Egypten?

EUs statistiske kontor, Eurostat, giver offentlig adgang til en lang række data om medlemslandene. Kontoret indsamler normalt ikke selv data, men modtager dem fra medlemslandene. Det betyder også, at Eurostat er nødt til at behandle de enkelte data, så de bliver sammenlignelige på tværs af EU-medlemslandene. Derfor kan man godt komme ud for, at nogle data ikke umiddelbart ligner de nationale opgørelser.

Eurostats tabeller indeholder som regel data for de 28 individuelle EU-lande samt for grupper af lande (fx Eurolande) og i visse tilfælde også kandidat- og EFTA-lande samt USA og Japan.

Data kan eksporteres og viderebehandles i for eksempel et regneark.


Fakta

De Kommunale Nøgletal

Skal du i dybden i kommunernes og regionernes budgetter? Social- og Indenrigsministeriet står bag databasen De Kommunale Nøgletal, hvor man kan søge og sammenligne kommunernes budgettal som for eksempel skat, gæld, likviditet, personaleforbrug, sociale forhold osv. Der er data helt tilbage til 1993 og basen opdateres løbende. Data kan vises i tabeller, grafikker og kan naturligvis også eksporteres til for eksempel regneark.


Fakta

MMdata

"Statistik og data om det vi skriver om". Sådan lyder sloganet for Mandag Morgens databank MMdata, der indeholder hundredevis af grafikker med data inden for mange forskellige fagområder. Du finder typisk statistikker inden for digitalisering, velfærdssamfundet, disruption, arbejdsmarkedet, bæredygtighed, politik, ledelse, sundhed og uddannelse. Data kan eksporteres til et regneark, og klikker man på en grafik, vil man typisk kunne finde uddybende tekst om grafikkens indhold, samt henvisninger til artikler fra Mandag Morgen, hvor data behandles journalistisk.


Fakta

SIRKA - Regionernes og Kommunernes Løndatakontor

Er du på jagt efter lønniveauerne i det offentlige? SIRKA er en offentlig tilgængelig database fra Regionernes og Kommunernes Løndatakontor. Den indeholder mange specifikke data om lønniveau, lønspredning, lønudvikling, særydelser, antal ansatte, beskæftigelsesgrad, personaleomsætning, årsstatistik og fravær inden for den offentlige sektor. Data kan nedbrydes på konkrete stillingsbetegnelser, køn, anciennitet, overenskomster og afgrænses geografisk mv.  Der er utallige og avancerede muligheder for at behandle data, der til slut i øvrigt kan eksporteres til regneark. Det er altid værd at sikre sig, at man nu også forstår de opgørelsesmetoder, som et eventuelt dataudtræk er basret på. Man kan meget nemt komme til at lave konklusioner, der ikke holder i virkeligheden eller som er mangelfulde.


Fakta

Jobindsats.dk

STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, tilbyder mange data om ikke mindst de offentlige sociale ydelser fordelt på adskillige grupper af typer og modtagere. Du kan for eksempel indhente data om dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, integrationsydelse, sygedagpenge, ressourceforløb, ledighedsydelser, fleksjob, førtidspension mv. På flere af områderne er der mulighed for at selektere data på antallet af personer, grupper og konkrete udgifter. Databasen er et stærkt værktøj, når du vil finde tal og statistikker, der vedrører arbejdsmarkedet, samt det offentliges forbrug af penge til sociale ydelser.


Fakta

CVR - Det Centrale Virksomhedsregister

CVR-databasen er statens stamregister for virksomhedsoplysninger. Du kan søge på virksomheder og finde CVR-numre, ejerforhold, adresser og virksomhedsform m.m. I registret kan du også finde oplysninger om branche, antal medarbejdere, virksomhedens produktionsenheder og økonomiske nøgletal - og om virksomheden fortsat er aktiv, nedlagt eller måske endda under konkursbehandling. Værktøjet er et godt redskab, når du søger oplysninger om danske selskaber.


Fakta

Tinglysning.dk

Tidligere var Tinglysningsrettens oplysninger lukket land rent digitalt. I dag forholder det sig helt anderledes. På tinglysning.dk er der adgang til Tingbogen, hvor man finde ud af, hvem der ejer en konkret ejendom, kreditorrettigheder i form af pant og udlæg mv. og servitutrettigheder på ejendommen. Her noteres også konkurs, dødsbobehandling ved bobestyrer og andre offentligretlige noteringer vedrørende ejendomsretten til fast ejendom. Der er også adgang til Bilbogen, hvor man undersøge, hvorvidt der er gæld i en bil (pant). Endelig er der også adgang til de to databaser Andelsboligbogen og Personbogen.


Fakta

Nationalbankens Statistikbank

Danmarks Nationalbanks Statistikbank indeholder Nationalbankens finansielle statistik, dvs. detaljeret statistik om balancestatistik for penge- og realkreditinstitutter, betalingsbalancens finansielle poster, Danmarks aktiver og passiver over for udlandet, direkte investeringer ind og ud af Danmark, finansielle konti, investeringsforeningsstatistik, Nationalbankens udlånsundersøgelse, rentestatistik for penge- og realkreditinstitutter, udenlandske porteføljeinvesteringer og værdipapirstatistik. Går din research i retning af det nationaløkonomiske, er der altså her en guldgrube af data at hente. Data kan gemmes i mange filformater og vises som diagrammer.

Databasen er gratis at bruge, men kræver, at du opretter en profil.


Fakta

Databank fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Databanken er ministeriets offentlige database med nøgletal om uddannelser i Danmark. Databanken indeholder detaljeret uddannelsesstatistik på tværs af det danske uddannelsessystem fra grundskole til ph.d og voksenuddannelser. Det kan for eksempel være tilgangen af elever til forskellige uddannelser, antal fuldførte elever, fuldførelsesprocenter og karakterer i grundskolen og gymnasiet. Data kan nedbrydes på forskellige baggrundsvariable (køn, alder, geografi osv.).

Databanken er også et dynamisk værktøj, hvor man selv kan opbygge tabeller. Alle har gratis adgang til databanken. Der kræves ikke login.


 

 

Har du forslag til databaser, du synes, vi skal tage med på listen, så skriv til os på emailadressen tip@tjekdet.dk


Der skal være tale om en database, hvor man som bruger kan finde samfundsrelevante rådata. Den skal være offentlig tilgængelig og gratis for brugerne.


 

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.