Historien i tal

Ressourceforløbs succes afhænger af bopælskommunen

I nogle kommuner kommer op til otte gange så mange personer tættere på arbejdsmarkedet efter endt ressourceforløb end andre, viser analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening.

I nogle kommuner kommer op til otte gange så mange personer tættere på arbejdsmarkedet efter endt ressourceforløb end andre, viser analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Andelen af borgere, der efter endt ressourceforløb kommer i arbejde, uddannelse, fleksjob eller står klar til det, afhænger markant af, hvilken kommune man bor i. Det viser en ny analyse, der følger personer 3 måneder efter, de har afsluttet deres ressourceforløb.

Ressourceforløb er tiltænkt personer med stærkt nedsat arbejdsevne og risiko for at ende på førtidspension.

I et ressourceforløb forsøger en række eksperter fra sundhedssektoren og kommunen ved en tværfaglig indsats at udvikle vedkommendes arbejdsevne og bringe ham eller hende tættere på arbejdsmarkedet. Målet er enten et ordinært job, uddannelse eller et fleksjob.

Alligevel er der stor forskel på resultaterne af ressourceforløb.

I Roskilde kommune kommer 7 pct. af de personer, der har gennemført et ressourceforløb, tættere på arbejdsmarkedet, mens tallet i Hedensted Kommune er otte gange så højt: Her ender 60 pct. af personerne med endt ressourceforløb enten i arbejde, uddannelse, fleksjob eller på ydelser, hvor de står klar til det.

I hele Danmark er 30 pct. - eller godt hvert tredje afsluttet ressourceforløb - endt med, at personen kommer tættere på arbejdsmarkedet.

Læse hele Dansk Arbejdsgiverforenings analyse her.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu