Ressourcekrisen kan kickstarte SMV’erne i konkurrencen
Flere danske SMV’er har indset, at fremtidens ordrer og kunder skal vindes på evnen til at håndtere materialer og ressourcer. De nøjes ikke kun med at spare på energi og vand, men genanvender materialer i deres produktion og sigter med tiden på at blive affaldsfri. Ifølge organisationer som OECD, World Economic Forum og EU er de på rette vej, for ressourceeffektivitet vil overhale løn som virksomhedernes vigtigste konkurrenceparameter. Udviklingen baner vej for innovation af nye produkter og forretningsmodeller. Men omstillingen er krævende, og de fleste klarer den kun med hjælp udefra. Danmark kan lære af Storbritannien og Tyskland, hvor offentlige investeringer i ressourceeffektivitet skaber gode tal på SMV’ernes bundlinje.
Ida Strand
Når medarbejdere fra Troldtekt mødes med potentielle kunder, falder snakken oftere og oftere på materialerne i virksomhedens produktion: Hvor kommer de fra, er de produceret under hensyn til miljøet, og, ikke mindst, hvad sker der med dem, når produkterne engang kasseres?
Virksomheden, der har lige under 80 medarbejdere og hovedkontor i Tranbjerg syd for Aarhus, har produceret akustikplader siden 1935. Men de seneste år har rækken af spørgsmål om materialer og miljø fået Troldtekt til at tage et stort skridt ind i ressourceøkonomien. Se boks.
Der er tre velprøvede tilgange til ressourceeffektivisering i industrien. Den første løsning giver typisk adgang til at høste de hurtigste besparelser, mens de to andre kræver større ændringer, men giver det største udbytte på sigt :
- Reduktion og effektivisering af ressourceforbruget. Et eksempel er bryggerigiganten Carlsberg, der arbejder målrettet for at reducere sit forbrug af vand på virksomhedens fabrikker. Det sker bl.a. ved at erstatte en rensningsproces, der kræver meget vand, med en ny løsning, hvor der renses med flydende CO2. Indsatsen sparer Carlsberg for en årlig udgift på 2,5 mill. kroner pr. bryggeri.
- Erstatning af dyre ressourcer med andre, der er mindre krævende at fremstille. Et eksempel er burgerkæden McDonald’s, der har skiftet den ressourcekrævende skum-emballage ud med en mere ressourcevenlig pap-løsning.
- Produktion inden for lukkede kredsløb, hvor de samme ressourcer anvendes igen og igen. Et eksempel er den hollandske tekstilvirksomhed Desso, der genanvender spildprodukter fra sin egen og andres tæppeproduktion til at lave nye tæpper og andre produkter som f.eks. kunstgræs. På sigt vil virksomheden kun lave tæpper, der kan genanvendes 100 pct.
I dag anvender Troldtekt primært certificeret træ i sine produkter, og affald fra produktionen ryger til kompost og bliver gødning for nye generationer af træer, der engang igen kan ende i Troldtekts akustikplader. Det træbetonaffald, der ikke kan komposteres, ryger til Aalborg Portland, der på forsøgsbasis arbejder med at omdanne det til nye råvarer. Senest har virksomheden indgået et samarbejde med Vugge til Vugge Danmark, der vejleder virksomheder i at udvikle produkter, der bidrager positivt til samfundet – både økonomisk, miljømæssigt og socialt.
En fuld omlægning til en affaldsfri produktion er ikke på tegnebrættet. I forvejen er virksomheden et par år for tidligt på den, fordi den økonomiske krise gør det svært at tage ekstra penge for, at akustikpladerne er produceret af bæredygtigt træ. Ikke desto mindre er Troldtekts administrerende direktør, Peer Leth, ikke et sekund i tvivl om, at strategien er den rigtige:
”Vi ved, at fremtiden byder på ressourceknaphed, og at håndteringen af ressourcer bliver et afgørende konkurrenceparameter. I det scenarie er det bedre at være first mover end at ende med ryggen mod muren, fordi man er kommet for sent i gang,” siger han.
Troldtekt står ikke alene med sin tro på, at fremtidens ordrer netop skal vindes på håndteringen af materialer og råvarer. Det faktum, at de globale ressourcepriser de sidste ti år er steget mere, end de er faldet de foregående 100 år, har være et wake-up call i det globale erhvervsliv. Ressourcekrisen har fået rådgivningsfirmaet McKinsey til at konkludere, at virksomheder i stigende grad kommer til at konkurrere på ressourceeffektivitet og mindre på løn. Det er et synspunkt, der også deles af OECD, World Economic Forum og EU, der har taget flere initiativer til at omstille det internationale og europæiske erhvervsliv til en tidsalder, hvor kampen om ressourcerne skærpes.
En række af verdens største virksomheder, som Unilever, Wal-Mart og General Motors, har allerede iværksat planer for at blive affaldsfri, mens danske eksportvirksomheder, som Carlsberg, Arla og Mærsk, også arbejder på at gøre deres produktion mere ressourceeffektiv.
Danske SMV’er er godt med" caption="Figur 1
Figur 2 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/cba9b-is_fig02_energi_og_skrot.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f643f-is_fig02_energi_og_skrot.png | Forstør Luk
Danske SMV’er er gode til at spare på energien og videresælge skrot. Men flere skal i gang med at genbruge og minimere deres affald
Også de danske SMV’er er godt med. Det bekræfter en undersøgelse fra Europa-Kommissionen, der viser, at 56 pct. af de danske SMV’er tager mange eller nogle initiativer for at blive mere ressourceeffektive. Især når det handler om at spare på energi og materialer og sælge restprodukter videre til andre virksomheder, er de mindre danske virksomheder godt med. Se figur 1 og figur 2 nedenfor. En analyse, som COWI har lavet med afsæt i et tysk projekt, viser, at SMV’erne i den europæiske fremstillingsindustri hvert år kan hente omkring 5,8 milliarder kr. ekstra, alene i kraft af tiltag, der reducerer forurening og sikrer en bedre udnyttelse af materialerne i deres produktion. Men erfaringer fra blandt andet Danmark, Tyskland og Storbritannien viser, at hvis potentialet skal forløses, er der brug for hjælp udefra. Mens de store virksomheder kan trække på store strategiafdelinger, ansætte eksperter og foretage langsigtede investeringer, er virkeligheden en anden for SMV’erne, hvis direktioner typisk er tvunget til at fokusere på den daglige drift. “De mindre virksomheder har ikke brug for en håndbog, men en hånd. Der er brug for ekstra kapacitet i en hektisk hverdag, hvis forretningsmodeller skal gentænkes,” siger Hanne Juel, strategisk udvikler i Region Midtjylland. Regionen har besluttet sig for at hjælpe det regionale erhvervsliv ind i ressourceøkonomien ved at stille rådgivning og netværk til rådighed. Flere analyser bekræfter, at ressourceeffektivitet er en god forretning. Beregninger fra den førende internationale tænketank på området, Ellen MacArthur Foundation, viser, at en mere intelligent omgang med ressourcerne kan udløse årlige besparelser på materialeforbruget på mellem 12 og 23 pct. i EU alene. McKinsey har på samme vis regnet sig frem til, at hvis mellem 20 og 30 pct. af de ressourcer, der skal bruges globalt i 2030, skaffes gennem genanvendelse, svarer det til en besparelse på intet mindre end 6.000 milliarder kr. årligt. Et større studie fra Harvard Business School dokumenterer, at virksomheder, der bruger mindre energi og udleder mindre affald, på sigt genererer et højere udbytte end deres mindre ressourceeffektive konkurrenter. Derudover er deres aktiekurs højere, og de udviser en større grad af innovation og entreprenørskab. De store danske eksportvirksomheder bekræfter, at miljø- og ressourceeffektivitet udgør et stærkt konkurrenceparameter, både når det gælder produkter, produktionsprocesser og selve virksomheden. Det viser en undersøgelse, som NIRAS har foretaget for Miljøstyrelsen. Når store danske virksomheder som Mærsk, Arla og FLSmidth i disse år arbejder på at blive mere ressourceeffektive, skyldes det i høj grad, at deres kunder som f.eks. Wal-Mart og Tesco har meldt ud, at de vil være bæredygtige. Presset fra storkunderne forplanter sig hele vejen ned gennem produktionskæden og vil med tiden også ramme en lang række af de SMV’er, der er underleverandører til større virksomheder. Det gælder også for Troldtekt, der tror på, at omstillingen til bæredygtige produkter og en mere ressourceeffektiv produktion er helt afgørende for at kunne overleve, også selv om kunderne endnu ikke er parate til at betale mere: ”Stadig flere arkitekter og entreprenører slår sig op på bæredygtigt byggeri, og der er en hel bevægelse i gang hen imod at lave bæredygtigt byggeri. Vi er nødt til at følge med de nye krav for at kunne holde på kunderne,” siger Peer Leth. Det er ikke kun kunderne, der presser på. Pres kommer der også fra politisk hold, hvor forventningerne øges til en mere bæredygtig produktion. Byggeindustrien er blandt de mest ressourcekrævende sektorer, og EU’s miljøkommissær, Connie Hedegaard, har flere gange truet med strammere lovgivning, hvis industrien ikke selv går i front og tager initiativ til at omstille sig. Som andre danske SMV’er oplever Troldtekt en voksende trussel fra især asiatiske fabrikanter, der, takket være lavere lønninger og produktionsomkostninger, er klar til at oversvømme de danske nærmarkeder i Europa med billigere produkter. De danske virksomheder kan ikke hamle op med lønkonkurrencen, men hvis de kan gøre deres forretning mere ressourceeffektiv og bæredygtig, vinder de andre point, der kan vise sig at blive afgørende i priskonkurrencen med Asien. Se figur 2.
Note: 1 Spørgsmål stillet til virksomheder i januar og februar 2012 af Eurobarometer for Europa Kommissionen., Kilde: Europa Kommissionen. [/graph]
Konkurrencegevinst for milliarder
Forandringskrav fra alle sider
Note: 1 Spørgsmål stillet til virksomheder i januar og februar 2012 af Eurobarometer for Europa Kommissionen, Kilde: Europa Kommissionen.
”Ressourceeffektivitet handler ikke kun om, at man skal blive i stand til at tage flere penge for sine produkter. Der vil være tilfælde, hvor det er muligt, fordi produktet er blevet bedre, eller kunden oplever en merværdi, men potentialet ligger i lige så høj grad i, at man reducerer sine udgifter til at komme af med spildmaterialer. Nogle får ligefrem en ekstra indtjening ved at sælge det videre til andre,” siger Jasper Steinhausen, innovationschef i COWI.
Han peger på, at tanken om at håndtere affald og genbrug med omtanke langtfra er fremmed for de danske produktionsvirksomheder, og kombineret med en flad struktur giver det dem nogle forspring i forhold til udenlandske konkurrenter. Det gælder også SMV’erne, selv om de ikke råder over samme strategiapparat som de store virksomheder:
”Det mindset og den praktiske tilgang, der præger mange SMV’er, passer rigtig godt til omstillingen til den cirkulære økonomi. Her er kulturen mange steder intuitiv og præget af sund fornuft, hvilket kan gøre det lettere at tage beslutningen om, at nu rykker vi altså,” siger Jasper Steinhausen.
Nye forretningsmuligheder
Karin Klitgaard, der er miljøpolitisk chef i DI, bekræfter, at potentialerne er store. Høje afgifter og en stram regulering betyder, at mange danske SMV’er allerede har skummet fløden i forhold til at reducere forbruget af bl.a. vand, varme og el. Men dermed er mulighederne ikke udtømt:
Nye forretningsmuligheder" caption="Figur 4
Figur 5 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/91f62-is_fig05_tabt_fortjeneste.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/59e73-is_fig05_tabt_fortjeneste.png | Forstør Luk
Sammenlignet med EU-gennemsnittet får de danske SMV’er ikke nok ud af deres tiltag for at ressourceeffektivisere.
”Der er ingen tvivl om, at mange virksomheder på den lange bane kan opnå konkurrencemæssige fordele ved at udskifte den mere lineære og traditionelle forståelse af produkter og produktionsprocesser med et livscyklusperspektiv, hvor affald i højere grad betragtes som en værdifuld ressource,” siger hun. Der kan f.eks. være penge at spare ved at erstatte nye materialer med genanvendte materialer. Spildstrømme, som affald, der normalt går tabt, kan videresælges til andre, så der opstår en ny indtægt. Og så er der mulighed for at tage en merpris for de produkter, der opfylder kunders behov for at sende et signal om, at de er bæredygtige – som f.eks. produkter, der er certificerede. Se figur 3 i bunden af artiklen. Ud over at styrke konkurrenceevnen hos eksisterende SMV’er rummer udviklingen store muligheder for nye virksomheder. Et eksempel er den nystartede virksomhed Fragmentum ved Herning, der har skabt en forretning ved at hente brugt it-hardware og skrotte det på en bæredygtig måde. Alle produkter bliver skilt ad og kildesorteret, så de enkelte råstoffer såsom jern, silicium og litium kan genbruges i produktionen af nyt udstyr. Fragmentum tjener altså både penge på at hente brugte produkter og levere råvarer til nye. Modulex Antal ansatte: 150 Modulex fremstiller arkitektoniske skilte, både elektroniske og logoer for virksomheder, skoler og kommunale institutioner. Virksomheden, der blev grundlagt i 1963 af LEGO Gruppen, eksporterer primært til Nordeuropa, Centraleuropa, England, USA og Frankrig. De sidste ti år har virksomheden arbejdet intensivt på at minimere sit forbrug af ressourcer og sin produktion af affald. Det er lykkedes at minimere det kemiaffald, der ryger til Kommunekemi, med næsten en tredjedel – fra 36,5 ton til 14,4 ton –mens skrotningen af aluminiumsaffald er minimeret fra 80 til 42 ton på ti år. Ud over at skåne miljøet har det givet virksomheden besparelser på 1,1 million kr. i sparede udgifter til affaldshåndtering. Virksomheden har også investeret i en papmaskine, der kan skære papkasser til, så de passer til den enkelte vare. Dermed spares lagerplads og plads, når produkterne transporteres, hvilket i kroner og øre udløser en årlig besparelse på omkring 225.000 kr. KE Fibertec Antal ansatte: 100 Virksomheden, der ligger ved Vejen, producerer tekstilbaserede luftkanaler og har som den første i verden fået cradle-to-cradle-certificeret sin tekstilbaserede luftkanal ’CradleVent’. Luftkanalen, der er lavet af genanvendelig polyester, er sølvcertificeret, hvilket betyder, at produktet er fuldt bæredygtigt. Når kanalerne, der typisk bruges på kontorer og i produktionshaller, er udtjente, tager virksomheden dem retur og skiller dem ad, hvorefter alle dele bliver genbrugt i produktionen af nye luftkanaler. Kunderne tilbydes en pantordning eller rabat på nye produkter i bytte for de gamle. Kunderne bliver bedt om at returnere produkterne efter endt brug, alternativt aflevere dem på en genbrugsstation. De seneste år har virksomheden oplevet en stor økonomisk fremgang og øget bruttoindtjeningen markant, mens koncernen har etableret datterselskaber i Storbritannien, USA og Tyskland. Gabriel Antal ansatte: 70 Den 161 år gamle virksomhed, der leverer til store globale møbelfabrikanter som Steelcase, Herman Miller og Arendt, har holdt sin produktion fri for tungmetaller og andre skadelige stoffer de sidste 20 år. Gabriel nøjes ikke med at genanvende materialer, men arbejder med at forøge materialernes værdi ved bl.a. at omdanne brugte plastflasker til mikrofibre, der indgår i tekstilproduktionen. Ved udskæring af møbelstoffer opstår desuden et materialespild, som Gabriel har fundet ud af at anvende til at producere lydisolerende plader og skærmvægsløsninger. Katvig Antal ansatte: 19 Siden 2003 har Katvig designet og produceret bæredygtigt børnetøj, og i dag certificeres ca. 70 pct. af alle virksomhedens produkter. Målet er 100 pct., der efter planen skal nås inden 2015. Katvig arbejder hovedsageligt med GOTS- og OE-blend-certifikater, der forholder sig til alle led i produktionskæden – fra sprøjtemidler og arbejdernes sundhed til kemikalier i det færdige produkt. GH Form Antal ansatte: 11 Virksomheden har støbt elementer i jern og metal til forskellige formål siden 1918, men den har de senere år markeret sig ved at udvikle, producere og markedsføre gade- og parkudstyr i støbejern. Virksomheden benytter i høj grad jern fra gamle produkter i sin produktion af lygtepæle, riste og cykelstativer, og det er lykkedes at skabe en cirkulær produktion. Virksomheden har udviklet en leasingmodel, hvor udstyr udlånes til kommuner, frem for at de køber og ejer det. GH Form indhenter det brugte vej- og parkudstyr for derefter at skille det ad og lave det om til nye produkter. Det er en god forretning, fordi virksomheden slipper for at købe jomfruelige råvarer, samtidig med at kunderne sparer penge ved at lease det udendørs inventar frem for at købe det. Et andet eksempel er virksomheden Formfiber, som har taget patent på en teknologi, der kan omdanne forskellige slags genbrugsfibre til nye produkter. Virksomheden, der foreløbig kun har tre ansatte, har udviklet et lydisoleringsmateriale ud af fibre fra genbrugte bildæk, og et isoleringsprodukt af støvfibre, der er restprodukt fra genbrug af tekstiler. Mens produktionen stadig kører på pilotstadie, har en større europæisk togudbyder og de tyske motorvejs-myndigheder allerede udvist stor interesse for Formfibers nye produkter: ”Vi vurderer, at der er potentiale til at skabe mindst 50 nye lokale arbejdspladser og nok også mere, fordi interessen fra især det tyske marked går i retningen af produkter, der produceres af genanvendte materialer, samtidig med at der også er stort politisk fokus på at reducere gener fra trafikstøj,” siger Carsten Andersen, der er medejer af virksomheden. For at virksomheder som Formfiber, Fragmentum og Troldtekt lykkes, er der dog brug for tiltag, der rækker ud over den enkelte virksomheds eget initiativ. Hos Formfiber har man f.eks. brug for, at der tages initiativ til nye certificeringer, der tilskriver isoleringsmaterialer produceret af genanvendte materialer en merværdi. Hos Fragmentum vil det styrke forretningen, hvis kommunerne skærper deres krav til, hvordan gammelt it-udstyr afhændes. For Troldtekt kan råvareknaphed blive et stort problem, fordi mange kommuner har forsømt at certificere deres skove. Med tiden kan det altså blive svært at få fat i det certificerede rødgran, der udgør omdrejningspunktet i Troldtekts produktion. Mens undersøgelsen fra Europa-Kommissionen viser, at de danske SMV’er er godt med på den grønne omstilling, afslører den også, at danskerne får mindre udbytte af deres ressourceeffektivisering, end EU-27 gør. Det manglende udbytte kan skyldes, at initiativerne er implementeret eller prioriteret forkert. Se figur 4 ovenfor. En nyere rapport fra Erhvervsstyrelsen og Nordic Innovation antyder på samme måde, at omstillingen til en mere ressourceeffektiv økonomi kræver en større indsats, der også involverer det offentlige. Ifølge rapporten, der bygger på en lang række virksomhedscases, er der brug for mere end traditionelle erhvervsstøtteordninger. Helt præcis efterlyser virksomheder mere rådgivning og undervisning i grøn forretningstænkning, samtidig med at der er brug for intelligente offentlige indkøb til at øge efterspørgslen og skabe et marked for de mere ressourceeffektive løsninger. I Storbritannien og Tyskland har man erkendt, at SMV’erne ofte har brug for hjælp til at tage skridtet ind i ressourceøkonomien. I den nordvestlige del af Storbritannien har man gode erfaringer med at yde gratis rådgivning til SMV’er, der ønsker at blive mere ressourceeffektive. Projektet ENWORKS er et miljøservicecenter for små og mellemstore virksomheder, som underviser og rådgiver i, hvordan de forvalter miljørisici, øger deres energi- og vandeffektivitet og bliver bedre til at håndtere deres affald. Virksomhederne har bl.a. adgang til et gratis onlineværktøj, der hjælper dem med at forstå, spore, prioritere og vurdere deres miljømæssige fremskridt. Dermed er det lettere at gribe ind, når tiltag, der burde virke, ikke leverer de ønskede resultater. ENWORKS har indtil videre hjulpet SMV’er med at finde besparelser for over 700 millioner kr. årligt, hvoraf de 111 millioner kr. indtil videre er realiseret. Forbedringerne har samtidig reduceret CO2-udledningen med 47.000 ton, sparet 413.000 kubikmeter vand og 9.300 ton materialer samt skabt eller reddet over 960 job og øget virksomhedernes salg med over 100 millioner kr. Når det handler om at lave større omlægninger, er rådgivning og måleværktøjer imidlertid ikke altid nok. I en tid, hvor det er svært for mange mindre virksomheder at få adgang til bankernes pengekasser, er manglen på finansiering en stor barriere. I Tyskland har man opdaget, at mange SMV’er har brug for et ekstra skub ind i den cirkulære økonomi, og man har derfor afsat et betydeligt beløb på den tyske finanslov til at hjælpe SMV’er med at hive de nødvendige investeringer hjem. I den tyske delstat Nordrhein-Westfalen tilbydes alle virksomheder med op til 500 ansatte et målrettet tjek af deres materialeforbrug og produktionsteknologi. Udgiften til det såkaldte PIUS-tjek løber op i omkring 100.000 kr. pr. virksomhed, hvor to tredjedele af udgiften finansieres af det tyske økonomi- og teknologiministerium. På baggrund af tjekket hjælper en lokal myndighed, det såkaldte effektivitetsagentur, EFA, med at finde finansiering, så virksomhederne kan implementere de foreslåede forbedringer. Det sker f.eks. gennem favorable offentlige låneordninger.
Kilde: Cowi, Mandag Morgen. [/graph]
Gabriel er den første danske virksomhed, der er blevet cradle-to-cradle-certificeret, og virksomheden har desuden opnået ISO14001-certificering, hvilket kræver stærke evner inden for miljøledelse. De fleste af virksomhedens produkter bærer desuden mærket Blomsten eller sundhedsmærket Oeko-Tex.
I Katvigs SS12-kollektion er 99 pct. af alle fibrene bæredygtige enten fra økologisk bomuld, genanvendt økologisk bomuld eller genanvendt polyester. Katvigs fokus på bæredygtighed har affødt flere innovationsprojekter, blandt andet produkter med polyester lavet af genbrugsflasker, hvilket udløser store CO2-besparelser. Katvig har også designet en ny bærepose, som ved hjælp af et kemikalie nedbrydes i naturen i løbet af blot tre år.
Brug for en hånd
Note: 1 Spørgsmål stillet til virksomheder i januar og februar 2012 af Eurobarometer for Europa Kommissionen., Kilde: Europa Kommissionen
Alt tyder på, at pengene er givet godt ud. Siden projektet startede i 2000, har over 500 SMV’er fået et tjek, og 216 har implementeret initiativer og mere ressourceeffektive produkter og produktionsprocesser til en samlet investering på over 268 millioner kr. De tilsvarende besparelser løber op i omkring 77 millioner kr. årligt, så investeringerne er betalt tilbage inden for fem år. I gennemsnit høster virksomhederne en nettogevinst på omkring 2,5 millioner kr. over ti år, når udgifter til omlægningen trækkes fra de besparelser, der er opnået på vand, energi og andre ressourceomkostninger.
En analyse fra COWI, der sammenligner politiske tiltag på ressourceområdet rundt om i Europa, fremhæver PIUS-tjekket som én af de løsninger, hvor samfundsøkonomien får størst value for money.
Midtjylland satser på partnerskaber
Også i Danmark er der en voksende erkendelse af, at en lang tradition for at indsamle affald ikke gør det alene, men at der er brug for, at det offentlige hjælper virksomhederne yderligere på vej. Virksomhedernes behov er ikke at få erhvervsstøtte, men i højere grad at få adgang til rådgivning og erfaringsudveksling med andre virksomheder.
Af samme grund startede Region Midtjylland sidste år et projekt, der frem mod 2014 skal hjælpe op til 40 regionale SMV’er med at omstille sig til en mere cirkulær produktion ved at stille gratis workshops og rådgivning til rådighed.
Regionen, der ifølge regionsformand Bent Hansen har besluttet at gøre cradle-to-cradle til omdrejningspunkt for den regionale erhvervspolitik, har gennemført en undersøgelse bland 504 af områdets virksomhedsledere, hvoraf halvdelen repræsenterer SMV’er. Den viser, at mens de fleste er bevidste om behovet for at omstille sig til en intelligent og bæredygtig vækst, mangler mange kapacitet til at gøre det og adgangen til de rette partnerskaber.
[quote align="left" author="Hanne Juel, projektleder i Region Midtjylland"]De mindre virksomheder har ikke brug for en håndbog, men en hånd, der kan føre dem i den rigtige retning og hjælpe dem med at gentænke deres forretningsmodeller[/quote]”På baggrund af denne og andre undersøgelser kan vi se, at virksomhederne mangler hjælp til at få etableret de rigtige partnerskaber og til at øge kendskabet til, hvordan man gør materialestrømme så rene, at et produkt kan blive genanvendt som råstof til nye produkter. For at blive affaldsfri er virksomhederne typisk afhængige af at indgå aftaler med andre, der vil aftage deres affald eller supplere dem med genanvendt materiale. Det kræver et overblik, som mange SMV’er har brug for hjælp til at skabe sig”, siger Hanne Juel, strategisk udvikler i Region Midtjylland.
På nationalt plan har regeringen sat gang i flere initiativer, der skal styrke dansk erhvervslivs omstilling til ressourceøkonomien. På finansloven for 2013 er der afsat 35 millioner kr. til projekter, der kan hjælpe virksomheder med at udnytte ressourcerne i deres affald bedre. Det er endnu ikke afklaret, hvordan midlerne præcis skal udmøntes, men i forhandlingerne er der lagt op til, at initiativet skal videreføres til næste år med nye midler.
Fra Fornyelsesfonden kommer 10 millioner kr. til en slags pick-the-winner-program, hvor en række udvalgte virksomheder får 1,2 millioner kr. til at udvikle og eksportere nye grønne forretningsmodeller. Selv skal virksomhederne bidrage med 66 pct. Flere eksperter har dog kritiseret beløbet for at være for lille til, at der kan opnås en reel effekt.
Endelig er der regeringens ressourcestrategi, hvis første del lanceres i løbet af foråret. Miljøminister Ida Auken ønsker ikke at løfte sløret for de konkrete initiativer, men foreløbige udmeldinger tyder på, at strategien blandt andet vil adressere behovet for at genanvende byggemateriale.
[graph title="Et stærkt konkurrenceparameter" caption="Figur 3 " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/397f0-is_fig03_et_staerkt_konkurrenceparameter_hoj.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/368f4-is_fig03_et_staerkt_konkurrenceparameter_hoj.png" text="Ressourceeffektivitet udgør et stærkt alternativ til at konkurrere på løn og lave priser. Ved at reducere forbruget af materialer og bruge dem, man ikke kan undvære, mere intelligent, kan produktionsomkostningerne sænkes. Samtidig kan udviklingen åbne op for et øget salg og nye markedsmuligheder."]Kilde: ECORYS, Mandag Morgen. [/graph]
