Knapheden på energi, råstoffer og vand er en af de allerstørste og mest presserende megakriser, som verdens regeringer og virksomheder skal forholde sig til. Råvarepriserne er vendt tilbage til det høje niveau under finanskrisen i 2008, prisen på en tønde råolie er steget til 115 dollar, og priserne på en række vitale råstoffer og sjældne mineraler er tårnhøje målt med historisk målestok. Se figur 1.

Ressourcekrisen er én af syv forbundne megakriser, som kommer til at præge 2013. Læs analyser af de øvrige kriser her.

De sidste ti år er priserne på råstoffer steget mere, end de faldt i de foregående hundrede år tilsammen. Udvindingen fra nye oliefelter og miner har også haft svært ved at følge med efterspørgslen. At oliepriserne har været høje under en dyb global krise, hænger sammen med, at en række af de gamle oliefelter er ved at ramme loftet for, hvor meget olie der kan udvindes. Også inden for kobber, aluminium og en række sjældne mineraler er der et mismatch mellem udbud og efterspørgsel.

Det så man på dramatisk vis fra januar 2004 til januar 2011, hvor prisen på et kilo af det sjældne mineral neodymiumoxid steg fra omkring 40 til over 1.200 dollar. Prisen er sidenhen faldet igen, men flere af de virksomheder, der er afhængige af netop dette stof til at lave f.eks. kraftige magneter, har fået et wake-up call. Den globale vindmølleindustri er f.eks. storaftager af neodymiumoxid. Men prischokket frem til 2011 ramte en lang række brancher fra producenter af harddiske til elbil-fabrikanter, der skal bruge stærke, men lette magneter.

Det var et forvarsel om, hvad fremtiden byder på. Voldsomt svingende, men generelt stigende priser vil sætte dagsordenen i de kommende år.

Ressourcekrisen vil accelerere frem til 2025, hvor der kommer en milliard flere mennesker i verden og den globale middelklasse udvides kraftigt takket være stærk økonomisk vækst i Kina, Indien og andre udviklingslande.

[graph title="Den turbulente tidsalder" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8ad57-bjm_fig13_den_turbulente_tidsalder_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e16a8-bjm_fig13_den_turbulente_tidsalder_0.png" text="Indekset består af 33 lige vægtede råvarer, herunder aluminium, bomuld, jern, guld, gummi, kaffe, kul, nikkel, platinum, sukker, uld, uran og zink."]Kilde: Thierry Malleret og GMO Commodity Index, 2012. [/graph]

Demografien og det historiske velstandsløft i BRIK-landene vil samtidig få efterspørgslen efter energi, mineraler og vand til at stige kraftigt, og intet tyder på, at olieproducenterne og mineselskaberne kan følge med efterspørgslen. Alene energiforbruget vil ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, stige med 35 pct. frem mod 2035. USA’s nationale sikkerhedsråd vurderer, at energiforbruget måske endda kan stige med 50 pct. inden 2030.

Bilismens globale sejrsmarch er en vigtig drivkraft bag den udvikling. Kinesere, indere m.v. anskaffer sig biler i stort tal, og den globale bilpark forventes tredoblet over de næste fyrre år. Selv om der kommer flere el- og hybridbiler, og selv om benzinbilerne vil køre længere på literen, ventes energiforbruget at stige kraftigt. De statslige subsidier, der holder energipriserne kunstigt lave, er også med til at udskyde omstillingen til et fossilfrit energisystem.

De olieimporterende lande har udsigt til store prisstigninger i de kommende år, fordi udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen. Men andre lande, ikke mindst USA, ser ud til at gå et nyt fossilt eventyr i møde de næste to-tre årtier. Amerikanerne har øget udvindingen af skifergas med 50 pct. siden 2007, hvilket har ført til drastiske prisfald på naturgas.

Det er blevet en game changer i den amerikanske energisektor og har trukket investeringer ud af clean tech-sektoren. Det næste kapitel kan blive udvinding af ukonventionel olie i form af såkaldt olieskifer. Nogle mener, at skifereventyret kan gøre USA uafhængige af udenlandsk produceret olie og gas, og at USA i 2030 ligefrem vil have mulighed for at blive verdens største olieproducerende magt foran Saudi-Arabien.

Der investeres massivt i skiferfelterne i USA, Kina og en række andre lande, fordi det ses som en chance for at forlænge den fossile energiæra. Men satsningen rummer også betydelige risici. Ud over at skade investeringerne i vedvarende energikilder giver den særlige ”fracking”-metode til udvinding øget risiko for jordskælv. Samtidig pumpes en del giftige stoffer såsom formaldehyd ind i felterne, hvilket i værste fald kan forurene drikkevandet. Det kan udløse et folkeligt tilbageslag.

Kampen om vandet

Flere og flere verdensdele og lande vil opleve stigende vandmangel i de kommende år. Et internationalt studie skønner, at det årlige vandforbrug vil stige til over 6.900 milliarder kubikmeter i 2030, hvilket er 40 pct. mere, end vi bruger i dag. Ifølge OECD vil op imod halvdelen af verdens befolkning komme til at leve i områder, hvor der i perioder af året vil være mangel på tilstrækkeligt rent drikkevand. Store områder fra Kina og Indien og videre til det nordlige Afrika oplever allerede i dag vandmangel, defineret som mindre end 1.000 kubikmeter vand pr. indbygger.

Store floder i Kina, Australien og USA udtørres i perioder af året, og Aralsøen er svundet ind til 10 pct. af sin oprindelige størrelse, fordi intensiv og fejlreguleret kunstvanding har drænet den. Andre områder i Afrika og Mellemøsten døjer med akut vandmangel.

Det er ikke mindst et problem for landbruget, der forbruger op imod 70 pct. af vandet. Vandkrisen vil forstærkes, i takt med at den globale klimaopvarmning accelererer med længere tørkeperioder til følge. Det vil igen forstærke fødevarekrisen. Ifølge USA’s nationale sikkerhedsråd kan vand blive en større risikofaktor end både energimangel og mineralmangel frem til 2030.

Der er et betydeligt behov for at spare på ressourcerne, øge energieffektiviteten, mindske lækager i byernes vandledninger og bruge mere effektive vandingssystemer i landbruget.

Evnen til at udnytte ressourcer – fra vand, korn og olie til metaller og mineraler – så effektivt som muligt bliver i fremtiden langt vigtigere end den klassiske lønkonkurrenceevne. Intelligent ressourceøkonomi vil i fremtiden være en afgørende konkurrenceparameter for virksomheder og nationer. Øget genanvendelse er også en måde at løse udfordringen på. Konsulenthuset McKinsey vurderer, at mellem 20 og 30 pct. af de ressourcer, der skal bruges i den industrielle produktion i 2030, kan skaffes gennem genanvendelse. Men det er tvivlsomt, om det er nok til at imødekomme den hastigt stigende efterspørgsel fra den nye opstigende globale middelklasse.

Geoff Hiscock, der er forfatter til bogen “Earth Wars”, har advaret om, at ressourcekrisen ligefrem kan udløse ”globale krige” om jordens ressourcer: “Vi står over for et kæmpe boom i den globale efterspørgsel på et tidspunkt, hvor adgangen til de billige ressourcer er ved at slippe op. Hvis vi ser på energiforsyningen alene, så er den olie, der er tilbage, omgivet af store politiske interesser. Kul forurener, atomenergi er for farlig, vindenergi for usikker, solenergi for dyr, og vandkraft og geotermisk energi for besværligt at udvinde. Store dele af olieindustrien ser lige nu en stor åbenbaring i naturgas. Men selv om vi finder alternativer, er kampen om råstofferne uundgåelig og vil på sigt føre til flere konflikter verden over,” har Geoff Hiscock påpeget i Mandag Morgen.