Sjældent har et så stort og så længe planlagt topmøde været mødt med så små forventninger som FN-topmødet i Rio i juni. De politiske forhandlinger indledes først om en måned, men udsigten til en politisk fiasko hænger allerede tungt over begivenheden.

Rio+20 tegner til at blive endnu en markant bekræftelse på det umulige i at lave brede politiske aftaler om løsningen af verdens store udfordringer. FNs egen organsation United Nations Environment Programme (UNEP) har i en ny rapport, “21 Issues for the 21st Century “, forudset problemet ved at konstatere, at det nuværende globale ledelsessystem ikke er egnet til at omstille verdenssamfundet til en bæredygtig økonomi.

Men skulle Rio+20 blive en fiasko for de politiske anstrengelser, kan mødet til gengæld blive en succes for et nyt lederskab.

FN-mødet om verdens bæredygtighed kan meget vel blive husket for de store resultater, der allerede er nået, og som ikke mindst er drevet frem af erhvervslivet. I skyggen af politikernes forgæves bestræbelser på at nå til enighed om at regulere nationernes omgang med naturens ressourcer, miljøet, energiforbruget m.v. er der nedefra udviklet en global grøn industri, der nu breder sig som en bevægelse på tværs af kontinenter og nationer. Finanskriser og gældsætning kan midlertidigt sænke tempoet i omstillingen, men ikke standse den.

Det nye lederskab udøves af virksomheder overalt i verden. Fra multinationale gigantkoncerner som Unilever, Ikea, Coca-Cola og Walmart, over danske sværvægtere som DONG Energy, Grundfos og Danfoss, til den store underskov af mindre og mellemstore foretagender, der alle har indset det forretningsmæssigt nødvendige i at satse grønt. Dels fordi energieffektivitet i sig selv bliver en stadig vigtigere konkurrenceparameter for alle virksomheder. Dels fordi bæredygtighed bliver en stadig mere efterspurgt vare, uanset om man bygger huse, producerer biler eller designer tøj.

Fra at være en abstrakt udfordring, der måske ville ramme os om et antal årtier, er klimaforandringerne og manglen på fundamentale naturressourcer blevet til virkelighed for stadig større dele af samfundet. Og i stedet for at afvente politikernes globale aftaler har toneangivende virksomheder, visionære byer og nationer selv stillet sig i spidsen for at tilpasse sig de nye vilkår.

Det er en nyhed, der allerede er indtruffet, men som slet ikke har fundet vej til klimakommunikationens hovedspor af dommedagsprofetier og katastrofevarsler. Man kunne håbe, at det skete i Rio.
UNEPs rapport påpeger selv problemet med en utilstrækkelig kommunikation og anser det for at være en de væsentligste årsager til de manglende politiske resultater. Ikke alene eksisterer der en kommunikationskløft imellem politikere og videnskabsfolk, men også i forhold til befolkningerne. Der har været for megen fokus på katastroferne og for lidt på mulighederne. Rapporten efterlyser en “actively promoted culture of hope”.

Mandag Morgens initiativ, Sustainia, sigter netop på at fremme “håbets kultur” – ved at skabe en fælles forståelse for, hvor meget bæredygtighed det rent faktisk er muligt at udvikle på kort tid, hvis man aktivt udnytter og kombinerer eksisterende teknologier og initiativer. Sustainia100, som præsenteres i Rio, er en spændende illustration af, hvor bredt og dybt den nye grønne bevægelse favner. Se også artiklen "Nedtælling til det bæredygtige samfund".

De 100 eksempler på bæredygtige projekter, teknologier og løsninger fra hele verden bliver udvalgt blandt de hundredvis af forslag, der på få uger er strømmet ind til Mandag Morgen. Tilsammen illustrerer de potentialet i den globale grønne vækstfaktor. De er alle et bevis på, at markedet er begyndt at fungere og kan blive den afgørende drivkraft i de kommende års omstilling til en bæredygtig økonomi.

Lanceringen af Sustainia100 er en af flere store erhvervsbegivenheder i Rio, hvor UN Global Compacts Corporate Sustainability Forum, med forventet deltagelse af 2.000 erhvervsledere fra hele verden, bliver det centrale omdrejningspunkt. Baggrundskulissen for arrangementet bliver en udstilling om Sustainia, der illustrerer, hvordan en bæredygtig verden kunne se ud om blot ti år, såfremt alle eksisterende teknologier og erfaringer bringes i spil.
 
Hermed er vi fremme ved muligheden for at gøre Rio-topmødet til en uventet succes. Sustainia100 er udtryk for den udvikling, der har taget fart inden for de seneste fem-otte år. Den repræsenterer starten på en bæredygtig revolution. Problemet er blot, at udviklingen er sket spredt og ukoordineret, og der mangler et samlet overblik over, hvor langt vi i realiteten er kommet, og hvor meget der allerede kan lade sig gøre. Og der mangler især den brede forståelse af, hvad der gemmer sig bag de mange tekniske betegnelser, som vi beskriver verdens største og mest presserende udfordringer med. Det er næsten blevet en naturlov, at jo større et problem er, jo mere uforståeligt beskrives det.

Det billede kunne topmødet i Rio være med til at ændre på ved at kommunikere den gode nyhed i et sprog og med eksempler, der overbeviser verdenssamfundet om, at ny, attraktiv livskvalitet kan afløse truslerne om klima- og ressourcekatastrofer. Det ville skabe berettiget international opsigt og gøre Rio til stedet, hvor et nyt grønt lederskab blev manifesteret og en ny optimisme skabt. Succesen ville være sikret, og verden kunne ånde lettet op. Dermed kunne mødet i Rio markere en afgørende vending i den internationale kamp mod klimaforandringer og ressourceknaphed og være en værdig måde at fejre tyveårsdagen for det første Rio-møde.

Dette kræver, at tre betingelser opfyldes:
For det første skal fokus fjernes fra politikernes rolle. I stedet skal Rio i større grad ses som erhvervslivets globale topmøde – et møde, hvor internationale virksomheder dokumenterer, hvor langt de er kommet i udviklingen, og hvad der skal til for at komme videre mod det bæredygtige samfund. Det udspiller ikke nødvendigvis politikernes rolle. Så langtfra. Erhvervslivets mange konferencer gennemføres i dagene forud for de politiske forhandlinger, der efter planen påbegyndes 21. juni. Dermed kan et udspil fra den grønne erhvervslobby lægge et ekstra pres på politikerne for at sikre optimale betingelser for den bæredygtige revolution.

For det andet må erhvervslivets ledere være i stand til at håndtere og aflevere et fælles og stærkt overbevisende budskab til omverdenen i stedet for blot at tale til hinanden på en uendelig række af konferencer. Det forudsætter også en tæt koordination imellem mange forskellige interesser, og det kan i sig selv blive en svær udfordring.

For det tredje må udviklingen af et bæredygtigt samfund i fremtiden ske i et langt tættere samspil mellem fire grupper: politikere/myndigheder, erhvervsliv, videnskab og endelig det civilsamfund, der skal sikre, at vi alle i  tide ændrer adfærd. I det samspil skal de formulere en fælles fortælling og en fælles vision for fremtiden. Det kan være med til at lukke den kommunikationskløft, som UNEP vurderer som en væsentlig årsag til de manglende gennembrud.
Ingredienserne til en potentiel succes i Rio er til stede: Et afgørende paradigmeskifte fra mange års tro på, at de store transformationer af samfundet initieres og styres af politikerne, til erkendelsen af, at vejen frem er nye forpligtende partnerskaber – især partnerskaber, der har rødder i en større offentlighed.

Rio og de mange COP-processer har hidtil stået som politikernes og de multinationale institutioners forum, anført af FN. Men UNEP har med sin nye rapport vist behovet for at gå nye veje. Sustainia er blot et eksempel på, hvordan det kan gøres.