Robotter overtager kinesiske arbejdspladser

For blot et par år siden var industrirobotter et særsyn på kinesiske fabrikker.

På den store Volvo-fabrik i industribyen Chongqing vrimlede det eksempelvis med blåklædte industriarbejdere, der med de bare næver håndterede det arbejde, som for længst var afløst af robotter på fabrikkerne i Göteborg og i andre dele af den vestlige verden. Forklaringen var simpel: En kinesisk arbejder kostede i størrelsesordenen 20.000-30.000 kr. om året, mens en robot kostede flere millioner.

Men som med alt andet går udviklingen i det kinesiske rige ubegribeligt stærkt. Kinesiske fabrikker afleverer nu den ene ordre efter den anden hos producenterne af industrielle robotter. Sidste år nåede salget af industrirobotter 22.577 enheder – en stigning på 51 pct. fra 2011 og en firedobling siden 2006. Lande som Sydkorea og Japan er stadig en smule foran på antal indkøbte robotter, men Kina bestiller nu flere robotter end industrinationer som Tyskland og USA. Ifølge den Frankfurt-baserede organisation International Federation of Robotics vil Kina blive verdens største marked for robotter i 2014.

Især den kinesiske automobilindustri har de senere år konverteret tusindvis af arbejdere til maskiner. Den kinesiske producent af super utility vehicles (SUV’er), Great Wall Motors, har spenderet knap en milliard kr. på 1.200 robotter til sine fire fabrikker. Antallet af ansatte er ved samme lejlighed faldet fra 1.300 til 400.

I kølvandet på bilindustriens satsning er andre fabrikker også fulgt med. Kina er nu ved at tage de samme skridt, som vestlige fabriksanlæg gennemgik for år tilbage i et forsøg på at bevare konkurrenceevnen.

“I Kina er der stadig mange lavthængende frugter, når det gælder automatisering,” siger Yuchan Li fra konsulentfirmaet GaveKal Research til Bloomberg Businessweek.

Der er flere forklaringer på, hvorfor automatiseringsbølgen skyller ind over Kina netop nu.

Hovedforklaringen er, at Kina på grund af den demografiske udvikling oplever et stigende lønniveau. I 2013 vil Kinas arbejdsstyrke toppe med 1 milliard (!), før den igen begynder at falde. Det er Kinas berygtede et-barns-politik, der nu slår igennem for alvor.

Manglen på arbejdskraft har allerede bragt Kina ud i løninflation. Lønningerne er steget omkring 20 pct. årligt de seneste år.

Udviklingen skyldes dog ikke kun den demografiske udvikling. For at øge automatiseringen på fabrikkerne har det kinesiske et-parti-styre hævet mindstelønningerne. Tanken er, at øget automatisering kan bidrage til at løfte Kinas industri højere op i værdikæden.

Automatiseringsbølgen synes dog også speedet op af protesterne fra mange af de menige medarbejdere på de kinesiske fabrikker. Protesterne fra nogle af de 1,4 millioner kinesiske medarbejdere har fået teknologifabrikanten Foxconn Technology, der producerer ikonprodukter som Apples iPad og iPhone, til at lukke fabrikker i Taiyuan og Zhengzhou. Foxconn har også tidligere varslet, at man vil øge antallet af robotter til en million over de næste tre år.
En sidste forklaring på automatiseringsbølgen er, at mange hightech-produkter simpelthen kræver en maskinel præcision.

Trods udviklingen tyder meget dog på, at Kina fortsat vil vrimle med arbejdere i kedeldragter, og at der er et stykke vej, før Kina ligesom vestlige lande er decideret afhængig af robotter for at kunne klare sig i konkurrencen. Lønningerne er stadig en tiendedel af i USA, og med kortere produktcyklusser og mindre ordrer er der behov for en evne til omskiftelighed, som ofte er nemmere at håndtere med medarbejdere end robotter.

Kilde: Bloomberg BusinessWeek

Forrige artikel Fonde finansierer undersøgende journalistik Næste artikel Fødevarekrisens næste fase