Mange kontorrodehoveder har igennem tiderne støvet dette velprøvede argument af, når chefen med dybe panderynker endnu en gang defilerede forbi skrivebordet og påpegede de vaklende papirdynger, brugte tallerkener og indtørrede kaffekrus: “Jeg arbejder simpelthen bedre på den måde – jeg har orden i mit rod.”

Adskillige studier har imidlertid vist, at argumentet ganske enkelt er forkert. Man er mere effektiv, og det fører til gode egenskaber som generøsitet at befinde sig i ryddelige omgivelser.

Men ny forskning giver nu rodehovedet en redningsplanke, som faktisk kan vise sig at være en ikke uvæsentlig nøgle til virksomhedens fremtid. Faktisk bør enhver udviklingsorienteret organisation måske ligefrem overveje at indføre en vis kvote af rodede skriveborde.

Et rodet skrivebord stimulerer nemlig kreativitet og nye ideer. Sådan lyder de overraskende konklusioner af ny forskning fra forskere på University of Minnesota, som for nylig blev publiceret i Psychological Science.

Lederen af projektet er psykolog Kathleen Vohs. Hun fremhæver, at et ryddeligt område faktisk stimulerer en række gode forhold og for eksempel resulterer i lavere kriminalitetsrater og større generøsitet.

“Men vi har fundet ud af, at du faktisk også kan få nogle virkelig gode resultater ved at have en mere rodet indstilling til tingene,” forklarer Kathleen Vohs.

I det første af flere eksperimenter fra forskergruppen blev deltagerne bedt om at udfylde spørgeskemaer på et kontor. Nogle udførte opgaven på et rent og ryddeligt kontor, mens andre udførte opgaven i mere usoignerede omgivelser med papirdynger og kontorartikler spredt hist og her.

Efterfølgende blev deltagerne præsenteret for en række valgmuligheder. De kunne donere penge til en velgørenhedsorganisation. Og de kunne tage en chokoladebar eller et æble på vej ud.

De rene omgivelser opmuntrede folk til at gøre, hvad der blev forventet af dem, forklarer Vohs. Sammenlignet med deltagerne på det rodede kontor donerede deltagerne i det ryddelige rum flere af deres penge til velgørenhed. De var desuden mere tilbøjelige til at vælge æblet frem for det usunde slik.

Forskerne havde imidlertid også den hypotese, at rod kunne være godt for noget. Og den blev bekræftet af et andet eksperiment. Her blev deltagerne bedt om at finde på nye måder at anvende bordtennisbolde. Igen blev de delt op i en gruppe på et rent kontor og en gruppe i rodede omgivelser. Generelt fik de to grupper det samme antal ideer, men ideerne født i rodede omgivelser blev bedømt som mere interessante og kreative, når de blev evalueret af uvildige dommere.

“At være i et rodet kontor førte til noget, som virksomheder, hele industrier og samfundet ønsker mere af: kreativitet,” konstaterer Kathleen Vohs.

Forskerne opdagede også, at når deltagerne fik valget mellem et nyt produkt og et allerede kendt produkt, var forsøgsdeltagerne i det rodede rum mere tilbøjelige til at foretrække det nye. Det tolkede psykologerne som et signal om, at den, der opholder sig i et uordenligt miljø, bliver stimuleret til at afvige fra det konventionelle. Deltagerne i det pæne og ryddelige rum foretrak til gengæld det kendte produkt frem for det nye.

“Rodede miljøer inspirerer altså til at rive sig løs af traditioner, hvilket kan give et frisk blik på tingene. Velfungerende miljøer derimod fremmer det konventionelle og det sikre spil,” siger Kathleen Vohs.

Forskerne fortsætter nu med at undersøge, om effekterne også kan overføres til virtuelle arbejdsmiljøer på internettet. Foreløbige resultater tyder på, at graden af ryddelighed – eller orden – på en webside resulterer i samme vidt forskellige adfærdsmønstre hos brugerne.

Dataene fra internettet er dog foreløbige, men kombineret med resultaterne fra den virkelig verden synes de at pege på en bred sammenhæng, konstaterer forskerne:

“Vi er alle udsat for forskellige former for miljøer i vores kontorlokaler, vores hjem, vores biler og selv på internettet. Og uanset om du har kontrol over oprydning i det pågældende miljø, viser forskningen, at det vil kunne påvirke din tænkning,” konkluderer Kathleen Vlohs.

Kilde: Association for Psychological Science, 2013.