Rokaden giver kortvarig klimaeffekt

Den eneste sikre effekt af statsministerens ministerrokade er, at en del af fredagens medieopmærksomhed drejes væk fra Venstres sommergruppemøde. Man kan kalde det drilleri, men i den løbende kamp om opmærksomheden har en presset regering brug for alle de point, den kan hente.

Når sandheden skal frem, er realiteten dog, at effekten af ministerrokader er meget, meget usikker og kun giver en kortvarig klimaforbedring i det politiske landskab. Siden Anden Verdenskrig er det kun cirka hver anden rokade, der har ført til fremgang i meningsmålingerne, og mediernes øjeblikkelige interesse for det nye persongalleri overskygges hurtigt af de aktuelle politiske slagsmål og alt det, vælgerne opfatter som business as usual.

Hvorfor tror statsminister Helle Thorning-Schmidt så, at hun med fredagens rokade kan vende de elendige meningsmålinger, som regeringen længe har slæbt rundt på?

Det gør hun næppe. Hun og hendes rådgivere ved udmærket, at der skal meget mere til for at sikre et politisk turnaround, for de kender historikken til hudløshed. Selvfølgelig er der eksempler på, at en ministerrokade kan trække nye vælgere til. I 1997, hvor Poul Nyrup Rasmussen gjorde Thorkild Simonsen til indenrigsminister, eller i 2004, da Anders Fogh Rasmussen gjorde Connie Hedegaard til miljøminister, flyttede det stemmer. Det er imidlertid undtagelsen. Der skal meget mere til. Det bliver en yderst vanskelig bjergbestigning, som Helle Thorning skal i gang med, hvis hun skal kæmpe sig ud af den vælgermæssige bølgedal, som regeringen længe har befundet sig i.

Forleden viste en meningsmåling foretaget af Greens Analyseinstitut for Børsen, at Dansk Folkeparti med 17,9 pct. af stemmerne aktuelt er større end Socialdemokraterne, og at rød blok kun kan mønstre 42,5 pct. i alt. Man bør ikke overfortolke meningsmålinger, for der er betydelig usikkerhed, og i en måling foretaget af Gallup i juli lå rød blok til 45,3 pct. af stemmerne.

Kampen om de blå vælgere

Dansk politik har i de senere år været præget af kraftig turbulens og hurtige stemningsskift – senest i 2010, hvor Lars Løkke stod med elendige meningsmålinger og blev dømt ude af kommentatorerne. Det vendte han til et flot valgresultat, og i dag er han formand for landets absolut største parti.

SF har til gengæld oplevet den modsatte tur med formandsskift og dyb vælgerkrise. Først i de seneste meningsmålinger er partiet begyndt at trække væk fra den truende spærregrænse.

For Helle Thorning har ministerrokaden ikke desto mindre en vigtig betydning. Hun ved, at der skal flyttes omkring 5-6 pct. af de blå vælgere over til rød blok, hvis hun skal vinde næste valg. Det er ikke en umulig opgave, og en større analyse, som Mandag Morgen har lavet på baggrund af samtaler med ministre, embedsmænd og toprådgivere her i sommer, viser, at optimismen er vendt tilbage i regeringen.

Hvor de tidligere – da regeringsblokken rodede rundt på omkring 41-42 pct. af stemmerne – var ved at miste troen på genvalg, har de nu lagt den strategi, der skal gøre det muligt for Thorning at slå Lars Løkke Rasmussen. Som analysen viser, er der mange elementer, der skal falde på plads, hvis det skal lykkes. Her bidrager ministerrokaden primært på to områder: At hjælpe den klemte regeringspartner, SF, og at få bedre fat i de blå socialdemokrater, der for tiden hælder mest til den blå lejr.

SF’s profileringschance

For SF’s formand, Annette Vilhelmsen, er rokaden en vigtig sejr. SF’erne har fået et par velfærdsorienterede ministerier, hvor de kan styrke deres indenrigspolitiske profil og trække flere stemmer tilbage fra Enhedslisten.

Annette Vilhelmsen selv rykker over i Social- og Integrationsministeriet, mens Pia Olsen Dyhr er forfremmet til transportminister og rykker ind i regeringens magtfulde koordinationsudvalg. Vilhelmsen vil føle sig mere hjemme i det nye ministerium, men hendes store udfordring bliver, at der ikke er nogen penge, hvorimod der er masser af problemer og pludselige sager, der vil kræve hendes fulde opmærksomhed. Og integrationspolitikken kan igen blive en højpolitisk sag.

Pia Olsen Dyhr kommer derimod ind i et ministerium med masser af milliarder og mange profileringsmuligheder over for de mange kernevælgere i velfærdssegmentet, der er optaget af den kollektive transport.

Den store overraskelse er, at Villy Søvndal overlever som udenrigsminister. Mange kommentatorer – og Mandag Morgen – havde spået, at han ville ryge ud. Søvndal har siden formandsskiftet lignet en dead man walking i dansk politik, og det meste af hans gamle børnebande har forladt partiet til fordel for S. Det var nok mere held og omstændighedernes lykketræf, der sikrede ham en forlænget ministertid.

Den svære balance

Kabaler er en svær kunst, og i alle ministerrokader gælder det om at finde den rette balance, der ikke skaber for meget intern uro mellem regeringspartierne og i forhold til deres baglande. At skåne den gamle konge i partiet tjener til Vilhelmsens ære, men den egentlige forklaring er nok snarere, at det var svært for både Socialdemokraterne og De Radikale at enes om, hvem der så i givet fald skulle have udenrigsministerposten – uden at de indre balancer partierne imellem ville blive rystet.

De Radikale, der måtte skifte ud i Kulturministeriet, da Uffe Elbæk blev hængt ud i pressen efter mindre forseelser i boldgaden for utæmmet kreativitet, havde slet ikke lyst til at rokke båden yderligere. Og Margrethe Vestager prioriterer stabilitet og vil have et stærkt, driftsikkert team inden de næste par års slutspurt frem mod næste valg.

Inden for de givne rammer har Helle Thorning lavet en fornuftig og afbalanceret ministerrokade, der igen giver plads til Henrik Sass Larsen på første række i dansk politik. Som ny erhvervs- og vækstminister skal Sass styrke Socialdemokraternes og regeringens profil over for de blå vælgere og erhvervslivet.

I stedet for Vilhelmsen, der var helt fejlplaceret og ikke kunne slå igennem i erhvervspolitikken, er Henrik Sass Larsen en mand, der kan slå igennem på den front. Han er stærk til at kommunikere, og han kan ligesom finansminister Bjarne Corydon appellere til de privatansatte mandlige arbejdere, der ønsker en erhvervsvenlig økonomisk politik og samtidig prioriterer tryghed, hvad angår job, skatter og velfærdsstat.

De tryghedssøgende blå midtervælgere udgør nøglen til at vinde det næste valg, og det ved statsministeren og hendes rådgivere. Forårets konkurrenceevnepakke var et første skridt i regeringens offensiv for at genvinde disse vælgere, og med Henrik Sass som erhvervsminister står regeringen stærkere, når den i de kommende måneder skal sætte yderligere tryk på over for den borgerlige lejr. Sommerens åbenlyse uenigheder og markeringskamp imellem de blå partier viser, at regeringen for tiden har gode muligheder for at sætte lus i skindpelsen.

Risiko for magtkampe

Som statsminister og regeringsleder er det vigtigt for Helle Thorning at undgå, at der udbryder nye magtkampe drevet frem af magtbegærlige og frustrerede politikere, der er blevet ofret i kabalen. Det er set før, og med placeringen af Nicolai Wammen som forsvarsminister har han fået en let forfremmelse, uden dog at der pustes for meget til hans store ambitioner.

Til gengæld har Nick Hækkerup fået en irettesættelse for sin åbenlyse illoyalitet i striden om selskabsskatten ved at blive sendt over som europa- og handelsminister, men omvendt respekterer man også, at han i sin tid som forsvarsminister faktisk har formået at gennemføre vidtgående reformer.

Det er også værd at bemærke, at den altid loyale Morten Bødskov bliver skånet i Justitsministeriet og fortsætter som medlem af regeringens koordinationsudvalg. Karen Hækkerup, der ikke har gjort en dårlig figur som socialminister, må som resultat af kabalen rykke over i Fødevareministeriet, mens Mette Gjerskov sendes ud i kulden.

Carsten Hansen som boligminister overlever næppe i kraft af sine resultater, men vel mere fordi Helle Thorning ikke vil have problemer med hans kaffeklub, Rustbankerne, hvor Gjerskov også hører til. Den altid loyale og driftsikre partisoldat Henrik Dam Kristensen er i denne omgang røget ud af regeringen, men placeres til gengæld i den vigtige position som gruppeformand.

Nogle vil kalde det en lille rokade, og de vil måske forsøge at udlægge det som et svaghedstegn fra Thornings side. Andre vil kalde det en stor rokade, men det er slet ikke det afgørende. Det afgørende er, om den har en effekt.

Det afhænger ikke af selve rokaden. Når billedet af de glade ansigter af regeringens nye ministre på Amalienborg Slotsplads er taget, så indfinder den politiske hverdag sig hurtigt igen. Det er ikke personspillet og nogle få sekunder i fotografernes lys, der sætter store vælgervandringer i gang. Der skal meget mere til.

Vis lederskab for klimaets skyld

Uden nye politiske reformer, lavere arbejdsløshed og et vedholdende økonomisk opsving – der stadig lader vente på sig – skal Helle Thorning ikke gøre sig forhåbninger om at kunne slå Lars Løkke ved næste valg.

Et godt sted at starte kunne være den klimaplan, som regeringen fremlægger i denne uge. De globale klimaforandringer accelererer med ekstreme vejrlig og højere omkostninger til følge, den arktiske is smelter i rekordtempo, og enorme mængder metangasser frigøres, viser nye videnskabelige rapporter. Men verdens energiforbrug og de globale CO2 udledninger vokser kraftigt, selv om det haster med at gå den modsatte vej.

Danmark kan være et foregangsland i den store omstilling til en ny bæredygtig økonomi, og danske cleantech-virksomheder kan profitere på det. Det er i sidste ende et spørgsmål om lederskab. Ministerrokader er i denne sammenhæng en lille fin stiløvelse, som statsministre kan anvende i ny og næ, men historien om lederskab med stort L skrives, når statsministre tager fat på samtidens allerstørste udfordringer og ikke vakler, når de nødvendige handlinger skal gennemføres. 

Forrige artikel Hvad betyder det tøvende opsving for Helle Thorning? Næste artikel Sådan booster praktikanter eksporten Sådan booster praktikanter eksporten

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.