Rokaden giver kortvarig klimaeffekt

Den eneste sikre effekt af statsministerens ministerrokade er, at en del af fredagens medieopmærksomhed drejes væk fra Venstres sommergruppemøde. Man kan kalde det drilleri, men i den løbende kamp om opmærksomheden har en presset regering brug for alle de point, den kan hente.

Når sandheden skal frem, er realiteten dog, at effekten af ministerrokader er meget, meget usikker og kun giver en kortvarig klimaforbedring i det politiske landskab. Siden Anden Verdenskrig er det kun cirka hver anden rokade, der har ført til fremgang i meningsmålingerne, og mediernes øjeblikkelige interesse for det nye persongalleri overskygges hurtigt af de aktuelle politiske slagsmål og alt det, vælgerne opfatter som business as usual.

Hvorfor tror statsminister Helle Thorning-Schmidt så, at hun med fredagens rokade kan vende de elendige meningsmålinger, som regeringen længe har slæbt rundt på?

Det gør hun næppe. Hun og hendes rådgivere ved udmærket, at der skal meget mere til for at sikre et politisk turnaround, for de kender historikken til hudløshed. Selvfølgelig er der eksempler på, at en ministerrokade kan trække nye vælgere til. I 1997, hvor Poul Nyrup Rasmussen gjorde Thorkild Simonsen til indenrigsminister, eller i 2004, da Anders Fogh Rasmussen gjorde Connie Hedegaard til miljøminister, flyttede det stemmer. Det er imidlertid undtagelsen. Der skal meget mere til. Det bliver en yderst vanskelig bjergbestigning, som Helle Thorning skal i gang med, hvis hun skal kæmpe sig ud af den vælgermæssige bølgedal, som regeringen længe har befundet sig i.

Forleden viste en meningsmåling foretaget af Greens Analyseinstitut for Børsen, at Dansk Folkeparti med 17,9 pct. af stemmerne aktuelt er større end Socialdemokraterne, og at rød blok kun kan mønstre 42,5 pct. i alt. Man bør ikke overfortolke meningsmålinger, for der er betydelig usikkerhed, og i en måling foretaget af Gallup i juli lå rød blok til 45,3 pct. af stemmerne.

Kampen om de blå vælgere

Dansk politik har i de senere år været præget af kraftig turbulens og hurtige stemningsskift – senest i 2010, hvor Lars Løkke stod med elendige meningsmålinger og blev dømt ude af kommentatorerne. Det vendte han til et flot valgresultat, og i dag er han formand for landets absolut største parti.

SF har til gengæld oplevet den modsatte tur med formandsskift og dyb vælgerkrise. Først i de seneste meningsmålinger er partiet begyndt at trække væk fra den truende spærregrænse.

For Helle Thorning har ministerrokaden ikke desto mindre en vigtig betydning. Hun ved, at der skal flyttes omkring 5-6 pct. af de blå vælgere over til rød blok, hvis hun skal vinde næste valg. Det er ikke en umulig opgave, og en større analyse, som Mandag Morgen har lavet på baggrund af samtaler med ministre, embedsmænd og toprådgivere her i sommer, viser, at optimismen er vendt tilbage i regeringen.

Hvor de tidligere – da regeringsblokken rodede rundt på omkring 41-42 pct. af stemmerne – var ved at miste troen på genvalg, har de nu lagt den strategi, der skal gøre det muligt for Thorning at slå Lars Løkke Rasmussen. Som analysen viser, er der mange elementer, der skal falde på plads, hvis det skal lykkes. Her bidrager ministerrokaden primært på to områder: At hjælpe den klemte regeringspartner, SF, og at få bedre fat i de blå socialdemokrater, der for tiden hælder mest til den blå lejr.

SF’s profileringschance

For SF’s formand, Annette Vilhelmsen, er rokaden en vigtig sejr. SF’erne har fået et par velfærdsorienterede ministerier, hvor de kan styrke deres indenrigspolitiske profil og trække flere stemmer tilbage fra Enhedslisten.

Annette Vilhelmsen selv rykker over i Social- og Integrationsministeriet, mens Pia Olsen Dyhr er forfremmet til transportminister og rykker ind i regeringens magtfulde koordinationsudvalg. Vilhelmsen vil føle sig mere hjemme i det nye ministerium, men hendes store udfordring bliver, at der ikke er nogen penge, hvorimod der er masser af problemer og pludselige sager, der vil kræve hendes fulde opmærksomhed. Og integrationspolitikken kan igen blive en højpolitisk sag.

Pia Olsen Dyhr kommer derimod ind i et ministerium med masser af milliarder og mange profileringsmuligheder over for de mange kernevælgere i velfærdssegmentet, der er optaget af den kollektive transport.

Den store overraskelse er, at Villy Søvndal overlever som udenrigsminister. Mange kommentatorer – og Mandag Morgen – havde spået, at han ville ryge ud. Søvndal har siden formandsskiftet lignet en dead man walking i dansk politik, og det meste af hans gamle børnebande har forladt partiet til fordel for S. Det var nok mere held og omstændighedernes lykketræf, der sikrede ham en forlænget ministertid.

Den svære balance

Kabaler er en svær kunst, og i alle ministerrokader gælder det om at finde den rette balance, der ikke skaber for meget intern uro mellem regeringspartierne og i forhold til deres baglande. At skåne den gamle konge i partiet tjener til Vilhelmsens ære, men den egentlige forklaring er nok snarere, at det var svært for både Socialdemokraterne og De Radikale at enes om, hvem der så i givet fald skulle have udenrigsministerposten – uden at de indre balancer partierne imellem ville blive rystet.

De Radikale, der måtte skifte ud i Kulturministeriet, da Uffe Elbæk blev hængt ud i pressen efter mindre forseelser i boldgaden for utæmmet kreativitet, havde slet ikke lyst til at rokke båden yderligere. Og Margrethe Vestager prioriterer stabilitet og vil have et stærkt, driftsikkert team inden de næste par års slutspurt frem mod næste valg.

Inden for de givne rammer har Helle Thorning lavet en fornuftig og afbalanceret ministerrokade, der igen giver plads til Henrik Sass Larsen på første række i dansk politik. Som ny erhvervs- og vækstminister skal Sass styrke Socialdemokraternes og regeringens profil over for de blå vælgere og erhvervslivet.

I stedet for Vilhelmsen, der var helt fejlplaceret og ikke kunne slå igennem i erhvervspolitikken, er Henrik Sass Larsen en mand, der kan slå igennem på den front. Han er stærk til at kommunikere, og han kan ligesom finansminister Bjarne Corydon appellere til de privatansatte mandlige arbejdere, der ønsker en erhvervsvenlig økonomisk politik og samtidig prioriterer tryghed, hvad angår job, skatter og velfærdsstat.

De tryghedssøgende blå midtervælgere udgør nøglen til at vinde det næste valg, og det ved statsministeren og hendes rådgivere. Forårets konkurrenceevnepakke var et første skridt i regeringens offensiv for at genvinde disse vælgere, og med Henrik Sass som erhvervsminister står regeringen stærkere, når den i de kommende måneder skal sætte yderligere tryk på over for den borgerlige lejr. Sommerens åbenlyse uenigheder og markeringskamp imellem de blå partier viser, at regeringen for tiden har gode muligheder for at sætte lus i skindpelsen.

Risiko for magtkampe

Som statsminister og regeringsleder er det vigtigt for Helle Thorning at undgå, at der udbryder nye magtkampe drevet frem af magtbegærlige og frustrerede politikere, der er blevet ofret i kabalen. Det er set før, og med placeringen af Nicolai Wammen som forsvarsminister har han fået en let forfremmelse, uden dog at der pustes for meget til hans store ambitioner.

Til gengæld har Nick Hækkerup fået en irettesættelse for sin åbenlyse illoyalitet i striden om selskabsskatten ved at blive sendt over som europa- og handelsminister, men omvendt respekterer man også, at han i sin tid som forsvarsminister faktisk har formået at gennemføre vidtgående reformer.

Det er også værd at bemærke, at den altid loyale Morten Bødskov bliver skånet i Justitsministeriet og fortsætter som medlem af regeringens koordinationsudvalg. Karen Hækkerup, der ikke har gjort en dårlig figur som socialminister, må som resultat af kabalen rykke over i Fødevareministeriet, mens Mette Gjerskov sendes ud i kulden.

Carsten Hansen som boligminister overlever næppe i kraft af sine resultater, men vel mere fordi Helle Thorning ikke vil have problemer med hans kaffeklub, Rustbankerne, hvor Gjerskov også hører til. Den altid loyale og driftsikre partisoldat Henrik Dam Kristensen er i denne omgang røget ud af regeringen, men placeres til gengæld i den vigtige position som gruppeformand.

Nogle vil kalde det en lille rokade, og de vil måske forsøge at udlægge det som et svaghedstegn fra Thornings side. Andre vil kalde det en stor rokade, men det er slet ikke det afgørende. Det afgørende er, om den har en effekt.

Det afhænger ikke af selve rokaden. Når billedet af de glade ansigter af regeringens nye ministre på Amalienborg Slotsplads er taget, så indfinder den politiske hverdag sig hurtigt igen. Det er ikke personspillet og nogle få sekunder i fotografernes lys, der sætter store vælgervandringer i gang. Der skal meget mere til.

Vis lederskab for klimaets skyld

Uden nye politiske reformer, lavere arbejdsløshed og et vedholdende økonomisk opsving – der stadig lader vente på sig – skal Helle Thorning ikke gøre sig forhåbninger om at kunne slå Lars Løkke ved næste valg.

Et godt sted at starte kunne være den klimaplan, som regeringen fremlægger i denne uge. De globale klimaforandringer accelererer med ekstreme vejrlig og højere omkostninger til følge, den arktiske is smelter i rekordtempo, og enorme mængder metangasser frigøres, viser nye videnskabelige rapporter. Men verdens energiforbrug og de globale CO2 udledninger vokser kraftigt, selv om det haster med at gå den modsatte vej.

Danmark kan være et foregangsland i den store omstilling til en ny bæredygtig økonomi, og danske cleantech-virksomheder kan profitere på det. Det er i sidste ende et spørgsmål om lederskab. Ministerrokader er i denne sammenhæng en lille fin stiløvelse, som statsministre kan anvende i ny og næ, men historien om lederskab med stort L skrives, når statsministre tager fat på samtidens allerstørste udfordringer og ikke vakler, når de nødvendige handlinger skal gennemføres. 

Forrige artikel Hvad betyder det tøvende opsving for Helle Thorning? Næste artikel Sådan booster praktikanter eksporten Sådan booster praktikanter eksporten

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling