Rokaden giver kortvarig klimaeffekt

Den eneste sikre effekt af statsministerens ministerrokade er, at en del af fredagens medieopmærksomhed drejes væk fra Venstres sommergruppemøde. Man kan kalde det drilleri, men i den løbende kamp om opmærksomheden har en presset regering brug for alle de point, den kan hente.

Når sandheden skal frem, er realiteten dog, at effekten af ministerrokader er meget, meget usikker og kun giver en kortvarig klimaforbedring i det politiske landskab. Siden Anden Verdenskrig er det kun cirka hver anden rokade, der har ført til fremgang i meningsmålingerne, og mediernes øjeblikkelige interesse for det nye persongalleri overskygges hurtigt af de aktuelle politiske slagsmål og alt det, vælgerne opfatter som business as usual.

Hvorfor tror statsminister Helle Thorning-Schmidt så, at hun med fredagens rokade kan vende de elendige meningsmålinger, som regeringen længe har slæbt rundt på?

Det gør hun næppe. Hun og hendes rådgivere ved udmærket, at der skal meget mere til for at sikre et politisk turnaround, for de kender historikken til hudløshed. Selvfølgelig er der eksempler på, at en ministerrokade kan trække nye vælgere til. I 1997, hvor Poul Nyrup Rasmussen gjorde Thorkild Simonsen til indenrigsminister, eller i 2004, da Anders Fogh Rasmussen gjorde Connie Hedegaard til miljøminister, flyttede det stemmer. Det er imidlertid undtagelsen. Der skal meget mere til. Det bliver en yderst vanskelig bjergbestigning, som Helle Thorning skal i gang med, hvis hun skal kæmpe sig ud af den vælgermæssige bølgedal, som regeringen længe har befundet sig i.

Forleden viste en meningsmåling foretaget af Greens Analyseinstitut for Børsen, at Dansk Folkeparti med 17,9 pct. af stemmerne aktuelt er større end Socialdemokraterne, og at rød blok kun kan mønstre 42,5 pct. i alt. Man bør ikke overfortolke meningsmålinger, for der er betydelig usikkerhed, og i en måling foretaget af Gallup i juli lå rød blok til 45,3 pct. af stemmerne.

Kampen om de blå vælgere

Dansk politik har i de senere år været præget af kraftig turbulens og hurtige stemningsskift – senest i 2010, hvor Lars Løkke stod med elendige meningsmålinger og blev dømt ude af kommentatorerne. Det vendte han til et flot valgresultat, og i dag er han formand for landets absolut største parti.

SF har til gengæld oplevet den modsatte tur med formandsskift og dyb vælgerkrise. Først i de seneste meningsmålinger er partiet begyndt at trække væk fra den truende spærregrænse.

For Helle Thorning har ministerrokaden ikke desto mindre en vigtig betydning. Hun ved, at der skal flyttes omkring 5-6 pct. af de blå vælgere over til rød blok, hvis hun skal vinde næste valg. Det er ikke en umulig opgave, og en større analyse, som Mandag Morgen har lavet på baggrund af samtaler med ministre, embedsmænd og toprådgivere her i sommer, viser, at optimismen er vendt tilbage i regeringen.

Hvor de tidligere – da regeringsblokken rodede rundt på omkring 41-42 pct. af stemmerne – var ved at miste troen på genvalg, har de nu lagt den strategi, der skal gøre det muligt for Thorning at slå Lars Løkke Rasmussen. Som analysen viser, er der mange elementer, der skal falde på plads, hvis det skal lykkes. Her bidrager ministerrokaden primært på to områder: At hjælpe den klemte regeringspartner, SF, og at få bedre fat i de blå socialdemokrater, der for tiden hælder mest til den blå lejr.

SF’s profileringschance

For SF’s formand, Annette Vilhelmsen, er rokaden en vigtig sejr. SF’erne har fået et par velfærdsorienterede ministerier, hvor de kan styrke deres indenrigspolitiske profil og trække flere stemmer tilbage fra Enhedslisten.

Annette Vilhelmsen selv rykker over i Social- og Integrationsministeriet, mens Pia Olsen Dyhr er forfremmet til transportminister og rykker ind i regeringens magtfulde koordinationsudvalg. Vilhelmsen vil føle sig mere hjemme i det nye ministerium, men hendes store udfordring bliver, at der ikke er nogen penge, hvorimod der er masser af problemer og pludselige sager, der vil kræve hendes fulde opmærksomhed. Og integrationspolitikken kan igen blive en højpolitisk sag.

Pia Olsen Dyhr kommer derimod ind i et ministerium med masser af milliarder og mange profileringsmuligheder over for de mange kernevælgere i velfærdssegmentet, der er optaget af den kollektive transport.

Den store overraskelse er, at Villy Søvndal overlever som udenrigsminister. Mange kommentatorer – og Mandag Morgen – havde spået, at han ville ryge ud. Søvndal har siden formandsskiftet lignet en dead man walking i dansk politik, og det meste af hans gamle børnebande har forladt partiet til fordel for S. Det var nok mere held og omstændighedernes lykketræf, der sikrede ham en forlænget ministertid.

Den svære balance

Kabaler er en svær kunst, og i alle ministerrokader gælder det om at finde den rette balance, der ikke skaber for meget intern uro mellem regeringspartierne og i forhold til deres baglande. At skåne den gamle konge i partiet tjener til Vilhelmsens ære, men den egentlige forklaring er nok snarere, at det var svært for både Socialdemokraterne og De Radikale at enes om, hvem der så i givet fald skulle have udenrigsministerposten – uden at de indre balancer partierne imellem ville blive rystet.

De Radikale, der måtte skifte ud i Kulturministeriet, da Uffe Elbæk blev hængt ud i pressen efter mindre forseelser i boldgaden for utæmmet kreativitet, havde slet ikke lyst til at rokke båden yderligere. Og Margrethe Vestager prioriterer stabilitet og vil have et stærkt, driftsikkert team inden de næste par års slutspurt frem mod næste valg.

Inden for de givne rammer har Helle Thorning lavet en fornuftig og afbalanceret ministerrokade, der igen giver plads til Henrik Sass Larsen på første række i dansk politik. Som ny erhvervs- og vækstminister skal Sass styrke Socialdemokraternes og regeringens profil over for de blå vælgere og erhvervslivet.

I stedet for Vilhelmsen, der var helt fejlplaceret og ikke kunne slå igennem i erhvervspolitikken, er Henrik Sass Larsen en mand, der kan slå igennem på den front. Han er stærk til at kommunikere, og han kan ligesom finansminister Bjarne Corydon appellere til de privatansatte mandlige arbejdere, der ønsker en erhvervsvenlig økonomisk politik og samtidig prioriterer tryghed, hvad angår job, skatter og velfærdsstat.

De tryghedssøgende blå midtervælgere udgør nøglen til at vinde det næste valg, og det ved statsministeren og hendes rådgivere. Forårets konkurrenceevnepakke var et første skridt i regeringens offensiv for at genvinde disse vælgere, og med Henrik Sass som erhvervsminister står regeringen stærkere, når den i de kommende måneder skal sætte yderligere tryk på over for den borgerlige lejr. Sommerens åbenlyse uenigheder og markeringskamp imellem de blå partier viser, at regeringen for tiden har gode muligheder for at sætte lus i skindpelsen.

Risiko for magtkampe

Som statsminister og regeringsleder er det vigtigt for Helle Thorning at undgå, at der udbryder nye magtkampe drevet frem af magtbegærlige og frustrerede politikere, der er blevet ofret i kabalen. Det er set før, og med placeringen af Nicolai Wammen som forsvarsminister har han fået en let forfremmelse, uden dog at der pustes for meget til hans store ambitioner.

Til gengæld har Nick Hækkerup fået en irettesættelse for sin åbenlyse illoyalitet i striden om selskabsskatten ved at blive sendt over som europa- og handelsminister, men omvendt respekterer man også, at han i sin tid som forsvarsminister faktisk har formået at gennemføre vidtgående reformer.

Det er også værd at bemærke, at den altid loyale Morten Bødskov bliver skånet i Justitsministeriet og fortsætter som medlem af regeringens koordinationsudvalg. Karen Hækkerup, der ikke har gjort en dårlig figur som socialminister, må som resultat af kabalen rykke over i Fødevareministeriet, mens Mette Gjerskov sendes ud i kulden.

Carsten Hansen som boligminister overlever næppe i kraft af sine resultater, men vel mere fordi Helle Thorning ikke vil have problemer med hans kaffeklub, Rustbankerne, hvor Gjerskov også hører til. Den altid loyale og driftsikre partisoldat Henrik Dam Kristensen er i denne omgang røget ud af regeringen, men placeres til gengæld i den vigtige position som gruppeformand.

Nogle vil kalde det en lille rokade, og de vil måske forsøge at udlægge det som et svaghedstegn fra Thornings side. Andre vil kalde det en stor rokade, men det er slet ikke det afgørende. Det afgørende er, om den har en effekt.

Det afhænger ikke af selve rokaden. Når billedet af de glade ansigter af regeringens nye ministre på Amalienborg Slotsplads er taget, så indfinder den politiske hverdag sig hurtigt igen. Det er ikke personspillet og nogle få sekunder i fotografernes lys, der sætter store vælgervandringer i gang. Der skal meget mere til.

Vis lederskab for klimaets skyld

Uden nye politiske reformer, lavere arbejdsløshed og et vedholdende økonomisk opsving – der stadig lader vente på sig – skal Helle Thorning ikke gøre sig forhåbninger om at kunne slå Lars Løkke ved næste valg.

Et godt sted at starte kunne være den klimaplan, som regeringen fremlægger i denne uge. De globale klimaforandringer accelererer med ekstreme vejrlig og højere omkostninger til følge, den arktiske is smelter i rekordtempo, og enorme mængder metangasser frigøres, viser nye videnskabelige rapporter. Men verdens energiforbrug og de globale CO2 udledninger vokser kraftigt, selv om det haster med at gå den modsatte vej.

Danmark kan være et foregangsland i den store omstilling til en ny bæredygtig økonomi, og danske cleantech-virksomheder kan profitere på det. Det er i sidste ende et spørgsmål om lederskab. Ministerrokader er i denne sammenhæng en lille fin stiløvelse, som statsministre kan anvende i ny og næ, men historien om lederskab med stort L skrives, når statsministre tager fat på samtidens allerstørste udfordringer og ikke vakler, når de nødvendige handlinger skal gennemføres. 

Forrige artikel Hvad betyder det tøvende opsving for Helle Thorning? Næste artikel Sådan booster praktikanter eksporten Sådan booster praktikanter eksporten

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.