Romney og Ryans miljøpolitik: Vær bange. Vær meget bange

Vi griner tit overbærende ad amerikanske politikeres til tider gakkede holdninger til abort, evolution og sundhedsforsikring. Men der er intet sjovt ved makkerparret Romney og Ryans grønne linje. Det er anti-miljøpolitik – og det kan blive virkelighed.

Hvis valgkampen i USA var en Hollywood-film (hvad man jævnligt kunne tro), så ville traileren om den republikanske præsidentkandidats miljøpolitik være en ren gyser. Man kunne passende låne advarslen fra den nervepirrende filmklassiker The Fly fra 1986, hvor Jeff Goldblum muterer til halvt mand, halvt flue: Vær bange. Vær meget bange.

Med valget af Paul Ryan som vicepræsidentkandidat har Mitt Romney slået fast, at man kan forvente sig en stærkt konservativ, ideologisk og deregulerende tilgang til miljø, klima og ressourcespørgsmål. En miljøpolitik, der næppe findes fortilfælde af andre steder i verden.

Ryans kandidatur demonstrerer – hvad få synes at have opdaget – at den fløj i det republikanske parti, som fostrede den grønne præsidentkandidat John McCain for bare fire år siden, endegyldigt har tabt det interne slag i partiet. Det synes uforståeligt, at det samme parti rummer en Arnold Schwarzenegger eller – indtil 2007, hvor han blev uafhængig – New Yorks markante borgmester Michael Bloomberg. Begge har vist sig som progressive miljøforkæmpere.

Men Ryans kandidatur er en sejr for højrefløjen. Republikanerne går til valg på en anti-miljøpolitik. Det kan være svært at forstå, men det mest udtalte mål er ikke at stoppe forurening, målet er at stoppe den lovgivning, der forhindrer forurening.

Mens Romney kun nødigt har talt om f.eks. klimaændringer, er Ryan en regulær miljøkriger og bannerfører for den anti-videnskabelige kurs, som ikke mindst Tea Party-bevægelsen har haft stor succes med at udbrede. Ryan mener – sammen med millioner af amerikanere – at videnskabens data om f.eks. klimaændringer, luftforurening og skadelige tilsætningsstoffer i mad er fup og svindel.

Men kan vi ikke bare være ligeglade med de kugleskøre amerikanere? Desværre nej.

Obamas handlingslammelse på miljøområdet siden COP15 i 2009 har været stærkt medvirkende til at køre de internationale aftaler om bl.a. klimakonventioner i dybfryseren. Med Romney/Ryan i Det Hvide Hus vil USA formentlig melde sig ud af international miljøpolitik og dermed gøre det umuligt at lave grænseoverskridende aftaler om et problem, der i sin natur er grænseoverskridende.

Det vil påvirke os alle. Og det er skræmmende, i en tid hvor det vælter frem med nye videnskabelige data, der varsler et mere og mere menneskefjendsk klima. To aktuelle eksempler:

  1. 11 millioner afrikanere på Afrikas Horn, primært i Somalia, Kenya og Etiopien, sulter pga. hyppigere tørkeperioder og ørkenspredning.
  2. De nyeste satellitdata for afsmeltning af isen ved Nordpolen viser, at den sker 50 pct. hurtigere end hidtil antaget.

Miljøpolitik spiller en underordnet rolle i den amerikanske valgkamp, men et hurtigt blik på Romney/Ryans hidtidige udmeldinger er hårrrejsende, set med europæiske øjne.

Romney har mest gjort sig bemærket ved at ”flip-floppe” på spørgsmålet om klimaændringer. Før valgkampen accepterede han – nølende – videnskabens konsensus om, at global opvarmning er menneskeskabt, og at der skal regulering og aftaler til. Men da valgkampen startede, havde piben fået en anden lyd:

”Mit synspunkt er, at vi ikke ved, hvad der forårsager klimaændringer på denne planet. Ideen om at bruge trilliarder og trilliarder af dollar i et forsøg på at reducere CO2-emissioner er ikke den rette kurs for os,” lød det pludselig.

Mitt Romney mente så sent som i juni 2011, at global opvarmning er en realitet, og at mennesket bidrager til klimaændringer. Et synspunkt han reviderede i oktober 2011, hvor han pludselig ikke mente, at vi ved, hvorfor der er global opvarmning.

Romney har siden bekendtgjort, at han på ”den første dag af mit embede” vil igangsætte byggeriet af Keystone XL, en kontroversiel og stærkt omdiskuteret olierørledning fra Canada til USA. Obama har indtil videre sat Keystone XL-projektet på standby.

Romney vil endda ”bygge den selv, hvis det er nødvendigt”. Det bliver det næppe, da en stærkt opmuntret og stenrig olie-, kul- og gasindustri hører til Romneys største støtter i valgkampen. De står på spring for at bore efter olie og gas, hvis Romney vinder. Drill, baby, drill, som Sarah Palin jublede under den sidste valgkamp.

Det republikanske kandidatteam har tilkendegivet, at hvis de kommer til magten, vil en række miljølove blive rullet tilbage. Og de mener det, hvis man ser på Ryans hidtidige arbejde i Repræsentanternes Hus.

Ryan mener ikke alene, at videnskaben svindler, men at den ”bevidst har vildledt offentligheden” om global opvarmning. Han lægger sig dermed i slipstrømmen på de bitreste klimaskeptikere, som mener, at klimadata er en global, videnskabelig konspiration, hvor målet skulle være at få øgede bevillinger til forskning.

Stik imod alle kendsgerninger hæver Ryan i øvrigt, at ”der er stigende uenighed blandt videnskabsfolk om klimaændringer og deres årsager”.

Derfor er det heller ikke overraskende, at han modtager økonomisk støtte fra de berygtede milliardær-brødre Koch, som finansierer de fleste klimaskeptikere i USA. De må med tilfredshed se på en vicepræsidentkandidat, som igennem årene har stemt for f.eks.:

  • at fratage den amerikanske miljøstyrelse retten til at regulere klimagasser.
  • at forhindre Landbrugsministeriet i at gennemføre en klimatilpasningsplan.
  • at gøre det ulovligt for præsidenten at ansætte klimarådgivere.

Intet er for småt. Ryan har således stemt imod et lovforslag om energistandarder for el-pærer.

Ryan har været langt mere aktiv i miljø- og klimadebatten end Romney igennem hele sin karriere, og hvis Romney/Ryan vinder, kan man med rette forvente en konstellation som Clinton/Gore i 1993-2001, hvor vicepræsidenten lægger linjerne for administrationens miljøpolitik. Endnu en indikation af, at man ikke skal tage for let på Ryans strammerlinje.

Manden mener det – og kan få magt, som han har agt. Måske derfor har netop Al Gore – ret uhørt – udsendt en direkte advarsel til vælgerne mod Ryan.

[quote align="right" author=""]Retfærdigvis skal det nævnes at Ryan – som de fleste konservative og liberale politikere – selv mener, at han er miljøforkæmper, fordi han er ’en engageret friluftsmand’[/quote]

Paul Ryan er en stærk ideolog. Han funderer sin politik på langstrakte, kringlede og populære fortolkninger af den amerikanske forfatning. Det ville nogenlunde svare til en dansk politiker, som forsøgte at læse ud af Grundloven, hvilke synspunkter ”landsfædrene” ville have om vindmøller og strømbesparelser.

Vicepræsidentkandidaten mener således, at miljøpolitik i høj grad er blevet brugt som påskud for at lade staten vokse og gribe ind i borgernes og markedets frihed, og han varsler ”drastiske nedskæringer i statens udgifter til energiforskning og -udvikling og direkte afskaffelse af subsidier og skattefordele for vind, solenergi og andre alternative energiteknologier”.

Som verdens førende grønne website, Treehugger, konstaterer: ”De fyre jagter ikke ligefrem de grønne vælgere”.

Retfærdigvis skal det nævnes, at Ryan – som de fleste konservative og liberale politikere – selv mener, at han er miljøforkæmper, fordi han er ”en engageret friluftsmand”, der nyder jagt og lystfiskeri og støtter visse former for naturbeskyttelse, f.eks. fredningen af The Great Lakes (der ligger i hans valgdistrikt).

I Europa har vi en tendens til at grine ad amerikanske politikeres til tider bizarre holdninger. Men denne gang er der absolut intet at grine ad, som bl.a. den berømte (og demokratiske) samfundsforsker og tænker Jeffrey Sachs har advaret om her på bloggen.

Den voldsomme polarisering og ideologisering af amerikansk politik, som for alvor startede under den foregående valgkamp – bl.a. med valget af Sarah Palin som Paul Ryans forgænger – er kun vokset i Obamas regeringstid. Valget af en ”socialistisk”, sort præsident har medvirket til at grave grøfterne dybere, og Tea Party-bevægelsen har siden haft kronede dage. Valget af Ryan som vicepræsidentkandidat er Tea Party-bevægelsens hidtil største, konkrete triumf. Ryan er ikke officielt Tea Party-kandidat, men Tea Party-bevægelsen har i høj grad omfavnet hans politik og ideologi.

[quote align="left" author=""]Romney/Ryan vil kunne overgå selv Reagan i anti-miljøpolitik[/quote]

I realiteten er Paul Ryan på miljøområdet langt farligere for omverdenen end den berygtede Sarah Palin, der ligeledes var klimaskeptiker. Hendes miljøpolitik ligner Ryans meget, men var løst funderet og langtfra en hjertesag. For Ryan er miljøpolitik ideologi, og han kan som vicepræsident få en langt stærkere og troværdigere platform end Palin nogensinde ville kunne opbygge i samme position.

Romney/Ryan vil kunne overgå selv Reagan i anti-miljøpolitik. Reagans indsats var først og fremmest markedsorienteret og symbolsk – som da han straks efter valget i 1981 fjernede de solpaneler, som Jimmy Carter have fået monteret på Det Hvide Hus’ tag (Obama geninstallerede solpaneler i 2010).

Amerikansk politik ligner mere og mere en trykkoger på randen af en eksplosion, og hvis det lykkes et stærkt konservativt republikansk kandidatteam at fravriste demokraterne magten ved dette valg, kan miljøpolitikken meget vel blive et område af stor symbolsk betydning, hvor republikanere vil demonstrere handlekraft.

Fristelsen er overordentlig stor. På kort sigt vil en ophævelse af restriktionerne på udvinding af olie, kul og gas give økonomisk og jobmæssig gevinst og øge den amerikanske energiuafhængighed. Jo mere der åbnes op for olieboringer i kystnære områder og fredede områder i bl.a. Alaska samt den kontroversielle, såkaldte fracking (en slags højtryksspuling i undergrunden) for at udvinde naturgas, jo større er gevinsten. Samtidig vil det udløse jubel blandt de vælgere, som tror, at præsidentens politik fastsætter prisen på benzin.

At sløjfe støtten til vind- og solenergi vil være en raffineret lussing til ”de liberale” i Californien og Washington med alle deres Prius’er og øko-tomater. De hører alligevel til fjenderne. Og at trække sig ud af internationale miljøforhandlinger vil rage de fleste amerikanere en høstblomst.

Under Reagan og Bush I og Bush II var amerikanere stort set kun spilfordærvere, når miljødiplomaterne mødtes. Intet nyt under solen.

Skæbnens ironi er, at disse temaer diskuteres, mens amerikanerne er dybt optagede af de nyeste rapporter fra den værste tørke i mands minde, en ødelagt høst, utallige skovbrande og ekstreme vejrsituationer. NASA har netop slået fast, at disse hændelser sker langt hyppigere som følge af global opvarmning.

I sidste ende kan også et andet pay-off på plakaten for den skrækindjagende The Fly blive aktuelt: "Something went wrong in the lab today … something went very wrong …”.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Socialdemokraternes kamp for projektet Næste artikel Mere åbenhed i Finansministeriet, tak

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.