Romney og Ryans miljøpolitik: Vær bange. Vær meget bange

Vi griner tit overbærende ad amerikanske politikeres til tider gakkede holdninger til abort, evolution og sundhedsforsikring. Men der er intet sjovt ved makkerparret Romney og Ryans grønne linje. Det er anti-miljøpolitik – og det kan blive virkelighed.

Hvis valgkampen i USA var en Hollywood-film (hvad man jævnligt kunne tro), så ville traileren om den republikanske præsidentkandidats miljøpolitik være en ren gyser. Man kunne passende låne advarslen fra den nervepirrende filmklassiker The Fly fra 1986, hvor Jeff Goldblum muterer til halvt mand, halvt flue: Vær bange. Vær meget bange.

Med valget af Paul Ryan som vicepræsidentkandidat har Mitt Romney slået fast, at man kan forvente sig en stærkt konservativ, ideologisk og deregulerende tilgang til miljø, klima og ressourcespørgsmål. En miljøpolitik, der næppe findes fortilfælde af andre steder i verden.

Ryans kandidatur demonstrerer – hvad få synes at have opdaget – at den fløj i det republikanske parti, som fostrede den grønne præsidentkandidat John McCain for bare fire år siden, endegyldigt har tabt det interne slag i partiet. Det synes uforståeligt, at det samme parti rummer en Arnold Schwarzenegger eller – indtil 2007, hvor han blev uafhængig – New Yorks markante borgmester Michael Bloomberg. Begge har vist sig som progressive miljøforkæmpere.

Men Ryans kandidatur er en sejr for højrefløjen. Republikanerne går til valg på en anti-miljøpolitik. Det kan være svært at forstå, men det mest udtalte mål er ikke at stoppe forurening, målet er at stoppe den lovgivning, der forhindrer forurening.

Mens Romney kun nødigt har talt om f.eks. klimaændringer, er Ryan en regulær miljøkriger og bannerfører for den anti-videnskabelige kurs, som ikke mindst Tea Party-bevægelsen har haft stor succes med at udbrede. Ryan mener – sammen med millioner af amerikanere – at videnskabens data om f.eks. klimaændringer, luftforurening og skadelige tilsætningsstoffer i mad er fup og svindel.

Men kan vi ikke bare være ligeglade med de kugleskøre amerikanere? Desværre nej.

Obamas handlingslammelse på miljøområdet siden COP15 i 2009 har været stærkt medvirkende til at køre de internationale aftaler om bl.a. klimakonventioner i dybfryseren. Med Romney/Ryan i Det Hvide Hus vil USA formentlig melde sig ud af international miljøpolitik og dermed gøre det umuligt at lave grænseoverskridende aftaler om et problem, der i sin natur er grænseoverskridende.

Det vil påvirke os alle. Og det er skræmmende, i en tid hvor det vælter frem med nye videnskabelige data, der varsler et mere og mere menneskefjendsk klima. To aktuelle eksempler:

  1. 11 millioner afrikanere på Afrikas Horn, primært i Somalia, Kenya og Etiopien, sulter pga. hyppigere tørkeperioder og ørkenspredning.
  2. De nyeste satellitdata for afsmeltning af isen ved Nordpolen viser, at den sker 50 pct. hurtigere end hidtil antaget.

Miljøpolitik spiller en underordnet rolle i den amerikanske valgkamp, men et hurtigt blik på Romney/Ryans hidtidige udmeldinger er hårrrejsende, set med europæiske øjne.

Romney har mest gjort sig bemærket ved at ”flip-floppe” på spørgsmålet om klimaændringer. Før valgkampen accepterede han – nølende – videnskabens konsensus om, at global opvarmning er menneskeskabt, og at der skal regulering og aftaler til. Men da valgkampen startede, havde piben fået en anden lyd:

”Mit synspunkt er, at vi ikke ved, hvad der forårsager klimaændringer på denne planet. Ideen om at bruge trilliarder og trilliarder af dollar i et forsøg på at reducere CO2-emissioner er ikke den rette kurs for os,” lød det pludselig.

Mitt Romney mente så sent som i juni 2011, at global opvarmning er en realitet, og at mennesket bidrager til klimaændringer. Et synspunkt han reviderede i oktober 2011, hvor han pludselig ikke mente, at vi ved, hvorfor der er global opvarmning.

Romney har siden bekendtgjort, at han på ”den første dag af mit embede” vil igangsætte byggeriet af Keystone XL, en kontroversiel og stærkt omdiskuteret olierørledning fra Canada til USA. Obama har indtil videre sat Keystone XL-projektet på standby.

Romney vil endda ”bygge den selv, hvis det er nødvendigt”. Det bliver det næppe, da en stærkt opmuntret og stenrig olie-, kul- og gasindustri hører til Romneys største støtter i valgkampen. De står på spring for at bore efter olie og gas, hvis Romney vinder. Drill, baby, drill, som Sarah Palin jublede under den sidste valgkamp.

Det republikanske kandidatteam har tilkendegivet, at hvis de kommer til magten, vil en række miljølove blive rullet tilbage. Og de mener det, hvis man ser på Ryans hidtidige arbejde i Repræsentanternes Hus.

Ryan mener ikke alene, at videnskaben svindler, men at den ”bevidst har vildledt offentligheden” om global opvarmning. Han lægger sig dermed i slipstrømmen på de bitreste klimaskeptikere, som mener, at klimadata er en global, videnskabelig konspiration, hvor målet skulle være at få øgede bevillinger til forskning.

Stik imod alle kendsgerninger hæver Ryan i øvrigt, at ”der er stigende uenighed blandt videnskabsfolk om klimaændringer og deres årsager”.

Derfor er det heller ikke overraskende, at han modtager økonomisk støtte fra de berygtede milliardær-brødre Koch, som finansierer de fleste klimaskeptikere i USA. De må med tilfredshed se på en vicepræsidentkandidat, som igennem årene har stemt for f.eks.:

  • at fratage den amerikanske miljøstyrelse retten til at regulere klimagasser.
  • at forhindre Landbrugsministeriet i at gennemføre en klimatilpasningsplan.
  • at gøre det ulovligt for præsidenten at ansætte klimarådgivere.

Intet er for småt. Ryan har således stemt imod et lovforslag om energistandarder for el-pærer.

Ryan har været langt mere aktiv i miljø- og klimadebatten end Romney igennem hele sin karriere, og hvis Romney/Ryan vinder, kan man med rette forvente en konstellation som Clinton/Gore i 1993-2001, hvor vicepræsidenten lægger linjerne for administrationens miljøpolitik. Endnu en indikation af, at man ikke skal tage for let på Ryans strammerlinje.

Manden mener det – og kan få magt, som han har agt. Måske derfor har netop Al Gore – ret uhørt – udsendt en direkte advarsel til vælgerne mod Ryan.

[quote align="right" author=""]Retfærdigvis skal det nævnes at Ryan – som de fleste konservative og liberale politikere – selv mener, at han er miljøforkæmper, fordi han er ’en engageret friluftsmand’[/quote]

Paul Ryan er en stærk ideolog. Han funderer sin politik på langstrakte, kringlede og populære fortolkninger af den amerikanske forfatning. Det ville nogenlunde svare til en dansk politiker, som forsøgte at læse ud af Grundloven, hvilke synspunkter ”landsfædrene” ville have om vindmøller og strømbesparelser.

Vicepræsidentkandidaten mener således, at miljøpolitik i høj grad er blevet brugt som påskud for at lade staten vokse og gribe ind i borgernes og markedets frihed, og han varsler ”drastiske nedskæringer i statens udgifter til energiforskning og -udvikling og direkte afskaffelse af subsidier og skattefordele for vind, solenergi og andre alternative energiteknologier”.

Som verdens førende grønne website, Treehugger, konstaterer: ”De fyre jagter ikke ligefrem de grønne vælgere”.

Retfærdigvis skal det nævnes, at Ryan – som de fleste konservative og liberale politikere – selv mener, at han er miljøforkæmper, fordi han er ”en engageret friluftsmand”, der nyder jagt og lystfiskeri og støtter visse former for naturbeskyttelse, f.eks. fredningen af The Great Lakes (der ligger i hans valgdistrikt).

I Europa har vi en tendens til at grine ad amerikanske politikeres til tider bizarre holdninger. Men denne gang er der absolut intet at grine ad, som bl.a. den berømte (og demokratiske) samfundsforsker og tænker Jeffrey Sachs har advaret om her på bloggen.

Den voldsomme polarisering og ideologisering af amerikansk politik, som for alvor startede under den foregående valgkamp – bl.a. med valget af Sarah Palin som Paul Ryans forgænger – er kun vokset i Obamas regeringstid. Valget af en ”socialistisk”, sort præsident har medvirket til at grave grøfterne dybere, og Tea Party-bevægelsen har siden haft kronede dage. Valget af Ryan som vicepræsidentkandidat er Tea Party-bevægelsens hidtil største, konkrete triumf. Ryan er ikke officielt Tea Party-kandidat, men Tea Party-bevægelsen har i høj grad omfavnet hans politik og ideologi.

[quote align="left" author=""]Romney/Ryan vil kunne overgå selv Reagan i anti-miljøpolitik[/quote]

I realiteten er Paul Ryan på miljøområdet langt farligere for omverdenen end den berygtede Sarah Palin, der ligeledes var klimaskeptiker. Hendes miljøpolitik ligner Ryans meget, men var løst funderet og langtfra en hjertesag. For Ryan er miljøpolitik ideologi, og han kan som vicepræsident få en langt stærkere og troværdigere platform end Palin nogensinde ville kunne opbygge i samme position.

Romney/Ryan vil kunne overgå selv Reagan i anti-miljøpolitik. Reagans indsats var først og fremmest markedsorienteret og symbolsk – som da han straks efter valget i 1981 fjernede de solpaneler, som Jimmy Carter have fået monteret på Det Hvide Hus’ tag (Obama geninstallerede solpaneler i 2010).

Amerikansk politik ligner mere og mere en trykkoger på randen af en eksplosion, og hvis det lykkes et stærkt konservativt republikansk kandidatteam at fravriste demokraterne magten ved dette valg, kan miljøpolitikken meget vel blive et område af stor symbolsk betydning, hvor republikanere vil demonstrere handlekraft.

Fristelsen er overordentlig stor. På kort sigt vil en ophævelse af restriktionerne på udvinding af olie, kul og gas give økonomisk og jobmæssig gevinst og øge den amerikanske energiuafhængighed. Jo mere der åbnes op for olieboringer i kystnære områder og fredede områder i bl.a. Alaska samt den kontroversielle, såkaldte fracking (en slags højtryksspuling i undergrunden) for at udvinde naturgas, jo større er gevinsten. Samtidig vil det udløse jubel blandt de vælgere, som tror, at præsidentens politik fastsætter prisen på benzin.

At sløjfe støtten til vind- og solenergi vil være en raffineret lussing til ”de liberale” i Californien og Washington med alle deres Prius’er og øko-tomater. De hører alligevel til fjenderne. Og at trække sig ud af internationale miljøforhandlinger vil rage de fleste amerikanere en høstblomst.

Under Reagan og Bush I og Bush II var amerikanere stort set kun spilfordærvere, når miljødiplomaterne mødtes. Intet nyt under solen.

Skæbnens ironi er, at disse temaer diskuteres, mens amerikanerne er dybt optagede af de nyeste rapporter fra den værste tørke i mands minde, en ødelagt høst, utallige skovbrande og ekstreme vejrsituationer. NASA har netop slået fast, at disse hændelser sker langt hyppigere som følge af global opvarmning.

I sidste ende kan også et andet pay-off på plakaten for den skrækindjagende The Fly blive aktuelt: "Something went wrong in the lab today … something went very wrong …”.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Socialdemokraternes kamp for projektet Næste artikel Mere åbenhed i Finansministeriet, tak

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.