Romney og Ryans miljøpolitik: Vær bange. Vær meget bange

Vi griner tit overbærende ad amerikanske politikeres til tider gakkede holdninger til abort, evolution og sundhedsforsikring. Men der er intet sjovt ved makkerparret Romney og Ryans grønne linje. Det er anti-miljøpolitik – og det kan blive virkelighed.

Hvis valgkampen i USA var en Hollywood-film (hvad man jævnligt kunne tro), så ville traileren om den republikanske præsidentkandidats miljøpolitik være en ren gyser. Man kunne passende låne advarslen fra den nervepirrende filmklassiker The Fly fra 1986, hvor Jeff Goldblum muterer til halvt mand, halvt flue: Vær bange. Vær meget bange.

Med valget af Paul Ryan som vicepræsidentkandidat har Mitt Romney slået fast, at man kan forvente sig en stærkt konservativ, ideologisk og deregulerende tilgang til miljø, klima og ressourcespørgsmål. En miljøpolitik, der næppe findes fortilfælde af andre steder i verden.

Ryans kandidatur demonstrerer – hvad få synes at have opdaget – at den fløj i det republikanske parti, som fostrede den grønne præsidentkandidat John McCain for bare fire år siden, endegyldigt har tabt det interne slag i partiet. Det synes uforståeligt, at det samme parti rummer en Arnold Schwarzenegger eller – indtil 2007, hvor han blev uafhængig – New Yorks markante borgmester Michael Bloomberg. Begge har vist sig som progressive miljøforkæmpere.

Men Ryans kandidatur er en sejr for højrefløjen. Republikanerne går til valg på en anti-miljøpolitik. Det kan være svært at forstå, men det mest udtalte mål er ikke at stoppe forurening, målet er at stoppe den lovgivning, der forhindrer forurening.

Mens Romney kun nødigt har talt om f.eks. klimaændringer, er Ryan en regulær miljøkriger og bannerfører for den anti-videnskabelige kurs, som ikke mindst Tea Party-bevægelsen har haft stor succes med at udbrede. Ryan mener – sammen med millioner af amerikanere – at videnskabens data om f.eks. klimaændringer, luftforurening og skadelige tilsætningsstoffer i mad er fup og svindel.

Men kan vi ikke bare være ligeglade med de kugleskøre amerikanere? Desværre nej.

Obamas handlingslammelse på miljøområdet siden COP15 i 2009 har været stærkt medvirkende til at køre de internationale aftaler om bl.a. klimakonventioner i dybfryseren. Med Romney/Ryan i Det Hvide Hus vil USA formentlig melde sig ud af international miljøpolitik og dermed gøre det umuligt at lave grænseoverskridende aftaler om et problem, der i sin natur er grænseoverskridende.

Det vil påvirke os alle. Og det er skræmmende, i en tid hvor det vælter frem med nye videnskabelige data, der varsler et mere og mere menneskefjendsk klima. To aktuelle eksempler:

  1. 11 millioner afrikanere på Afrikas Horn, primært i Somalia, Kenya og Etiopien, sulter pga. hyppigere tørkeperioder og ørkenspredning.
  2. De nyeste satellitdata for afsmeltning af isen ved Nordpolen viser, at den sker 50 pct. hurtigere end hidtil antaget.

Miljøpolitik spiller en underordnet rolle i den amerikanske valgkamp, men et hurtigt blik på Romney/Ryans hidtidige udmeldinger er hårrrejsende, set med europæiske øjne.

Romney har mest gjort sig bemærket ved at ”flip-floppe” på spørgsmålet om klimaændringer. Før valgkampen accepterede han – nølende – videnskabens konsensus om, at global opvarmning er menneskeskabt, og at der skal regulering og aftaler til. Men da valgkampen startede, havde piben fået en anden lyd:

”Mit synspunkt er, at vi ikke ved, hvad der forårsager klimaændringer på denne planet. Ideen om at bruge trilliarder og trilliarder af dollar i et forsøg på at reducere CO2-emissioner er ikke den rette kurs for os,” lød det pludselig.

Mitt Romney mente så sent som i juni 2011, at global opvarmning er en realitet, og at mennesket bidrager til klimaændringer. Et synspunkt han reviderede i oktober 2011, hvor han pludselig ikke mente, at vi ved, hvorfor der er global opvarmning.

Romney har siden bekendtgjort, at han på ”den første dag af mit embede” vil igangsætte byggeriet af Keystone XL, en kontroversiel og stærkt omdiskuteret olierørledning fra Canada til USA. Obama har indtil videre sat Keystone XL-projektet på standby.

Romney vil endda ”bygge den selv, hvis det er nødvendigt”. Det bliver det næppe, da en stærkt opmuntret og stenrig olie-, kul- og gasindustri hører til Romneys største støtter i valgkampen. De står på spring for at bore efter olie og gas, hvis Romney vinder. Drill, baby, drill, som Sarah Palin jublede under den sidste valgkamp.

Det republikanske kandidatteam har tilkendegivet, at hvis de kommer til magten, vil en række miljølove blive rullet tilbage. Og de mener det, hvis man ser på Ryans hidtidige arbejde i Repræsentanternes Hus.

Ryan mener ikke alene, at videnskaben svindler, men at den ”bevidst har vildledt offentligheden” om global opvarmning. Han lægger sig dermed i slipstrømmen på de bitreste klimaskeptikere, som mener, at klimadata er en global, videnskabelig konspiration, hvor målet skulle være at få øgede bevillinger til forskning.

Stik imod alle kendsgerninger hæver Ryan i øvrigt, at ”der er stigende uenighed blandt videnskabsfolk om klimaændringer og deres årsager”.

Derfor er det heller ikke overraskende, at han modtager økonomisk støtte fra de berygtede milliardær-brødre Koch, som finansierer de fleste klimaskeptikere i USA. De må med tilfredshed se på en vicepræsidentkandidat, som igennem årene har stemt for f.eks.:

  • at fratage den amerikanske miljøstyrelse retten til at regulere klimagasser.
  • at forhindre Landbrugsministeriet i at gennemføre en klimatilpasningsplan.
  • at gøre det ulovligt for præsidenten at ansætte klimarådgivere.

Intet er for småt. Ryan har således stemt imod et lovforslag om energistandarder for el-pærer.

Ryan har været langt mere aktiv i miljø- og klimadebatten end Romney igennem hele sin karriere, og hvis Romney/Ryan vinder, kan man med rette forvente en konstellation som Clinton/Gore i 1993-2001, hvor vicepræsidenten lægger linjerne for administrationens miljøpolitik. Endnu en indikation af, at man ikke skal tage for let på Ryans strammerlinje.

Manden mener det – og kan få magt, som han har agt. Måske derfor har netop Al Gore – ret uhørt – udsendt en direkte advarsel til vælgerne mod Ryan.

[quote align="right" author=""]Retfærdigvis skal det nævnes at Ryan – som de fleste konservative og liberale politikere – selv mener, at han er miljøforkæmper, fordi han er ’en engageret friluftsmand’[/quote]

Paul Ryan er en stærk ideolog. Han funderer sin politik på langstrakte, kringlede og populære fortolkninger af den amerikanske forfatning. Det ville nogenlunde svare til en dansk politiker, som forsøgte at læse ud af Grundloven, hvilke synspunkter ”landsfædrene” ville have om vindmøller og strømbesparelser.

Vicepræsidentkandidaten mener således, at miljøpolitik i høj grad er blevet brugt som påskud for at lade staten vokse og gribe ind i borgernes og markedets frihed, og han varsler ”drastiske nedskæringer i statens udgifter til energiforskning og -udvikling og direkte afskaffelse af subsidier og skattefordele for vind, solenergi og andre alternative energiteknologier”.

Som verdens førende grønne website, Treehugger, konstaterer: ”De fyre jagter ikke ligefrem de grønne vælgere”.

Retfærdigvis skal det nævnes, at Ryan – som de fleste konservative og liberale politikere – selv mener, at han er miljøforkæmper, fordi han er ”en engageret friluftsmand”, der nyder jagt og lystfiskeri og støtter visse former for naturbeskyttelse, f.eks. fredningen af The Great Lakes (der ligger i hans valgdistrikt).

I Europa har vi en tendens til at grine ad amerikanske politikeres til tider bizarre holdninger. Men denne gang er der absolut intet at grine ad, som bl.a. den berømte (og demokratiske) samfundsforsker og tænker Jeffrey Sachs har advaret om her på bloggen.

Den voldsomme polarisering og ideologisering af amerikansk politik, som for alvor startede under den foregående valgkamp – bl.a. med valget af Sarah Palin som Paul Ryans forgænger – er kun vokset i Obamas regeringstid. Valget af en ”socialistisk”, sort præsident har medvirket til at grave grøfterne dybere, og Tea Party-bevægelsen har siden haft kronede dage. Valget af Ryan som vicepræsidentkandidat er Tea Party-bevægelsens hidtil største, konkrete triumf. Ryan er ikke officielt Tea Party-kandidat, men Tea Party-bevægelsen har i høj grad omfavnet hans politik og ideologi.

[quote align="left" author=""]Romney/Ryan vil kunne overgå selv Reagan i anti-miljøpolitik[/quote]

I realiteten er Paul Ryan på miljøområdet langt farligere for omverdenen end den berygtede Sarah Palin, der ligeledes var klimaskeptiker. Hendes miljøpolitik ligner Ryans meget, men var løst funderet og langtfra en hjertesag. For Ryan er miljøpolitik ideologi, og han kan som vicepræsident få en langt stærkere og troværdigere platform end Palin nogensinde ville kunne opbygge i samme position.

Romney/Ryan vil kunne overgå selv Reagan i anti-miljøpolitik. Reagans indsats var først og fremmest markedsorienteret og symbolsk – som da han straks efter valget i 1981 fjernede de solpaneler, som Jimmy Carter have fået monteret på Det Hvide Hus’ tag (Obama geninstallerede solpaneler i 2010).

Amerikansk politik ligner mere og mere en trykkoger på randen af en eksplosion, og hvis det lykkes et stærkt konservativt republikansk kandidatteam at fravriste demokraterne magten ved dette valg, kan miljøpolitikken meget vel blive et område af stor symbolsk betydning, hvor republikanere vil demonstrere handlekraft.

Fristelsen er overordentlig stor. På kort sigt vil en ophævelse af restriktionerne på udvinding af olie, kul og gas give økonomisk og jobmæssig gevinst og øge den amerikanske energiuafhængighed. Jo mere der åbnes op for olieboringer i kystnære områder og fredede områder i bl.a. Alaska samt den kontroversielle, såkaldte fracking (en slags højtryksspuling i undergrunden) for at udvinde naturgas, jo større er gevinsten. Samtidig vil det udløse jubel blandt de vælgere, som tror, at præsidentens politik fastsætter prisen på benzin.

At sløjfe støtten til vind- og solenergi vil være en raffineret lussing til ”de liberale” i Californien og Washington med alle deres Prius’er og øko-tomater. De hører alligevel til fjenderne. Og at trække sig ud af internationale miljøforhandlinger vil rage de fleste amerikanere en høstblomst.

Under Reagan og Bush I og Bush II var amerikanere stort set kun spilfordærvere, når miljødiplomaterne mødtes. Intet nyt under solen.

Skæbnens ironi er, at disse temaer diskuteres, mens amerikanerne er dybt optagede af de nyeste rapporter fra den værste tørke i mands minde, en ødelagt høst, utallige skovbrande og ekstreme vejrsituationer. NASA har netop slået fast, at disse hændelser sker langt hyppigere som følge af global opvarmning.

I sidste ende kan også et andet pay-off på plakaten for den skrækindjagende The Fly blive aktuelt: "Something went wrong in the lab today … something went very wrong …”.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Socialdemokraternes kamp for projektet Næste artikel Mere åbenhed i Finansministeriet, tak
En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021?