Grøn revolution Grøn teknologi er big business Vil drive den globale vækst i fremtiden I morgen rammer erhvervslivets guide til klodens overlevelse de amerikanske boghandeler. I bogen, der på forhånd kaldes et “ blueprinttil fremtiden”, udnævner de to forfattere, Ron Pernick og Clint Wilder, ren teknologi som den afgørende drivkraft for fremtidens globale vækst. “Bliv en del af en af historiens største forretningsmæssige og økonomiske skift eller uddø som de dinosaurer, hvis fossiler var brændstof for den sidste store industrirevolution, ” lyder opfordringen i bogens indledning. Markedet for de såkaldte clean tech-løsninger er vokset med raketfart de seneste fem år, og Pernick og Wilder, som også står bag analysefirmaet Clean Edge, forudser, at væksten vil mangedobles i løbet af de næste ti år. I et interview med Ugebrevet fortæller de to forfattere om driverne og mulighederne i “The Clean Tech Revolution”.