Russisk kovending Kul- og gasgiganter vil sælge CO2-neutral energi Virksomheder forudser nyt milliardmarked for teknologioverførsel Verdens største naturgasselskab, russiske Gazprom, satser nu på at sælge “CO2-neutral naturgas”. Det statsejede selskab vil investere milliardbeløb i projekter, der kan opsamle og lagre CO2 – og videresælge CO2-kreditterne til europæiske industrikunder, der ønsker at nedbringe deres carbon footprint. Med EUs nuværende kvotepriser kan de russiske energivirksomheder tilsammen imødese indtægter i størrelsesordenen 4-5 milliarder euro. Også den russiske kulenergisektor forbereder sig på en grøn omstilling. Nye klimavenlige toner fra de russiske myndigheder, der indtil for nylig var modstander af en ny klimaaftale, får vestlige virksomheder til at spå om et stort marked for teknologioverførsel og samarbejde om at udvikle nye grønne løsninger.