Russisk statspropaganda elsker Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti optræder langt oftere i det russiske, statsmedie RT end andre danske partier. Forsker siger, at det tyder på, at Rusland bakker ideologisk op om Dansk Folkeparti, der i de senere år har udtrykt sig i positive vendinger om Putins handlinger.

Det russiske statsfinansierede medie RT er glad for at skrive om Dansk Folkeparti. RT skriver om partiet i dobbelt så mange tilfælde, som de skriver om f.eks. Venstre eller Socialdemokraterne.

RT, tidligere kendt som Russia Today, er et tv-netværk, der også udsender nyheder på internettet, bl.a. på engelsk og tre andre sprog. Stationen har et estimeret budget på 300 millioner dollar årligt og et anslået publikum på 430 millioner brugere i over 100 lande.

Mandag Morgens gennemgang af de historier, RT.com har publiceret om danske partier siden 2008, viser, at Dansk Folkeparti omtales langt mere end andre danske politiske partier. Dansk Folkeparti indgår i historier 36 gange, efterfulgt af Venstre, som optræder under halvt så mange gange, nemlig 14 gange, og Socialdemokraterne med 13 gange. Se figur 1.

Russisk interesse for Dansk Folkeparti

Figur 1 | Forstør   Luk

En optælling af alle artikler publiceret på det russiske engelsksprogede medie RT.com siden 2008, tidligere Russia Today, viser, at Dansk Folkeparti bliver nævnt i mere end dobbelt så mange artikler som f.eks. Venstre og Socialdemokraterne.

Kilde: Mandag Morgens optælling på RT.com, foretaget i august 2016.

Det kan skyldes Dansk Folkepartis velvilje over for Rusland, mener udenlandsk forsker, der har skrevet en bog om den uofficielle alliance mellem Putins Rusland og europæiske yderfløjspartier. Antonis Klapsis, lektor i historie på Hellenic Open University og Neapolis University Pafos, ser en klar ideologisk forbindelse mellem Rusland og Dansk Folkeparti, og det forklarer efter hans mening det faktum, at RT omtaler Dansk Folkeparti så ofte.

”Det giver mening, at Dansk Folkeparti optræder så meget i RT. Hvis du tæller, hvor mange gange Nigel Farage eller Marine Le Pen har optrådt i RT, er det mere end f.eks. Angela Merkel. Det viser en form for opbakning fra Putin og Rusland,” siger han.

Det afvises dog af Dansk Folkepartis udenrigsordfører og næstformand, Søren Espersen. Han forklarer den hyppige optræden med, at DF generelt vækker interesse:

”Det er fordi, vi er sådan et interessant parti. Jeg tror, du vil finde det samme, hvis du gik til f.eks. de tyske eller franske medier. Tag ud i Europa og spørg, om nogen kender partiet Venstre eller Det Konservative Folkeparti. Det er der ingen, der gør. Men spørg dem om Dansk Folkeparti, så ved de, hvem det er,” siger han.

Dansk Folkeparti har gennem de senere år flere gange udtalt sig om Rusland i mere eller mindre positive vendinger. Senest har Marie Krarups udtalelser til Mandag Morgen om, at EU er en større trussel end Putin, vakt opsigt i både Danmark og udlandet. Det synspunkt får hun i dag opbakning til fra partiets næstformand: ”Den trussel, EU udgør i forhold til Danmarks selvstændighed og frihed, er langt større end truslen fra Rusland,” siger Søren Espersen.

Marie Krarup sagde også, at Dansk Folkeparti helst ser det EU, vi kender i dag, lagt i graven – og at det er fint for hende, hvis Vladimir Putin og den franske nationalleder Marine Le Pen kan hjælpe partiet med det.

Et andet udtryk for Dansk Folkepartis velvilje over for Putins regime kunne ses i Europa-Parlamentet i 2014. Her afstod de dengang fire DF-medlemmer fra at stemme for EU’s associeringsaftale med Ukraine, som faldt efter Ruslands annektering af Krim. De var de eneste danske medlemmer til stede i salen, som undlod at stemme. Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for DF, forklarer afstemningen som en balancegang:

”Grundlæggende havde vi den holdning allerede inden konflikten, at vi ikke ønskede at lede flere fattige central- og østlande ind på en vej mod EU. Vi synes ikke, at erfaringerne fra tidligere udvidelser var gode. Men det var også en følelsesladet affære, og vi synes heller ikke, det var et godt signal at sende, at det var okay, det Rusland havde gjort,” siger Anders Vistisen.

Forbindelsen mellem europæiske højrefløjspartier og Rusland er genstand for en del forskning. Studierne ”Russia and its supporters in Europe: trans-ideology à la carte?” af Stefano Braghiroli og Andrey Makarychev, ”Perception and Exploitation: Russia’s Non-Military Influence in Europe” af Stefan Meister og Jana Puglierin og Antonis Klapsis’ ”An Unholy Alliance – European Far Right and Putin’s Russia” illustrerer alle en forbindelse mellem europæiske yderfløjspartier og Rusland. Samtidig er det et område, både NATO, EU og amerikansk efterretningstjeneste beskæftiger sig med.

LÆS OGSÅ: Rusland fører informationskrig mod Vesten

Søren Espersen vil have mere samarbejde med Putin

Selv om Dansk Folkepartis udenrigsordfører og næstformand, Søren Espersen, afviser, at der skulle eksistere en alliance mellem hans parti og Rusland, er han langt mere positiv over for Putin end de fleste andre i dansk politik. Ligesom partifællen Marie Krarup betragter Søren Espersen EU som en større trussel mod Danmark end Rusland. Han argumenterer for mere samarbejde med Rusland og vil have fjernet EU’s sanktioner mod landet, fordi de kun gavner producenterne i de lande, som nu leverer fødevarer til russerne:

Dansk erhvervsliv har mistet 3-4 milliarder kr., og russerne har skaffet deres fødevarer andre steder, så det fik vi ikke noget ud af,” siger Søren Espersen. ”Det er let for Folketinget og EU at sidde i al sin ophøjethed og boykotte Rusland, når det ikke koster dem en øre.”

I vil ikke bare ophæve sanktionerne, I vil også have mere samarbejde med Rusland?

”Ja, det vil vi. Der er efter vores opfattelse en elendig stemning, som er skabt af en utrolig dårlig kemi mellem Putin og Barack Obama. Vejen frem med Rusland er dialog, og jeg synes, det er godt, at diverse udenrigsministre stadig holder linjerne åbne til Moskva.”

Er du enig med Marie Krarup i, at EU er en større trussel mod Danmark end Putin?

”I forhold til Danmarks selvstændighed og frihed – ja, selvfølgelig. Marie Krarup henviser til, hvilken indflydelse EU har på dansk selvstændighed og frihed. Den trussel, EU udgør i forhold til Danmarks selvstændighed og frihed, er langt større end truslen fra Rusland.”

Vil det så ikke være det bedste, at vi forlader EU?

”Det kommer an på, hvad EU er på vej til at blive. På grund af Brexit er der masser af kræfter i EU-systemet, som vil stramme grebet, og som siger, at vi alle må tilslutte os, få fælles økonomi osv. Men så skal jeg i hvert fald ikke have noget af at være der. Nu har vi jo ikke engang lov til at bevogte vores egne grænser, som vi har gjort i tusinder af år,” siger Søren Espersen.

Forrige artikel Thomas Borgen: ”Næste fase er at blive den bedste bank” Thomas Borgen: ”Næste fase er at blive den bedste bank” Næste artikel Nationale ledere må udvise europæisk lederskab Nationale ledere må udvise europæisk lederskab

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Her er reformens 6 hovedspor

Her er reformens 6 hovedspor

Sophie Løhde har valgt at splitte sin sammenhængsreform op i seks spor. Punkt for punkt har hun forhandlet aftaler på plads uden mediernes store opmærksomhed. Mandag Morgens gennemgang viser, at innovationsministeren kan sætte kryds ved alle seks reformspor. Her kommer de ét for ét.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at udvikle sig til en betydelig regional aktør i Europa. Putin-Brexit-Trump-bølgen har givet ny energi til det nordiske samarbejde, der udvikler sig hastigt inden for sikkerhedspolitik, energi og digital erhvervsudvikling.