Russisk statspropaganda elsker Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti optræder langt oftere i det russiske, statsmedie RT end andre danske partier. Forsker siger, at det tyder på, at Rusland bakker ideologisk op om Dansk Folkeparti, der i de senere år har udtrykt sig i positive vendinger om Putins handlinger.

Det russiske statsfinansierede medie RT er glad for at skrive om Dansk Folkeparti. RT skriver om partiet i dobbelt så mange tilfælde, som de skriver om f.eks. Venstre eller Socialdemokraterne.

RT, tidligere kendt som Russia Today, er et tv-netværk, der også udsender nyheder på internettet, bl.a. på engelsk og tre andre sprog. Stationen har et estimeret budget på 300 millioner dollar årligt og et anslået publikum på 430 millioner brugere i over 100 lande.

Mandag Morgens gennemgang af de historier, RT.com har publiceret om danske partier siden 2008, viser, at Dansk Folkeparti omtales langt mere end andre danske politiske partier. Dansk Folkeparti indgår i historier 36 gange, efterfulgt af Venstre, som optræder under halvt så mange gange, nemlig 14 gange, og Socialdemokraterne med 13 gange. Se figur 1.

Russisk interesse for Dansk Folkeparti

Figur 1 | Forstør   Luk

En optælling af alle artikler publiceret på det russiske engelsksprogede medie RT.com siden 2008, tidligere Russia Today, viser, at Dansk Folkeparti bliver nævnt i mere end dobbelt så mange artikler som f.eks. Venstre og Socialdemokraterne.

Kilde: Mandag Morgens optælling på RT.com, foretaget i august 2016.

Det kan skyldes Dansk Folkepartis velvilje over for Rusland, mener udenlandsk forsker, der har skrevet en bog om den uofficielle alliance mellem Putins Rusland og europæiske yderfløjspartier. Antonis Klapsis, lektor i historie på Hellenic Open University og Neapolis University Pafos, ser en klar ideologisk forbindelse mellem Rusland og Dansk Folkeparti, og det forklarer efter hans mening det faktum, at RT omtaler Dansk Folkeparti så ofte.

”Det giver mening, at Dansk Folkeparti optræder så meget i RT. Hvis du tæller, hvor mange gange Nigel Farage eller Marine Le Pen har optrådt i RT, er det mere end f.eks. Angela Merkel. Det viser en form for opbakning fra Putin og Rusland,” siger han.

Det afvises dog af Dansk Folkepartis udenrigsordfører og næstformand, Søren Espersen. Han forklarer den hyppige optræden med, at DF generelt vækker interesse:

”Det er fordi, vi er sådan et interessant parti. Jeg tror, du vil finde det samme, hvis du gik til f.eks. de tyske eller franske medier. Tag ud i Europa og spørg, om nogen kender partiet Venstre eller Det Konservative Folkeparti. Det er der ingen, der gør. Men spørg dem om Dansk Folkeparti, så ved de, hvem det er,” siger han.

Dansk Folkeparti har gennem de senere år flere gange udtalt sig om Rusland i mere eller mindre positive vendinger. Senest har Marie Krarups udtalelser til Mandag Morgen om, at EU er en større trussel end Putin, vakt opsigt i både Danmark og udlandet. Det synspunkt får hun i dag opbakning til fra partiets næstformand: ”Den trussel, EU udgør i forhold til Danmarks selvstændighed og frihed, er langt større end truslen fra Rusland,” siger Søren Espersen.

Marie Krarup sagde også, at Dansk Folkeparti helst ser det EU, vi kender i dag, lagt i graven – og at det er fint for hende, hvis Vladimir Putin og den franske nationalleder Marine Le Pen kan hjælpe partiet med det.

Et andet udtryk for Dansk Folkepartis velvilje over for Putins regime kunne ses i Europa-Parlamentet i 2014. Her afstod de dengang fire DF-medlemmer fra at stemme for EU’s associeringsaftale med Ukraine, som faldt efter Ruslands annektering af Krim. De var de eneste danske medlemmer til stede i salen, som undlod at stemme. Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for DF, forklarer afstemningen som en balancegang:

”Grundlæggende havde vi den holdning allerede inden konflikten, at vi ikke ønskede at lede flere fattige central- og østlande ind på en vej mod EU. Vi synes ikke, at erfaringerne fra tidligere udvidelser var gode. Men det var også en følelsesladet affære, og vi synes heller ikke, det var et godt signal at sende, at det var okay, det Rusland havde gjort,” siger Anders Vistisen.

Forbindelsen mellem europæiske højrefløjspartier og Rusland er genstand for en del forskning. Studierne ”Russia and its supporters in Europe: trans-ideology à la carte?” af Stefano Braghiroli og Andrey Makarychev, ”Perception and Exploitation: Russia’s Non-Military Influence in Europe” af Stefan Meister og Jana Puglierin og Antonis Klapsis’ ”An Unholy Alliance – European Far Right and Putin’s Russia” illustrerer alle en forbindelse mellem europæiske yderfløjspartier og Rusland. Samtidig er det et område, både NATO, EU og amerikansk efterretningstjeneste beskæftiger sig med.

LÆS OGSÅ: Rusland fører informationskrig mod Vesten

Søren Espersen vil have mere samarbejde med Putin

Selv om Dansk Folkepartis udenrigsordfører og næstformand, Søren Espersen, afviser, at der skulle eksistere en alliance mellem hans parti og Rusland, er han langt mere positiv over for Putin end de fleste andre i dansk politik. Ligesom partifællen Marie Krarup betragter Søren Espersen EU som en større trussel mod Danmark end Rusland. Han argumenterer for mere samarbejde med Rusland og vil have fjernet EU’s sanktioner mod landet, fordi de kun gavner producenterne i de lande, som nu leverer fødevarer til russerne:

Dansk erhvervsliv har mistet 3-4 milliarder kr., og russerne har skaffet deres fødevarer andre steder, så det fik vi ikke noget ud af,” siger Søren Espersen. ”Det er let for Folketinget og EU at sidde i al sin ophøjethed og boykotte Rusland, når det ikke koster dem en øre.”

I vil ikke bare ophæve sanktionerne, I vil også have mere samarbejde med Rusland?

”Ja, det vil vi. Der er efter vores opfattelse en elendig stemning, som er skabt af en utrolig dårlig kemi mellem Putin og Barack Obama. Vejen frem med Rusland er dialog, og jeg synes, det er godt, at diverse udenrigsministre stadig holder linjerne åbne til Moskva.”

Er du enig med Marie Krarup i, at EU er en større trussel mod Danmark end Putin?

”I forhold til Danmarks selvstændighed og frihed – ja, selvfølgelig. Marie Krarup henviser til, hvilken indflydelse EU har på dansk selvstændighed og frihed. Den trussel, EU udgør i forhold til Danmarks selvstændighed og frihed, er langt større end truslen fra Rusland.”

Vil det så ikke være det bedste, at vi forlader EU?

”Det kommer an på, hvad EU er på vej til at blive. På grund af Brexit er der masser af kræfter i EU-systemet, som vil stramme grebet, og som siger, at vi alle må tilslutte os, få fælles økonomi osv. Men så skal jeg i hvert fald ikke have noget af at være der. Nu har vi jo ikke engang lov til at bevogte vores egne grænser, som vi har gjort i tusinder af år,” siger Søren Espersen.

Forrige artikel Thomas Borgen: ”Næste fase er at blive den bedste bank” Thomas Borgen: ”Næste fase er at blive den bedste bank” Næste artikel Nationale ledere må udvise europæisk lederskab Nationale ledere må udvise europæisk lederskab

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.