Russisk statspropaganda elsker Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti optræder langt oftere i det russiske, statsmedie RT end andre danske partier. Forsker siger, at det tyder på, at Rusland bakker ideologisk op om Dansk Folkeparti, der i de senere år har udtrykt sig i positive vendinger om Putins handlinger.

Det russiske statsfinansierede medie RT er glad for at skrive om Dansk Folkeparti. RT skriver om partiet i dobbelt så mange tilfælde, som de skriver om f.eks. Venstre eller Socialdemokraterne.

RT, tidligere kendt som Russia Today, er et tv-netværk, der også udsender nyheder på internettet, bl.a. på engelsk og tre andre sprog. Stationen har et estimeret budget på 300 millioner dollar årligt og et anslået publikum på 430 millioner brugere i over 100 lande.

Mandag Morgens gennemgang af de historier, RT.com har publiceret om danske partier siden 2008, viser, at Dansk Folkeparti omtales langt mere end andre danske politiske partier. Dansk Folkeparti indgår i historier 36 gange, efterfulgt af Venstre, som optræder under halvt så mange gange, nemlig 14 gange, og Socialdemokraterne med 13 gange. Se figur 1.

Russisk interesse for Dansk Folkeparti

Figur 1 | Forstør   Luk

En optælling af alle artikler publiceret på det russiske engelsksprogede medie RT.com siden 2008, tidligere Russia Today, viser, at Dansk Folkeparti bliver nævnt i mere end dobbelt så mange artikler som f.eks. Venstre og Socialdemokraterne.

Kilde: Mandag Morgens optælling på RT.com, foretaget i august 2016.

Det kan skyldes Dansk Folkepartis velvilje over for Rusland, mener udenlandsk forsker, der har skrevet en bog om den uofficielle alliance mellem Putins Rusland og europæiske yderfløjspartier. Antonis Klapsis, lektor i historie på Hellenic Open University og Neapolis University Pafos, ser en klar ideologisk forbindelse mellem Rusland og Dansk Folkeparti, og det forklarer efter hans mening det faktum, at RT omtaler Dansk Folkeparti så ofte.

”Det giver mening, at Dansk Folkeparti optræder så meget i RT. Hvis du tæller, hvor mange gange Nigel Farage eller Marine Le Pen har optrådt i RT, er det mere end f.eks. Angela Merkel. Det viser en form for opbakning fra Putin og Rusland,” siger han.

Det afvises dog af Dansk Folkepartis udenrigsordfører og næstformand, Søren Espersen. Han forklarer den hyppige optræden med, at DF generelt vækker interesse:

”Det er fordi, vi er sådan et interessant parti. Jeg tror, du vil finde det samme, hvis du gik til f.eks. de tyske eller franske medier. Tag ud i Europa og spørg, om nogen kender partiet Venstre eller Det Konservative Folkeparti. Det er der ingen, der gør. Men spørg dem om Dansk Folkeparti, så ved de, hvem det er,” siger han.

Dansk Folkeparti har gennem de senere år flere gange udtalt sig om Rusland i mere eller mindre positive vendinger. Senest har Marie Krarups udtalelser til Mandag Morgen om, at EU er en større trussel end Putin, vakt opsigt i både Danmark og udlandet. Det synspunkt får hun i dag opbakning til fra partiets næstformand: ”Den trussel, EU udgør i forhold til Danmarks selvstændighed og frihed, er langt større end truslen fra Rusland,” siger Søren Espersen.

Marie Krarup sagde også, at Dansk Folkeparti helst ser det EU, vi kender i dag, lagt i graven – og at det er fint for hende, hvis Vladimir Putin og den franske nationalleder Marine Le Pen kan hjælpe partiet med det.

Et andet udtryk for Dansk Folkepartis velvilje over for Putins regime kunne ses i Europa-Parlamentet i 2014. Her afstod de dengang fire DF-medlemmer fra at stemme for EU’s associeringsaftale med Ukraine, som faldt efter Ruslands annektering af Krim. De var de eneste danske medlemmer til stede i salen, som undlod at stemme. Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for DF, forklarer afstemningen som en balancegang:

”Grundlæggende havde vi den holdning allerede inden konflikten, at vi ikke ønskede at lede flere fattige central- og østlande ind på en vej mod EU. Vi synes ikke, at erfaringerne fra tidligere udvidelser var gode. Men det var også en følelsesladet affære, og vi synes heller ikke, det var et godt signal at sende, at det var okay, det Rusland havde gjort,” siger Anders Vistisen.

Forbindelsen mellem europæiske højrefløjspartier og Rusland er genstand for en del forskning. Studierne ”Russia and its supporters in Europe: trans-ideology à la carte?” af Stefano Braghiroli og Andrey Makarychev, ”Perception and Exploitation: Russia’s Non-Military Influence in Europe” af Stefan Meister og Jana Puglierin og Antonis Klapsis’ ”An Unholy Alliance – European Far Right and Putin’s Russia” illustrerer alle en forbindelse mellem europæiske yderfløjspartier og Rusland. Samtidig er det et område, både NATO, EU og amerikansk efterretningstjeneste beskæftiger sig med.

LÆS OGSÅ: Rusland fører informationskrig mod Vesten

Søren Espersen vil have mere samarbejde med Putin

Selv om Dansk Folkepartis udenrigsordfører og næstformand, Søren Espersen, afviser, at der skulle eksistere en alliance mellem hans parti og Rusland, er han langt mere positiv over for Putin end de fleste andre i dansk politik. Ligesom partifællen Marie Krarup betragter Søren Espersen EU som en større trussel mod Danmark end Rusland. Han argumenterer for mere samarbejde med Rusland og vil have fjernet EU’s sanktioner mod landet, fordi de kun gavner producenterne i de lande, som nu leverer fødevarer til russerne:

Dansk erhvervsliv har mistet 3-4 milliarder kr., og russerne har skaffet deres fødevarer andre steder, så det fik vi ikke noget ud af,” siger Søren Espersen. ”Det er let for Folketinget og EU at sidde i al sin ophøjethed og boykotte Rusland, når det ikke koster dem en øre.”

I vil ikke bare ophæve sanktionerne, I vil også have mere samarbejde med Rusland?

”Ja, det vil vi. Der er efter vores opfattelse en elendig stemning, som er skabt af en utrolig dårlig kemi mellem Putin og Barack Obama. Vejen frem med Rusland er dialog, og jeg synes, det er godt, at diverse udenrigsministre stadig holder linjerne åbne til Moskva.”

Er du enig med Marie Krarup i, at EU er en større trussel mod Danmark end Putin?

”I forhold til Danmarks selvstændighed og frihed – ja, selvfølgelig. Marie Krarup henviser til, hvilken indflydelse EU har på dansk selvstændighed og frihed. Den trussel, EU udgør i forhold til Danmarks selvstændighed og frihed, er langt større end truslen fra Rusland.”

Vil det så ikke være det bedste, at vi forlader EU?

”Det kommer an på, hvad EU er på vej til at blive. På grund af Brexit er der masser af kræfter i EU-systemet, som vil stramme grebet, og som siger, at vi alle må tilslutte os, få fælles økonomi osv. Men så skal jeg i hvert fald ikke have noget af at være der. Nu har vi jo ikke engang lov til at bevogte vores egne grænser, som vi har gjort i tusinder af år,” siger Søren Espersen.

Forrige artikel Thomas Borgen: ”Næste fase er at blive den bedste bank” Thomas Borgen: ”Næste fase er at blive den bedste bank” Næste artikel Nationale ledere må udvise europæisk lederskab Nationale ledere må udvise europæisk lederskab
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.