Rødt forsigtighedsprincip er rent spin

”De tider er slut, hvor man kan love noget, man ikke har. Vi ønsker en ny form for økonomisk politik.”

Sådan lød det fra statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt, da hun sammen med SF-formand, Villy Søvndal, præsenterede det fælles valggrundlag ”Sammen om Danmark” i sidste uge.

Hun refererer til det nye, såkaldte ”forsigtighedsprincip”, som de to partier har lanceret. Det indebærer ikke alene, at nye udgifter først må sættes i værk, når indtægterne er i hus. Men også, at de 11 initiativer, som S-SF har givet topprioritet, kun kan realiseres hver især, hvis 11 specifikke indtægtsforslag vedtages. F.eks. vil de lovede flere penge til kræftbehandling, sygehuse og forebyggelse afhænge af, om det lykkes at skaffe flertal for at hæve afgiften på cigaretter og usunde fødevarer.

S-SF’s 11 cigarkasser

Figur 1 | Forstør

De 11 områder, som S-SF vil prioritere højst i en kommende valgperiode og deres finansiering

Ifølge S og SF vil ingen af de 11 udgifter vil blive afholdt, før der er sikkerhed for finansieringen.

Kilde: Socialdemokraterne og SF

Ethvert princip om, at pengene skal være i kassen, før de bruges, må selvsagt modtages med kyshånd. Ikke mindst i en situation, hvor det offentlige underskud i 2012 forventes at blive omkring 85 milliarder kr. Efter et VK-tiår, hvor lovlig meget – f.eks. skattestop og skattelettelser – er blevet finansieret med det såkaldte økonomiske råderum, er der god mening i at vende tilbage til gamle dages dyder om, at udgifter skal finansieres krone for krone. Det gælder også for S og SF, der ikke har meget at lade regeringen høre, når det gælder luftige beregninger.

Men et cigarkasseprincip, der lænker de enkelte udgiftsposter til specifikke indtægter, er i bund og grund en absurd måde at føre økonomisk politik på. Skal princippet tages for pålydende, bliver der f.eks. kun gennemført en folkeskolereform, hvis der skaffes et Folketingsflertal for at hæve skatten på banker og andre finansielle virksomheder.

Står det røde udspil til troende, vil det også udløse et veritabelt administrativt kaos, da der for hvert enkelt af de 11 udgiftsområder skal laves et separat regnskab, der dokumenterer, at indtægter og udgifter faktisk går lige op. Og skulle bankerne løbe ind i et dårligt år – det er set før, også for nylig – vil deres lavere skattebetaling udløse reducerede midler til Folkeskolen.

Man må forudse, at de 11 cigarkasser i løbet af valgperioden kan vokse til langt over 100. For rigtig mange af de over 200 lovforslag, der hvert år vedtages, har jo økonomiske konsekvenser.

Alt dette er både S og SF selvfølgelig helt på det rene med. ”Forsigtighedsprincippet” må ses som rent spin, der skal overbevise vælgerne om, at de to partier ikke er så økonomisk uansvarlige, som blå blok hævder. I en valgkamp, hvor milliarderne flyver vælgerne om ørerne, er det et forsøg på at gøre den økonomiske ansvarlighed så håndgribelig og køkkenbordsøkonomisk, at hr. og fru Jensen kan være med.

Problemet er selvfølgelig, at løftet vil binde de to partier, hvis de kommer i regering. I hvert fald til at begynde med. For erfaringerne viser, at den type løfter hurtigt bliver glemt.

I virkeligheden er cigarkasseprincippet ikke spor nyt. Under den valgkamp i 2001, der bragte Anders Fogh Rasmussen til magten, gjorde han f.eks. også et stort nummer ud af, at det var besparelsen på ulandsbistanden på 1,5 milliarder kr., der skulle finansiere forbedringen af sygehusvæsenet og indførelsen af de friere valg. Om det nogensinde kom til at holde stik, har aldrig været undersøgt.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu