Sænk energiforbruget – ikke afgifterne

Lavere energiafgifter vil kun forbedre industriens konkurrenceevne minimalt, for industrien betaler stort set ikke afgifter af deres energiforbrug. Til gengæld kan virksomheder spare milliarder ved at arbejde mere systematisk og professionelt med at skære i energiforbruget.

Onsdag kunne Børsen bringe en historie om, at lavere energiafgifter står højere på topledernes ønskeseddel end lavere selskabsskat. Op til forhandlingerne om regeringens vækstpakke kunne avisen referere en undersøgelse fra Greens, der viser, at ud af 467 topchefer mener 46 pct., at en lettelse af energiafgifter vil være af stor eller meget stor værdi for deres virksomhed. Blandt fremstillingsvirksomhedernes topchefer vurderede 70 pct., at mindre energiafgifter ville være af stor eller meget stor værdi for deres virksomhed.

Dermed var banen kridtet op til et angreb på ”verdens højeste energiafgifter”, og Dansk Industri og CEPOS stillede op med citater om, hvor hårdt belastet industrien er af energiafgifterne. De tynger konkurrenceevnen, var argumentet.

Der er ganske rigtigt meget konkurrencekraft at hente for de danske virksomheder ved at tage fat på deres energiforbrug, men det er en misforståelse at tro, at lavere energiafgifter vil have nogen stor effekt.

Ikke meget at hente på lavere afgifter

Der er simpelthen ikke særlig meget at hente for industrien ved at sænke deres energiafgifter, fordi afgifter kun udgør en meget lille del af industriens udgifter til energi. Danmarks Statistik har opgjort industriens udgifter til køb af energi i 2011 til knap 48 milliarder kr. i markedspriser. Heraf var kun 2,3 milliarder udgifter til afgifter – det vil sige under 5 pct. Dertil kommer, at industrien stort set ikke betaler moms af deres energiforbrug. Blot 77 millioner kr. blev det til i 2011.

Kaster man et blik på Dansk Industris opgørelse fra organisationens "Globaliseringsredegørelsen 2012", bekræfter den for det første, at skatter og afgifter kun udgør en ganske lille del af danske industrivirksomheders energiafgifter. Se figur. I Tyskland betaler industrien mere end tre gange så meget i skat og afgift pr. kWh.

[graph title="Elpriser for industrien inkl. afgifter (netto), 2010-2011" caption="Figur 1" align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3bd36-graf-_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d5ad8-graf-_0.png" text="Figuren er lånt af DI. Se også figuren her."]Kilde: Eurostat og DI-beregninger.[/graph]

For det andet viser den, at danske industrivirksomheder ikke betaler mere for hver kilowatttime end eurolandene som helhed, og væsentligt mindre end f.eks. tyske og italienske industrivirksomheder.

Oven i det kommer, at danske industrivirksomheder i forvejen er gode til at få meget ud af den energi, de køber. Da Mandag Morgen for godt 14 dage siden præsenterede den første udgave af Energiindeks Danmark – en publikation, der blandt andet ser på danske virksomheders arbejde med at styrke konkurrenceevnen ved at styre energiforbruget – kunne Dansk Industri med velplaceret stolthed fortælle, at danske virksomheder ikke bruger særlig meget energi i forhold til, hvor meget værdi de producerer. Det er ren og rå konkurrencekraft. Men den har danske virksomheder ikke opnået ved at klage over afgifter, der i forvejen er lave. Konkurrencekraften er skabt ved at begrænse energiforbruget.

Store gevinster på energiområdet

Og de danske virksomheder har mulighed for at give sig selv en vækstpakke, der let kan måle sig med regeringens, hvis de begynder at arbejde endnu mere systematisk og professionelt på at nedbringe deres energiforbrug. For der er stadigvæk store gevinster at hente på energiområdet.

Den første udgave af Energiindeks Danmark viste, at kun et fåtal af de store danske virksomheder, der medvirkede i indekset, bruger de redskaber, som de rent faktisk allerede har til rådighed, til systematisk at nedbringe deres energiforbrug. Kun godt én tredjedel af svarvirksomhederne kender overhovedet til internationale standarder for energiledelse, og blot seks procent er certificeret.

Energistyrelsen vurderer, at systematisk energiledelse i en virksomhed kan spare 10 til 15 pct. af energiforbruget. Danske virksomheder havde samlet udgifter på omkring 140 milliarder kr. til energi i 2011 – industrien alene brugte som sagt omkring 48 milliarder. Kunne virksomhederne skære blot fem pct. ned på energiforbruget med velkendte redskaber, ville de give sig selv en vækstpakke, der kan måle sig med regeringens. Og så behøver de ikke at vente på politikerne. De kan gå i gang og hente gevinsterne allerede nu.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Klogere børn for færre timer Næste artikel Erhvervsskolerne trues af deres dårlige kvalitet

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.