De seneste års politiske fremgang har skabt et langt tættere samarbejde mellem de socialdemokratiske partier i EU. Med et styrket netværk søger S-partierne at overvinde modstridende nationale og politiske holdninger og sætte en fælles dagsorden. De socialdemokratiske statsministre holdt i torsdags deres fjerde topmøde i år, og som noget nyt er der regelmæssige møder for fagministre og ordførere. Topmødet i Wien viste dog også nogle af problemerne. De socialdemokratiske ledere står ikke alene skarpt over for hinanden i et opgør om pengesagerne i EU, men er også uenige om den videre unions-udvikling og cen-trale dele af den økonomiske politik. Alligevel er S-partierne i de senere år rykket politisk tættere på hinanden. Ugebrevet kortlægger de politiske netværk i Europa.