Så er 2. halvleg i gang

Regeringen har ikke fået den start på den nye politiske sæson, som den havde drømt om.

Hverken regeringsrokaden eller statsminister Helle Thorning-Schmidts forsøg på at hælde en portion optimisme på danskerne som følge af de svage tegn på forbedringer af dansk økonomi har givet medvind i meningsmålingerne. Den markante forskel på rød og blå blok er forholdsvis stabil.

Forholdet mellem S og SF er tilmed blevet mere anstrengt på det seneste pga. af Helle Thornings støtte til en aktion i Syrien uden FN-mandat, tilbagetrækningen af forslaget om øremærket barsel til mænd og fyringen af skatteminister Holger K. Nielsens spindoktor for at bedrive ”regeringsskadelig virksomhed”. Og helt usædvanligt kom det fredag til en nærmest selvmordsagtig åben konfrontation mellem Thorning og Margrethe Vestager om ansvaret for at droppe den øremærkede barselsorlov.

[quote align="right" author=""]I forvejen har regeringen også opgivet at holde sine løfter om kvindekvoter i bestyrelser og forbud mod købesex. De mange visioner om en langt mere håndfast ligestillingspolitik under en S-ledet regering er dermed definitivt kastet på lossepladsen.[/quote]

Sagen har heller ikke gjort det lettere for regeringen selv at vriste sig fri af anklagerne om løftebrud. For forslaget om øremærket barsel til mænd havde den flertal for. I forvejen har regeringen også opgivet at holde sine løfter om kvindekvoter i bestyrelser og forbud mod købesex. De mange visioner om en langt mere håndfast ligestillingspolitik under en S-ledet regering er dermed definitivt kastet på lossepladsen.

Når regeringen om tre uger kan fejre sin 2-års fødselsdag, må den blot erkende, at den tabte 1. halvleg. Men kampen er ikke forbi.

Regeringen benyttede sit seminar på Højstrupgård i Helsingør til at lægge strategi for, hvordan den skal vinde 2. halvleg. Og tre begivenheder i denne uge var en forsmag på, hvordan den har tænkt sig at gribe udfordringen an.

Det økonomiske paradigmeskifte

Den første begivenhed fandt sted mandag. Her lancerede formanden for Produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen, endnu et sæt anbefalinger til, hvordan den offentlige sektor kan blive mere produktiv, og hvordan man kommer det omfattende regelbureaukrati til livs.

De 54 konkrete anbefalinger lever op til mange af de ønsker, som velfærdssamfundets frontløbere har givet udtryk for i rigtig mange år: at erstatte reglerne om, hvordan de skal tilrettelægge deres arbejde, med klare krav til resultatet af dette arbejde, at give større frihed til de enkelte ledere og medarbejdere og at lokke med bonusløn til de ansatte, som gør det godt.

De dårlige erfaringer fra de sidste 30 år – med Schlüter, Nyrup, Fogh og Løkke – viser imidlertid, at det ikke er nogen enkel opgave. Alle tidligere regeringers forsøg på at bekæmpe regeltyranniet er slået fejl.

Alligevel er det svært at overvurdere kommissionens rolle, for den skal levere en stor del af krudtet til regeringens paradigmeskifte i den økonomiske politik. Nu er fokus ikke længere på øget arbejdsudbud, men på produktivitet og vækst.

Regeringen har bl.a. forpligtet sig til at hente 12 milliarder kr. frem mod 2020 ved at modernisere den offentlige sektor. Det burde dog ifølge Peter Birch Sørensen være ”en overkommelig opgave”, da der alene på folkeskoleområdet ligger et produktivitetspotentiale på ca. 5 milliarder.

Men det er langtfra nok til at komme i mål. For som led i det nye økonomiske paradigmeskifte har regeringen droppet sin oprindelige målsætning om at øge arbejdsudbuddet med 60.000 personer i 2020 – svarende til et løft i de offentlige finanser på 35-40 milliarder kr. Det er nu nedjusteret til godt det halve, hvoraf reformerne af skat, kontanthjælp, førtidspension, fleksjob og SU allerede har skaffet hovedparten.

Den anden halvdel – altså ca. 20 milliarder – skal skaffes ved at øge danskernes produktivitet. Pengene skal bl.a. findes ved at gennemføre reformer, som øger konkurrenceevnen og forbedrer rammevilkårene for den private sektor.

Derfor bliver kommissionens mange analyser af den offentlige og private sektor, der afsluttes ved årets udgang, en slags bibel for regeringen. Denne uges debat om papirnusseriet i den offentlige sektor var kun en forsmag. Forude venter med garanti en række politiske diskussioner om ledelse, administrative byrder, innovation, regulering, globalisering og bedre vidensdeling i det offentlige.

Tilbage til rødderne

Den anden begivenhed fandt sted på regeringens seminar i Helsingør torsdag. Her løftede en dansk regering for første gang nogensinde et samlet sæt mål for de mest udsatte grupper i vores samfund. De nye sociale 2020-mål skal bl.a. reducere antallet af hjemløse og andelen af kriminelle unge. Se tekstboks.

”Vi vil måles på, hvordan vi hjælper de mennesker, der har det sværest i vores samfund,” sagde Helle Thorning-Schmidt.

De nye mål skal give regeringen en skarpere social profil i håb om at komme mere i øjenhøjde med de mange kernevælgere, som har vendt ryggen til regeringen efter to år med fokus på økonomi, konvergenskrav og bundlinjen på statens budget.

Sociale 2020-mål

De markerer samtidig begyndelsen på en ny periode for regeringen, hvor behovet for at genere kernevælgerne med flere barske økonomiske reformer efterhånden er ved at være overstået.

Resten af valgperioden vil fortsat byde på store reformer. Men den vil også bære præg af langt flere gavmilde og tryghedsskabende initiativer, der skal lokke vælgerne tilbage til rød blok.

Senere på sæsonen kommer der formentlig en større reform af det psykiatriske område, som i årevis er blevet udsultet i forhold til de somatiske område. En national strategi skal sikre en større udbredelse af socialøkonomiske virksomheder. Der skal laves nationale mål for danskernes sundhed og fokus skal øges på forebyggelse. Og justitsminister Morten Bødskov vil komme med en stor bandepakke. For bare at nævne nogle af initiativerne.

Hvorvidt de nye initiativer vil appellere til de mange frafaldne vælgere, er et andet spørgsmål. Problemet for regeringen er, at den ikke har mange penge at sætte i halen på de nye initiativer.

De nye sociale 2020-mål blev da også lanceret, uden at der fulgte nye penge med eller blev angivet klare anvisninger til, hvordan målene skal indfries – hvilket da også blev kraftigt kritiseret af både politiske venner og fjender samt af mange af de organisationer, der er sat i verden for at hjælpe de mest udsatte.

Men det er et godt eksempel på, at det, som umiddelbart kan minde om en ren vindersag for regeringen, let kan give bagslag. De nye mål er ikke – som mange hævder – en gratis omgang for regeringen, selv om de først skal være indfriede i 2020.

I resten af valgperioden vil specielt S og SF blive målt på, om der nu sker fremskridt på disse områder. Og specielt social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen kan kun sætte sin lid til, at kommunerne griber udfordringen, bruger de metoder med størst effekt til at hjælpe de udsatte og lader de gode erfaringer sprede sig. Gør de ikke det, står hun med et ubehageligt forklaringsproblem den dag, valget bliver udskrevet.

Jobskabelse og tryghed

Den tredje begivenhed fandt sted fredag på en byggeplads i Danmark. Nærmere bestemt på et udendørs pressemøde på Kvæsthusprojektets byggeplads i København.

Her præsenterede formanden for regeringens ekspertudvalg, administrerende direktør i Sund & Bælt Leo Larsen, en række anbefalinger til, hvordan de næste års mange offentlige byggerier af sygehuse, broer og veje for knap 200 milliarder kr. – svarende til knap 9.000 job årligt på bygge- og anlægsområdet – kan skabe nye danske arbejdspladser.

Udvalgets 12 anbefalinger om bl.a. en langt mere systematisk overvågning af bygge- og anlægsområdet, flere lære- og praktikpladser i store udbud og tættere samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er blot et eksempel på en af regeringens nøglestrategier for at vinde næste valg: tryghed og arbejdspladser.

Regeringens egne analyser fra diverse fokusgrupper viser, at et stigende antal vælgere definerer sig selv som tryghedsorienterede og nationalt sindede i en verden under hastig forandring. Det handler ikke bare om social tryghed og mere politi i gaderne, men i lige så høj grad om jobsikkerhed, østarbejdere, outsourcing af danske arbejdspladser og økonomisk sikkerhed.

[quote align="left" author=""]skal regeringen gøre sig håb om at bevare magten, er det først og fremmest Socialdemokraterne, som skal trække de frafaldne vælgere tilbage fra Venstre og Dansk Folkeparti. SF kan realistisk set kun håbe på at få lidt tilbage fra Enhedslisten, og De Radikale har svært ved at komme over 10 pct.[/quote]

Derfor vil ”tryghed” blive et af de ord, som vi kommer til at høre i tide og utide fra politikernes mund resten af valgperioden. Den kommende reform af erhvervsuddannelserne vil blive iscenesat som en reform, der skal skabe tryghed for unge.

Den store omkalfatring af hele det samlede danske beskæftigelsessystem, som Carsten Koch-udvalget skal støbe kuglerne til, vil blive iscenesat som tryghed for lønmodtagerne.

En stribe andre beskæftigelsesinitiativer skal også medvirke til at vinde vælgere tilbage fra blå blok, f.eks. bekæmpelse af social dumping, øget fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, større fokus på det private arbejdsmarked på universiteterne, udmøntning af vækstplanen, den nye togfond, anbefalinger fra regeringens vækstteams og ikke mindst de kommende anbefalinger fra Produktivitetskommissionen.

Da Leo Larsen præsenterede de 12 anbefalinger fredag, var han ledsaget af de to socialdemokratiske topministre, finansminister Bjarne Corydon og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Netop de to ministre får en hovedrolle – sammen med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen – for at regeringens strategi skal lykkes.

For skal regeringen gøre sig håb om at bevare magten, er det først og fremmest Socialdemokraterne, som skal trække de frafaldne vælgere tilbage fra Venstre og Dansk Folkeparti. SF kan realistisk set kun håbe på at få lidt tilbage fra Enhedslisten, og De Radikale har svært ved at komme over 10 pct. Skal regeringen vinde næste valg, forudsætter det derfor, at S bliver i stand til at tilbageerobre 5-6 pct. af vælgerne fra blå blok.

Det bliver meget svært og vil givetvis også afhænge af en bedring af de internationale konjunkturer, men tabt har man ikke, før det sidste fløjt har lydt.
 

Forrige artikel Pressede kommuner lærer af hinanden Næste artikel Neutral er klar til at erobre verden

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.