Så er 2. halvleg i gang

Regeringen har ikke fået den start på den nye politiske sæson, som den havde drømt om.

Hverken regeringsrokaden eller statsminister Helle Thorning-Schmidts forsøg på at hælde en portion optimisme på danskerne som følge af de svage tegn på forbedringer af dansk økonomi har givet medvind i meningsmålingerne. Den markante forskel på rød og blå blok er forholdsvis stabil.

Forholdet mellem S og SF er tilmed blevet mere anstrengt på det seneste pga. af Helle Thornings støtte til en aktion i Syrien uden FN-mandat, tilbagetrækningen af forslaget om øremærket barsel til mænd og fyringen af skatteminister Holger K. Nielsens spindoktor for at bedrive ”regeringsskadelig virksomhed”. Og helt usædvanligt kom det fredag til en nærmest selvmordsagtig åben konfrontation mellem Thorning og Margrethe Vestager om ansvaret for at droppe den øremærkede barselsorlov.

[quote align="right" author=""]I forvejen har regeringen også opgivet at holde sine løfter om kvindekvoter i bestyrelser og forbud mod købesex. De mange visioner om en langt mere håndfast ligestillingspolitik under en S-ledet regering er dermed definitivt kastet på lossepladsen.[/quote]

Sagen har heller ikke gjort det lettere for regeringen selv at vriste sig fri af anklagerne om løftebrud. For forslaget om øremærket barsel til mænd havde den flertal for. I forvejen har regeringen også opgivet at holde sine løfter om kvindekvoter i bestyrelser og forbud mod købesex. De mange visioner om en langt mere håndfast ligestillingspolitik under en S-ledet regering er dermed definitivt kastet på lossepladsen.

Når regeringen om tre uger kan fejre sin 2-års fødselsdag, må den blot erkende, at den tabte 1. halvleg. Men kampen er ikke forbi.

Regeringen benyttede sit seminar på Højstrupgård i Helsingør til at lægge strategi for, hvordan den skal vinde 2. halvleg. Og tre begivenheder i denne uge var en forsmag på, hvordan den har tænkt sig at gribe udfordringen an.

Det økonomiske paradigmeskifte

Den første begivenhed fandt sted mandag. Her lancerede formanden for Produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen, endnu et sæt anbefalinger til, hvordan den offentlige sektor kan blive mere produktiv, og hvordan man kommer det omfattende regelbureaukrati til livs.

De 54 konkrete anbefalinger lever op til mange af de ønsker, som velfærdssamfundets frontløbere har givet udtryk for i rigtig mange år: at erstatte reglerne om, hvordan de skal tilrettelægge deres arbejde, med klare krav til resultatet af dette arbejde, at give større frihed til de enkelte ledere og medarbejdere og at lokke med bonusløn til de ansatte, som gør det godt.

De dårlige erfaringer fra de sidste 30 år – med Schlüter, Nyrup, Fogh og Løkke – viser imidlertid, at det ikke er nogen enkel opgave. Alle tidligere regeringers forsøg på at bekæmpe regeltyranniet er slået fejl.

Alligevel er det svært at overvurdere kommissionens rolle, for den skal levere en stor del af krudtet til regeringens paradigmeskifte i den økonomiske politik. Nu er fokus ikke længere på øget arbejdsudbud, men på produktivitet og vækst.

Regeringen har bl.a. forpligtet sig til at hente 12 milliarder kr. frem mod 2020 ved at modernisere den offentlige sektor. Det burde dog ifølge Peter Birch Sørensen være ”en overkommelig opgave”, da der alene på folkeskoleområdet ligger et produktivitetspotentiale på ca. 5 milliarder.

Men det er langtfra nok til at komme i mål. For som led i det nye økonomiske paradigmeskifte har regeringen droppet sin oprindelige målsætning om at øge arbejdsudbuddet med 60.000 personer i 2020 – svarende til et løft i de offentlige finanser på 35-40 milliarder kr. Det er nu nedjusteret til godt det halve, hvoraf reformerne af skat, kontanthjælp, førtidspension, fleksjob og SU allerede har skaffet hovedparten.

Den anden halvdel – altså ca. 20 milliarder – skal skaffes ved at øge danskernes produktivitet. Pengene skal bl.a. findes ved at gennemføre reformer, som øger konkurrenceevnen og forbedrer rammevilkårene for den private sektor.

Derfor bliver kommissionens mange analyser af den offentlige og private sektor, der afsluttes ved årets udgang, en slags bibel for regeringen. Denne uges debat om papirnusseriet i den offentlige sektor var kun en forsmag. Forude venter med garanti en række politiske diskussioner om ledelse, administrative byrder, innovation, regulering, globalisering og bedre vidensdeling i det offentlige.

Tilbage til rødderne

Den anden begivenhed fandt sted på regeringens seminar i Helsingør torsdag. Her løftede en dansk regering for første gang nogensinde et samlet sæt mål for de mest udsatte grupper i vores samfund. De nye sociale 2020-mål skal bl.a. reducere antallet af hjemløse og andelen af kriminelle unge. Se tekstboks.

”Vi vil måles på, hvordan vi hjælper de mennesker, der har det sværest i vores samfund,” sagde Helle Thorning-Schmidt.

De nye mål skal give regeringen en skarpere social profil i håb om at komme mere i øjenhøjde med de mange kernevælgere, som har vendt ryggen til regeringen efter to år med fokus på økonomi, konvergenskrav og bundlinjen på statens budget.

Sociale 2020-mål

De markerer samtidig begyndelsen på en ny periode for regeringen, hvor behovet for at genere kernevælgerne med flere barske økonomiske reformer efterhånden er ved at være overstået.

Resten af valgperioden vil fortsat byde på store reformer. Men den vil også bære præg af langt flere gavmilde og tryghedsskabende initiativer, der skal lokke vælgerne tilbage til rød blok.

Senere på sæsonen kommer der formentlig en større reform af det psykiatriske område, som i årevis er blevet udsultet i forhold til de somatiske område. En national strategi skal sikre en større udbredelse af socialøkonomiske virksomheder. Der skal laves nationale mål for danskernes sundhed og fokus skal øges på forebyggelse. Og justitsminister Morten Bødskov vil komme med en stor bandepakke. For bare at nævne nogle af initiativerne.

Hvorvidt de nye initiativer vil appellere til de mange frafaldne vælgere, er et andet spørgsmål. Problemet for regeringen er, at den ikke har mange penge at sætte i halen på de nye initiativer.

De nye sociale 2020-mål blev da også lanceret, uden at der fulgte nye penge med eller blev angivet klare anvisninger til, hvordan målene skal indfries – hvilket da også blev kraftigt kritiseret af både politiske venner og fjender samt af mange af de organisationer, der er sat i verden for at hjælpe de mest udsatte.

Men det er et godt eksempel på, at det, som umiddelbart kan minde om en ren vindersag for regeringen, let kan give bagslag. De nye mål er ikke – som mange hævder – en gratis omgang for regeringen, selv om de først skal være indfriede i 2020.

I resten af valgperioden vil specielt S og SF blive målt på, om der nu sker fremskridt på disse områder. Og specielt social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen kan kun sætte sin lid til, at kommunerne griber udfordringen, bruger de metoder med størst effekt til at hjælpe de udsatte og lader de gode erfaringer sprede sig. Gør de ikke det, står hun med et ubehageligt forklaringsproblem den dag, valget bliver udskrevet.

Jobskabelse og tryghed

Den tredje begivenhed fandt sted fredag på en byggeplads i Danmark. Nærmere bestemt på et udendørs pressemøde på Kvæsthusprojektets byggeplads i København.

Her præsenterede formanden for regeringens ekspertudvalg, administrerende direktør i Sund & Bælt Leo Larsen, en række anbefalinger til, hvordan de næste års mange offentlige byggerier af sygehuse, broer og veje for knap 200 milliarder kr. – svarende til knap 9.000 job årligt på bygge- og anlægsområdet – kan skabe nye danske arbejdspladser.

Udvalgets 12 anbefalinger om bl.a. en langt mere systematisk overvågning af bygge- og anlægsområdet, flere lære- og praktikpladser i store udbud og tættere samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er blot et eksempel på en af regeringens nøglestrategier for at vinde næste valg: tryghed og arbejdspladser.

Regeringens egne analyser fra diverse fokusgrupper viser, at et stigende antal vælgere definerer sig selv som tryghedsorienterede og nationalt sindede i en verden under hastig forandring. Det handler ikke bare om social tryghed og mere politi i gaderne, men i lige så høj grad om jobsikkerhed, østarbejdere, outsourcing af danske arbejdspladser og økonomisk sikkerhed.

[quote align="left" author=""]skal regeringen gøre sig håb om at bevare magten, er det først og fremmest Socialdemokraterne, som skal trække de frafaldne vælgere tilbage fra Venstre og Dansk Folkeparti. SF kan realistisk set kun håbe på at få lidt tilbage fra Enhedslisten, og De Radikale har svært ved at komme over 10 pct.[/quote]

Derfor vil ”tryghed” blive et af de ord, som vi kommer til at høre i tide og utide fra politikernes mund resten af valgperioden. Den kommende reform af erhvervsuddannelserne vil blive iscenesat som en reform, der skal skabe tryghed for unge.

Den store omkalfatring af hele det samlede danske beskæftigelsessystem, som Carsten Koch-udvalget skal støbe kuglerne til, vil blive iscenesat som tryghed for lønmodtagerne.

En stribe andre beskæftigelsesinitiativer skal også medvirke til at vinde vælgere tilbage fra blå blok, f.eks. bekæmpelse af social dumping, øget fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, større fokus på det private arbejdsmarked på universiteterne, udmøntning af vækstplanen, den nye togfond, anbefalinger fra regeringens vækstteams og ikke mindst de kommende anbefalinger fra Produktivitetskommissionen.

Da Leo Larsen præsenterede de 12 anbefalinger fredag, var han ledsaget af de to socialdemokratiske topministre, finansminister Bjarne Corydon og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Netop de to ministre får en hovedrolle – sammen med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen – for at regeringens strategi skal lykkes.

For skal regeringen gøre sig håb om at bevare magten, er det først og fremmest Socialdemokraterne, som skal trække de frafaldne vælgere tilbage fra Venstre og Dansk Folkeparti. SF kan realistisk set kun håbe på at få lidt tilbage fra Enhedslisten, og De Radikale har svært ved at komme over 10 pct. Skal regeringen vinde næste valg, forudsætter det derfor, at S bliver i stand til at tilbageerobre 5-6 pct. af vælgerne fra blå blok.

Det bliver meget svært og vil givetvis også afhænge af en bedring af de internationale konjunkturer, men tabt har man ikke, før det sidste fløjt har lydt.
 

Forrige artikel Pressede kommuner lærer af hinanden Næste artikel Neutral er klar til at erobre verden

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.