Så er 2. halvleg i gang

Regeringen har ikke fået den start på den nye politiske sæson, som den havde drømt om.

Hverken regeringsrokaden eller statsminister Helle Thorning-Schmidts forsøg på at hælde en portion optimisme på danskerne som følge af de svage tegn på forbedringer af dansk økonomi har givet medvind i meningsmålingerne. Den markante forskel på rød og blå blok er forholdsvis stabil.

Forholdet mellem S og SF er tilmed blevet mere anstrengt på det seneste pga. af Helle Thornings støtte til en aktion i Syrien uden FN-mandat, tilbagetrækningen af forslaget om øremærket barsel til mænd og fyringen af skatteminister Holger K. Nielsens spindoktor for at bedrive ”regeringsskadelig virksomhed”. Og helt usædvanligt kom det fredag til en nærmest selvmordsagtig åben konfrontation mellem Thorning og Margrethe Vestager om ansvaret for at droppe den øremærkede barselsorlov.

[quote align="right" author=""]I forvejen har regeringen også opgivet at holde sine løfter om kvindekvoter i bestyrelser og forbud mod købesex. De mange visioner om en langt mere håndfast ligestillingspolitik under en S-ledet regering er dermed definitivt kastet på lossepladsen.[/quote]

Sagen har heller ikke gjort det lettere for regeringen selv at vriste sig fri af anklagerne om løftebrud. For forslaget om øremærket barsel til mænd havde den flertal for. I forvejen har regeringen også opgivet at holde sine løfter om kvindekvoter i bestyrelser og forbud mod købesex. De mange visioner om en langt mere håndfast ligestillingspolitik under en S-ledet regering er dermed definitivt kastet på lossepladsen.

Når regeringen om tre uger kan fejre sin 2-års fødselsdag, må den blot erkende, at den tabte 1. halvleg. Men kampen er ikke forbi.

Regeringen benyttede sit seminar på Højstrupgård i Helsingør til at lægge strategi for, hvordan den skal vinde 2. halvleg. Og tre begivenheder i denne uge var en forsmag på, hvordan den har tænkt sig at gribe udfordringen an.

Det økonomiske paradigmeskifte

Den første begivenhed fandt sted mandag. Her lancerede formanden for Produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen, endnu et sæt anbefalinger til, hvordan den offentlige sektor kan blive mere produktiv, og hvordan man kommer det omfattende regelbureaukrati til livs.

De 54 konkrete anbefalinger lever op til mange af de ønsker, som velfærdssamfundets frontløbere har givet udtryk for i rigtig mange år: at erstatte reglerne om, hvordan de skal tilrettelægge deres arbejde, med klare krav til resultatet af dette arbejde, at give større frihed til de enkelte ledere og medarbejdere og at lokke med bonusløn til de ansatte, som gør det godt.

De dårlige erfaringer fra de sidste 30 år – med Schlüter, Nyrup, Fogh og Løkke – viser imidlertid, at det ikke er nogen enkel opgave. Alle tidligere regeringers forsøg på at bekæmpe regeltyranniet er slået fejl.

Alligevel er det svært at overvurdere kommissionens rolle, for den skal levere en stor del af krudtet til regeringens paradigmeskifte i den økonomiske politik. Nu er fokus ikke længere på øget arbejdsudbud, men på produktivitet og vækst.

Regeringen har bl.a. forpligtet sig til at hente 12 milliarder kr. frem mod 2020 ved at modernisere den offentlige sektor. Det burde dog ifølge Peter Birch Sørensen være ”en overkommelig opgave”, da der alene på folkeskoleområdet ligger et produktivitetspotentiale på ca. 5 milliarder.

Men det er langtfra nok til at komme i mål. For som led i det nye økonomiske paradigmeskifte har regeringen droppet sin oprindelige målsætning om at øge arbejdsudbuddet med 60.000 personer i 2020 – svarende til et løft i de offentlige finanser på 35-40 milliarder kr. Det er nu nedjusteret til godt det halve, hvoraf reformerne af skat, kontanthjælp, førtidspension, fleksjob og SU allerede har skaffet hovedparten.

Den anden halvdel – altså ca. 20 milliarder – skal skaffes ved at øge danskernes produktivitet. Pengene skal bl.a. findes ved at gennemføre reformer, som øger konkurrenceevnen og forbedrer rammevilkårene for den private sektor.

Derfor bliver kommissionens mange analyser af den offentlige og private sektor, der afsluttes ved årets udgang, en slags bibel for regeringen. Denne uges debat om papirnusseriet i den offentlige sektor var kun en forsmag. Forude venter med garanti en række politiske diskussioner om ledelse, administrative byrder, innovation, regulering, globalisering og bedre vidensdeling i det offentlige.

Tilbage til rødderne

Den anden begivenhed fandt sted på regeringens seminar i Helsingør torsdag. Her løftede en dansk regering for første gang nogensinde et samlet sæt mål for de mest udsatte grupper i vores samfund. De nye sociale 2020-mål skal bl.a. reducere antallet af hjemløse og andelen af kriminelle unge. Se tekstboks.

”Vi vil måles på, hvordan vi hjælper de mennesker, der har det sværest i vores samfund,” sagde Helle Thorning-Schmidt.

De nye mål skal give regeringen en skarpere social profil i håb om at komme mere i øjenhøjde med de mange kernevælgere, som har vendt ryggen til regeringen efter to år med fokus på økonomi, konvergenskrav og bundlinjen på statens budget.

Sociale 2020-mål

De markerer samtidig begyndelsen på en ny periode for regeringen, hvor behovet for at genere kernevælgerne med flere barske økonomiske reformer efterhånden er ved at være overstået.

Resten af valgperioden vil fortsat byde på store reformer. Men den vil også bære præg af langt flere gavmilde og tryghedsskabende initiativer, der skal lokke vælgerne tilbage til rød blok.

Senere på sæsonen kommer der formentlig en større reform af det psykiatriske område, som i årevis er blevet udsultet i forhold til de somatiske område. En national strategi skal sikre en større udbredelse af socialøkonomiske virksomheder. Der skal laves nationale mål for danskernes sundhed og fokus skal øges på forebyggelse. Og justitsminister Morten Bødskov vil komme med en stor bandepakke. For bare at nævne nogle af initiativerne.

Hvorvidt de nye initiativer vil appellere til de mange frafaldne vælgere, er et andet spørgsmål. Problemet for regeringen er, at den ikke har mange penge at sætte i halen på de nye initiativer.

De nye sociale 2020-mål blev da også lanceret, uden at der fulgte nye penge med eller blev angivet klare anvisninger til, hvordan målene skal indfries – hvilket da også blev kraftigt kritiseret af både politiske venner og fjender samt af mange af de organisationer, der er sat i verden for at hjælpe de mest udsatte.

Men det er et godt eksempel på, at det, som umiddelbart kan minde om en ren vindersag for regeringen, let kan give bagslag. De nye mål er ikke – som mange hævder – en gratis omgang for regeringen, selv om de først skal være indfriede i 2020.

I resten af valgperioden vil specielt S og SF blive målt på, om der nu sker fremskridt på disse områder. Og specielt social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen kan kun sætte sin lid til, at kommunerne griber udfordringen, bruger de metoder med størst effekt til at hjælpe de udsatte og lader de gode erfaringer sprede sig. Gør de ikke det, står hun med et ubehageligt forklaringsproblem den dag, valget bliver udskrevet.

Jobskabelse og tryghed

Den tredje begivenhed fandt sted fredag på en byggeplads i Danmark. Nærmere bestemt på et udendørs pressemøde på Kvæsthusprojektets byggeplads i København.

Her præsenterede formanden for regeringens ekspertudvalg, administrerende direktør i Sund & Bælt Leo Larsen, en række anbefalinger til, hvordan de næste års mange offentlige byggerier af sygehuse, broer og veje for knap 200 milliarder kr. – svarende til knap 9.000 job årligt på bygge- og anlægsområdet – kan skabe nye danske arbejdspladser.

Udvalgets 12 anbefalinger om bl.a. en langt mere systematisk overvågning af bygge- og anlægsområdet, flere lære- og praktikpladser i store udbud og tættere samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er blot et eksempel på en af regeringens nøglestrategier for at vinde næste valg: tryghed og arbejdspladser.

Regeringens egne analyser fra diverse fokusgrupper viser, at et stigende antal vælgere definerer sig selv som tryghedsorienterede og nationalt sindede i en verden under hastig forandring. Det handler ikke bare om social tryghed og mere politi i gaderne, men i lige så høj grad om jobsikkerhed, østarbejdere, outsourcing af danske arbejdspladser og økonomisk sikkerhed.

[quote align="left" author=""]skal regeringen gøre sig håb om at bevare magten, er det først og fremmest Socialdemokraterne, som skal trække de frafaldne vælgere tilbage fra Venstre og Dansk Folkeparti. SF kan realistisk set kun håbe på at få lidt tilbage fra Enhedslisten, og De Radikale har svært ved at komme over 10 pct.[/quote]

Derfor vil ”tryghed” blive et af de ord, som vi kommer til at høre i tide og utide fra politikernes mund resten af valgperioden. Den kommende reform af erhvervsuddannelserne vil blive iscenesat som en reform, der skal skabe tryghed for unge.

Den store omkalfatring af hele det samlede danske beskæftigelsessystem, som Carsten Koch-udvalget skal støbe kuglerne til, vil blive iscenesat som tryghed for lønmodtagerne.

En stribe andre beskæftigelsesinitiativer skal også medvirke til at vinde vælgere tilbage fra blå blok, f.eks. bekæmpelse af social dumping, øget fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, større fokus på det private arbejdsmarked på universiteterne, udmøntning af vækstplanen, den nye togfond, anbefalinger fra regeringens vækstteams og ikke mindst de kommende anbefalinger fra Produktivitetskommissionen.

Da Leo Larsen præsenterede de 12 anbefalinger fredag, var han ledsaget af de to socialdemokratiske topministre, finansminister Bjarne Corydon og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Netop de to ministre får en hovedrolle – sammen med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen – for at regeringens strategi skal lykkes.

For skal regeringen gøre sig håb om at bevare magten, er det først og fremmest Socialdemokraterne, som skal trække de frafaldne vælgere tilbage fra Venstre og Dansk Folkeparti. SF kan realistisk set kun håbe på at få lidt tilbage fra Enhedslisten, og De Radikale har svært ved at komme over 10 pct. Skal regeringen vinde næste valg, forudsætter det derfor, at S bliver i stand til at tilbageerobre 5-6 pct. af vælgerne fra blå blok.

Det bliver meget svært og vil givetvis også afhænge af en bedring af de internationale konjunkturer, men tabt har man ikke, før det sidste fløjt har lydt.
 

Forrige artikel Pressede kommuner lærer af hinanden Næste artikel Neutral er klar til at erobre verden
En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.