Så er 2. halvleg i gang

Torben K. Andersen

Regeringen har ikke fået den start på den nye politiske sæson, som den havde drømt om.

Hverken regeringsrokaden eller statsminister Helle Thorning-Schmidts forsøg på at hælde en portion optimisme på danskerne som følge af de svage tegn på forbedringer af dansk økonomi har givet medvind i meningsmålingerne. Den markante forskel på rød og blå blok er forholdsvis stabil.

Forholdet mellem S og SF er tilmed blevet mere anstrengt på det seneste pga. af Helle Thornings støtte til en aktion i Syrien uden FN-mandat, tilbagetrækningen af forslaget om øremærket barsel til mænd og fyringen af skatteminister Holger K. Nielsens spindoktor for at bedrive ”regeringsskadelig virksomhed”. Og helt usædvanligt kom det fredag til en nærmest selvmordsagtig åben konfrontation mellem Thorning og Margrethe Vestager om ansvaret for at droppe den øremærkede barselsorlov.

[quote align="right" author=""]I forvejen har regeringen også opgivet at holde sine løfter om kvindekvoter i bestyrelser og forbud mod købesex. De mange visioner om en langt mere håndfast ligestillingspolitik under en S-ledet regering er dermed definitivt kastet på lossepladsen.[/quote]

Sagen har heller ikke gjort det lettere for regeringen selv at vriste sig fri af anklagerne om løftebrud. For forslaget om øremærket barsel til mænd havde den flertal for. I forvejen har regeringen også opgivet at holde sine løfter om kvindekvoter i bestyrelser og forbud mod købesex. De mange visioner om en langt mere håndfast ligestillingspolitik under en S-ledet regering er dermed definitivt kastet på lossepladsen.

Når regeringen om tre uger kan fejre sin 2-års fødselsdag, må den blot erkende, at den tabte 1. halvleg. Men kampen er ikke forbi.

Regeringen benyttede sit seminar på Højstrupgård i Helsingør til at lægge strategi for, hvordan den skal vinde 2. halvleg. Og tre begivenheder i denne uge var en forsmag på, hvordan den har tænkt sig at gribe udfordringen an.

Det økonomiske paradigmeskifte

Den første begivenhed fandt sted mandag. Her lancerede formanden for Produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen, endnu et sæt anbefalinger til, hvordan den offentlige sektor kan blive mere produktiv, og hvordan man kommer det omfattende regelbureaukrati til livs.

De 54 konkrete anbefalinger lever op til mange af de ønsker, som velfærdssamfundets frontløbere har givet udtryk for i rigtig mange år: at erstatte reglerne om, hvordan de skal tilrettelægge deres arbejde, med klare krav til resultatet af dette arbejde, at give større frihed til de enkelte ledere og medarbejdere og at lokke med bonusløn til de ansatte, som gør det godt.

De dårlige erfaringer fra de sidste 30 år – med Schlüter, Nyrup, Fogh og Løkke – viser imidlertid, at det ikke er nogen enkel opgave. Alle tidligere regeringers forsøg på at bekæmpe regeltyranniet er slået fejl.

Alligevel er det svært at overvurdere kommissionens rolle, for den skal levere en stor del af krudtet til regeringens paradigmeskifte i den økonomiske politik. Nu er fokus ikke længere på øget arbejdsudbud, men på produktivitet og vækst.

Regeringen har bl.a. forpligtet sig til at hente 12 milliarder kr. frem mod 2020 ved at modernisere den offentlige sektor. Det burde dog ifølge Peter Birch Sørensen være ”en overkommelig opgave”, da der alene på folkeskoleområdet ligger et produktivitetspotentiale på ca. 5 milliarder.

Men det er langtfra nok til at komme i mål. For som led i det nye økonomiske paradigmeskifte har regeringen droppet sin oprindelige målsætning om at øge arbejdsudbuddet med 60.000 personer i 2020 – svarende til et løft i de offentlige finanser på 35-40 milliarder kr. Det er nu nedjusteret til godt det halve, hvoraf reformerne af skat, kontanthjælp, førtidspension, fleksjob og SU allerede har skaffet hovedparten.

Den anden halvdel – altså ca. 20 milliarder – skal skaffes ved at øge danskernes produktivitet. Pengene skal bl.a. findes ved at gennemføre reformer, som øger konkurrenceevnen og forbedrer rammevilkårene for den private sektor.

Derfor bliver kommissionens mange analyser af den offentlige og private sektor, der afsluttes ved årets udgang, en slags bibel for regeringen. Denne uges debat om papirnusseriet i den offentlige sektor var kun en forsmag. Forude venter med garanti en række politiske diskussioner om ledelse, administrative byrder, innovation, regulering, globalisering og bedre vidensdeling i det offentlige.

Tilbage til rødderne

Den anden begivenhed fandt sted på regeringens seminar i Helsingør torsdag. Her løftede en dansk regering for første gang nogensinde et samlet sæt mål for de mest udsatte grupper i vores samfund. De nye sociale 2020-mål skal bl.a. reducere antallet af hjemløse og andelen af kriminelle unge. Se tekstboks.

”Vi vil måles på, hvordan vi hjælper de mennesker, der har det sværest i vores samfund,” sagde Helle Thorning-Schmidt.

De nye mål skal give regeringen en skarpere social profil i håb om at komme mere i øjenhøjde med de mange kernevælgere, som har vendt ryggen til regeringen efter to år med fokus på økonomi, konvergenskrav og bundlinjen på statens budget.

Sociale 2020-mål

• Mindst 50 pct. af udsatte børn og unge har som 25-årige en ungdomsuddannelse.

• De udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik skal forbedres.

• Andelen af 15-17-årige udsatte unge, der begår kriminalitet og får en fældende strafferetlig afgørelse, skal falde med mindst 25 pct.

• Andelen af anbringelser, der bryder sammen, skal falde med mindst 30 pct. Det svarer til, at andelen af sammenbrud højst må udgøre 4 pct.

• Antallet af hjemløse i Danmark reduceres med mindst 25 pct. Det svarer til et niveau på højst 4.000 personer.

• Andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, må højst udgøre 20 pct.

• Andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, reduceres med mindst 30 pct. Det svarer til en andel på højst 25 pct.

• Andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til mindst 50 pct.

• Antallet af narkorelaterede dødsfald skal reduceres og fastholdes på et niveau på højst 200 personer. Det svarer til en reduktion på mindst 30 pct.
 

De markerer samtidig begyndelsen på en ny periode for regeringen, hvor behovet for at genere kernevælgerne med flere barske økonomiske reformer efterhånden er ved at være overstået.

Resten af valgperioden vil fortsat byde på store reformer. Men den vil også bære præg af langt flere gavmilde og tryghedsskabende initiativer, der skal lokke vælgerne tilbage til rød blok.

Senere på sæsonen kommer der formentlig en større reform af det psykiatriske område, som i årevis er blevet udsultet i forhold til de somatiske område. En national strategi skal sikre en større udbredelse af socialøkonomiske virksomheder. Der skal laves nationale mål for danskernes sundhed og fokus skal øges på forebyggelse. Og justitsminister Morten Bødskov vil komme med en stor bandepakke. For bare at nævne nogle af initiativerne.

Hvorvidt de nye initiativer vil appellere til de mange frafaldne vælgere, er et andet spørgsmål. Problemet for regeringen er, at den ikke har mange penge at sætte i halen på de nye initiativer.

De nye sociale 2020-mål blev da også lanceret, uden at der fulgte nye penge med eller blev angivet klare anvisninger til, hvordan målene skal indfries – hvilket da også blev kraftigt kritiseret af både politiske venner og fjender samt af mange af de organisationer, der er sat i verden for at hjælpe de mest udsatte.

Men det er et godt eksempel på, at det, som umiddelbart kan minde om en ren vindersag for regeringen, let kan give bagslag. De nye mål er ikke – som mange hævder – en gratis omgang for regeringen, selv om de først skal være indfriede i 2020.

I resten af valgperioden vil specielt S og SF blive målt på, om der nu sker fremskridt på disse områder. Og specielt social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen kan kun sætte sin lid til, at kommunerne griber udfordringen, bruger de metoder med størst effekt til at hjælpe de udsatte og lader de gode erfaringer sprede sig. Gør de ikke det, står hun med et ubehageligt forklaringsproblem den dag, valget bliver udskrevet.

Jobskabelse og tryghed

Den tredje begivenhed fandt sted fredag på en byggeplads i Danmark. Nærmere bestemt på et udendørs pressemøde på Kvæsthusprojektets byggeplads i København.

Her præsenterede formanden for regeringens ekspertudvalg, administrerende direktør i Sund & Bælt Leo Larsen, en række anbefalinger til, hvordan de næste års mange offentlige byggerier af sygehuse, broer og veje for knap 200 milliarder kr. – svarende til knap 9.000 job årligt på bygge- og anlægsområdet – kan skabe nye danske arbejdspladser.

Udvalgets 12 anbefalinger om bl.a. en langt mere systematisk overvågning af bygge- og anlægsområdet, flere lære- og praktikpladser i store udbud og tættere samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er blot et eksempel på en af regeringens nøglestrategier for at vinde næste valg: tryghed og arbejdspladser.

Regeringens egne analyser fra diverse fokusgrupper viser, at et stigende antal vælgere definerer sig selv som tryghedsorienterede og nationalt sindede i en verden under hastig forandring. Det handler ikke bare om social tryghed og mere politi i gaderne, men i lige så høj grad om jobsikkerhed, østarbejdere, outsourcing af danske arbejdspladser og økonomisk sikkerhed.

[quote align="left" author=""]skal regeringen gøre sig håb om at bevare magten, er det først og fremmest Socialdemokraterne, som skal trække de frafaldne vælgere tilbage fra Venstre og Dansk Folkeparti. SF kan realistisk set kun håbe på at få lidt tilbage fra Enhedslisten, og De Radikale har svært ved at komme over 10 pct.[/quote]

Derfor vil ”tryghed” blive et af de ord, som vi kommer til at høre i tide og utide fra politikernes mund resten af valgperioden. Den kommende reform af erhvervsuddannelserne vil blive iscenesat som en reform, der skal skabe tryghed for unge.

Den store omkalfatring af hele det samlede danske beskæftigelsessystem, som Carsten Koch-udvalget skal støbe kuglerne til, vil blive iscenesat som tryghed for lønmodtagerne.

En stribe andre beskæftigelsesinitiativer skal også medvirke til at vinde vælgere tilbage fra blå blok, f.eks. bekæmpelse af social dumping, øget fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, større fokus på det private arbejdsmarked på universiteterne, udmøntning af vækstplanen, den nye togfond, anbefalinger fra regeringens vækstteams og ikke mindst de kommende anbefalinger fra Produktivitetskommissionen.

Da Leo Larsen præsenterede de 12 anbefalinger fredag, var han ledsaget af de to socialdemokratiske topministre, finansminister Bjarne Corydon og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Netop de to ministre får en hovedrolle – sammen med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen – for at regeringens strategi skal lykkes.

For skal regeringen gøre sig håb om at bevare magten, er det først og fremmest Socialdemokraterne, som skal trække de frafaldne vælgere tilbage fra Venstre og Dansk Folkeparti. SF kan realistisk set kun håbe på at få lidt tilbage fra Enhedslisten, og De Radikale har svært ved at komme over 10 pct. Skal regeringen vinde næste valg, forudsætter det derfor, at S bliver i stand til at tilbageerobre 5-6 pct. af vælgerne fra blå blok.

Det bliver meget svært og vil givetvis også afhænge af en bedring af de internationale konjunkturer, men tabt har man ikke, før det sidste fløjt har lydt.
 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu