Så er 2. halvleg i gang

Regeringen har ikke fået den start på den nye politiske sæson, som den havde drømt om.

Hverken regeringsrokaden eller statsminister Helle Thorning-Schmidts forsøg på at hælde en portion optimisme på danskerne som følge af de svage tegn på forbedringer af dansk økonomi har givet medvind i meningsmålingerne. Den markante forskel på rød og blå blok er forholdsvis stabil.

Forholdet mellem S og SF er tilmed blevet mere anstrengt på det seneste pga. af Helle Thornings støtte til en aktion i Syrien uden FN-mandat, tilbagetrækningen af forslaget om øremærket barsel til mænd og fyringen af skatteminister Holger K. Nielsens spindoktor for at bedrive ”regeringsskadelig virksomhed”. Og helt usædvanligt kom det fredag til en nærmest selvmordsagtig åben konfrontation mellem Thorning og Margrethe Vestager om ansvaret for at droppe den øremærkede barselsorlov.

[quote align="right" author=""]I forvejen har regeringen også opgivet at holde sine løfter om kvindekvoter i bestyrelser og forbud mod købesex. De mange visioner om en langt mere håndfast ligestillingspolitik under en S-ledet regering er dermed definitivt kastet på lossepladsen.[/quote]

Sagen har heller ikke gjort det lettere for regeringen selv at vriste sig fri af anklagerne om løftebrud. For forslaget om øremærket barsel til mænd havde den flertal for. I forvejen har regeringen også opgivet at holde sine løfter om kvindekvoter i bestyrelser og forbud mod købesex. De mange visioner om en langt mere håndfast ligestillingspolitik under en S-ledet regering er dermed definitivt kastet på lossepladsen.

Når regeringen om tre uger kan fejre sin 2-års fødselsdag, må den blot erkende, at den tabte 1. halvleg. Men kampen er ikke forbi.

Regeringen benyttede sit seminar på Højstrupgård i Helsingør til at lægge strategi for, hvordan den skal vinde 2. halvleg. Og tre begivenheder i denne uge var en forsmag på, hvordan den har tænkt sig at gribe udfordringen an.

Det økonomiske paradigmeskifte

Den første begivenhed fandt sted mandag. Her lancerede formanden for Produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen, endnu et sæt anbefalinger til, hvordan den offentlige sektor kan blive mere produktiv, og hvordan man kommer det omfattende regelbureaukrati til livs.

De 54 konkrete anbefalinger lever op til mange af de ønsker, som velfærdssamfundets frontløbere har givet udtryk for i rigtig mange år: at erstatte reglerne om, hvordan de skal tilrettelægge deres arbejde, med klare krav til resultatet af dette arbejde, at give større frihed til de enkelte ledere og medarbejdere og at lokke med bonusløn til de ansatte, som gør det godt.

De dårlige erfaringer fra de sidste 30 år – med Schlüter, Nyrup, Fogh og Løkke – viser imidlertid, at det ikke er nogen enkel opgave. Alle tidligere regeringers forsøg på at bekæmpe regeltyranniet er slået fejl.

Alligevel er det svært at overvurdere kommissionens rolle, for den skal levere en stor del af krudtet til regeringens paradigmeskifte i den økonomiske politik. Nu er fokus ikke længere på øget arbejdsudbud, men på produktivitet og vækst.

Regeringen har bl.a. forpligtet sig til at hente 12 milliarder kr. frem mod 2020 ved at modernisere den offentlige sektor. Det burde dog ifølge Peter Birch Sørensen være ”en overkommelig opgave”, da der alene på folkeskoleområdet ligger et produktivitetspotentiale på ca. 5 milliarder.

Men det er langtfra nok til at komme i mål. For som led i det nye økonomiske paradigmeskifte har regeringen droppet sin oprindelige målsætning om at øge arbejdsudbuddet med 60.000 personer i 2020 – svarende til et løft i de offentlige finanser på 35-40 milliarder kr. Det er nu nedjusteret til godt det halve, hvoraf reformerne af skat, kontanthjælp, førtidspension, fleksjob og SU allerede har skaffet hovedparten.

Den anden halvdel – altså ca. 20 milliarder – skal skaffes ved at øge danskernes produktivitet. Pengene skal bl.a. findes ved at gennemføre reformer, som øger konkurrenceevnen og forbedrer rammevilkårene for den private sektor.

Derfor bliver kommissionens mange analyser af den offentlige og private sektor, der afsluttes ved årets udgang, en slags bibel for regeringen. Denne uges debat om papirnusseriet i den offentlige sektor var kun en forsmag. Forude venter med garanti en række politiske diskussioner om ledelse, administrative byrder, innovation, regulering, globalisering og bedre vidensdeling i det offentlige.

Tilbage til rødderne

Den anden begivenhed fandt sted på regeringens seminar i Helsingør torsdag. Her løftede en dansk regering for første gang nogensinde et samlet sæt mål for de mest udsatte grupper i vores samfund. De nye sociale 2020-mål skal bl.a. reducere antallet af hjemløse og andelen af kriminelle unge. Se tekstboks.

”Vi vil måles på, hvordan vi hjælper de mennesker, der har det sværest i vores samfund,” sagde Helle Thorning-Schmidt.

De nye mål skal give regeringen en skarpere social profil i håb om at komme mere i øjenhøjde med de mange kernevælgere, som har vendt ryggen til regeringen efter to år med fokus på økonomi, konvergenskrav og bundlinjen på statens budget.

Sociale 2020-mål

De markerer samtidig begyndelsen på en ny periode for regeringen, hvor behovet for at genere kernevælgerne med flere barske økonomiske reformer efterhånden er ved at være overstået.

Resten af valgperioden vil fortsat byde på store reformer. Men den vil også bære præg af langt flere gavmilde og tryghedsskabende initiativer, der skal lokke vælgerne tilbage til rød blok.

Senere på sæsonen kommer der formentlig en større reform af det psykiatriske område, som i årevis er blevet udsultet i forhold til de somatiske område. En national strategi skal sikre en større udbredelse af socialøkonomiske virksomheder. Der skal laves nationale mål for danskernes sundhed og fokus skal øges på forebyggelse. Og justitsminister Morten Bødskov vil komme med en stor bandepakke. For bare at nævne nogle af initiativerne.

Hvorvidt de nye initiativer vil appellere til de mange frafaldne vælgere, er et andet spørgsmål. Problemet for regeringen er, at den ikke har mange penge at sætte i halen på de nye initiativer.

De nye sociale 2020-mål blev da også lanceret, uden at der fulgte nye penge med eller blev angivet klare anvisninger til, hvordan målene skal indfries – hvilket da også blev kraftigt kritiseret af både politiske venner og fjender samt af mange af de organisationer, der er sat i verden for at hjælpe de mest udsatte.

Men det er et godt eksempel på, at det, som umiddelbart kan minde om en ren vindersag for regeringen, let kan give bagslag. De nye mål er ikke – som mange hævder – en gratis omgang for regeringen, selv om de først skal være indfriede i 2020.

I resten af valgperioden vil specielt S og SF blive målt på, om der nu sker fremskridt på disse områder. Og specielt social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen kan kun sætte sin lid til, at kommunerne griber udfordringen, bruger de metoder med størst effekt til at hjælpe de udsatte og lader de gode erfaringer sprede sig. Gør de ikke det, står hun med et ubehageligt forklaringsproblem den dag, valget bliver udskrevet.

Jobskabelse og tryghed

Den tredje begivenhed fandt sted fredag på en byggeplads i Danmark. Nærmere bestemt på et udendørs pressemøde på Kvæsthusprojektets byggeplads i København.

Her præsenterede formanden for regeringens ekspertudvalg, administrerende direktør i Sund & Bælt Leo Larsen, en række anbefalinger til, hvordan de næste års mange offentlige byggerier af sygehuse, broer og veje for knap 200 milliarder kr. – svarende til knap 9.000 job årligt på bygge- og anlægsområdet – kan skabe nye danske arbejdspladser.

Udvalgets 12 anbefalinger om bl.a. en langt mere systematisk overvågning af bygge- og anlægsområdet, flere lære- og praktikpladser i store udbud og tættere samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er blot et eksempel på en af regeringens nøglestrategier for at vinde næste valg: tryghed og arbejdspladser.

Regeringens egne analyser fra diverse fokusgrupper viser, at et stigende antal vælgere definerer sig selv som tryghedsorienterede og nationalt sindede i en verden under hastig forandring. Det handler ikke bare om social tryghed og mere politi i gaderne, men i lige så høj grad om jobsikkerhed, østarbejdere, outsourcing af danske arbejdspladser og økonomisk sikkerhed.

[quote align="left" author=""]skal regeringen gøre sig håb om at bevare magten, er det først og fremmest Socialdemokraterne, som skal trække de frafaldne vælgere tilbage fra Venstre og Dansk Folkeparti. SF kan realistisk set kun håbe på at få lidt tilbage fra Enhedslisten, og De Radikale har svært ved at komme over 10 pct.[/quote]

Derfor vil ”tryghed” blive et af de ord, som vi kommer til at høre i tide og utide fra politikernes mund resten af valgperioden. Den kommende reform af erhvervsuddannelserne vil blive iscenesat som en reform, der skal skabe tryghed for unge.

Den store omkalfatring af hele det samlede danske beskæftigelsessystem, som Carsten Koch-udvalget skal støbe kuglerne til, vil blive iscenesat som tryghed for lønmodtagerne.

En stribe andre beskæftigelsesinitiativer skal også medvirke til at vinde vælgere tilbage fra blå blok, f.eks. bekæmpelse af social dumping, øget fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, større fokus på det private arbejdsmarked på universiteterne, udmøntning af vækstplanen, den nye togfond, anbefalinger fra regeringens vækstteams og ikke mindst de kommende anbefalinger fra Produktivitetskommissionen.

Da Leo Larsen præsenterede de 12 anbefalinger fredag, var han ledsaget af de to socialdemokratiske topministre, finansminister Bjarne Corydon og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Netop de to ministre får en hovedrolle – sammen med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen – for at regeringens strategi skal lykkes.

For skal regeringen gøre sig håb om at bevare magten, er det først og fremmest Socialdemokraterne, som skal trække de frafaldne vælgere tilbage fra Venstre og Dansk Folkeparti. SF kan realistisk set kun håbe på at få lidt tilbage fra Enhedslisten, og De Radikale har svært ved at komme over 10 pct. Skal regeringen vinde næste valg, forudsætter det derfor, at S bliver i stand til at tilbageerobre 5-6 pct. af vælgerne fra blå blok.

Det bliver meget svært og vil givetvis også afhænge af en bedring af de internationale konjunkturer, men tabt har man ikke, før det sidste fløjt har lydt.
 

Forrige artikel Pressede kommuner lærer af hinanden Næste artikel Neutral er klar til at erobre verden

Kære politikere, fortæl nu sandheden om hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.