Sådan gør du din virksomhed innovativ på 90 dage

Når nye ideer bliver succeser, sker det ofte på trods af den måde, virksomheden er organiseret på, og ikke på grund af den. For selvom stort set alle virksomheder arbejder med innovation, har få sat det i system.

Sådan lyder det fra tre fremtrædende innovationskonsulenter fra virksomheden Innosight, der rådgiver firmaer og organisationer i innovation, men også foretager undersøgelser om, hvordan forskellige processer fungerer. De har gennemgået mere end 15 bøger om innovationsledelse fra de seneste fem år, og præsenterer resultatet i den seneste udgave af Harvard Business Review.

[graph title="Innovationsmuskler på tre måneder" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4091b-next_fig01-innovationsmuskler-pu%cc%88-tre-maaneder.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2ed48-next_fig01-innovationsmuskler-pu%cc%88-tre-maaneder.png" text="Hele ledelsen skal være med, hvis virksomheden skal skabe en mere innovativ kultur. De har forskellige roller at spille i løbet af de 90 dage, det tager at komme i gang."]Kilde: "Build an Innovation Engine in 90 Days”, Harvard Business Review, 2014 [/graph]

Gennemgangen munder ud i en model, der kan hjælpe virksomhedsledere med at sætte gang i systematiske og varige innovationsprocesser. Se figur. Det tager 90 dage og foregår i fire trin:

Dag 1 til 30: Afgør, hvilken slags innovation I har brug for

Den første måned skal I bruge til at analysere, hvilken slags innovation virksomheden skal fokusere på. Hovedspørgsmålet er, hvor langt virksomheden er fra at nå sine vækstmål på både kort og langt sigt.

På baggrund af analysen skal I vælge, hvordan I vægter de to overordnede innovationskategorier: I den ene kategori videreudvikler I virksomhedens nuværende produkter og forsøger at nå ud til flere af kunderne i de segmenter, I i forvejen har fat i. I den anden udvikler I nye produkter til både nuværende kunder og nye kundegrupper på nye markeder. Typisk gennem en ny forretningsmodel.

Ofte får man hurtigst afkast ved at udvikle på de produkter, man allerede har i folden, men på længere sigt er det nødvendigt med nye produkter, hvis væksten skal fortsætte. Derfor bør I altid arbejde inden for begge kategorier, men processerne skal være skilt ad, og to forskellige hold skal varetage hver sin del.

Dag 20 til 50: Afdæk og indkreds forretningsmulighederne

Når I ved, hvilken slags innovation I har brug, skal I finde ud af, hvilket område I skal satse på. Hvis virksomheden ikke i forvejen har sat innovationsprocesserne i system, er det nødvendigt at afgrænse de forretningsmuligheder, innovatørerne skal rette udviklingen imod – ellers ender I med at gå efter alt og intet få.

Det er et spørgsmål om at afdække og indkredse forretningsmulighederne. Både for at styre innovationsprocesserne i den rigtige retning og for at holde omkostningerne nede og risiciene på et minimum.

Brug først tre uger på research og analyser, hvor I spørger: Hvilke nye teknologier er blevet udviklet de senere år? Hvordan udvikler markedet sig? Er der åbninger på nye markeder? Hvor stærkt står konkurrenterne? Hvilke ønsker og behov har de nuværende kunder og potentielle kunder?

Næste skridt er at lukke topledelsen ind i et lokale, præsentere dem for dataene og ikke lade dem komme ud, før de har identificeret tre forretningsmuligheder, som alle opfylder følgende tre kriterier:

  1. Der skal være et behov, som mange potentielle kunder deler, men ingen kan opfylde pt.
  2. Man skal kunne udnytte eller udvikle en teknologi, der gør det lettere eller billigere for kunden at løse opgaven, eller se en forandring i samfundet, der gør det presserende at opfylde behovet.
  3. Virksomheden skal have forudsætningerne for, at I kan komme før konkurrenterne og udvikle en løsning, som ikke kan kopieres.

Dag 20 til 70: Sæt et lille innovationshold uden chefer

Virksomheder begår ofte den fejl, at de sætter alle ansatte til at tænke nyt engang i mellem eller deltage i udviklingsworkshops, når tiden er til det. Det er et fuldtidsjob at innovere, og der kommer ikke nødvendigvis hverken mere eller bedre innovation af, at mange tænker med. Et lille hold dedikerede ansatte, optimalt tre-fem, skal ikke lave andet end at tænke nye produkter eller udvikle dem, I allerede har på hylderne.

Og chefen skal ikke være én af dem, for chefer har travlt med at lede medarbejdere og lægge strategier. De skal orienteres om, hvad udviklerne arbejder med, og hvordan arbejdet skrider frem, men de skal ikke være med på holdet eller se sig selv som en del af det.

Dag 45-90: Skab interne investorer

Det lille hold innovatører skal have frihed inden for de udstukne rammer, men de skal også testes på deres ideer konstant. I bør betragte afdelingen som en iværksættervirksomhed i virksomheden. Derfor skal I udover innovationsholdet sætte et hold af interne investorer. Det skal bestå af ledere, men de skal ikke nødvendigvis være fra den øverste del. Gruppen skal udstyres med et budget, som den suverænt kontrollerer, og den skal afgøre, hvilke projekter innovationsgruppen går videre med.

Ligesom andre investorer, skal gruppen også følge projekternes udvikling, og her kan de finde inspiration hos investorer, der arbejder med iværksættervirksomheder. Der er tre grundregler, som de interne investorer skal følge:

  • Uenighed må ikke stå i vejen. Ofte er ellers erfarne investorer uenige om, hvor store mulighederne er i iværksætterprojekter. Det er også utænkeligt, at jeres interne gruppe skulle kunne se et lys i alle projekter, og derfor skal et mindretal have mulighed for at trumfe projekter igennem. 
  • Fingrene væk fra det daglige arbejde. Når pengene er bevilliget, og projektet har fået lov til at køre videre, skal investorgruppen ikke blande sig i innovationsholdets dispositioner.
  • Hjælp med det samme, hvis det er nødvendigt. Som iværksættervirksomheder skal innovationsholdet ikke arbejde med kvartals- eller årsregnskaber, ligesom man må være villig til at investere flere penge hurtigt, hvis det viser sig at være nødvendigt.

Kilde — “Build an Innovation Engine in 90 Days”, Harvard Business Review, december, 2014.

Forrige artikel Danmarks kurs mod den moralske afgrund Næste artikel Produktionseliten knækker jobkurven

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.