Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Danmark får en ny regering.

Valget blev en triumf for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, som nu kan se frem til at overtage regeringsmagten efter Lars Løkke Rasmussen (V).

Med 96 mandater bag sig i en rød blok – inklusive Alternativet – har hun en unik mulighed for at sætte en ny kurs for Danmark de næste mange år. Det er den største røde valgsejr i næsten 50 år. Og det er næsten lige så mange mandater som de 98 mandater, Anders Fogh Rasmussen (V) havde bag sig ved sin historiske valgsejr i 2001, som gav Venstre ti år med regeringsmagten.

Samtidig har valget efterladt en blå blok i total opløsning. Fremtiden for mange af de blå partiledere synes dybt usikker. Det styrker også Mette Frederiksens position som eventuel ny statsminister.

”Danskerne har klart fravalgt den blå politik og ønsker en ny retning,” sagde Mette Frederiksen i sin sejrstale.

Historisk valg

Valget blev historisk af flere årsager.

Det blev ikke bare det første klimavalg i danmarkshistorien. Danmark har nu også udsigt til at få sin yngste statsminister nogensinde og sin anden kvindelige statsminister efter Helle Thorning-Schmidt.

Dansk Folkepartis enorme nedtur står som en af de store fortællinger om dette valg. Partiets gik 12,4 procentpoint tilbage. Det er en af de største tilbagegange de seneste 50 år. Sjældent har et ellers så succesrigt parti mistet så mange vælgere på så kort tid, som Dansk Folkeparti har gjort de seneste måneder. Det er Kristian Thulesen Dahls tredje valgnederlag i træk. Valget cementerede partiets dybe krise, og partiet står nu i en situation, hvor det skal revitalisere sig selv.

For Lars Løkke var valgresultatet bedre end forventet. Men hans nærmest kamikazeagtige valgkamp har været med til at sprænge den blå blok i atomer. Spekulationerne om hans exit vil nu konstant ligge som en grundtone hos Venstre. 

Klaus Riskær Pedersens valgprojekt blev en døgnflue. Om Rasmus Paludan og Stram Kurs stiller op igen ved næste valg, er også usikkert. Den måske allerstørste overraskelse er Liberal Alliances Anders Samuelsen. Han har nu taget konsekvensen af partiets og sit eget katastrofevalg og trukket sig som leder.

Gamle partier holder fast

Det er bemærkelsesværdigt, at de fire gamle partier – Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative og De Radikale – alle gik frem målt i mandater. De fik tilsammen 24 ekstra mandater. Gennem de sidste 100 år har tendensen ellers været, at de får færre og færre stemmer. Ved valget i 2015 fik de kun 54 procent af mandaterne. Efter valget grundlovsdag har de nu tilsammen 68 procent.

Meget tyder også på, at antallet af vælgere, som har skiftet parti ved dette valg, er rekordstort. De seneste målinger før valget foretaget af professor Kasper Møller Hansen for Altinget viste, at hele 43 procent af vælgerne ville stemme på et andet parti end i 2015. Det ville være den næsthøjeste andel, som valgforskerne har målt i de næsten 50 år, hvor de har kigget vælgerne over skulderen for at følge deres vandringer.

Kun det historiske Jordskredsvalg i 1973 havde en lidt større vælgervandring. Dengang skiftede 44 procent af vælgerne parti.

Mandag Morgen analyserer i det følgende valgresultatets betydning for de 13 partiledere og kårer vindere og tabere.

 

Danmarks nye politiske dronning

Foto: Arthur Cammelbeeck

Socialdemokratiet. Mette Frederiksen gjorde det. Hun formåede at trække så mange vælgere over midten fra især Dansk Folkeparti, at magten skifter.

Samtidig mistede hun stort set lige så mange vælgere til SF, Radikale og de andre partier i rød blok, så hun gik en smule tilbage i antal stemmer, men vandt et ekstra mandat.

De mange spekulationer i medierne om hendes vanskeligheder ved at danne en ren S-regering synes noget overdrevne. Selvfølgelig bliver de kommende dage ikke lette. Specielt ikke forhandlingerne med den radikale Morten Østergaard. Men vælgerne har givet et klart mandat til et regeringsskifte og en ny retning for Danmark.

Valgresultatet viser stor opbakning til et af valgets hovedtemaer – en styrket indsats mod klimakrisen. Valgresultatet viste også klar opbakning til styrket velfærd og flere penge til uddannelse.

Valgkampen har vist, at udlændingepolitikken formentlig ikke bliver den store knast, som det længe har set ud til. Her tegner der sig formentlig et slags kompromis om blandt andet kvoteflygtninge, børn på Sjælsmark, udrejsecenter Lindholm og særlig hjælp til fattige indvandrerfamilier på lave ydelser.

Den største knast tegner til at blive den økonomiske politik. Her kan en ny økonomisk 2030-plan dog betyde et ekstra råderum på over 20 milliarder kroner, som giver mulighed for at prioritere nye initiativer.

Med 96 mandater i rød blok bag sig har Mette Frederiksen også noget ekstra fedt at tære på ved næste valg, hvor den klassiske nedslidning af regeringsmagten plejer at koste lidt på vælgerkontoen. Derfor kan hun komme til at sidde som statsminister i mange år.

Hun har tabt terræn i de større byer. Til gengæld har hun erobret nye vælgere i andre dele af landet som Nordjylland, Lolland og Sønderjylland. På bundlinjen blev Mette Frederiksen en af valgets helt store vindere.

 

Nervekrigen er i gang

Foto: Arthur J. Cammelbeeck

Radikale. Valget blev også en triumf for Morten Østergaard og De Radikale. Partiet tordnede frem fra 8 til 16 mandater. Østergaard står derfor godt rustet forud for de kommende forhandlinger med Mette Frederiksen om retningen for den nye S-mindretalsregering.

Valgsejren er bemærkelsesværdig på flere måder. Det er præcis et år siden, at Mette Frederiksen sendte chokbølger gennem det politiske landskab med sin strategi om at danne en ren S-regering og dermed gav De Radikale en fyreseddel. Siden er Morten Østergaard mange gange blevet anklaget af politiske kommentatorer for at være ude af trit med befolkningen, desperat og for at leve på månen, efter at han har skruet prisen op for at støtte en S-regering.

Men strategien har givet bonus hos vælgerne. Partiet har høstet vælgere både fra blå og røde partier. De Radikale ser ud til først og fremmest at trække vælgere fra Socialdemokratiet, Liberal Alliance og Venstre.

Nervekrigen mellem Mette Frederiksen og Morten Østergaard om grundlaget for den kommende S-regering er nu i fuld gang. Han skal passe på med ikke at spænde buen for hårdt. Alternativt risikerer han at skulle møde vælgerne igen til august i et nyvalg, hvor han vil få svært ved at forklare sine vælgere, hvorfor han ikke sikrede et regeringsskifte og ny kurs for Danmark.

Alt tyder derfor på, at det lykkes Morten Østergaard og Mette Frederiksen at lande en aftale.

 

Vagthunden har mistet tænder

 Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Alternativet. Hvis klimaforskere skulle skrive et politisk partiprogram, ville Alternativets være dét, som kom nærmest i Danmark. Derfor burde valget være Uffe Elbæks finest hour som partileder med klima så højt på den politiske ønskeseddel hos så mange specielt unge vælgere.

Men sådan gik det ikke. Det endte med at blive en overlevelseskamp for at undgå spærregrænsen.

Efter valgtriumfen i 2015, hvor partiet bragede ind i Folketinget med ni mandater og var den sjove, friske nye dreng i klassen, blev valget i 2019 en kæberasler af de store til Uffe Elbæk. Partiet blev næsten halveret og fik fem mandater.

Hans strategi med at melde sig ud af rød blok og lancere sig selv som statsministerkandidat for et år siden, gav en lille optur i meningsmålingerne. Men det varede kort. Partiet har kæmpet med en række personlige møgsager, herunder anklager om seksuelle overgreb og modtagelse af donationer fra skattelylande. Det har tæret alvorligt på troværdigheden. Og her efter valget kan Mette Frederiksen tælle til 90 mandater uden at have Alternativets mandater med i sin ligning. 

Uffe Elbæk ser nu sig selv som den bidske grønne vagthund, der vil holde øje med, at de andre partier ikke pludselig løber fra deres grønne løfter fra valgkampen. Men vagthunden har mistet sine tænder.

 

Valgfest for SF

 Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

SF. Der er ikke noget at sige til, at Pia Olsen Dyhr går rundt med et stort smil om munden i disse dage. De sidste par uger har været et sandt triumftog for SF’s formand.

Først erobrede partiet overraskende to pladser i Europa-Parlamentet. Og ved valget grundslovsdag fordoblede hun partiets mandater. SF fik 7,7 procent af stemmerne og går frem fra 7 til 14 mandater. Dermed er partiet tilbage på sit historiske gennemsnit siden fødslen i 1959. SF har i snit fået 8 procent af stemmerne ved de 21 folketingsvalg, som det indtil grundlovsdag havde deltaget i.

Det lå ellers ikke lige i kortene, da SF’s ministre forlod Helle Thorning-Schmidts kriseramte regering i januar 2014 og sendte partiet ud i en sand overlevelseskamp. Pia Olsen Dyhr overtog et parti, der kun stod til 2,4 procent i målingerne.

Men det er lykkedes hende at revitalisere partiet, som har lagt de dybe splittelser bag sig. Specielt siden årsskiftet er partiet gået markant frem, og Pia Olsen Dyhr har i valgkampen formået at brænde gennem mediemuren med sit fokus på velfærd og klima.

Partiet ser ud til at have hentet sin fremgang ved at botanisere fra de andre partier i rød blok – primært fra Socialdemokratiet, men også fra Alternativet og Enhedslisten.

De kommende dage vil vise, om Pia Olsen Dyhr har lige så stor succes med at få sine mærkesager om minimumsnormeringer i daginstitutioner og en afskaffelse af kontanthjælpsloftet skrevet ind i Mette Frederiksens nye regeringsgrundlag. Det første bliver svært. Det andet er urealistisk. Det må afvente Mette Frederiksens nye ydelseskommission.

 

København er Skippers højborg

Foto: Claus Bech / Ritzau Scanpix

Enhedslisten. Mange spåede, at Enhedslisten ville få det svært, når Pernille Skipper skulle løfte arven som frontfigur for Enhedslisten efter den populære stemmesluger Johanne Schmidt-Nielsen. Men de dystre profetier blev banket i jorden ved valget grundlovsdag.

Det lykkedes ganske vist ikke for Pernille Skipper at lave et hattrick og dermed sikre Enhedslisten sin tredje sejr i træk ved et folketingsvalg. Partiet gik et mandat tilbage til nu at have 13 mandater og blev overhalet af både SF og De Radikale. Men det har bidt sig fast efter katastrofevalget i 2007, hvor det kun lige akkurat klarede spærregrænsen.

Pernille Skipper går frem på sin hjemmebane i København. Her var hun i hård konkurrence med det tidligere fremtrædende medlem af Enhedslisten, den formentlig kommende socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), om at blive det største parti. Det lykkedes kun næsten. Hun mangler 0,5 procentpoint.

I forvejen havde Enhedslisten også et rigtig godt valg til Europa-Parlamentet i sidste måned og fik ét enkelt mandat.

Selv om partiet nu har vinket farvel til Johanne Schmidt-Nielsen og den skarpe strateg Pelle Dragsted, kan Pernille Skipper se frem til en valgperiode med stor politisk indflydelse på specielt velfærdsdagsordenen, kampen mod ulighed og den grønne dagsorden.

 

Højt at flyve, dybt at falde

Foto: Arthur J. Cammelbeeck

Dansk Folkeparti: Av, av, av. Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti er valgets største taber. Sjældent har et så succesrigt parti tabt så mange vælgere på så kort tid. Det er hans tredje valgnederlag i træk efter kommunalvalget i 2017 og øretæven ved europaparlamentsvalget i sidste måned. Nederlagene efterlader partiet i dyb krise. Et parti, som stort set kun har kendt til sejr siden fødslen i 1995.

For bare få måneder siden satte ingen spørgsmålstegn ved, om Kristian Thulesen Dahl var den rette til at stå i spidsen for partiet. Tværtimod. Her blev der mere spekuleret i, om DF for første gang skulle påtage sig et regeringsansvar og Kristian Thulesen Dahl være finansminister. Eller hvordan han ville udnytte sin styrke i en stærk alliance med Mette Frederiksen.

Den drøm blev forvandlet til et mareridt ved valget. Partiets strategi om at spille på to heste blev definitivt smadret. DF blev mere end halveret, tabte 21 mandater og er nu nede på kun 16 mandater. Som formand kan Thulesen Dahls redningsplanke blive, at der ikke står en oplagt kronprins(esse) klar i kulissen. Morten Messerschmidts valg i det nordsjællandske var ikke prangende.

Partiet har blødt vælgere til både højre og venstre. Til højre har DF tabt kampen til Pernille Vermunds Nye Borgerlige og Rasmus Paludans Stram Kurs om de vælgere, der ønsker en endnu strammere udlændingepolitik. Til venstre har DF især blødt vælgere til Socialdemokratiet efter Mette Frederiksens markante kursskifte på udlændingepolitikken og partiets planer om en fleksibel pensionsreform.

For to uger siden var Kristian Thulesen Dahl fortsat en af Danmark allermest magtfulde mænd. Det er han ikke længere. Nu venter der en lang periode for DF med at slikke sårene, analysere valgnederlagene til bunds og lægge en ny strategi.

 

Løkkes Waterloo?

Foto: Arthur J. Cammenbeeck

Venstre. Statsminister Lars Løkke Rasmussen gamblede og tabte regeringsmagten. Han gik ind i valgkampen uden særlig mange trumfer på hånden. Dem, han havde, spillede han godt. Partiet gik overraskende ni mandater frem. Den største fremgang af samtlige partier. Langt de fleste nye vælgere kom fra DF. Men det var ikke nok til at bevare magten.

Nu skal man som bekendt aldrig dømme Løkke ude. Men hans tid som formand for Venstre ser ud til at lakke mod enden. Han har brændt flere broer i valgkampen. Sprængte selv VLAK-regeringen i stumper og stykker. Og han har sået tvivl om sin finansministers politiske evner.

Den ene dag gjorde han Mette Frederiksen til sin hovedfjende. Den næste dag ville han sove i ske med hende i en SV-regering – uden at have drøftet ideen med sin ledelse i partiet. Den tredje dag var hans førsteprioritet pludselig en bred samlingsregering over midten.

Det er da også mildest talt svært at se tegningen af et stabilt, fælles borgerligt-liberalt projekt i de kommende år med Løkke som førerhund for blå blok.

Løkkes fremgang giver ham måske lidt tid til at kunne køre en ny V-formand i stilling. Men det kan kaste partiet ud i et langt og ondt opgør. Kristian Jensen er favorit til at overtage formandsposten efter Løkke, men andre kandidater lurer i kulissen. Stærkest står miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Andre bud er Søren Gade og Inger Støjberg. Men den første er ikke medlem af Folketinget. Og den anden er mere en spreder end en samler. Grundlovsdag 2019 kan ende med at blive Lars Løkkes Waterloo – trods valgets største mandatfremgang.

 

Malurt i den konservative champagne

Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix

Konservative. Søren Pape Poulsen har også grund til at være glad. Opløsningen i blå blok og et borgerlig-liberalt projekt i ruiner kunne have betydet en sand overlevelseskamp for det lille konservative regeringsparti.

Men sådan gik det ikke. Tværtimod. Søren Pape Poulsen har fremstået i valgkampen som den sande vogter af de borgerlige værdier. Det har vælgerne belønnet. Han gik frem i valgkampen og endte med at fordoble sine mandater fra 6 til 12. Det har partiet ikke været i nærheden af på noget tidspunkt i valgperioden. Det er den største fremgang for partiet i 35 år.

Søren Pape Poulsen kan bruge sin mandatgevinst til at få stor indflydelse på blandt andet den grønne dagsorden, velfærd og værdipolitikken i den kommende valgperiode.

Men når valgchampagnen er drukket, bør valgsejren dog også give grund til eftertanke. Den er sket på en relativ billig baggrund. Partiet ser ud til først og fremmest at have høstet sin fremgang med stemmer fra Liberal Alliance, som fik et katastrofevalg og ikke har leveret på sin mærkesag nummer et, lettelse af topskatten. En anden stor vælgergruppe kommer fra DF, som også fik et mareridtsvalg.

De konservative har også i kraft af sin regeringsdeltagelse haft en unik mulighed for at skabe stærke politiske resultater de sidste par år inden for sine kerneværdier som vilkårene for erhvervslivet, lov og orden samt bedre vilkår for børnefamilierne.

Alt det har nu ført til, at partiet får 6,6 procent af stemmerne. Det er ikke mange år siden, at den tidligere konservative leder Bendt Bendtsen lidt hånligt fik øgenavnet ’Mr. 10 Procent’. I dag ville et valgresultat på 10 procent være en triumf for De Konservative, og de er fortsat lysår fra storhedstiden under Poul Schlüter i 1980’erne, da næsten hver fjerde vælger stemte på partiet og gav dem 42 mandater.

 

Katastrofevalg

Foto: Arthur Cammelbeeck

Liberal Alliance. Det har længe ligget i kortene. Grundlovsdag faldt vælgernes dom. Og den var hård. Nærmest brutal. Anders Samuelsen og Liberal Alliance fik en ordentlig vælgerlussing.

Efter det fantastiske valg i 2015, hvor partiet gik frem fra 4 til 13 mandater, måtte manden med ”de stålsatte øjne” konstatere, at han endte som en af dette valgs store tabere. Partiet er nu nede på kun fire mandater. I forvejen havde markante profiler som undervisningsminister Merete Riisager, kulturminister Mette Bock og ældreminister Thyra Frank forladt skuden i forbindelse med valgudskrivelsen.

Udenrigsminister og partistifter Anders Samuelsen har nu taget konsekvensen og trukket sig som leder. Det kriseramte parti er kastet ud i en overlevelseskamp og har ikke udsigt til at få den store politiske indflydelse i denne valgperiode.

Simon Emil Ammitzbøl-Bille ser ud til at blive manden, som nu skal stå i spidsen for partiet. I hvert fald på kort sigt. Men om han også er manden, som kommer til at stå i spidsen på lang sigt og bygge partiet op igen frem til næste valg, er mere usikkert. Dramaet i LA er først lige begyndt.

 

Hårdt udlændingeopgør venter

Foto: Klaus Bech / Ritzau Scanpix

Nye Borgerlige. Pernille Vermund kom, så og sejrede. Det nye parti fik fire mandater og kan nu se frem til en periode i Folketinget uden den store politiske indflydelse. Hun er den elev i klassen, de andre ikke vil lege med.

Det lykkedes hende at hive tusindvis af DF-vælgere over til Nye Borgerlige. Målingerne før valget forudsagde, at næsten to ud af tre af partiets vælgere kommer fra DF. De er faldet for hendes stramme udlændingepolitik og superliberale økonomiske politik.

Hendes mantra om asylstop, udvisning af kriminelle udlændinge efter første dom, og at udlændinge skal forsørge sig selv, har især appelleret til mandlige vælgere. Tre ud af fire af partiets vælgere er mænd ifølge målingerne før valget.

Med udsigt til fire år i opposition sammen med Dansk Folkeparti – og en Rasmus Paludan uden for Christiansborg – kan vælgerne nu se frem til en særdeles hård retorik om udlændinge.

 

En stjerne er født

Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix

Kristendemokraterne. Før valgkampen havde medierne ikke brugt meget tid på Kristendemokraterne. Det lå ligesom i kortene, at de atter ville få et svært valg og ikke bryde gennem lydmuren. Medierne havde mere fokus på stemmespildets betydning for Lars Løkke Rasmussen.

Det viste sig at være en stor fejltagelse. Kristendemokraterne fik et fantastisk valg målt med deres optik. Det genopstod fra de halvdøde og manglede kun et par hundrede stemmer for at blive repræsenteret i Folketinget.

Når skuffelsen har lagt sig, kan partiet dog konstatere, at det har fået en ny stjerne.

Den konstituerede formand Isabella Arendt tog over stort set fra valgkampens første dag, efter at Stig Grenov blev syg og siden har meldt ud, at han ikke genopstiller som formand. Hun har formået at plante partiet på det politiske landkort som det humanistiske alternativ i blå blok med fokus på det gode sunde familieliv, mere lempelig udlændingepolitik og den grønne dagsorden.

Det overraskende gode valgresultat på 1,7 procent har givet løfter om en lysere fremtid for Kristendemokraterne med Isabella Arendt som ny ledestjerne.

 

Fænomenet Paludan

Foto: Arthur J. Cammelbeeck

Stram Kurs. Fænomenet Rasmus Paludan var tæt på at gøre det, som kun få troede var muligt for bare få uger siden.

Han samlede næsten nok stemmer til at komme i Folketinget efter en bizar valgkamp. Hans parti fik 1,8 procent af stemmerne og der blev intet kredsmandat til Paludan selv.

Rasmus Paludan formåede i valgkampens begyndelse at suge mediernes opmærksomhed til sig og fik skabt en fortælling om ”dem mod os” i det, der bedst kan beskrives som en hetz mod specielt muslimer. Den slags retorik og hadefulde ytringer har åbenbart et publikum, som næsten var stort nok til at sikre ham en plads i Folketinget.

Nu blev valgkampen dog ikke det Paludan-cirkus, som mange havde frygtet efter de første par dage. Men ikke meget tyder på, at Rasmus Paludan går over i glemslen. Han har et stort publikum. Specielt blandt unge. Med millioner af kroner i partistøtte kan han nu opbygge en mere robust partiorganisation og dermed forsøge at blive valgt igen ved næste valg.

 

Døgnfluen

 Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Klaus Riskær Pedersen. Det lå i kortene, at Klaus Riskær Pedersen kunne blive valgkampens store joker. Den tidligere finansmand, som nu bankede ind på den politiske scene og ruskede op i måden at føre politik på.

Men showet sluttede, inden projektørerne for alvor blev tændt.

Rollen som valgkampens nye frække dreng i klassen overgik i stedet til Rasmus Paludan. Og det lykkedes aldrig helt for Klaus Riskær Pedersen at brænde igennem mediemuren med klare og konkrete visioner for det danske samfund.

Hans drøm om en politisk genfødsel krakelerede. Han måtte nøjes med 0,8 procent af stemmerne. Og et par timer efter valgstederne lukkede, slukkede han også for sit nye parti.

 

 



Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på områder som velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE

Tema: Valg 2019

Forrige artikel Mette Frederiksen planlægger ny politisk enhed i Statsministeriet Mette Frederiksen planlægger ny politisk enhed i Statsministeriet Næste artikel Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør