Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Danmark får en ny regering.

Valget blev en triumf for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, som nu kan se frem til at overtage regeringsmagten efter Lars Løkke Rasmussen (V).

Med 96 mandater bag sig i en rød blok – inklusive Alternativet – har hun en unik mulighed for at sætte en ny kurs for Danmark de næste mange år. Det er den største røde valgsejr i næsten 50 år. Og det er næsten lige så mange mandater som de 98 mandater, Anders Fogh Rasmussen (V) havde bag sig ved sin historiske valgsejr i 2001, som gav Venstre ti år med regeringsmagten.

Samtidig har valget efterladt en blå blok i total opløsning. Fremtiden for mange af de blå partiledere synes dybt usikker. Det styrker også Mette Frederiksens position som eventuel ny statsminister.

”Danskerne har klart fravalgt den blå politik og ønsker en ny retning,” sagde Mette Frederiksen i sin sejrstale.

Historisk valg

Valget blev historisk af flere årsager.

Det blev ikke bare det første klimavalg i danmarkshistorien. Danmark har nu også udsigt til at få sin yngste statsminister nogensinde og sin anden kvindelige statsminister efter Helle Thorning-Schmidt.

Dansk Folkepartis enorme nedtur står som en af de store fortællinger om dette valg. Partiets gik 12,4 procentpoint tilbage. Det er en af de største tilbagegange de seneste 50 år. Sjældent har et ellers så succesrigt parti mistet så mange vælgere på så kort tid, som Dansk Folkeparti har gjort de seneste måneder. Det er Kristian Thulesen Dahls tredje valgnederlag i træk. Valget cementerede partiets dybe krise, og partiet står nu i en situation, hvor det skal revitalisere sig selv.

For Lars Løkke var valgresultatet bedre end forventet. Men hans nærmest kamikazeagtige valgkamp har været med til at sprænge den blå blok i atomer. Spekulationerne om hans exit vil nu konstant ligge som en grundtone hos Venstre. 

Klaus Riskær Pedersens valgprojekt blev en døgnflue. Om Rasmus Paludan og Stram Kurs stiller op igen ved næste valg, er også usikkert. Den måske allerstørste overraskelse er Liberal Alliances Anders Samuelsen. Han har nu taget konsekvensen af partiets og sit eget katastrofevalg og trukket sig som leder.

Gamle partier holder fast

Det er bemærkelsesværdigt, at de fire gamle partier – Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative og De Radikale – alle gik frem målt i mandater. De fik tilsammen 24 ekstra mandater. Gennem de sidste 100 år har tendensen ellers været, at de får færre og færre stemmer. Ved valget i 2015 fik de kun 54 procent af mandaterne. Efter valget grundlovsdag har de nu tilsammen 68 procent.

Meget tyder også på, at antallet af vælgere, som har skiftet parti ved dette valg, er rekordstort. De seneste målinger før valget foretaget af professor Kasper Møller Hansen for Altinget viste, at hele 43 procent af vælgerne ville stemme på et andet parti end i 2015. Det ville være den næsthøjeste andel, som valgforskerne har målt i de næsten 50 år, hvor de har kigget vælgerne over skulderen for at følge deres vandringer.

Kun det historiske Jordskredsvalg i 1973 havde en lidt større vælgervandring. Dengang skiftede 44 procent af vælgerne parti.

Mandag Morgen analyserer i det følgende valgresultatets betydning for de 13 partiledere og kårer vindere og tabere.

 

Danmarks nye politiske dronning

Foto: Arthur Cammelbeeck

Socialdemokratiet. Mette Frederiksen gjorde det. Hun formåede at trække så mange vælgere over midten fra især Dansk Folkeparti, at magten skifter.

Samtidig mistede hun stort set lige så mange vælgere til SF, Radikale og de andre partier i rød blok, så hun gik en smule tilbage i antal stemmer, men vandt et ekstra mandat.

De mange spekulationer i medierne om hendes vanskeligheder ved at danne en ren S-regering synes noget overdrevne. Selvfølgelig bliver de kommende dage ikke lette. Specielt ikke forhandlingerne med den radikale Morten Østergaard. Men vælgerne har givet et klart mandat til et regeringsskifte og en ny retning for Danmark.

Valgresultatet viser stor opbakning til et af valgets hovedtemaer – en styrket indsats mod klimakrisen. Valgresultatet viste også klar opbakning til styrket velfærd og flere penge til uddannelse.

Valgkampen har vist, at udlændingepolitikken formentlig ikke bliver den store knast, som det længe har set ud til. Her tegner der sig formentlig et slags kompromis om blandt andet kvoteflygtninge, børn på Sjælsmark, udrejsecenter Lindholm og særlig hjælp til fattige indvandrerfamilier på lave ydelser.

Den største knast tegner til at blive den økonomiske politik. Her kan en ny økonomisk 2030-plan dog betyde et ekstra råderum på over 20 milliarder kroner, som giver mulighed for at prioritere nye initiativer.

Med 96 mandater i rød blok bag sig har Mette Frederiksen også noget ekstra fedt at tære på ved næste valg, hvor den klassiske nedslidning af regeringsmagten plejer at koste lidt på vælgerkontoen. Derfor kan hun komme til at sidde som statsminister i mange år.

Hun har tabt terræn i de større byer. Til gengæld har hun erobret nye vælgere i andre dele af landet som Nordjylland, Lolland og Sønderjylland. På bundlinjen blev Mette Frederiksen en af valgets helt store vindere.

 

Nervekrigen er i gang

Foto: Arthur J. Cammelbeeck

Radikale. Valget blev også en triumf for Morten Østergaard og De Radikale. Partiet tordnede frem fra 8 til 16 mandater. Østergaard står derfor godt rustet forud for de kommende forhandlinger med Mette Frederiksen om retningen for den nye S-mindretalsregering.

Valgsejren er bemærkelsesværdig på flere måder. Det er præcis et år siden, at Mette Frederiksen sendte chokbølger gennem det politiske landskab med sin strategi om at danne en ren S-regering og dermed gav De Radikale en fyreseddel. Siden er Morten Østergaard mange gange blevet anklaget af politiske kommentatorer for at være ude af trit med befolkningen, desperat og for at leve på månen, efter at han har skruet prisen op for at støtte en S-regering.

Men strategien har givet bonus hos vælgerne. Partiet har høstet vælgere både fra blå og røde partier. De Radikale ser ud til først og fremmest at trække vælgere fra Socialdemokratiet, Liberal Alliance og Venstre.

Nervekrigen mellem Mette Frederiksen og Morten Østergaard om grundlaget for den kommende S-regering er nu i fuld gang. Han skal passe på med ikke at spænde buen for hårdt. Alternativt risikerer han at skulle møde vælgerne igen til august i et nyvalg, hvor han vil få svært ved at forklare sine vælgere, hvorfor han ikke sikrede et regeringsskifte og ny kurs for Danmark.

Alt tyder derfor på, at det lykkes Morten Østergaard og Mette Frederiksen at lande en aftale.

 

Vagthunden har mistet tænder

 Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Alternativet. Hvis klimaforskere skulle skrive et politisk partiprogram, ville Alternativets være dét, som kom nærmest i Danmark. Derfor burde valget være Uffe Elbæks finest hour som partileder med klima så højt på den politiske ønskeseddel hos så mange specielt unge vælgere.

Men sådan gik det ikke. Det endte med at blive en overlevelseskamp for at undgå spærregrænsen.

Efter valgtriumfen i 2015, hvor partiet bragede ind i Folketinget med ni mandater og var den sjove, friske nye dreng i klassen, blev valget i 2019 en kæberasler af de store til Uffe Elbæk. Partiet blev næsten halveret og fik fem mandater.

Hans strategi med at melde sig ud af rød blok og lancere sig selv som statsministerkandidat for et år siden, gav en lille optur i meningsmålingerne. Men det varede kort. Partiet har kæmpet med en række personlige møgsager, herunder anklager om seksuelle overgreb og modtagelse af donationer fra skattelylande. Det har tæret alvorligt på troværdigheden. Og her efter valget kan Mette Frederiksen tælle til 90 mandater uden at have Alternativets mandater med i sin ligning. 

Uffe Elbæk ser nu sig selv som den bidske grønne vagthund, der vil holde øje med, at de andre partier ikke pludselig løber fra deres grønne løfter fra valgkampen. Men vagthunden har mistet sine tænder.

 

Valgfest for SF

 Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

SF. Der er ikke noget at sige til, at Pia Olsen Dyhr går rundt med et stort smil om munden i disse dage. De sidste par uger har været et sandt triumftog for SF’s formand.

Først erobrede partiet overraskende to pladser i Europa-Parlamentet. Og ved valget grundslovsdag fordoblede hun partiets mandater. SF fik 7,7 procent af stemmerne og går frem fra 7 til 14 mandater. Dermed er partiet tilbage på sit historiske gennemsnit siden fødslen i 1959. SF har i snit fået 8 procent af stemmerne ved de 21 folketingsvalg, som det indtil grundlovsdag havde deltaget i.

Det lå ellers ikke lige i kortene, da SF’s ministre forlod Helle Thorning-Schmidts kriseramte regering i januar 2014 og sendte partiet ud i en sand overlevelseskamp. Pia Olsen Dyhr overtog et parti, der kun stod til 2,4 procent i målingerne.

Men det er lykkedes hende at revitalisere partiet, som har lagt de dybe splittelser bag sig. Specielt siden årsskiftet er partiet gået markant frem, og Pia Olsen Dyhr har i valgkampen formået at brænde gennem mediemuren med sit fokus på velfærd og klima.

Partiet ser ud til at have hentet sin fremgang ved at botanisere fra de andre partier i rød blok – primært fra Socialdemokratiet, men også fra Alternativet og Enhedslisten.

De kommende dage vil vise, om Pia Olsen Dyhr har lige så stor succes med at få sine mærkesager om minimumsnormeringer i daginstitutioner og en afskaffelse af kontanthjælpsloftet skrevet ind i Mette Frederiksens nye regeringsgrundlag. Det første bliver svært. Det andet er urealistisk. Det må afvente Mette Frederiksens nye ydelseskommission.

 

København er Skippers højborg

Foto: Claus Bech / Ritzau Scanpix

Enhedslisten. Mange spåede, at Enhedslisten ville få det svært, når Pernille Skipper skulle løfte arven som frontfigur for Enhedslisten efter den populære stemmesluger Johanne Schmidt-Nielsen. Men de dystre profetier blev banket i jorden ved valget grundlovsdag.

Det lykkedes ganske vist ikke for Pernille Skipper at lave et hattrick og dermed sikre Enhedslisten sin tredje sejr i træk ved et folketingsvalg. Partiet gik et mandat tilbage til nu at have 13 mandater og blev overhalet af både SF og De Radikale. Men det har bidt sig fast efter katastrofevalget i 2007, hvor det kun lige akkurat klarede spærregrænsen.

Pernille Skipper går frem på sin hjemmebane i København. Her var hun i hård konkurrence med det tidligere fremtrædende medlem af Enhedslisten, den formentlig kommende socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), om at blive det største parti. Det lykkedes kun næsten. Hun mangler 0,5 procentpoint.

I forvejen havde Enhedslisten også et rigtig godt valg til Europa-Parlamentet i sidste måned og fik ét enkelt mandat.

Selv om partiet nu har vinket farvel til Johanne Schmidt-Nielsen og den skarpe strateg Pelle Dragsted, kan Pernille Skipper se frem til en valgperiode med stor politisk indflydelse på specielt velfærdsdagsordenen, kampen mod ulighed og den grønne dagsorden.

 

Højt at flyve, dybt at falde

Foto: Arthur J. Cammelbeeck

Dansk Folkeparti: Av, av, av. Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti er valgets største taber. Sjældent har et så succesrigt parti tabt så mange vælgere på så kort tid. Det er hans tredje valgnederlag i træk efter kommunalvalget i 2017 og øretæven ved europaparlamentsvalget i sidste måned. Nederlagene efterlader partiet i dyb krise. Et parti, som stort set kun har kendt til sejr siden fødslen i 1995.

For bare få måneder siden satte ingen spørgsmålstegn ved, om Kristian Thulesen Dahl var den rette til at stå i spidsen for partiet. Tværtimod. Her blev der mere spekuleret i, om DF for første gang skulle påtage sig et regeringsansvar og Kristian Thulesen Dahl være finansminister. Eller hvordan han ville udnytte sin styrke i en stærk alliance med Mette Frederiksen.

Den drøm blev forvandlet til et mareridt ved valget. Partiets strategi om at spille på to heste blev definitivt smadret. DF blev mere end halveret, tabte 21 mandater og er nu nede på kun 16 mandater. Som formand kan Thulesen Dahls redningsplanke blive, at der ikke står en oplagt kronprins(esse) klar i kulissen. Morten Messerschmidts valg i det nordsjællandske var ikke prangende.

Partiet har blødt vælgere til både højre og venstre. Til højre har DF tabt kampen til Pernille Vermunds Nye Borgerlige og Rasmus Paludans Stram Kurs om de vælgere, der ønsker en endnu strammere udlændingepolitik. Til venstre har DF især blødt vælgere til Socialdemokratiet efter Mette Frederiksens markante kursskifte på udlændingepolitikken og partiets planer om en fleksibel pensionsreform.

For to uger siden var Kristian Thulesen Dahl fortsat en af Danmark allermest magtfulde mænd. Det er han ikke længere. Nu venter der en lang periode for DF med at slikke sårene, analysere valgnederlagene til bunds og lægge en ny strategi.

 

Løkkes Waterloo?

Foto: Arthur J. Cammenbeeck

Venstre. Statsminister Lars Løkke Rasmussen gamblede og tabte regeringsmagten. Han gik ind i valgkampen uden særlig mange trumfer på hånden. Dem, han havde, spillede han godt. Partiet gik overraskende ni mandater frem. Den største fremgang af samtlige partier. Langt de fleste nye vælgere kom fra DF. Men det var ikke nok til at bevare magten.

Nu skal man som bekendt aldrig dømme Løkke ude. Men hans tid som formand for Venstre ser ud til at lakke mod enden. Han har brændt flere broer i valgkampen. Sprængte selv VLAK-regeringen i stumper og stykker. Og han har sået tvivl om sin finansministers politiske evner.

Den ene dag gjorde han Mette Frederiksen til sin hovedfjende. Den næste dag ville han sove i ske med hende i en SV-regering – uden at have drøftet ideen med sin ledelse i partiet. Den tredje dag var hans førsteprioritet pludselig en bred samlingsregering over midten.

Det er da også mildest talt svært at se tegningen af et stabilt, fælles borgerligt-liberalt projekt i de kommende år med Løkke som førerhund for blå blok.

Løkkes fremgang giver ham måske lidt tid til at kunne køre en ny V-formand i stilling. Men det kan kaste partiet ud i et langt og ondt opgør. Kristian Jensen er favorit til at overtage formandsposten efter Løkke, men andre kandidater lurer i kulissen. Stærkest står miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Andre bud er Søren Gade og Inger Støjberg. Men den første er ikke medlem af Folketinget. Og den anden er mere en spreder end en samler. Grundlovsdag 2019 kan ende med at blive Lars Løkkes Waterloo – trods valgets største mandatfremgang.

 

Malurt i den konservative champagne

Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix

Konservative. Søren Pape Poulsen har også grund til at være glad. Opløsningen i blå blok og et borgerlig-liberalt projekt i ruiner kunne have betydet en sand overlevelseskamp for det lille konservative regeringsparti.

Men sådan gik det ikke. Tværtimod. Søren Pape Poulsen har fremstået i valgkampen som den sande vogter af de borgerlige værdier. Det har vælgerne belønnet. Han gik frem i valgkampen og endte med at fordoble sine mandater fra 6 til 12. Det har partiet ikke været i nærheden af på noget tidspunkt i valgperioden. Det er den største fremgang for partiet i 35 år.

Søren Pape Poulsen kan bruge sin mandatgevinst til at få stor indflydelse på blandt andet den grønne dagsorden, velfærd og værdipolitikken i den kommende valgperiode.

Men når valgchampagnen er drukket, bør valgsejren dog også give grund til eftertanke. Den er sket på en relativ billig baggrund. Partiet ser ud til først og fremmest at have høstet sin fremgang med stemmer fra Liberal Alliance, som fik et katastrofevalg og ikke har leveret på sin mærkesag nummer et, lettelse af topskatten. En anden stor vælgergruppe kommer fra DF, som også fik et mareridtsvalg.

De konservative har også i kraft af sin regeringsdeltagelse haft en unik mulighed for at skabe stærke politiske resultater de sidste par år inden for sine kerneværdier som vilkårene for erhvervslivet, lov og orden samt bedre vilkår for børnefamilierne.

Alt det har nu ført til, at partiet får 6,6 procent af stemmerne. Det er ikke mange år siden, at den tidligere konservative leder Bendt Bendtsen lidt hånligt fik øgenavnet ’Mr. 10 Procent’. I dag ville et valgresultat på 10 procent være en triumf for De Konservative, og de er fortsat lysår fra storhedstiden under Poul Schlüter i 1980’erne, da næsten hver fjerde vælger stemte på partiet og gav dem 42 mandater.

 

Katastrofevalg

Foto: Arthur Cammelbeeck

Liberal Alliance. Det har længe ligget i kortene. Grundlovsdag faldt vælgernes dom. Og den var hård. Nærmest brutal. Anders Samuelsen og Liberal Alliance fik en ordentlig vælgerlussing.

Efter det fantastiske valg i 2015, hvor partiet gik frem fra 4 til 13 mandater, måtte manden med ”de stålsatte øjne” konstatere, at han endte som en af dette valgs store tabere. Partiet er nu nede på kun fire mandater. I forvejen havde markante profiler som undervisningsminister Merete Riisager, kulturminister Mette Bock og ældreminister Thyra Frank forladt skuden i forbindelse med valgudskrivelsen.

Udenrigsminister og partistifter Anders Samuelsen har nu taget konsekvensen og trukket sig som leder. Det kriseramte parti er kastet ud i en overlevelseskamp og har ikke udsigt til at få den store politiske indflydelse i denne valgperiode.

Simon Emil Ammitzbøl-Bille ser ud til at blive manden, som nu skal stå i spidsen for partiet. I hvert fald på kort sigt. Men om han også er manden, som kommer til at stå i spidsen på lang sigt og bygge partiet op igen frem til næste valg, er mere usikkert. Dramaet i LA er først lige begyndt.

 

Hårdt udlændingeopgør venter

Foto: Klaus Bech / Ritzau Scanpix

Nye Borgerlige. Pernille Vermund kom, så og sejrede. Det nye parti fik fire mandater og kan nu se frem til en periode i Folketinget uden den store politiske indflydelse. Hun er den elev i klassen, de andre ikke vil lege med.

Det lykkedes hende at hive tusindvis af DF-vælgere over til Nye Borgerlige. Målingerne før valget forudsagde, at næsten to ud af tre af partiets vælgere kommer fra DF. De er faldet for hendes stramme udlændingepolitik og superliberale økonomiske politik.

Hendes mantra om asylstop, udvisning af kriminelle udlændinge efter første dom, og at udlændinge skal forsørge sig selv, har især appelleret til mandlige vælgere. Tre ud af fire af partiets vælgere er mænd ifølge målingerne før valget.

Med udsigt til fire år i opposition sammen med Dansk Folkeparti – og en Rasmus Paludan uden for Christiansborg – kan vælgerne nu se frem til en særdeles hård retorik om udlændinge.

 

En stjerne er født

Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix

Kristendemokraterne. Før valgkampen havde medierne ikke brugt meget tid på Kristendemokraterne. Det lå ligesom i kortene, at de atter ville få et svært valg og ikke bryde gennem lydmuren. Medierne havde mere fokus på stemmespildets betydning for Lars Løkke Rasmussen.

Det viste sig at være en stor fejltagelse. Kristendemokraterne fik et fantastisk valg målt med deres optik. Det genopstod fra de halvdøde og manglede kun et par hundrede stemmer for at blive repræsenteret i Folketinget.

Når skuffelsen har lagt sig, kan partiet dog konstatere, at det har fået en ny stjerne.

Den konstituerede formand Isabella Arendt tog over stort set fra valgkampens første dag, efter at Stig Grenov blev syg og siden har meldt ud, at han ikke genopstiller som formand. Hun har formået at plante partiet på det politiske landkort som det humanistiske alternativ i blå blok med fokus på det gode sunde familieliv, mere lempelig udlændingepolitik og den grønne dagsorden.

Det overraskende gode valgresultat på 1,7 procent har givet løfter om en lysere fremtid for Kristendemokraterne med Isabella Arendt som ny ledestjerne.

 

Fænomenet Paludan

Foto: Arthur J. Cammelbeeck

Stram Kurs. Fænomenet Rasmus Paludan var tæt på at gøre det, som kun få troede var muligt for bare få uger siden.

Han samlede næsten nok stemmer til at komme i Folketinget efter en bizar valgkamp. Hans parti fik 1,8 procent af stemmerne og der blev intet kredsmandat til Paludan selv.

Rasmus Paludan formåede i valgkampens begyndelse at suge mediernes opmærksomhed til sig og fik skabt en fortælling om ”dem mod os” i det, der bedst kan beskrives som en hetz mod specielt muslimer. Den slags retorik og hadefulde ytringer har åbenbart et publikum, som næsten var stort nok til at sikre ham en plads i Folketinget.

Nu blev valgkampen dog ikke det Paludan-cirkus, som mange havde frygtet efter de første par dage. Men ikke meget tyder på, at Rasmus Paludan går over i glemslen. Han har et stort publikum. Specielt blandt unge. Med millioner af kroner i partistøtte kan han nu opbygge en mere robust partiorganisation og dermed forsøge at blive valgt igen ved næste valg.

 

Døgnfluen

 Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Klaus Riskær Pedersen. Det lå i kortene, at Klaus Riskær Pedersen kunne blive valgkampens store joker. Den tidligere finansmand, som nu bankede ind på den politiske scene og ruskede op i måden at føre politik på.

Men showet sluttede, inden projektørerne for alvor blev tændt.

Rollen som valgkampens nye frække dreng i klassen overgik i stedet til Rasmus Paludan. Og det lykkedes aldrig helt for Klaus Riskær Pedersen at brænde igennem mediemuren med klare og konkrete visioner for det danske samfund.

Hans drøm om en politisk genfødsel krakelerede. Han måtte nøjes med 0,8 procent af stemmerne. Og et par timer efter valgstederne lukkede, slukkede han også for sit nye parti.

 

 



Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på områder som velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE

Tema: Valg 2019

Forrige artikel Mette Frederiksen planlægger ny politisk enhed i Statsministeriet Mette Frederiksen planlægger ny politisk enhed i Statsministeriet Næste artikel Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.