I kølvandet på udflytningen af næsten 3.900 statslige arbejdspladser tordner regeringen nu frem i medierne med sin vækstpakke ”Vækst i hele Danmark” og budskabet om, at der skal mere gang i landdistrikterne.

Men væk fra mediernes og folketingets søgelys foregår der allerede en vækstudvikling i de danske regioner, som er værd at bide mærke i. I alle fem regioner er en stærk regional vækstindsats godt i gang med at fremme væksten i hele landet, og de hidtidige erfaringer viser samlet set vejen til at skabe nye danske vækstvirksomheder. Der er med andre ord et stort potentiale for vækst i hele Danmark, og vi ved allerede meget om, hvordan vi skal gøre.

Det er det opløftende budskab i den nye rapport ”VækstDanmark 2025”, som Mandag Morgen udgiver i dag. Rapporten er udført for Danske Regioner og opgør potentialet ved den regionale vækstudvikling, identificerer de mange skjulte vækstsucceser rundt omkring i Danmark og udpeger de nye vækstmuligheder, der ikke alene er forbeholdt hovedstaden og de store jyske byer.

Rapporten tager dermed temperaturen på væksten i alle fem regioner og viser, at der både i udkantsområder og i København og Aarhus findes ideer, innovation og samarbejde, som placerer Danmark lunt i svinget, når det kommer til at skabe nye vækstiværksættere og dermed sikre landet økonomiske vækst de kommende år. Samtidig tegner rapporten et billede af mulighederne for at skabe et mere helstøbt Danmark, hvor væksten kommer hele landet til gode. Se tekstboks om rapporten.

”Formålet er at tegne et nyt, sammenhængende billede af de regionale vækstinitiativer – og af hvordan de inden for de næste ti år kan medvirke til at gøre visionen om et sammenhængende ”Helhedsdanmark” til virkelighed,” siger regionernes formand Bent Hansen om rapporten.

Selv om debatten om Udkantsdanmark kan efterlade et indtryk af erhvervsmæssig stilstand i et uopretteligt splittet Danmark, så er visionen om et ”Helhedsdanmark” inden for rækkevidde. Men det kræver både et regionalt og nationalpolitisk engagement, hvor målretning, understøtning og udvikling af regionernes rolle som vækstskabere kommer højt på dagsordenen, lyder det i den nye rapport, som i morgen præsenteres for 150 centrale aktører, heriblandt erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), førende iværksættere og regionale vækstaktører.

De vil med afsæt i rapportens konklusioner diskutere, hvordan regionernes potentiale som vækstkatalysator udnyttes optimalt, og hvordan man fra Christiansborg bedst muligt kan udvikle en national vækstpolitik, der har fokus på alle dele af landet.

Masser af gode resultater

Der er allerede flere forhold, der viser, at regionerne har en central rolle, når det kommer til at skabe vækst rundt omkring i det danske land. Særligt i kraft af de seks regionale vækstfora er der i dag en stærk regional vækst- og erhvervsfremmestruktur, der dækker hele landet. Se tekstboks om de regionale vækstfora.

Alle regioner har vækstinitiativer i deres bagkataloger, der dokumenterer effekten af netop deres vækstindsats. I Region Sjælland satser man eksempelvis på bioteknologisk vækstudvikling gennem det toårige partnerskabsinitiativ mellem virksomheder og forskere, Biopro, som er finansieret med regionale vækst- og udviklingsmidler fra den regionale investeringsfond CAPNOVA.

”I Biopro er en række store virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes og Chr. Hansen gået sammen med forskningsverdenen for at løse bioteknologiske produktionsudfordringer. Det får de selv værdi ud af. Men initiativet føder også nye virksomheder og iværksættere,” siger Kim Ove Olsen, direktør i CAPNOVA.

En tværgående evaluering af den hidtidige regionale vækstindsats viser også, at de regionale vækst- og erhvervsinitiativer har en klar effekt. Mens mange danske virksomheder efter kriseårene har kæmpet med røde tal på bundlinjen, har de over 9.000 private virksomheder, der i perioden 2007-2010 har deltaget i regionale vækstforumprojekter, oplevet vækst i både omsætning og antal ansatte.

[graph title="Regionale vækstinitiativer giver flere job" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0a0e4-afe_figur01_regionale-vekstinitiativer-giver-flere-job.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a5f01-afe_figur01_regionale-vekstinitiativer-giver-flere-job.png" text="Over 9.000 virksomheder deltog i regionale erhvervsfremmeaktiviteter. Efter 3 år havde deltagervirksomhederne skabt 8.300 flere job end de sammenlignelige virksomheder i kontrolgruppen."]Kilde: “VækstDanmark 2025”, Mandag Morgen, oktober 2015. [/graph]

Tilsammen har virksomhederne skabt 8.300 flere job i perioden 2010-2013 end andre sammenlignelige virksomheder, der ikke har deltaget i vækstforumprojekter. Se figur 1. Virksomhederne har skabt en meromsætning på hele 16 milliarder kr. – svarende til næsten to millioner kr. pr. job for en investering på gennemsnitligt 250.000 kr. pr. job. Se figur 2.

Det interessante ved de evalueringer er ikke bare det pæne afkast på investeringerne gennem de regionale vækstfora, men også at cirka en femtedel af virksomhederne er lokaliseret i et såkaldt yderområde. Det afslører to ting: dels at en skærpet regional vækstindsats kan være med til at skabe nye job og ny tiltrækningskraft i Danmarks “ud­kant”. Dels at yderområderne i sig selv rummer et uindfriet vækstpotentiale for Dan­mark som helhed.

Vækstpotentiale i alle regioner

I arbejdet med de regionale vækst- og udviklingsstrategier har hvert vækstforum identificeret en række styrkepositioner, hvor der findes særlig store vækstpotentialer på grund af specifikke regionale forhold som natur, uddannelsesmuligheder og historie. Det er eksempelvis fødevareproduktion i Midtjylland, offshoreenergi i Region Syddanmark, sundhedsteknologi i Region Hovedstaden, bygge og anlæg i Region Sjælland samt specialiseringer inden for grøn energi og informations- og kommunikationsteknologi i Region Nordjylland.

I samarbejde med Erhvervsstyrel­sen har de regionale vækstfora derudover netop søsat et landsdækkende initiativ, som skal identi­ficere og støtte vækstvirksomheder inden for sådanne styrkeområder. Med inspiration fra elitesportens verden fokuserer initiativet ”Team Vækst Danmark” på at udnytte regionale styrkeområder til at få flere virksomheder ind i vækstforløb.

[graph title="Øget omsætning" caption="Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/5c80c-afe_figur02_oeget-omsaetni.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/9b9ae-afe_figur02_oeget-omsaetni.png" text="9.000 virksomheder deltog i regionale erhvervsfremmeaktiviteter. Efter 3 år havde deltagervirksomhederne en omsætning der var 16 mia. kr. større."]Kilde: “VækstDanmark 2025”, Mandag Morgen, oktober 2015. [/graph]

De regionale vækstfora er aktuelt i færd med at finde operatører, som kan etablere og drive særlige elitecentre, som skal “træne og udvikle virksomheder med stort vækstpotentia­le” inden for hver af regionernes styrkeområder.

På tværs af regionerne og regionale vækstfora er kompetencer og innovation nøgleord, når det kommer til at skabe vækst. Det arbejde har båret frugt de seneste år. Og for de kommende år fylder det fortsat meget at styrke de regionale uddannelsesmiljøer. Målet er at løfte uddannelsesniveauet, skabe større innovation og et bedre match mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft.

Det er et fokus, som får ros fra flere sider i de regionale vækstmiljøer – blandt andet fra Niels Duedahl, administrerende direktør i SE, Danmarks største vindmølleoperatør og tredjestørste energiselskab, og en helt central nøgleperson i den vækstopblomstring, som Region Syddanmark i disse år oplever inden for offshoreenergi.

”Det er simpelthen afgørende for vores evne til at vækste, at der sættes aktivt ind i forhold til at sikre adgang til en vis talentpulje,” siger SE-direktøren.

Det understøttes af Frede Blaabjerg, som er professor på Aalborg Universitet, og som har gang i adskillige samarbejder med virksomheder.

”En forudsætning for et godt vækstmiljø er et stærkt og levende studentermiljø, som dels kan bidrage til forskningen og samarbejde med virksomhederne i løbet af studieti­den, og som dels udgør en talentpulje, som virksomhederne kan lukrere på,” siger professoren.

Klynger skal også skabe vækst

Der er også et stærkt fokus på at skabe klynger og tværgående partnerskaber. Her bygger regionerne også videre på gode erfaringer. Flere af de nuværende regionale klynger, heriblandt Syddanmarks klynge for offshoreenergi, IKT-klyngen “Brains Business” i Nordjylland og den tværregionale cleantechklynge CLEAN, har fået guldklyngestatus i EU-kommissionens kvalitetssystem for klyngeorganisationer, ECEI.

Netop fokus på partnerskaber og klynger er også noget der vækker begejstring fra flere sider i de regionale vækstmiljøer. Direktør i CAPNOVA, Kim Ove Olsen, understreger således vigtigheden af et regionalt økosystem, hvor initiativer og aktører indgår i en sammenhængende struktur og understøtter hinanden, og peger på, at det er der, hvor samarbejdet lykkes, der er de største vækstmuligheder:

”Det giver pote, når det lykkes at finde en god formel for projektarbejde – hvad man kan kalde ’den gode alliancemodel’ – hvor virksomheder, offentlige myndigheder og institutioner går sammen, udnytter hinandens kompetencer og driver udviklingen sammen. Når det lykkes, er der basis for vækst. Det oplever vi lige nu eksempelvis med Biopro i Region Sjælland,” siger den regionale investor.

Det understøttes af Niels Duedahl, som også peger på, at de nationale politikere her har en afgørende rolle fremadrettet.

Hvis han var regional erhvervsudviklingschef, ville han først og fremmest dyrke of­fentlig-private partnerskaber og “tvinge til bredere og stærkere samarbejde om demon­strationsprojekter, innovation og udvikling,” forklarer Niels Duedahl.

Fra startup til scaleup

De mange gode erfaringer hjælper ikke meget, hvis ikke man også stiller skarpt på nogle af de store udfordringer, vi står over for.  Den helt store udfordring er at udvikle Danmark fra en startup-nation til scaleup-nation. Vi er blandt de nationer i verden, der skaber flest opstartsvirksom­heder pr. indbygger. Men når det gælder om at få dem til at vokse og for alvor skabe job, ligger vi under OECD-gennemsnittet og er længder fra frontløberen USA.

Derudover er der stadig minusvækst eller meget lav vækst i store dele af de danske regioner – specielt i yderområderne. Her viser enkelte områder omkring eksempelvis Esbjerg og Herning, at det er en udvikling, som kan vendes, hvis indsatsen rammer helt rigtigt. Et fokus på styrkeområder, store virksomheder og investeringer har vist sig at være vejen frem.

Men der er også stadig for mange regionale vækstprojekter, som ikke giver den forventede effekt, og hvor for mange små initiativer skygger for de gode vækstmuligheder. Det stiller hver af de seks regionale vækstfora over for en lang to-do-liste de kommende år, hvor de skal prioritere og målrette deres indsats yderligere.

Og så har den regionale indsats voldsomt brug for en stærkere og mere målrettet national indsats, hvis ambitionerne for de kommende år skal realiseres. Det forudsætter ændrede rammebetingelser og et nationalt vækstpolitisk gearskifte, der fokuserer mere på højvækst og har blik for, at vækstpolitik ikke er one size fits all. Eksempelvis siger Kim Ove Olsen, der har lang erfaring med investeringer i regional vækstudvik­ling:

“Et punkt, som er vigtigt, når man sidder med ansvaret for Danmarks vækst, er at favne regionernes forskellighed. Vi sidder med forskellige udfordringer og har brug for forskellige initiativer i forhold til at skabe vækst.”