Sådan spiser vi os til en bedre verden

De skal de vide:

I 2015 er ca. 795 mio. mennesker underernærede, mens 2,1 mia. er overvægtige. Samtidig udleder fødevare- og landbrugssektoren op imod 29 pct. af alle drivhusgasser på globalt plan, alt imens en tredjedel af de producerede fødevarer går til spilde.

Det kan de gøre:

Anerkende forbindelserne mellem fødevareproduktion, klimaforandringer og fødevarerelaterede livsstilssygdomme og skabe partnerskaber på tværs af relevante institutioner. Samtidig skal de understøtte initiativer, der højner befolkningens sundhedsforståelse.

Det skal de vide:

Ca. 75 pct. af verdens fødevarer stammer fra blot 12 afgrøder og 5 dyrearter, hvilket gør den globale fødevareforsyning særlig sårbar over for klimaforandringer.

Størstedelen af al madspild i især udviklingslande sker i de tidlige stadier af værdikæden under transport og opbevaring.

Det kan de gøre:

Være med til at sikre højere fødevaresikkerhed ved f.eks. at fokusere investeringer i lokale tiltag for bredere biodiversitet, mindre vandkrævende landbrug og højere kvalitet af fødevaretransport. Samtidig har fødevareproducenterne mulighed for at drive innovation helt ud til lokale bønder verden over.

Det skal de vide:

På globalt plan modtager mere end 368 millioner børn mad i skolen hver dag, og en sund morgenmad er forbundet med forbedret kognitiv funktion (især hukommelse), mindre fravær og bedre humør.

Den gennemsnitlige størrelse på et restaurantmåltid er i dag mere end fire gange så stor som i 1950’erne.

Forbrugerne er i supermarkeder villige til at købe madvarer, på trods af at de har ”forkert” størrelse eller udseende, så længe smagen er den samme.

Det kan de gøre:

?Integrere viden om sundhed, fødevarer og bæredygtighed i undervisningen for at skabe sunde kostvaner i en tidlig alder.

Bruge nudging til at guide kunder mod sundere kostvaner ved for eksempel at servere maden på mindre tallerkner.

Nytænke tilbudsstrukturer fra fokus på mængderabat til sundhedsrabat, så forbrugerne ikke fristes til at købe for meget af det usunde. 

Det skal de vide:

Den traditionelle vestlige diæt indeholder næsten dobbelt så mange proteiner, som kroppen har behov for. En grønnere kost er ikke kun godt for helbredet, men også for planeten og pengepungen. Samtidig er der en mobil-applikations-revolution i gang, som gør det nemt og bekvemt for forbrugeren at købe og spise grønt, sundt og økonomisk.

Det kan de gøre:

Gå målrettet efter lokale, friske råvarer og fokusere på at putte mere grønt og mindre kød i indkøbskurven. Samtidig kan forbrugeren sætte fokus på alternative proteinkilder ved indførelse af f.eks. kødfrie torsdage i hjemmet.

Udfordring: Landbruget står globalt for cirka 70 pct. af jordens samlede ferskvandsforbrug og for op til 86 pct. af alle menneskeskabte drivhusgasser i fødevaresektoren.

Løsning: AeroFarms

AeroFarms er et indendørs landbrugssystem, der gør det muligt at dyrke planter uden brug af jord. I stedet bliver planterne dyrket vertikalt og får næring ved recirkulering af fugtig luft fyldt med vigtige næringsstoffer.

AeroFarms forbruger 95 pct. mindre vand og mindre end 3 pct. af det landareal, traditionelt landbrug kræver. Løsningen kan for eksempel installeres i tomme lagerbygninger og lignende og kan være med til at sætte skub i lokalområder, skabe arbejdspladser og samtidig reducere fødevarernes vej fra jord til bord markant.

Løsningen kan levere fødevarer af høj kvalitet året rundt og gør ikke brug af pesticider. Derfor er det en løsning, som gør det muligt at dyrke sund og sikker mad lokalt og bæredygtigt.

Løsningen er udviklet og implementeret i USA. 

Udfordring: Kvæg udgør 14,5 pct. af de globale drivhusgasser, og samtidig advarer Verdenssundhedsorganisationen WHO om kræftrisikoen ved at spise for meget forarbejdet kød.

Løsning: Beyond Meat

Beyond Meat erstatter animalsk protein med planteprotein og skaber et produkt, der i tekstur, bid og saftighed kopierer rigtig kylling. Produktet er lavet på soya og er fri for gluten, genmodificering, kolesterol, transfedtsyrer, hormoner og konserveringsmidler. Samtidig er miljøbelastningen ved at producere produktet lille i forhold til traditionel kødproduktion.

Løsningen er udviklet i USA og implementeret i USA og Canada. 

Udfordring: Engangsemballage fra mad- og drikkevarer er en af de største kilder til den 269.000 ton store plastikforurening, der for tiden flyder rundt i verdenshavene og skader både dyr og mennesker.

Løsning: Tetra Rex Bio-based

Tetra Pak står bag branchens første drikkevarekarton lavet udelukkende af plantebaserede og bæredygtige materialer. Den nye karton med navnet Tetra Rex Bio-based er fremstillet af henholdsvis lav- og højdensitets biobaseret polyætylen og FSC-mærket karton. Alt polyætylen i kartonen er fremstillet af sukkerrør fra Brasilien.

Løsningen erstatter konventionel plast med en bæredygtig certificeret bioplast og udgør et effektivt og miljøvenligt alternativ på markedet.

Løsningen er udviklet i Sverige og Brasilien og er implementeret i Finland og Sverige.

Udfordring: Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO lider over 30 pct. af verdens befolkning af jernmangel. Jernmangel forringer den mentale udvikling hos 40-60 procent af børnene i udviklingslandene, og udryddelse af jernmangel kan forbedre de nationale produktivitetsniveauer med helt op til 20 procent.

Løsning: Lucky Iron Fish

The Lucky Iron Fish er en social virksomhed, som bekæmper jernmangel i befolkningen i Cambodia. Løsningen er en klump jern formet som en fisk, der puttes op i gryden, når familierne koger grønsager, ris, nudler, osv. og derved frigiver jern, som kan dække op til 75 pct. af den dagligt anbefalede dosis. ’Fiskene’ er fremstillet af genbrugsjern, og emballagen er lavet af biologisk nedbrydeligt materiale. Virksomheden ansætter lokalbefolkningen til at fremstille, distribuere og sælge ’fisken’ og bidrager dermed også til et bæredygtigt lokalmiljø.

Løsningen er udviklet i Canada og Cambodia og er implementeret i USA, Canada og Cambodia.