Frygten for at fejle udgør en af de største barrierer for virksomheders vækst, konkluderer Harvard Business Review i maj-udgaven af det internationale ledelsesmagasin. Og ifølge en undersøgelse fra konsulenthuset Boston Consulting Group koster det specifikt på virksomhedernes innovationskraft, når kulturen ikke holder til, at der satses og fejles, når der tænkes ud af boksen.

Parolen er velkendt: Det er slet og ret både god og nødvendig ledelse at sikre en kultur, hvor det er i orden at begå fejl. Men et er skåltaler, noget andet er hverdagens praksis, hvor budgetter skal holdes, knappe ressourcer prioriteres og risici kontrolleres. Så selv om medarbejderne får at vide, at de skal eksperimentere og gerne må fejle, så gør man i praksis alt for at undgå, at noget går galt.

Men ifølge Harvard-artiklen ”Increase Your Return on Failure” er det muligt at optimere på sine fejl. Ved at måle sit fejlafkast – return on failure – kan virksomhederne sikre, at der er optimalt udbytte af fejlslagne tiltag, uden at omkostningerne løber løbsk. Formlen er en brøk, der består af en nævner, hvor de investerede ressourcer i aktiviteten sættes ind. I tælleren sættes de aktiver, der kommer ud af aktiviteten, uanset udfaldet i øvrigt. Det kan være kunde- eller markedsinformation, viden om enkelte medarbejdere, teams eller om den måde, virksomheden arbejder med konkrete aktiviteter på. Afkastet i formlen kan øges ved at reducere nævneren, dvs. ressourcerne, der puttes i arbejdet, eller ved at øge outputtet af erfaring med det nye tiltag.

Ifølge de to ledelses- og strategiforskere bag artiklen kan formeltænkningen vende organisationens fokus på at minimere fejl til at optimere udbyttet af nye tiltag – uanset resultatet i øvrigt. Eksempelvis kan der være konkret værdi lige til at omsætte til forretning, hvis et projekt har ført til ny viden om markedet. Der kan også være en bredere læring i outputtet for ledelsesgruppen, andre personalegrupper eller for hele organisationen. Ifølge forskerne består vejen til at kunne kapitalisere på sine fejl af tre trin:

1. Lær af alle fejl. I de fleste virksomheder hylder man succeser og skynder sig videre, når det ikke lykkes. Men der er stor læring i at reflektere over, hvad projektet – uanset om resultatet er en succes eller en fiasko – har lært os om kunderne, markedet, virksomhedens strategi, kultur, processer, den enkelte medarbejder, teamet og fremtidige trends. Ved at fokusere på læringen af et projekt bliver alle klogere, og det bliver lettere at komme styrket videre. Og en negativ oplevelse vendes til noget positivt.


2. Del læringen. Når informationer, ideer og nye muligheder for forbedringer opstår i kølvandet på en evaluering af et fejlslagent projekt, skal erfaringerne deles, så de når ud til alle relevante personer i organisationen.


3. Hvad får virksomheden ud af at begå fejl? Evaluer og mål på, hvordan fejl kan styrke organisationen. Opsamles der læring fra alle fejlslagne projekter? Bliver erfaringer og viden delt i hele organisationen? Og bliver den opsamlede viden brugt til at forbedre virksomhedens strategi og forretning?