En sag med flere tabere

Luksusdyr, klodsmajor, rejsekonge. Medier, kommentatorer og politiske modstandere har i den forløbne uge fældet hårde domme over oppositionslederen, Lars Løkke Rasmussens, dømmekraft og moralske habitus. 

Det hele tog for alvor fart for to uger siden med afsløringen af Løkkes luksusrejser på første klasse, som Ekstra Bladet fik timet til Venstres landsmøde, hvor V-formanden ellers forsøgte at brande sit parti som den almindelige industriarbejders bedste ven. 

Som formand for Global Green Growth Institute har Løkke siden sommeren 2012 spenderet over en million kr. på at rejse på første klasse, køre i limousiner og bo i dyre hotelsuiter. Det sender et signal, der står i skærende kontrast til Venstres finanslovsforslag om at spare på ulandsbistanden og sætte økonomisk effektivitet i højsædet. 

Og Løkke har ikke gjort sin position stærkere med den sarkastiske bemærkning i Folketingets spørgetid om, at 2.000 kr. rakte til et par sko. Det er pludselig blevet uhyre svært for Venstre at sælge sig selv som den lille mands beskytter. Tilliden til Løkke som statsministerkandidat er styrtdykket, så han nu, for første gang siden valget, er kommet ned i øjenhøjde med Helle Thorning-Schmidt. De nyeste meningsmålinger tyder på, at to års vælgerfremgang kan være formøblet med ét slag. 

Flere Venstre-borgmestre frygter nu, at tilbageslaget sætter sig spor ved kommunalvalget i november, og nogle har haft et behov for at undsige deres partiformands handlinger offentligt. 

Amatøragtig kommunikation

Venstres håndtering af sagen har ikke mindst kommunikationsmæssigt været amatøragtig og rodet. Løkke har talt usandt i forløbet, hvilket har slået skår i hans troværdighed. Og hans løjtnanter stillede sig op i frontlinjen med budskabet om, at det var en umulighed at få bilagene udleveret fra GGGI, næsten helt frem til det øjeblik, hvor Løkke annoncerede, at bilagene ville blive lagt frem søndag. 

Den kluntede håndtering af sagen er en gave til statsministeren og regeringsblokken. 

Venstre er på hælene. Hvad der for ikke ret lang tid siden fremstod som en professionel kampagneorganisation over for en svækket regering, er nu blevet udstillet som et parti i indre splid. Måske er det en game-changer, der kan blive et afgørende vendepunkt for regeringen efter to år ude i tovene?

Flyt pengene fra Sydkorea til Afrika

Det pressemøde, hvor Lars Løkke præsenterede bilagene, afholdes efter redaktionens slutning, så vi ved ikke i skrivende stund, i hvilket omfang han har formået at få lukket sagen eller dysset den så meget ned, at den snart bliver glemt.

Beløbene taget i betragtning er det nok ikke så sandsynligt, at han af egen drift lover at betale pengene tilbage, sådan som det skete i bilagssagen i 2008. Men det er sandsynligt, at han vil beklage og undskylde på et lidt mere grundlæggende niveau, end han gjorde i sidste uges kortfattede pressemeddelelse. Måske vil han også træde tilbage som formand for GGGI for at få lukket alle spekulationer. 

Og det hele kan ende med, at regeringen stopper støtten til GGGI. Organisationens hidtidige resultater er yderst sparsomme, og i ugens løb er der kommet oplysninger frem, der stiller dens arbejde i et mildest talt tvivlsomt skær. 

Næppe ret mange ville begræde det, hvis de 90 millioner kr., som Danmark bidrager med, f.eks. blev brugt til at realisere regeringens affaldsstrategi eller kunne give nogle fattige børn i Afrika en uddannelse.

Moralistiske medier?

Naturligvis er det en vigtig del af mediernes opgave at interessere sig for de folkevalgtes omgang med skattekronerne. Hvis der er tale om et reelt magtmisbrug for egen vindings skyld, så er medierne også forpligtet til at tage sagen op og må afsløre de fejltrin, der er begået. Men de seneste ugers mediedækning af Løkke-sagen og dens mange mellemregninger har været helt ude af proportioner. 

Mange spaltemeter er brugt på at analysere de mindste sideperspektiver i forløbet, og der er sågar skrevet artikler med beregninger af CO2-udslippet på forskellige flysæder. Den moralske forargelse er blevet kombineret med åbenlyse forsøg på at begå karaktermord på ”luksusdyret” Løkke, selv om han tilsyneladende har holdt sig inden for det regelsæt, som GGGI arbejder ud fra. 

Politikere, der følger reglerne, bør ikke forfølges af medierne eller gøres til genstand for kampagnejournalistik. Karaktermordet er opportunt for de politiske modstandere, men pressens opgave bør ikke være at sætte sig op som moralske overdommere. Medierne bør undersøge fakta og analysere disse, i stedet for i konkurrencens hellige navn at køre med på selv de mindste personsager eller moralisere over politikere, der ikke flyver på monkey class.

Der er til tider alt for meget X-factor og underholdning i den politiske journalistik, og partiernes spindoktorer har vist sig yderst leveringsdygtige i nye sagsakter til det personfikserede politiske underholdningsshow.

De to blokke har ikke noget at lade hinanden høre på den front. Venstre, der nu får den store tur i mediernes vridemaskine, spillede selv en hovedrolle, da den nu forhenværende kulturminister Uffe Elbæk blev grillet for sine arrangementer på AFUK – og de pustede ivrigt til ilden, da medierne svælgede i Helle Thorning-Schmidts skattesag.

Showet stopper ikke. Mere vil have mere, og ofte slipper medierne først grebet, når offeret ligger ned.  For udenrigsminister Lene Espersen endte en ferierejse og et mødeafbud med at koste hende posten som partiformand, selv om hun ret beset var en langt flittigere udenrigsminister end flere af sine forgængere. 

Den næste i rækken kan blive Kristian Thulesen Dahl, der kan få turen i underholdningsmaskinen, hvis han bliver for overmodig, glemmer ydmygheden og ikke kigger på den forbandede meningsmåling, han bærer rundt på i sin taske. Ydmyghed er en dyd, som alle danske politikere skal lære sig, hvis de vil lede og styre uden om de personsager, der ligger på lur i den næste gyde. Sådan er vilkårene blevet.

Hellere fakta end forargelse

Principielt burde det ikke give anledning til den store offentlige forargelse, at en dansk toppolitiker rejser og bor dyrt, når han eller hun er udenlands i statens ærinde. At holde en vis standard, hvad angår rejser, indkvartering, forplejning og påklædning kan i nogle situationer være nyttige redskaber til, eller ligefrem forudsætninger for, at opnå indflydelse og blive taget alvorligt på de bonede gulve i den internationale topklasse.

Men som ikke mindst statsminister Helle Thorning-Schmidt har måttet sande, er det en balancegang, hvor man skal passe på, at man ikke overmarkerer afstanden til de vælgere, man repræsenterer – og skal vælges af. Det gælder om at finde den rigtige balance.

På den anden side må offentligheden og medierne også til at udvise en lidt større tolerance over for politikernes gøren og laden i stedet for at forfalde til mindste fællesnævner og janteloven. 

Hverken ministres eller partiformænds lønninger er eksorbitante eller urimelige i forhold til de mange arbejdstimer, vi forventer af dem, og den mediebehandling, vi udsætter dem for. Og hvis vi som skatteydere bruger lidt ekstra penge på, at de kan være udhvilede, når de kommer frem, burde det ikke gøres til en større sag i hverken Ekstra Bladet, BT eller tv-aviserne. 

Man kan selvfølgelig diskutere, hvor grænsen går mellem det komfortable og det luksuriøse – og det gør man da også, hvilket bl.a. har resulteret i meget faste rejseregler for danske politikere og embedsmænd. 

I mange andre vestlige lande gider vælgerne og medierne ikke bruge tid på den slags. Men i Danmark gør vi. Janteloven og lighedskulturen er en stærk kraft, og bagatelgrænsen er nogle gange ufattelig lav. Den er til tider for lav, men politikerne er pisket til at navigere efter dette som et vilkår. De kan ikke tillade sig at gøre sig morsomme over et par dyre sko, og nogle tager hellere en genbrugskjole på, når de skal op til Dronningen, end at svinge for meget med Gucci-tasken.

Hovmodet er Løkkes akilleshæl

Lars Løkke Rasmussen var aldrig kommet i denne prekære situation, hvis han havde opført sig bare en anelse rationelt. Han burde om nogen vide, hvordan formiddagsbladene kan sætte dagsordenen. Har han ikke lært noget af bilagssagen i 2008? Dengang var det ikke interkontinentale luksusflyvninger, men taxa-, hotel- og restaurationsregninger, der bragte ham for mediernes moralske domstol. 

Han burde have lært lektien og taget sine forholdsregler denne gang. Uanset rejsereglerne i GGGI burde han have indset, at han anbragte sig selv i skudlinjen ved at rejse på en bedre klasse end regeringens ministre. Måske føler Lars Løkke inderst inde, at han stadig burde være statsminister?

”Man kan ikke lede, hvis man går midt i flokken, og man kan heller ikke lede, hvis man går så langt foran flokken, at man mister de andre af syne,” har Lars Løkke sagt ved en anden lejlighed. Og måske er hans problem, at han ikke har forstået visdommen i disse ord. 

Hovmodet er stadig Løkkes akilleshæl. Eller som jeg skrev for fire måneder siden i en analyse her i Mandag Morgen:

”Hovmod og umættelige ambitioner kan i nogle sammenhænge drive folk til vanvid eller få dem til at tage forhastede beslutninger. Lars Løkke, der har badet sig i tårnhøje meningsmålinger efter et valg, som han følte, at han vandt, har i flere situationer vist, at netop hovmodet er et af hans svage punkter. Har han ikke rådgivere, der kan hjælpe ham til at dosere sine interventioner, udmeldinger og beslutninger rigtigt, vil regeringen forsøge at udstille denne svaghed.”

Man mærker hensigten

Det er ikke tilfældigt, at Løkkes sag dukkede op på et tidspunkt, hvor regeringen havde desperat dårlige meningsmålinger. Ekstra Bladet blev budbringeren, men hvis ikke de havde kørt sagen, var den sikkert dukket op et andet sted. Sådan er dansk politik nemlig også blevet. Børsen kunne i sidste uge spørge, hvorfor Løkke skal udsættes for så meget kritik, når statsministeren har brugt syv gange så mange penge på at chartre private jetfly i forbindelse med det danske EU-formandskab? Og sådan bølger spindoktorkampen frem og tilbage. 

Hvor mange spaltemillimeter medierne vil lægge til, er først som sidst et spørgsmål om proportionssans. 

Det er nemt at forstå, at de økonomisk trængte medier kan være fristede til at ”give den fuld skrue”. Personsagerne er ”gode historier”, der giver point i den hårde kamp om opmærksomheden. Men det altdominerende personfokus og de langvarige kampagner med fokus på politikernes fejltrin risikerer i længden at udhule mediernes troværdighed og relevans som den fjerde statsmagt og demokratiets vagthund. 

Når den politiske dækning bliver for meget underholdning, og de toneangivende medier reduceres til budbringere for Facebook-opdateringer og personfnidder, risikerer den demokratiske debat om de store samfundsspørgsmål at blive banaliseret og/eller marginaliseret.

Politikerne bør på samme måde besinde sig på, at deres egne og deres rådgiveres bidrag til at holde denne spiral kørende, ikke er noget, der styrker respekten for landets politiske ledere eller gør det mere attraktivt for de unge generationer at gå ind i politik. Alle har et ansvar, der rækker ud over dem selv og nuet. 

Demokratiet risikerer at blive den store taber, hvis den fyldige dækning af personsagerne kommer til at skygge for andre påtrængende debatter om de store samfundsreformer af erhvervsskolerne, af erhvervspolitikken, af arbejdsmarkedsreglerne, af infrastrukturen osv.

Måske er det på høje tid at tage en seriøs debat om, hvor lavt fællesnævneren skal sænkes, og hvordan vi i fællesskab – medierne såvel som politikerne og deres rådgivere – kan hæve den.

Forrige artikel Erhvervsskolereform er halvfærdigt arbejde Erhvervsskolereform er halvfærdigt arbejde Næste artikel Derfor satser Danmark og Løkke på grøn vækst

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.