En sag med flere tabere

Luksusdyr, klodsmajor, rejsekonge. Medier, kommentatorer og politiske modstandere har i den forløbne uge fældet hårde domme over oppositionslederen, Lars Løkke Rasmussens, dømmekraft og moralske habitus. 

Det hele tog for alvor fart for to uger siden med afsløringen af Løkkes luksusrejser på første klasse, som Ekstra Bladet fik timet til Venstres landsmøde, hvor V-formanden ellers forsøgte at brande sit parti som den almindelige industriarbejders bedste ven. 

Som formand for Global Green Growth Institute har Løkke siden sommeren 2012 spenderet over en million kr. på at rejse på første klasse, køre i limousiner og bo i dyre hotelsuiter. Det sender et signal, der står i skærende kontrast til Venstres finanslovsforslag om at spare på ulandsbistanden og sætte økonomisk effektivitet i højsædet. 

Og Løkke har ikke gjort sin position stærkere med den sarkastiske bemærkning i Folketingets spørgetid om, at 2.000 kr. rakte til et par sko. Det er pludselig blevet uhyre svært for Venstre at sælge sig selv som den lille mands beskytter. Tilliden til Løkke som statsministerkandidat er styrtdykket, så han nu, for første gang siden valget, er kommet ned i øjenhøjde med Helle Thorning-Schmidt. De nyeste meningsmålinger tyder på, at to års vælgerfremgang kan være formøblet med ét slag. 

Flere Venstre-borgmestre frygter nu, at tilbageslaget sætter sig spor ved kommunalvalget i november, og nogle har haft et behov for at undsige deres partiformands handlinger offentligt. 

Amatøragtig kommunikation

Venstres håndtering af sagen har ikke mindst kommunikationsmæssigt været amatøragtig og rodet. Løkke har talt usandt i forløbet, hvilket har slået skår i hans troværdighed. Og hans løjtnanter stillede sig op i frontlinjen med budskabet om, at det var en umulighed at få bilagene udleveret fra GGGI, næsten helt frem til det øjeblik, hvor Løkke annoncerede, at bilagene ville blive lagt frem søndag. 

Den kluntede håndtering af sagen er en gave til statsministeren og regeringsblokken. 

Venstre er på hælene. Hvad der for ikke ret lang tid siden fremstod som en professionel kampagneorganisation over for en svækket regering, er nu blevet udstillet som et parti i indre splid. Måske er det en game-changer, der kan blive et afgørende vendepunkt for regeringen efter to år ude i tovene?

Flyt pengene fra Sydkorea til Afrika

Det pressemøde, hvor Lars Løkke præsenterede bilagene, afholdes efter redaktionens slutning, så vi ved ikke i skrivende stund, i hvilket omfang han har formået at få lukket sagen eller dysset den så meget ned, at den snart bliver glemt.

Beløbene taget i betragtning er det nok ikke så sandsynligt, at han af egen drift lover at betale pengene tilbage, sådan som det skete i bilagssagen i 2008. Men det er sandsynligt, at han vil beklage og undskylde på et lidt mere grundlæggende niveau, end han gjorde i sidste uges kortfattede pressemeddelelse. Måske vil han også træde tilbage som formand for GGGI for at få lukket alle spekulationer. 

Og det hele kan ende med, at regeringen stopper støtten til GGGI. Organisationens hidtidige resultater er yderst sparsomme, og i ugens løb er der kommet oplysninger frem, der stiller dens arbejde i et mildest talt tvivlsomt skær. 

Næppe ret mange ville begræde det, hvis de 90 millioner kr., som Danmark bidrager med, f.eks. blev brugt til at realisere regeringens affaldsstrategi eller kunne give nogle fattige børn i Afrika en uddannelse.

Moralistiske medier?

Naturligvis er det en vigtig del af mediernes opgave at interessere sig for de folkevalgtes omgang med skattekronerne. Hvis der er tale om et reelt magtmisbrug for egen vindings skyld, så er medierne også forpligtet til at tage sagen op og må afsløre de fejltrin, der er begået. Men de seneste ugers mediedækning af Løkke-sagen og dens mange mellemregninger har været helt ude af proportioner. 

Mange spaltemeter er brugt på at analysere de mindste sideperspektiver i forløbet, og der er sågar skrevet artikler med beregninger af CO2-udslippet på forskellige flysæder. Den moralske forargelse er blevet kombineret med åbenlyse forsøg på at begå karaktermord på ”luksusdyret” Løkke, selv om han tilsyneladende har holdt sig inden for det regelsæt, som GGGI arbejder ud fra. 

Politikere, der følger reglerne, bør ikke forfølges af medierne eller gøres til genstand for kampagnejournalistik. Karaktermordet er opportunt for de politiske modstandere, men pressens opgave bør ikke være at sætte sig op som moralske overdommere. Medierne bør undersøge fakta og analysere disse, i stedet for i konkurrencens hellige navn at køre med på selv de mindste personsager eller moralisere over politikere, der ikke flyver på monkey class.

Der er til tider alt for meget X-factor og underholdning i den politiske journalistik, og partiernes spindoktorer har vist sig yderst leveringsdygtige i nye sagsakter til det personfikserede politiske underholdningsshow.

De to blokke har ikke noget at lade hinanden høre på den front. Venstre, der nu får den store tur i mediernes vridemaskine, spillede selv en hovedrolle, da den nu forhenværende kulturminister Uffe Elbæk blev grillet for sine arrangementer på AFUK – og de pustede ivrigt til ilden, da medierne svælgede i Helle Thorning-Schmidts skattesag.

Showet stopper ikke. Mere vil have mere, og ofte slipper medierne først grebet, når offeret ligger ned.  For udenrigsminister Lene Espersen endte en ferierejse og et mødeafbud med at koste hende posten som partiformand, selv om hun ret beset var en langt flittigere udenrigsminister end flere af sine forgængere. 

Den næste i rækken kan blive Kristian Thulesen Dahl, der kan få turen i underholdningsmaskinen, hvis han bliver for overmodig, glemmer ydmygheden og ikke kigger på den forbandede meningsmåling, han bærer rundt på i sin taske. Ydmyghed er en dyd, som alle danske politikere skal lære sig, hvis de vil lede og styre uden om de personsager, der ligger på lur i den næste gyde. Sådan er vilkårene blevet.

Hellere fakta end forargelse

Principielt burde det ikke give anledning til den store offentlige forargelse, at en dansk toppolitiker rejser og bor dyrt, når han eller hun er udenlands i statens ærinde. At holde en vis standard, hvad angår rejser, indkvartering, forplejning og påklædning kan i nogle situationer være nyttige redskaber til, eller ligefrem forudsætninger for, at opnå indflydelse og blive taget alvorligt på de bonede gulve i den internationale topklasse.

Men som ikke mindst statsminister Helle Thorning-Schmidt har måttet sande, er det en balancegang, hvor man skal passe på, at man ikke overmarkerer afstanden til de vælgere, man repræsenterer – og skal vælges af. Det gælder om at finde den rigtige balance.

På den anden side må offentligheden og medierne også til at udvise en lidt større tolerance over for politikernes gøren og laden i stedet for at forfalde til mindste fællesnævner og janteloven. 

Hverken ministres eller partiformænds lønninger er eksorbitante eller urimelige i forhold til de mange arbejdstimer, vi forventer af dem, og den mediebehandling, vi udsætter dem for. Og hvis vi som skatteydere bruger lidt ekstra penge på, at de kan være udhvilede, når de kommer frem, burde det ikke gøres til en større sag i hverken Ekstra Bladet, BT eller tv-aviserne. 

Man kan selvfølgelig diskutere, hvor grænsen går mellem det komfortable og det luksuriøse – og det gør man da også, hvilket bl.a. har resulteret i meget faste rejseregler for danske politikere og embedsmænd. 

I mange andre vestlige lande gider vælgerne og medierne ikke bruge tid på den slags. Men i Danmark gør vi. Janteloven og lighedskulturen er en stærk kraft, og bagatelgrænsen er nogle gange ufattelig lav. Den er til tider for lav, men politikerne er pisket til at navigere efter dette som et vilkår. De kan ikke tillade sig at gøre sig morsomme over et par dyre sko, og nogle tager hellere en genbrugskjole på, når de skal op til Dronningen, end at svinge for meget med Gucci-tasken.

Hovmodet er Løkkes akilleshæl

Lars Løkke Rasmussen var aldrig kommet i denne prekære situation, hvis han havde opført sig bare en anelse rationelt. Han burde om nogen vide, hvordan formiddagsbladene kan sætte dagsordenen. Har han ikke lært noget af bilagssagen i 2008? Dengang var det ikke interkontinentale luksusflyvninger, men taxa-, hotel- og restaurationsregninger, der bragte ham for mediernes moralske domstol. 

Han burde have lært lektien og taget sine forholdsregler denne gang. Uanset rejsereglerne i GGGI burde han have indset, at han anbragte sig selv i skudlinjen ved at rejse på en bedre klasse end regeringens ministre. Måske føler Lars Løkke inderst inde, at han stadig burde være statsminister?

”Man kan ikke lede, hvis man går midt i flokken, og man kan heller ikke lede, hvis man går så langt foran flokken, at man mister de andre af syne,” har Lars Løkke sagt ved en anden lejlighed. Og måske er hans problem, at han ikke har forstået visdommen i disse ord. 

Hovmodet er stadig Løkkes akilleshæl. Eller som jeg skrev for fire måneder siden i en analyse her i Mandag Morgen:

”Hovmod og umættelige ambitioner kan i nogle sammenhænge drive folk til vanvid eller få dem til at tage forhastede beslutninger. Lars Løkke, der har badet sig i tårnhøje meningsmålinger efter et valg, som han følte, at han vandt, har i flere situationer vist, at netop hovmodet er et af hans svage punkter. Har han ikke rådgivere, der kan hjælpe ham til at dosere sine interventioner, udmeldinger og beslutninger rigtigt, vil regeringen forsøge at udstille denne svaghed.”

Man mærker hensigten

Det er ikke tilfældigt, at Løkkes sag dukkede op på et tidspunkt, hvor regeringen havde desperat dårlige meningsmålinger. Ekstra Bladet blev budbringeren, men hvis ikke de havde kørt sagen, var den sikkert dukket op et andet sted. Sådan er dansk politik nemlig også blevet. Børsen kunne i sidste uge spørge, hvorfor Løkke skal udsættes for så meget kritik, når statsministeren har brugt syv gange så mange penge på at chartre private jetfly i forbindelse med det danske EU-formandskab? Og sådan bølger spindoktorkampen frem og tilbage. 

Hvor mange spaltemillimeter medierne vil lægge til, er først som sidst et spørgsmål om proportionssans. 

Det er nemt at forstå, at de økonomisk trængte medier kan være fristede til at ”give den fuld skrue”. Personsagerne er ”gode historier”, der giver point i den hårde kamp om opmærksomheden. Men det altdominerende personfokus og de langvarige kampagner med fokus på politikernes fejltrin risikerer i længden at udhule mediernes troværdighed og relevans som den fjerde statsmagt og demokratiets vagthund. 

Når den politiske dækning bliver for meget underholdning, og de toneangivende medier reduceres til budbringere for Facebook-opdateringer og personfnidder, risikerer den demokratiske debat om de store samfundsspørgsmål at blive banaliseret og/eller marginaliseret.

Politikerne bør på samme måde besinde sig på, at deres egne og deres rådgiveres bidrag til at holde denne spiral kørende, ikke er noget, der styrker respekten for landets politiske ledere eller gør det mere attraktivt for de unge generationer at gå ind i politik. Alle har et ansvar, der rækker ud over dem selv og nuet. 

Demokratiet risikerer at blive den store taber, hvis den fyldige dækning af personsagerne kommer til at skygge for andre påtrængende debatter om de store samfundsreformer af erhvervsskolerne, af erhvervspolitikken, af arbejdsmarkedsreglerne, af infrastrukturen osv.

Måske er det på høje tid at tage en seriøs debat om, hvor lavt fællesnævneren skal sænkes, og hvordan vi i fællesskab – medierne såvel som politikerne og deres rådgivere – kan hæve den.

Forrige artikel Erhvervsskolereform er halvfærdigt arbejde Erhvervsskolereform er halvfærdigt arbejde Næste artikel Derfor satser Danmark og Løkke på grøn vækst

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling