En sag med flere tabere

Luksusdyr, klodsmajor, rejsekonge. Medier, kommentatorer og politiske modstandere har i den forløbne uge fældet hårde domme over oppositionslederen, Lars Løkke Rasmussens, dømmekraft og moralske habitus. 

Det hele tog for alvor fart for to uger siden med afsløringen af Løkkes luksusrejser på første klasse, som Ekstra Bladet fik timet til Venstres landsmøde, hvor V-formanden ellers forsøgte at brande sit parti som den almindelige industriarbejders bedste ven. 

Som formand for Global Green Growth Institute har Løkke siden sommeren 2012 spenderet over en million kr. på at rejse på første klasse, køre i limousiner og bo i dyre hotelsuiter. Det sender et signal, der står i skærende kontrast til Venstres finanslovsforslag om at spare på ulandsbistanden og sætte økonomisk effektivitet i højsædet. 

Og Løkke har ikke gjort sin position stærkere med den sarkastiske bemærkning i Folketingets spørgetid om, at 2.000 kr. rakte til et par sko. Det er pludselig blevet uhyre svært for Venstre at sælge sig selv som den lille mands beskytter. Tilliden til Løkke som statsministerkandidat er styrtdykket, så han nu, for første gang siden valget, er kommet ned i øjenhøjde med Helle Thorning-Schmidt. De nyeste meningsmålinger tyder på, at to års vælgerfremgang kan være formøblet med ét slag. 

Flere Venstre-borgmestre frygter nu, at tilbageslaget sætter sig spor ved kommunalvalget i november, og nogle har haft et behov for at undsige deres partiformands handlinger offentligt. 

Amatøragtig kommunikation

Venstres håndtering af sagen har ikke mindst kommunikationsmæssigt været amatøragtig og rodet. Løkke har talt usandt i forløbet, hvilket har slået skår i hans troværdighed. Og hans løjtnanter stillede sig op i frontlinjen med budskabet om, at det var en umulighed at få bilagene udleveret fra GGGI, næsten helt frem til det øjeblik, hvor Løkke annoncerede, at bilagene ville blive lagt frem søndag. 

Den kluntede håndtering af sagen er en gave til statsministeren og regeringsblokken. 

Venstre er på hælene. Hvad der for ikke ret lang tid siden fremstod som en professionel kampagneorganisation over for en svækket regering, er nu blevet udstillet som et parti i indre splid. Måske er det en game-changer, der kan blive et afgørende vendepunkt for regeringen efter to år ude i tovene?

Flyt pengene fra Sydkorea til Afrika

Det pressemøde, hvor Lars Løkke præsenterede bilagene, afholdes efter redaktionens slutning, så vi ved ikke i skrivende stund, i hvilket omfang han har formået at få lukket sagen eller dysset den så meget ned, at den snart bliver glemt.

Beløbene taget i betragtning er det nok ikke så sandsynligt, at han af egen drift lover at betale pengene tilbage, sådan som det skete i bilagssagen i 2008. Men det er sandsynligt, at han vil beklage og undskylde på et lidt mere grundlæggende niveau, end han gjorde i sidste uges kortfattede pressemeddelelse. Måske vil han også træde tilbage som formand for GGGI for at få lukket alle spekulationer. 

Og det hele kan ende med, at regeringen stopper støtten til GGGI. Organisationens hidtidige resultater er yderst sparsomme, og i ugens løb er der kommet oplysninger frem, der stiller dens arbejde i et mildest talt tvivlsomt skær. 

Næppe ret mange ville begræde det, hvis de 90 millioner kr., som Danmark bidrager med, f.eks. blev brugt til at realisere regeringens affaldsstrategi eller kunne give nogle fattige børn i Afrika en uddannelse.

Moralistiske medier?

Naturligvis er det en vigtig del af mediernes opgave at interessere sig for de folkevalgtes omgang med skattekronerne. Hvis der er tale om et reelt magtmisbrug for egen vindings skyld, så er medierne også forpligtet til at tage sagen op og må afsløre de fejltrin, der er begået. Men de seneste ugers mediedækning af Løkke-sagen og dens mange mellemregninger har været helt ude af proportioner. 

Mange spaltemeter er brugt på at analysere de mindste sideperspektiver i forløbet, og der er sågar skrevet artikler med beregninger af CO2-udslippet på forskellige flysæder. Den moralske forargelse er blevet kombineret med åbenlyse forsøg på at begå karaktermord på ”luksusdyret” Løkke, selv om han tilsyneladende har holdt sig inden for det regelsæt, som GGGI arbejder ud fra. 

Politikere, der følger reglerne, bør ikke forfølges af medierne eller gøres til genstand for kampagnejournalistik. Karaktermordet er opportunt for de politiske modstandere, men pressens opgave bør ikke være at sætte sig op som moralske overdommere. Medierne bør undersøge fakta og analysere disse, i stedet for i konkurrencens hellige navn at køre med på selv de mindste personsager eller moralisere over politikere, der ikke flyver på monkey class.

Der er til tider alt for meget X-factor og underholdning i den politiske journalistik, og partiernes spindoktorer har vist sig yderst leveringsdygtige i nye sagsakter til det personfikserede politiske underholdningsshow.

De to blokke har ikke noget at lade hinanden høre på den front. Venstre, der nu får den store tur i mediernes vridemaskine, spillede selv en hovedrolle, da den nu forhenværende kulturminister Uffe Elbæk blev grillet for sine arrangementer på AFUK – og de pustede ivrigt til ilden, da medierne svælgede i Helle Thorning-Schmidts skattesag.

Showet stopper ikke. Mere vil have mere, og ofte slipper medierne først grebet, når offeret ligger ned.  For udenrigsminister Lene Espersen endte en ferierejse og et mødeafbud med at koste hende posten som partiformand, selv om hun ret beset var en langt flittigere udenrigsminister end flere af sine forgængere. 

Den næste i rækken kan blive Kristian Thulesen Dahl, der kan få turen i underholdningsmaskinen, hvis han bliver for overmodig, glemmer ydmygheden og ikke kigger på den forbandede meningsmåling, han bærer rundt på i sin taske. Ydmyghed er en dyd, som alle danske politikere skal lære sig, hvis de vil lede og styre uden om de personsager, der ligger på lur i den næste gyde. Sådan er vilkårene blevet.

Hellere fakta end forargelse

Principielt burde det ikke give anledning til den store offentlige forargelse, at en dansk toppolitiker rejser og bor dyrt, når han eller hun er udenlands i statens ærinde. At holde en vis standard, hvad angår rejser, indkvartering, forplejning og påklædning kan i nogle situationer være nyttige redskaber til, eller ligefrem forudsætninger for, at opnå indflydelse og blive taget alvorligt på de bonede gulve i den internationale topklasse.

Men som ikke mindst statsminister Helle Thorning-Schmidt har måttet sande, er det en balancegang, hvor man skal passe på, at man ikke overmarkerer afstanden til de vælgere, man repræsenterer – og skal vælges af. Det gælder om at finde den rigtige balance.

På den anden side må offentligheden og medierne også til at udvise en lidt større tolerance over for politikernes gøren og laden i stedet for at forfalde til mindste fællesnævner og janteloven. 

Hverken ministres eller partiformænds lønninger er eksorbitante eller urimelige i forhold til de mange arbejdstimer, vi forventer af dem, og den mediebehandling, vi udsætter dem for. Og hvis vi som skatteydere bruger lidt ekstra penge på, at de kan være udhvilede, når de kommer frem, burde det ikke gøres til en større sag i hverken Ekstra Bladet, BT eller tv-aviserne. 

Man kan selvfølgelig diskutere, hvor grænsen går mellem det komfortable og det luksuriøse – og det gør man da også, hvilket bl.a. har resulteret i meget faste rejseregler for danske politikere og embedsmænd. 

I mange andre vestlige lande gider vælgerne og medierne ikke bruge tid på den slags. Men i Danmark gør vi. Janteloven og lighedskulturen er en stærk kraft, og bagatelgrænsen er nogle gange ufattelig lav. Den er til tider for lav, men politikerne er pisket til at navigere efter dette som et vilkår. De kan ikke tillade sig at gøre sig morsomme over et par dyre sko, og nogle tager hellere en genbrugskjole på, når de skal op til Dronningen, end at svinge for meget med Gucci-tasken.

Hovmodet er Løkkes akilleshæl

Lars Løkke Rasmussen var aldrig kommet i denne prekære situation, hvis han havde opført sig bare en anelse rationelt. Han burde om nogen vide, hvordan formiddagsbladene kan sætte dagsordenen. Har han ikke lært noget af bilagssagen i 2008? Dengang var det ikke interkontinentale luksusflyvninger, men taxa-, hotel- og restaurationsregninger, der bragte ham for mediernes moralske domstol. 

Han burde have lært lektien og taget sine forholdsregler denne gang. Uanset rejsereglerne i GGGI burde han have indset, at han anbragte sig selv i skudlinjen ved at rejse på en bedre klasse end regeringens ministre. Måske føler Lars Løkke inderst inde, at han stadig burde være statsminister?

”Man kan ikke lede, hvis man går midt i flokken, og man kan heller ikke lede, hvis man går så langt foran flokken, at man mister de andre af syne,” har Lars Løkke sagt ved en anden lejlighed. Og måske er hans problem, at han ikke har forstået visdommen i disse ord. 

Hovmodet er stadig Løkkes akilleshæl. Eller som jeg skrev for fire måneder siden i en analyse her i Mandag Morgen:

”Hovmod og umættelige ambitioner kan i nogle sammenhænge drive folk til vanvid eller få dem til at tage forhastede beslutninger. Lars Løkke, der har badet sig i tårnhøje meningsmålinger efter et valg, som han følte, at han vandt, har i flere situationer vist, at netop hovmodet er et af hans svage punkter. Har han ikke rådgivere, der kan hjælpe ham til at dosere sine interventioner, udmeldinger og beslutninger rigtigt, vil regeringen forsøge at udstille denne svaghed.”

Man mærker hensigten

Det er ikke tilfældigt, at Løkkes sag dukkede op på et tidspunkt, hvor regeringen havde desperat dårlige meningsmålinger. Ekstra Bladet blev budbringeren, men hvis ikke de havde kørt sagen, var den sikkert dukket op et andet sted. Sådan er dansk politik nemlig også blevet. Børsen kunne i sidste uge spørge, hvorfor Løkke skal udsættes for så meget kritik, når statsministeren har brugt syv gange så mange penge på at chartre private jetfly i forbindelse med det danske EU-formandskab? Og sådan bølger spindoktorkampen frem og tilbage. 

Hvor mange spaltemillimeter medierne vil lægge til, er først som sidst et spørgsmål om proportionssans. 

Det er nemt at forstå, at de økonomisk trængte medier kan være fristede til at ”give den fuld skrue”. Personsagerne er ”gode historier”, der giver point i den hårde kamp om opmærksomheden. Men det altdominerende personfokus og de langvarige kampagner med fokus på politikernes fejltrin risikerer i længden at udhule mediernes troværdighed og relevans som den fjerde statsmagt og demokratiets vagthund. 

Når den politiske dækning bliver for meget underholdning, og de toneangivende medier reduceres til budbringere for Facebook-opdateringer og personfnidder, risikerer den demokratiske debat om de store samfundsspørgsmål at blive banaliseret og/eller marginaliseret.

Politikerne bør på samme måde besinde sig på, at deres egne og deres rådgiveres bidrag til at holde denne spiral kørende, ikke er noget, der styrker respekten for landets politiske ledere eller gør det mere attraktivt for de unge generationer at gå ind i politik. Alle har et ansvar, der rækker ud over dem selv og nuet. 

Demokratiet risikerer at blive den store taber, hvis den fyldige dækning af personsagerne kommer til at skygge for andre påtrængende debatter om de store samfundsreformer af erhvervsskolerne, af erhvervspolitikken, af arbejdsmarkedsreglerne, af infrastrukturen osv.

Måske er det på høje tid at tage en seriøs debat om, hvor lavt fællesnævneren skal sænkes, og hvordan vi i fællesskab – medierne såvel som politikerne og deres rådgivere – kan hæve den.

Forrige artikel Erhvervsskolereform er halvfærdigt arbejde Erhvervsskolereform er halvfærdigt arbejde Næste artikel Derfor satser Danmark og Løkke på grøn vækst

Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet 

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.