En sag med flere tabere

Luksusdyr, klodsmajor, rejsekonge. Medier, kommentatorer og politiske modstandere har i den forløbne uge fældet hårde domme over oppositionslederen, Lars Løkke Rasmussens, dømmekraft og moralske habitus. 

Det hele tog for alvor fart for to uger siden med afsløringen af Løkkes luksusrejser på første klasse, som Ekstra Bladet fik timet til Venstres landsmøde, hvor V-formanden ellers forsøgte at brande sit parti som den almindelige industriarbejders bedste ven. 

Som formand for Global Green Growth Institute har Løkke siden sommeren 2012 spenderet over en million kr. på at rejse på første klasse, køre i limousiner og bo i dyre hotelsuiter. Det sender et signal, der står i skærende kontrast til Venstres finanslovsforslag om at spare på ulandsbistanden og sætte økonomisk effektivitet i højsædet. 

Og Løkke har ikke gjort sin position stærkere med den sarkastiske bemærkning i Folketingets spørgetid om, at 2.000 kr. rakte til et par sko. Det er pludselig blevet uhyre svært for Venstre at sælge sig selv som den lille mands beskytter. Tilliden til Løkke som statsministerkandidat er styrtdykket, så han nu, for første gang siden valget, er kommet ned i øjenhøjde med Helle Thorning-Schmidt. De nyeste meningsmålinger tyder på, at to års vælgerfremgang kan være formøblet med ét slag. 

Flere Venstre-borgmestre frygter nu, at tilbageslaget sætter sig spor ved kommunalvalget i november, og nogle har haft et behov for at undsige deres partiformands handlinger offentligt. 

Amatøragtig kommunikation

Venstres håndtering af sagen har ikke mindst kommunikationsmæssigt været amatøragtig og rodet. Løkke har talt usandt i forløbet, hvilket har slået skår i hans troværdighed. Og hans løjtnanter stillede sig op i frontlinjen med budskabet om, at det var en umulighed at få bilagene udleveret fra GGGI, næsten helt frem til det øjeblik, hvor Løkke annoncerede, at bilagene ville blive lagt frem søndag. 

Den kluntede håndtering af sagen er en gave til statsministeren og regeringsblokken. 

Venstre er på hælene. Hvad der for ikke ret lang tid siden fremstod som en professionel kampagneorganisation over for en svækket regering, er nu blevet udstillet som et parti i indre splid. Måske er det en game-changer, der kan blive et afgørende vendepunkt for regeringen efter to år ude i tovene?

Flyt pengene fra Sydkorea til Afrika

Det pressemøde, hvor Lars Løkke præsenterede bilagene, afholdes efter redaktionens slutning, så vi ved ikke i skrivende stund, i hvilket omfang han har formået at få lukket sagen eller dysset den så meget ned, at den snart bliver glemt.

Beløbene taget i betragtning er det nok ikke så sandsynligt, at han af egen drift lover at betale pengene tilbage, sådan som det skete i bilagssagen i 2008. Men det er sandsynligt, at han vil beklage og undskylde på et lidt mere grundlæggende niveau, end han gjorde i sidste uges kortfattede pressemeddelelse. Måske vil han også træde tilbage som formand for GGGI for at få lukket alle spekulationer. 

Og det hele kan ende med, at regeringen stopper støtten til GGGI. Organisationens hidtidige resultater er yderst sparsomme, og i ugens løb er der kommet oplysninger frem, der stiller dens arbejde i et mildest talt tvivlsomt skær. 

Næppe ret mange ville begræde det, hvis de 90 millioner kr., som Danmark bidrager med, f.eks. blev brugt til at realisere regeringens affaldsstrategi eller kunne give nogle fattige børn i Afrika en uddannelse.

Moralistiske medier?

Naturligvis er det en vigtig del af mediernes opgave at interessere sig for de folkevalgtes omgang med skattekronerne. Hvis der er tale om et reelt magtmisbrug for egen vindings skyld, så er medierne også forpligtet til at tage sagen op og må afsløre de fejltrin, der er begået. Men de seneste ugers mediedækning af Løkke-sagen og dens mange mellemregninger har været helt ude af proportioner. 

Mange spaltemeter er brugt på at analysere de mindste sideperspektiver i forløbet, og der er sågar skrevet artikler med beregninger af CO2-udslippet på forskellige flysæder. Den moralske forargelse er blevet kombineret med åbenlyse forsøg på at begå karaktermord på ”luksusdyret” Løkke, selv om han tilsyneladende har holdt sig inden for det regelsæt, som GGGI arbejder ud fra. 

Politikere, der følger reglerne, bør ikke forfølges af medierne eller gøres til genstand for kampagnejournalistik. Karaktermordet er opportunt for de politiske modstandere, men pressens opgave bør ikke være at sætte sig op som moralske overdommere. Medierne bør undersøge fakta og analysere disse, i stedet for i konkurrencens hellige navn at køre med på selv de mindste personsager eller moralisere over politikere, der ikke flyver på monkey class.

Der er til tider alt for meget X-factor og underholdning i den politiske journalistik, og partiernes spindoktorer har vist sig yderst leveringsdygtige i nye sagsakter til det personfikserede politiske underholdningsshow.

De to blokke har ikke noget at lade hinanden høre på den front. Venstre, der nu får den store tur i mediernes vridemaskine, spillede selv en hovedrolle, da den nu forhenværende kulturminister Uffe Elbæk blev grillet for sine arrangementer på AFUK – og de pustede ivrigt til ilden, da medierne svælgede i Helle Thorning-Schmidts skattesag.

Showet stopper ikke. Mere vil have mere, og ofte slipper medierne først grebet, når offeret ligger ned.  For udenrigsminister Lene Espersen endte en ferierejse og et mødeafbud med at koste hende posten som partiformand, selv om hun ret beset var en langt flittigere udenrigsminister end flere af sine forgængere. 

Den næste i rækken kan blive Kristian Thulesen Dahl, der kan få turen i underholdningsmaskinen, hvis han bliver for overmodig, glemmer ydmygheden og ikke kigger på den forbandede meningsmåling, han bærer rundt på i sin taske. Ydmyghed er en dyd, som alle danske politikere skal lære sig, hvis de vil lede og styre uden om de personsager, der ligger på lur i den næste gyde. Sådan er vilkårene blevet.

Hellere fakta end forargelse

Principielt burde det ikke give anledning til den store offentlige forargelse, at en dansk toppolitiker rejser og bor dyrt, når han eller hun er udenlands i statens ærinde. At holde en vis standard, hvad angår rejser, indkvartering, forplejning og påklædning kan i nogle situationer være nyttige redskaber til, eller ligefrem forudsætninger for, at opnå indflydelse og blive taget alvorligt på de bonede gulve i den internationale topklasse.

Men som ikke mindst statsminister Helle Thorning-Schmidt har måttet sande, er det en balancegang, hvor man skal passe på, at man ikke overmarkerer afstanden til de vælgere, man repræsenterer – og skal vælges af. Det gælder om at finde den rigtige balance.

På den anden side må offentligheden og medierne også til at udvise en lidt større tolerance over for politikernes gøren og laden i stedet for at forfalde til mindste fællesnævner og janteloven. 

Hverken ministres eller partiformænds lønninger er eksorbitante eller urimelige i forhold til de mange arbejdstimer, vi forventer af dem, og den mediebehandling, vi udsætter dem for. Og hvis vi som skatteydere bruger lidt ekstra penge på, at de kan være udhvilede, når de kommer frem, burde det ikke gøres til en større sag i hverken Ekstra Bladet, BT eller tv-aviserne. 

Man kan selvfølgelig diskutere, hvor grænsen går mellem det komfortable og det luksuriøse – og det gør man da også, hvilket bl.a. har resulteret i meget faste rejseregler for danske politikere og embedsmænd. 

I mange andre vestlige lande gider vælgerne og medierne ikke bruge tid på den slags. Men i Danmark gør vi. Janteloven og lighedskulturen er en stærk kraft, og bagatelgrænsen er nogle gange ufattelig lav. Den er til tider for lav, men politikerne er pisket til at navigere efter dette som et vilkår. De kan ikke tillade sig at gøre sig morsomme over et par dyre sko, og nogle tager hellere en genbrugskjole på, når de skal op til Dronningen, end at svinge for meget med Gucci-tasken.

Hovmodet er Løkkes akilleshæl

Lars Løkke Rasmussen var aldrig kommet i denne prekære situation, hvis han havde opført sig bare en anelse rationelt. Han burde om nogen vide, hvordan formiddagsbladene kan sætte dagsordenen. Har han ikke lært noget af bilagssagen i 2008? Dengang var det ikke interkontinentale luksusflyvninger, men taxa-, hotel- og restaurationsregninger, der bragte ham for mediernes moralske domstol. 

Han burde have lært lektien og taget sine forholdsregler denne gang. Uanset rejsereglerne i GGGI burde han have indset, at han anbragte sig selv i skudlinjen ved at rejse på en bedre klasse end regeringens ministre. Måske føler Lars Løkke inderst inde, at han stadig burde være statsminister?

”Man kan ikke lede, hvis man går midt i flokken, og man kan heller ikke lede, hvis man går så langt foran flokken, at man mister de andre af syne,” har Lars Løkke sagt ved en anden lejlighed. Og måske er hans problem, at han ikke har forstået visdommen i disse ord. 

Hovmodet er stadig Løkkes akilleshæl. Eller som jeg skrev for fire måneder siden i en analyse her i Mandag Morgen:

”Hovmod og umættelige ambitioner kan i nogle sammenhænge drive folk til vanvid eller få dem til at tage forhastede beslutninger. Lars Løkke, der har badet sig i tårnhøje meningsmålinger efter et valg, som han følte, at han vandt, har i flere situationer vist, at netop hovmodet er et af hans svage punkter. Har han ikke rådgivere, der kan hjælpe ham til at dosere sine interventioner, udmeldinger og beslutninger rigtigt, vil regeringen forsøge at udstille denne svaghed.”

Man mærker hensigten

Det er ikke tilfældigt, at Løkkes sag dukkede op på et tidspunkt, hvor regeringen havde desperat dårlige meningsmålinger. Ekstra Bladet blev budbringeren, men hvis ikke de havde kørt sagen, var den sikkert dukket op et andet sted. Sådan er dansk politik nemlig også blevet. Børsen kunne i sidste uge spørge, hvorfor Løkke skal udsættes for så meget kritik, når statsministeren har brugt syv gange så mange penge på at chartre private jetfly i forbindelse med det danske EU-formandskab? Og sådan bølger spindoktorkampen frem og tilbage. 

Hvor mange spaltemillimeter medierne vil lægge til, er først som sidst et spørgsmål om proportionssans. 

Det er nemt at forstå, at de økonomisk trængte medier kan være fristede til at ”give den fuld skrue”. Personsagerne er ”gode historier”, der giver point i den hårde kamp om opmærksomheden. Men det altdominerende personfokus og de langvarige kampagner med fokus på politikernes fejltrin risikerer i længden at udhule mediernes troværdighed og relevans som den fjerde statsmagt og demokratiets vagthund. 

Når den politiske dækning bliver for meget underholdning, og de toneangivende medier reduceres til budbringere for Facebook-opdateringer og personfnidder, risikerer den demokratiske debat om de store samfundsspørgsmål at blive banaliseret og/eller marginaliseret.

Politikerne bør på samme måde besinde sig på, at deres egne og deres rådgiveres bidrag til at holde denne spiral kørende, ikke er noget, der styrker respekten for landets politiske ledere eller gør det mere attraktivt for de unge generationer at gå ind i politik. Alle har et ansvar, der rækker ud over dem selv og nuet. 

Demokratiet risikerer at blive den store taber, hvis den fyldige dækning af personsagerne kommer til at skygge for andre påtrængende debatter om de store samfundsreformer af erhvervsskolerne, af erhvervspolitikken, af arbejdsmarkedsreglerne, af infrastrukturen osv.

Måske er det på høje tid at tage en seriøs debat om, hvor lavt fællesnævneren skal sænkes, og hvordan vi i fællesskab – medierne såvel som politikerne og deres rådgivere – kan hæve den.

Forrige artikel Erhvervsskolereform er halvfærdigt arbejde Erhvervsskolereform er halvfærdigt arbejde Næste artikel Derfor satser Danmark og Løkke på grøn vækst

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.