Sandheden er kommet på udsalg

Skal de professionelle medier have en eksistensberettigelse i det postfaktuelle samfund, så må det være at afsløre løgnen.

Kendsgerninger er et levn fra den trykte presses tid, hvor folk ikke havde nogen valgmuligheder. Sagt af den amerikanske specialist i sociale medier Neetzan Zimmerman. Det provokerende udsagn fortjener næsten at blive stående lidt.

Den såkaldt fjerde statsmagt (de professionelle medier) er blevet afløst af den femte (de sociale medier), og det er det, der klikkes på og bliver delt af nyheder på de sociale medier, som får indflydelse og gennemslagskraft i det offentlige rum. Uanset om det distribuerede indhold er sandt eller falsk, manipuleret eller ægte. Den klassiske objektive, sandhedssøgende journalistik er udfordret, og sandheden er kommet på udsalg for højeste klikrate.

LÆS OGSÅ: Verden bliver skabt af løgne

I politik ser vi ud til at være på vej til samme tendens. Et blik på den amerikanske valgkamp og den britiske Brexit-afstemning viser med stor tydelighed, hvad der er i gang. Vi ser det også herhjemme. Det er det abnorme, det unormale, det grænseoverskridende, der får størst gennemslagskraft. En kandidat, som gang på gang optræder helt uden for den normale ramme, siger chokerende ting, fornærmer folk og proklamerer handlinger, som er helt urealistiske, får kolossal omtale som i tilfældet Donald Trump – også i de professionelle medier. Og når reaktionen på det grænseoverskridende indimellem ender negativt, så er det mediernes skyld.

Uanset hvor mange faktatjek og afsløringer af manipulerede udtalelser de professionelle medier sætter i værk, og hvor mange eksperter der råber op om, at fakta og kendsgerninger taler imod politiske påstande og udsagn, så stopper det ikke den nye kategori af populistiske politikere. Nu er det evnen til at ramme, hvad vælgerne føler, der tæller mere i politik end evnen til at håndtere fakta og handle rationelt, klogt og beslutsomt ud fra dem. Og værst af alt: Vælgerne ved meget vel, at populisternes udtalelser ikke er sande eller realistiske, men med manglende troværdighed hos politikerne i almindelighed, så gør det tilsyneladende ingen forskel. Og afslører medierne løgnene, så er de bare en del af eliten og ekspertvældet, som har taget kontrollen fra folkedybet.

Det har været undervejs længe, men debatten om de professionelle mediers fremtidige publicistiske opgave er taget til lige nu på denne udfordrende baggrund. Den politiske udvikling kombineret med de sociale mediers tiltagende magt er ved helt at nydefinere journalistikkens fremtid og den neutrale, objektive journalistiske formidlingsopgave.

Med Internettet er det mere end nogensinde muligt at sprede urigtige oplysninger, som hurtigt bliver delt i kaskader blandt brugerne og antaget for at være sandheder, når nu de er sendt videre af nogen, ”man kender”. Når man har fået nyheden af en i ”vennekredsen” uden om de professionelle mediers kritiske sorteringsmekanisme, så tror man mere på det, uanset om oplysningerne er vildledende, mangelfulde eller direkte løgnagtige. Man kommer til at føle en slags fællesskab med vennerne på de sociale medier, som deler samme holdning som en selv. Facebooks algoritmer er designet til at give os endnu mere af det, som de mener, vi ønsker os, som vores venner læser og plejer at læse, og derfor får vi endnu mere af samme type måske helt løgnagtige eller tvivlsomme informationer. Selvfølgelig begår de professionelle medier også fejl, og selvfølgelig har de også fordomme, men i den digitale verden spredes rygter og løgne langt hurtigere og langt mere uimodsagt, og jo vildere historierne er, desto mere spredning.

Vi havde engang en forestilling om, at demokratiet byggede på en oplyst og informeret befolkning, og at medierne leverede den demokratiske grundforsyning af viden, som kvalificerede den politiske debat. Vi havde en forestilling om, at medierne havde til opgave at være demokratiets vagthund, som hele tiden kunne holde øje med og afsløre, hvis politikerne manipulerede med kendsgerningerne.

Nu er de sociale medier så stærke, og de professionelle medier blevet så svage, at usandheder kan få lov til at cirkulere rigtigt længe og uimodsagt. Og de professionelle medier har mistet den brede befolknings tillid.

Det er nu, vi bliver nødt til at tale om en journalistisk mobilisering og slå et slag for en ny oplysningstid, hvis ikke vores samfundsudvikling skal ende med at blive tilrettelagt efter seneste shitstorm på Facebook eller seneste populistiske slag i luften. Udviklingen har det dramatiske faremoment i sig, at mister politikerne reelt styringen og evnen til at træffe de nødvendige og ind i mellem ubehagelige beslutninger, så vil nogen andre udfylde det magttomrum.

Hvad kan vi gøre ved det? Den professionelle journalistiske rolle må oprustes. Skal de professionelle medier have en eksistensberettigelse i det postfaktuelle samfund, så må det være at afsløre løgnen, lige præcis når en politiker bevæger sig ud på den boldgade. Afsløre falske påstande under direkte tv-sendinger og i skrevne interviews. Påtage sig en aktivistisk opgave med at korrigere fejl og manipulerede kendsgerninger i den offentlige debat. Vi kan ikke bare holde mikrofonen for to politikere med hver sit synspunkt og på den måde legitimere vores objektive rapportering. Når nu noget indimellem er mere rigtigt, mere sandt, end noget andet, så må vi reagere på det. Vi må sætte nye normer og standarder for objektivitet.

Den professionelle journalistik er blevet for overfladisk og for bekymret for at tage et medansvar for sandheden. Det er ofte svært i et 24/7-nyhedsmiljø, hvor historierne skal hurtigt ud, og ressourcerne til specialisering ikke er til stede. Men det ændrer ikke på, at den seneste politiske udvikling rundt omkring os og udviklingen med de sociale medier som magtfaktor må få de professionelle medier til at nytænke deres demokratiske rolle.

Forrige artikel Skattereform med bind for øjnene Skattereform med bind for øjnene Næste artikel Britisk atomdrama kan booste dansk teknologieksport Britisk atomdrama kan booste dansk teknologieksport

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.