Sandheden er kommet på udsalg

Skal de professionelle medier have en eksistensberettigelse i det postfaktuelle samfund, så må det være at afsløre løgnen.

Kendsgerninger er et levn fra den trykte presses tid, hvor folk ikke havde nogen valgmuligheder. Sagt af den amerikanske specialist i sociale medier Neetzan Zimmerman. Det provokerende udsagn fortjener næsten at blive stående lidt.

Den såkaldt fjerde statsmagt (de professionelle medier) er blevet afløst af den femte (de sociale medier), og det er det, der klikkes på og bliver delt af nyheder på de sociale medier, som får indflydelse og gennemslagskraft i det offentlige rum. Uanset om det distribuerede indhold er sandt eller falsk, manipuleret eller ægte. Den klassiske objektive, sandhedssøgende journalistik er udfordret, og sandheden er kommet på udsalg for højeste klikrate.

LÆS OGSÅ: Verden bliver skabt af løgne

I politik ser vi ud til at være på vej til samme tendens. Et blik på den amerikanske valgkamp og den britiske Brexit-afstemning viser med stor tydelighed, hvad der er i gang. Vi ser det også herhjemme. Det er det abnorme, det unormale, det grænseoverskridende, der får størst gennemslagskraft. En kandidat, som gang på gang optræder helt uden for den normale ramme, siger chokerende ting, fornærmer folk og proklamerer handlinger, som er helt urealistiske, får kolossal omtale som i tilfældet Donald Trump – også i de professionelle medier. Og når reaktionen på det grænseoverskridende indimellem ender negativt, så er det mediernes skyld.

Uanset hvor mange faktatjek og afsløringer af manipulerede udtalelser de professionelle medier sætter i værk, og hvor mange eksperter der råber op om, at fakta og kendsgerninger taler imod politiske påstande og udsagn, så stopper det ikke den nye kategori af populistiske politikere. Nu er det evnen til at ramme, hvad vælgerne føler, der tæller mere i politik end evnen til at håndtere fakta og handle rationelt, klogt og beslutsomt ud fra dem. Og værst af alt: Vælgerne ved meget vel, at populisternes udtalelser ikke er sande eller realistiske, men med manglende troværdighed hos politikerne i almindelighed, så gør det tilsyneladende ingen forskel. Og afslører medierne løgnene, så er de bare en del af eliten og ekspertvældet, som har taget kontrollen fra folkedybet.

Det har været undervejs længe, men debatten om de professionelle mediers fremtidige publicistiske opgave er taget til lige nu på denne udfordrende baggrund. Den politiske udvikling kombineret med de sociale mediers tiltagende magt er ved helt at nydefinere journalistikkens fremtid og den neutrale, objektive journalistiske formidlingsopgave.

Med Internettet er det mere end nogensinde muligt at sprede urigtige oplysninger, som hurtigt bliver delt i kaskader blandt brugerne og antaget for at være sandheder, når nu de er sendt videre af nogen, ”man kender”. Når man har fået nyheden af en i ”vennekredsen” uden om de professionelle mediers kritiske sorteringsmekanisme, så tror man mere på det, uanset om oplysningerne er vildledende, mangelfulde eller direkte løgnagtige. Man kommer til at føle en slags fællesskab med vennerne på de sociale medier, som deler samme holdning som en selv. Facebooks algoritmer er designet til at give os endnu mere af det, som de mener, vi ønsker os, som vores venner læser og plejer at læse, og derfor får vi endnu mere af samme type måske helt løgnagtige eller tvivlsomme informationer. Selvfølgelig begår de professionelle medier også fejl, og selvfølgelig har de også fordomme, men i den digitale verden spredes rygter og løgne langt hurtigere og langt mere uimodsagt, og jo vildere historierne er, desto mere spredning.

Vi havde engang en forestilling om, at demokratiet byggede på en oplyst og informeret befolkning, og at medierne leverede den demokratiske grundforsyning af viden, som kvalificerede den politiske debat. Vi havde en forestilling om, at medierne havde til opgave at være demokratiets vagthund, som hele tiden kunne holde øje med og afsløre, hvis politikerne manipulerede med kendsgerningerne.

Nu er de sociale medier så stærke, og de professionelle medier blevet så svage, at usandheder kan få lov til at cirkulere rigtigt længe og uimodsagt. Og de professionelle medier har mistet den brede befolknings tillid.

Det er nu, vi bliver nødt til at tale om en journalistisk mobilisering og slå et slag for en ny oplysningstid, hvis ikke vores samfundsudvikling skal ende med at blive tilrettelagt efter seneste shitstorm på Facebook eller seneste populistiske slag i luften. Udviklingen har det dramatiske faremoment i sig, at mister politikerne reelt styringen og evnen til at træffe de nødvendige og ind i mellem ubehagelige beslutninger, så vil nogen andre udfylde det magttomrum.

Hvad kan vi gøre ved det? Den professionelle journalistiske rolle må oprustes. Skal de professionelle medier have en eksistensberettigelse i det postfaktuelle samfund, så må det være at afsløre løgnen, lige præcis når en politiker bevæger sig ud på den boldgade. Afsløre falske påstande under direkte tv-sendinger og i skrevne interviews. Påtage sig en aktivistisk opgave med at korrigere fejl og manipulerede kendsgerninger i den offentlige debat. Vi kan ikke bare holde mikrofonen for to politikere med hver sit synspunkt og på den måde legitimere vores objektive rapportering. Når nu noget indimellem er mere rigtigt, mere sandt, end noget andet, så må vi reagere på det. Vi må sætte nye normer og standarder for objektivitet.

Den professionelle journalistik er blevet for overfladisk og for bekymret for at tage et medansvar for sandheden. Det er ofte svært i et 24/7-nyhedsmiljø, hvor historierne skal hurtigt ud, og ressourcerne til specialisering ikke er til stede. Men det ændrer ikke på, at den seneste politiske udvikling rundt omkring os og udviklingen med de sociale medier som magtfaktor må få de professionelle medier til at nytænke deres demokratiske rolle.

Forrige artikel Skattereform med bind for øjnene Skattereform med bind for øjnene Næste artikel Britisk atomdrama kan booste dansk teknologieksport Britisk atomdrama kan booste dansk teknologieksport
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.